Kategorier

Ekstra Bladets redaktør var måske også på kindkys med Honecker?

Bedre sohnt end aldrig. Det blev konklusionen efter at flere medier oprullede SF-gruppeformand Ole Sohns fortid som DKP-formand. Trods nemt gennemskuelig udenomsnak og forblommet vrøvl fra denne politiske sekts ypperstepræst i årene 1987-1991, så faldt Sohn langt om længe '“ og 20 år for sent '“ til patten og erkendte sin fejltagelse. Nu bliver det spændende at se, om han efter efterårsferien så stiller op til et Frost/NixonTV-interview, hvor han i stedet for at tale udenom rent faktisk svarer på de stillede spørgsmål. Jeg tror “Ole Ã…l” forsøger at knibe udenom igen. Han kan for rullende kameraer formentlig ikke overkomme verbalt at fornægte 20 år af sit liv som tilhænger af proletariatets diktatur. Det er umuligt for ham. Det “går” i den pressemeddelelse, der blev udsendt forleden, hvor det er tydeligt for enhver, at hvert ord er vejet på en guldvægt.

Medierne har nogenlunde været enige om, at Ole Sohn manglede at tage et selvopgør med sin egen fortid som stålsat forsvarer af proletariatets diktatur, Sovjet, DDR, invasionen i Tjekkoslovakiet, invasionen af Afghanistan i 1979, nedkæmpelsen af Solidaritet i Polen 1982 osv. Undtaget et blad: Ekstra Bladet.

I dag skriver lederen, som måske, måske ikke er skrevet af avisens chefredaktør Poul Madsen (f. 1962) at der i sagen om Ole Sohn, er tale om en ren 'hetz' fra borgerlig side. (En påstand Ekstra Bladet ikke kan dokumentere og en opfattelse, som ikke engang Politiken deler) Og i øvrigt så gentager man den forkerte præmis, at 'I Ã…RENE siden har Sohn '“'‚i bøger, film, foredrag og på anden vis '“'‚ taget afstand fra sin fortid, betegnet sig selv som naiv og beklaget, at han ikke dengang kunne gennemskue de kommunistiske rædselsregimer.'

Det er nu kun på det allersidste, at Sohn selv har brugt ordene 'naiv' og 'beklaget', når han har skullet lægge 'afstand' til sin 'fortid'. Foredragene og bøgerne handler nemlig udelukkende om danske kommunister, der er kommet i klemme i Stalins Sovjet tilbage i 1930’erne. Men det ser Ekstra Bladet stort på. Hvorfor mon?

Udover til sine medarbejderes store frustration at skrive dårligt (og ikke kan stave), så er Madsen i spidsen for en avis, der taber læsere hurtigere end en hest kan rende. Ved hjælp af porno, pjat og pjank, spil og lotto på nettet, så overlever avisen trods alt. Men det er ikke Madsens interessefelt. Han vil så gerne anerkendes som politisk orakel, så derfor sidder han helst ude på News og kloger sig om ting, som han tydeligt for de fleste ikke ved en disse om, nemlig politik. Måske fordi han er tidligere chef for TV2 og derfor forbarmer de sig over den stakkels mands behov for at komme lidt i TV engang imellem.

Poul Madsen har markeret sig som politisk reporter. Fx med det berømte/berygtede kælne 'solointerview' for nylig med Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock, hvor der blev slået ny banerekord i mikrofonholderi. Det er netop den slags journalistik, som gør, at 'ofrene' i 2010 med bævende stemmer frygter at komme på forsiden af'¦'¦BT! Ekstra Bladet er der ingen, der regner for noget længere. At komme på forsiden af EB er '“ sat lidt på spidsen – en skæbne, der er nogenlunde ligeså 'slem' som at komme på forsiden af Femina eller Euroman. Tænk at det er kommet så vidt!

Men hov! Det er i øvrigt ikke helt rigtigt. For Poul Madsen har faktisk beskæftiget sig med seriøs politik. Som helt ung omkring 1980 var 'lille Poul' – efter mine oplysninger – medlem af DKU- Danmarks Kommunistiske Ungdoms afdeling i Esbjerg. Det var dog hans ældre bror, der kørte den lille lokalafdeling af 'det unge sejrende proletariats' spydspids, mens lille Poul gik til hånde i kampen for socialismens endelige sejr.

Derfor giver det god mening, når Ekstra Bladets lederskribent i dag onsdag giver udtryk for, at der ikke er noget at komme efter Ole Sohn. Han skal slet ikke sone noget som helst, forstår man på lederen.

Naturligvis ikke. For havde Ekstra Bladet skrevet noget andet, så havde Lille Poul jo været en hykler. Ikke sandt?

Men bevares, måske nåede 'Lille Poul' at komme med på DKP-pamperturene til DDR og det kan vel ikke udelukkes, at han også selv har kindkysset med Erich Honecker?

Læs også Bent Jensens fremragende og sobre kronik om Ole Sohn fra JP.

Nyt: Meld dig ind i Facebookgruppen: Jarls blog på Facebook.

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.

Kategorier

“Hellemann-provinsen” rykker ind i Finansministeriet

Så er der fundet en ny departementschef i Finansministeriet. Det blev overraskende David Hellemann (39) – kendt som DRs tidligere økonomidirektør – som får stillingen.

Hellemann er blevet nævnt som et navn i krogene, men de færreste troede på den mulighed. Der er tale om en solid overraskelse.

Med den usentimentale Hellemann ved roret har finansminister Claus Hjort Frederiksen fået en mand, som til fulde har bevist, at han kan det dér med at holde styr på udgifterne. Og det er lige præcis, hvad regeringen har brug for i en tid, hvor alle griner bag dens ryg mht. om, den kan holde sin målsætning om “nulvækst” i de offentlige udgifter.

Hellemann er opvokset i Finansministeriet som “budgetbisse”, så han kender udmærket forholdene. Han har i øvrigt papirerne i orden som cand.scient.pol. og tidl. afdelingschef i Finansministeriet i afdelingen for Statens Finanser. (Han er ikke økonom af uddannelse – men har vist det i praksis).

Jeg gad vide, om udnævnelsen bliver betragtet som en reel bombe i centraladministrationen af “systemets folk”? Om de er blevet presset til det, eller selv er kommet på idéen? På den anden side, så er Hellemann også vokset op under forgængeren Christian Kettel Thomsen. Så der kan meget vel have været enighed om sagen mellem det politiske niveau og “systemet”. Jeg er sikker på, at Claus Hjort Frederiksen er lykkelig over, at det blev Hellemann.

Bortset fra det så er det en kanon god idé. Hellemann har jo så sandelig bevist, at han kan levere varen. DR har i dag for første gang i mands minde en glimrende økonomi.

I DR gik økonomiafdelingen, som leverede nedskæringskravene og -forslagene under tilnavnet “Hellemann-provinsen”. Det er vist unødvendigt at forklare parallellen til det urolige område i Afghanistan…

I Hellemanns univers så er budgetter noget, man overholder. De er ikke, som mange andre bureaukrater og politikere tror, blot vejledende. Kan budgettet ikke holde, ja så må man finde de manglende penge ved at skære andre steder. Fuldstændigt som det dagligt sker i erhvervslivet.

Efter at han i 3 år havde ryddet op i det frygtelige økonomiske morads i DR præget af løbske udgifter til opførelsen af DR-byen og politikernes afvisning af at tilføre ekstra midler, så blev Hellemann for kun 2 måneder siden partner i konsulentfirmaet McKinsey. Bl.a. derfor var det ikke hans navn, som man på Slotsholmen først tænkte på som mulig kandidat til den ledige stilling.

Og så er der lige alderen. 39! Det er vist ikke set længe – måske nogensinde – at en så ung person er blevet udnævnt til så høj en post i centraladministrationens hieraki!

Hellemann lægger i øvrigt ikke skjul på i forhold til sine omgivelser, at han har klart borgerlige sympatier.

Jeg synes udnævnelsen af David Hellemann er en rigtig god nyhed. Især for dansk økonomi og tiltroen til, at regeringen får bedre styr på de offentlige udgifter.

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.

Kategorier

Kjeldgaard har kurs mod stjernerne

Det glippede tilsyneladende trods ihærdige anstrengelser for SFs teknik og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard med at lave “en Kramer” og komme ud af københavnsk politik til fordel for et vellønnet direktørjob i et forsyningsselskab.
Så er der jo ikke andet for at blive og sætte sig nye mål. Hvis SF-fremgangen vokser ind i himmelen, så må Kjeldgaard, hvis han bliver spidskandidat for SF igen vel ende som Københavns første SF-borgmester? Det er så blevet hans Plan B. Og så er en forvaltning under Klaus Bondam endnu engang sat i forbindelse med en rigtig dårlig sag. Bondam har dog egentlig intet selv med den at gøre, men går det op for vælgerne?

Det er blevet tid til endnu en analyse af Københavnsk politik, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.