Kategorier

LO-fagbevægelsen måtte betale ved kasse1

LO-fagbevægelsen fik kærligheden af føre, da VKO i går halverede dagpengeperioden og beskar fradragsretten for de dyre fagforeningskontingentet, som især betales af LO-forbundenes medlemmer. Det var naturligvis en tak for sidst, fordi den har bundet sig til S-SF og ført kampagne mod regeringens skattereform. Læs min kommentar i dagens udgave af dagbladet Information.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

17 kommentarer til “LO-fagbevægelsen måtte betale ved kasse1”

Blot for min nysgerrigheds skyld.

Kan et argument som at man ved at forkorte dagpengeperioden risikerer at sætte den kæmpe konkurrencefordel vi har med flexicuritysystemet over styr bruges politisk eller er det en sammenhæng der er umulig at forklare og derfor ikke bør bruges af feks S/SF men “kun” af fagbevægelsen ?

Jarl – Fin kommentar i Information. Helt enig.

#1 Talte med en Venstre-vælger forleden.
“Jeg arbejder på at få mig selv fyret”
“??????”
“Jo, det er et trælst job”
“Men er det ikke smartere at have fat i noget andet først?”
“JOOO normalt, ja, men jobbet er SÃ…Ã…Ã…Ã…Ã… trælst, og jeg kan fint klare mig på dagpenge i nogle måneder”

Er ovenstående Flexicurity? Eller er det en grov udnyttelse af et system, der en gang i tidernes morgen vel var ment som en håndsrækning for dem der snubler?

I øvrigt kan jeg ikke helt forstå, hvorfor så få kommentatorer ikke direkte skriver, at enten er Løkke i færd med at gentage Nyrup-tricket med eferlønnen, så den bliver beskåret efter valget, eller også kan Løkke ikke indse, at vi bare ikke kan fortsætte med den som hidtil, hvilket på sæt og vis er langt værre.

@ Jarl.
Thuelsen Dahl er afgjort arkitekten bag sparepakken som den nu kommer til at se ud. Der er tale om Thuelsens Dahls svendestykke som toppolitiker. Ene mand – nærmest – fik han ændret totalt regeringens pakke fra onsdag til tirsdag. Til gengæld kan jeg ikke se, at Thuelsen Dahl skulle have et specielt udestående med Børsting og fagbevægelsen, og det kommer du da heller ikke ind på i din analyse. Derfor spørgsmålet: hvilket belæg har du for at argumentere som du gør? I mine øjne kunne Thuelsen Dahl bare ikke finde pengene andre steder uden at træde alt for mange DF-kernevælgere over foden, og derfor kom dagpengereformen – som en tyv om natten….

3. Bevares. Nu gik opgaven jo ikke ud på at genere fagbevægelsen mest muligt, men at finde nogle penge. Helt enig.

Fagbevægelsens medvirken til S-SFs plan, hvor man kun ville diskutere arbejdstid og arbejdsmarkedsreformer var i sig selv en fjendtlig handling. Set med VKO-briller. Så behøver de jo heller ikke at tage hensyn til fagbevægelsens synspunkter. Hvad havde de at tabe? Ingenting.

Beskæringen af fradraget til de dyre fagforeningskontingenter, giver sig selv. Her skulle man også bare finde nogle penge…

Prøv at spørg i LO om de er enige i at det kun var det, sagen handlede om…

Man kan måske også udtrykke det på en anden måde.

Tror I, at hvis LO havde tilbudt at støtte regeringens genopretningsplan, kunne man have ændret noget i planen som betaling?

Jeg tror det, og set på den måde er det tydeligt, at LO prioriterer ny regering over medlemmernes interesser.

5. Det er bestemt en helt forrygende og spændende teori, for Engell siger jo lige ud, at han spekulerer.

Venstrefolkene er dog ret faste i kødet mht. at de var vildt overraskede over, at DF pludselig smed dagpenge-forslaget på forhandlingsbordet. Bevares. De kan jo lyve, men det tror jeg nu ikke.
Til gengæld betød det meget for DF, at de pludselig har fået “taget deres politiske møddom” mht at også at kunne lægge stemmer til forslag, der gør ondt på nogle af deres egne vælgere.

Det kan hurtigt give bagslag. Hvad skulle nu holde fagbevægelsen fra at gå ud med overenskomstkrav om sikkerhed i ansættelsen og længere opsigelsesfrist? Bye-Bye flexicurity.

Glemmer du ikke, at pakken måske nok rammer LO og fagbevægelsen – men jo vigtigst ægte mennesker. Det er jo netop den berømte og berygtede slagteriarbejder fra udkantsdanmark der har brug for 4 års dagpengeperiode. Selvom jeg ikke har høje tanker om hverken regeringen og slet ikke DF, så tror jeg ikke på, at de vil gennemføre en sådan politik alene af taktiske grunde ift. at genere LO sådan som du antyder…

1. Den der kæmpekonkurrencefordel, som du taler om, hvordan hænger den sammen med, at folk kan gå fire år på dagpenge? To år javel, men fire år? Hvis du går fire år på dagpenge, så er det næppe, fordi man har kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Så er forklaringen enten selvvalgt eller fordi man ikke har kompetencer, som nogen vil betale for eller efterspørger.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, så kreative folk bliver, når de nærmer sig fire års grænsen. Så finder de sig faktisk et job, som de kan leve af. Det er formentlig derfor, at stort set alle økonomer – bortset fra propaganda-økonomerne i fagbevægelsens AE-Rådet i årevis har anbefalet en halvering af dagpengeperioden.

8. Det er jo det argument, som fagbevægelsen og S-SF turnerer rundt med i øjeblikket. Jeg opfatter det som en gang rituel sabelraslen.

Til det er der at sige, at fagbevægelsen ikke kan stille krav til arbejdsgiverne uden en modydelse. Sådan er systemet jo. Hvis fagbevægelsen ønsker mere jobsikkerhed, så må de til gengæld file på lønkravene. Mit spørgsmål er: Er der enighed blandt alle LO-forbunds medlemmer om dette krav, når vi når frem til OK-forhandlingerne? Andre LO-medlemmer vil måske hellere kræve en lønfremgang. Under alle omstændigheder er der en ramme, som man forhandler ud fra. Fagbevægelsen kan ikke pludselig kræve ekstra. Det vil jo i sidste ende gå ud over virksomhedernes konkurrenceevne (og dermed tab af arbejdspladser) og den offentlige produktivitet. Det er muligt, at det ikke er fagbevægelsens umiddelbare fokus, men det bliver også en ny regerings opgave at sørge for at virksomhedernes konkurrenceevne ikke eroderes på grund af at LO-fagbevægelsen slår fra sig i sin dødskamp.

9. Naturligvis har VKO ikke gennemført reformen for at genere fagbevægelsen. De gør det fordi det er fornuftigt – både for arbejdsmarkedet og for økonomien. Men efter at Fagbevægelsen med deres forloveles med S-SF dermed afviste at samarbejde med regeringen frem til valget, så behøvede VKO jo ikke tage hensyn til hvad Børsting og Co. mener.

10

Flexicurity er jo sammensat af flexibility og security og der er en slags uudtalt aftale om at høj sikkerhed også giver høj fleksibilitet.

Lavere sikkerhed giver så også lavere fleksibilitet og så er vi ude i næsten tyske og franske tilstande.
Fagbevægelsen vil ikke file på lønkravene for nu er fleksibiliteten svækket markant ( de tidligere stramninger var fra et niveau alle kunne se var horrible ) og den underforståede aftale derfor brudt.

Om det er et argument der kan bruges politisk ved jeg ikke men jeg tvivler.

@11. helt seriøst, mener du at en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år konstituerer en “markant svækkelse” af fleksibiliteten? Hvor meget fleksibilitet, mener du, der bør være?

TO Ã…R? Er du klar over, hvor lang tid det er? Rigtig mange danskere har nået at skifte job på to år! Så skulle det da også være muligt at finde ét som arbejdsløs – i hvert fald for 99 pct af de ledige (og det er jo alt, hvad flexicurity-modellen kræver).

Under Nyrup blev dagpengeperioden sat ned far uenedlig til fire år. Utroligt at vi stadig kan kalde os et velfærdssamfund ;o)
– bræstrup

13

I andre lande har man lavet et andet tradeoff mellem fleksibilitet og sikkerhed og i de lande ønsker erhvervslivet sig danske forhold på dette punkt.

For at undgå at en glimrende blog kommer ned på nationenniveau vil jeg undlade at skrive hvad jeg mener om dine 99%.

Måske er det mig, der er tungnem, men jeg forstår ikke rigtigt argumenterne for, at dagpengereformen på den ene side vil ramme ganske, ganske få mennesker (det tror jeg gerne – to år virker længe), og på anden side vil kunne generere et betydeligt ekstra beløb til statskassen (se f.eks. ‘Ralfies’ kommentar).

Hvor hentes gevinsten?

Angående truslen mod “flexsecurity” så har fagforeningerne givet den et fint lille spin.

De hævder at beskæringen af perioden man kan få dagpenge rammer modellen.

De glemmer at modellen netop går ud på, at man relativt nemt kan “hyre og fyre” – og at der er en relativt høj ydelse når man er fyret. Der ligger heri ikke noget om en meget, meget lang periode hvor man kan modtage ydelsen.

Det er iøvrigt ret anerkendt, at det centrale ved modellen er, at arbejdsgiverne ikke holder sig tilbage med at hyre, da der kan fyres igen. I nogle andre lande er det meget svært at fyre, hvorfor arbejdsgiverne holder sig tilbage med at hyre.

Det fleksible i modellen er altså, at en almindelig lønmodtager nemmere kan komme i job igen fordi arbejdsgiverene nemmere kan fyre igen.

Slutteligt så har fagbevægelsen igennem mange år arbejdet på at ændre “timeløns” overenskomsterne således at opsigelsesvarsler og ansættelsesforhold kom tættere på vilkår gældende for funktionærer. Der er stadig et pænt stykke, men selv hvis fagforeningenerne får forhandlet sig frem til disse længere varsler ændrer det ikke på, at man relativt nemt kan fyre…

Kort sagt – flexsecurity består uanset fagforeningernes piveri.

vh
Anders K

@ 15

Den største del af gevinsten ligger i, at folk har en tendens til at finde arbejde omkring det tidspunkt hvor dagpenge retten ophører. Der er sikkert mange grunde hertil – man søger jobs man ellers ville holde sig “for god til”, søger mere ihærdigt eller hvad ved jeg.

Det er dog ret godt dokumenteret og en del af baggrunden for at arbejdsmarkedskommissionen har regnet sig frem til at ændringen vil give 11.000 flere i arbejde.

Frit efter hukommelsen skrev the Economist en artikel om emnet for et par år siden på baggrund af reformer indført af Clinton i USA…

vh
Anders K

Lukket for kommentarer.