Glemmer ikke da jeg så ham og Troels Myhlenberg prøve at overgå hinanden i roser af “fair løsning” – ikke en kæft interesse i substansen, som jo selvsagt er ikke-eksisterende.

Det er som om visse politiske kommentatorer finder det interessant at skifte “heste” fra tid til anden – måske bare fordi de ligger under for folkestemninger.

Groft sagt, benytter kommissionens forslag sig af flere adfærdsmodificerende redskaber for at opnå den ønskede effekt. Skatten bliver sænket markant, for alle indkomstgrupper, målet med det er at give folk en gulerod for at ville arbejde mere. Ganske enkelt, du får en større del af kagen til dig selv hvis du arbejder mere efter kommissionens forslag end før. At give folk et incitament er en positiv måde at give folk lyst til at yde en ekstra indsats.

Men der skal også findes en finansiering til at sænke skatten, dette gøres blandt andet ved at fx. hæve de grønne afgifter og sænke rentefradraget fra 33 pct til 25 pct (hvis jeg husker ret), altså med andre ord, det realkredit lån du med al sandsynlighed har taget for at købe dit hus, bliver dyrere. Det er pisken, der dels finansierer reformen, men også gør at du har et incitament til at arbejde mere.

Der er flere andre ting som kommissionens forslag indeholdt, det her er bare lige et par stykker. For at forsøge at illustrere min pointe.

At du sætter en gulerod og en pisk op, for at få folk til at gøre som du vil, er ikke det samme som at ALLE vil agere som “de skal” og arbejde mere, men det vil give folk et øget incitament til at gøre det, og det er det der er det væsentlige i den her sammenhæng – alle vil ikke arbejde mere, men mange vil.

Man kan så bryde sig om kommissionens forslag eller lade være. Og som jeg skrev i et tidligere indlæg blev det da heller ikke vedtaget. Man lod sig inspirerer af kommissionens arbejde og vedtog en udvandet skattereform, som så er blevet yderligere udvandet med regeringens “genopretningspakke”

Hvis du mangler noget at læse, kan du jo altid hente forslaget ned fra nettet: http://filer.skattekommissionen.dk.s3-external-3.amazonaws.com/lavere_skat_paa_arbejde.pdf

Sammenfatningen forrest i oplægget er sådan set udmærket læsning, og giver et godt overblik over hvad der er kommissionens tanker og ideer med deres forslag.

Men NU er jeg færdig med den her debat, der er weekend, og fodbold VM i fjerneren!

God weekend!

Jeg er overhovedet ikke uenig med dig i at det var kloge hoveder i skattekommissionen men var en af deres bundne opgaver ikke netop at at finde måder at nedsætte skatten på arbejde ?

Jeg er også godt klar over at videnskabeligheden i min egen private analyse kan anfægtes

Jeg bad også bare om at blive klogere fordi jeg ikke forstår sammenhængen mellem mindre skat og øget arbejde.

Et godt eksembel på personer der vælger indkomst fra er jo netop de velfungerende efterlønsmodtagere som for manges vedkommende fravælger god løn til fordel for en yderst beskeden efterlønssats.

Et andet godt eksempel er de rigtig mange der frivilligt vælger deltids job til fordel for andre værdier end penge.

Jeg spørger fordi jeg ikke selv kender svaret og er træt af de politiske floskler der gør økonomiske tiltag til en trossag.

Skattekommissionen bestod blandt andet af nogen af de fremmeste økonomer fra Århus universitet, Københavns universitet, Lunds universitet og Copenhagen Business School, men jeg skal altså forstå, at når de taler om dynamiske adfærdseffekter som en følge af sænkning af skatten på arbejde, så er det fordi de sidder og finder på ting til lejligheden. Tilbagevist af din imponerende dataindsamling af empiri fra dig, dine nærmeste og dem du kender.

Det er muligt du ikke føler et behov for at arbejde mere, men penge er en motiverende faktor for rigtig mange mennesker også udenfor lavindkomstgrupperne – givet det er langt fra den eneste faktor, men det er der vist heller ikke nogen der påstår.

Angående at mæglingsforslag bliver ophøjet ved lov, og udsagnet om at det skulle være sket “temmelig mange gange”, så har du helt ret, det sker hele tiden og så igen. De sidste 25 år er det sket to gange, at man har grebet ind, nemlig i 85 og i 98. Når man endelig griber ind har det været med minimalistiske indgreb, hvor man enten har ophøjet et mæglingsforslag til lov eller forlænget gældende overenskomster, ikke med store reformer.

Men nok om det, lad os da se om “de røde” virkelig kan gennemføre deres forslag, eller om det er varm luft og vindfrikadeller, og de bliver nødsaget til at gøre andre ting. Det får vi jo nok under alle omstændigheder at se om et par år, da det i skrivende stund virker urealistisk at forvente at den, såkaldt, borgerlige regering kan fortsætte efter et valg.

En vigtig del af den danske model er netop at folketinget overhøjer et mæglings forslag til lov når det er nødvendigt.

Det er faktisk sket temmelig mange gange.

Uanset hvad Carsten Koch har gjort tænkt og ment så mangler jeg stadig at få forklaret sammenhængen mellem lavere skat og øget lyst til at arbejde.

Jeg kan forstå det sålænge vi taler om lavindkomster hvor der kan være et øget incitament til at arbejde og en mindskelse af mængden af sort arbejde.

Men alle os helt almindelige lønmodtagere vi kan altså kun spise os mætte en gang. Jeg går knap nok ned i løn når jeg skal på pension, jeg køber det jeg har lyst til, hvorfor pokker skulle jeg og andre som mig begynde at arbejde mere pga af en skattelettelse og jeg er ikke ene om at tænke sådan. Vi er mange der også har et rigt liv udenfor normal arbejdstid.

Jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor man med en god solid indkomst hvor alle behov dækkes inklusiv de tre årlige udlands rejser skulle ønske at arbejde mere for pengenes skyld. Vi er faktisk mange der arbejder fordi vi synes det er sjovt og udfordrerne. Jeg ville jo heller et skifte til et kedeligt job bare fordi jeg fik 25 % mere i løn.

Penge kan øge vores lyst til at træffe valg som vi sandsynligvis ville have truffet alligevel.

Vh

Regeringen kan naturligvis beslutte sig for at sætte den danske model ud af drift og ophæve en eventuel hovedaftale mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer til lov. Det er der ikke tradition for i Danmark dog og konventionel visdom tilsiger, at det ville være noget nær selvmord at gøre det. Da man så træder en masse mennesker over tæerne, inklusive arbejdsmarkedets organisationer. Danmark adskiller sig markant fra de fleste andre europæiske lande herved, hvilket så også besvarer dit spørgsmål om hvorfor andre lande kan og Danmark ikke kan. Men det kan da godt være, at Helle Thorning-Schmidt har store behårede nosser og er parat til at sætte sit eget politiske liv over styr for noget hun tror på. Der er ikke meget i hendes politiske fortid, der tyder på det, men bevares, hvem ved…

Angående at det skulle være religion blandt borgerlige at lavere skatter for folk til at arbejde mere. Tja, tjo, det er ikke kun blandt borgerlige at denne overbevisning, om afledte positive effekter på folks arbejdsiver ved lavere skat eksisterer. Skattekommissionen, anført af den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch, var inde på det samme i februar 2009, da man her forslog skattelettelser for samlet 35 milliarder kroner, ganske vidst benyttede man sig ikke af beregninger om dynamiske adfærdseffekter som en del af finansieringen af reformen, men man fastslog alligevel i rapporten, at disse effekter ville forbedre statens finanser med mellem 7 og 10,5 milliarder kroner. Altså Skattekommissionens forslag var de facto overfinansieret. Skattekommissionens forslag er ikke ret relevant længere, da regeringen og dets støtteparti overvejende valgte en anden, mindre ambitiøs model, men jeg valgte at referere til den for at vise, at det altså ikke kun er asociale liberale huleboere, der opererer med at skattenedsættelser (på arbejde) vil få folk til at arbejde mere.

34. HELT Of Topic:
Det er nu ikke helt skidt for Q-ball. Nu kan han bryste sig af at være blevet frifundet i “bryste-sagen”, mens hans tidligere arbejdsgiver Se og Hør til gengæld skal til lommerne og udbetale erstatning:
http://avisen.dk/henrik-qvortrup-frifundet-i-bryst-sag_128891.aspx