Lørdag bragte Politiken et længere interview med justitsminister Lars Barfoed, hvor han legede med den (skøre) idé, at de konservative forlader regeringen efter næste valg selv hvis blå blok vinder flertallet. Den konservative partileder udenrigsminister Lene Espersen har tidligere skudt den idé ned, så derfor blev det af nogle iagttagere udlagt som, at Barfoed med sin udmelding nu udfordrer den historisk svage K-leder.
Samme dag fik en anden konservativ topfigur, nemlig økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen fortalt altinget.dk '“ i et interview, der var lavet for et par uger siden '“ at han ikke var sikker på, at han fortsætter som politiker, hvis de konservative mister regeringsmagten. I medier blev det udlagt som om, at Mikkelsen ikke længere tror på den endelige sejr og nu var på vej ud af politik, hvilket ministeren i øvrigt selv yderligere understregede ved lørdag at stille op til et tv-interview om sagen. Med andre ord: Selv topkonservative tror ikke længere på “den endelige sejr”.
Eller også er Barfoed og Mikkelsen ude i en fælles raffineret aktion, hvor billedet af de konservatives fremtidsscenario skal males sortere end sort for dermed at lægge pres på Lene Espersen, så hun hurtigt selv træffer beslutning om at trække sig som partileder? Altså en magtkamp, hvor Barfoed og Mikkelsen spiller det kort, hvor de udstiller, at de heller ikke længere tror på en fremtid med Lene Espersen som leder. For dermed også at signalere til de frustrerede kernetropper i partiet, som vil af med Espersen, at de er enige med dem. (Rygter har i den seneste tid gået, at Barfoed, Mikkelsen og Per Stig Møller har aftalt, at Barfoed bliver partiets nye leder, når Espersen er væk)
Søndag '“ et halvt døgn efter de første pressehistorier efter altinget.dk-interviewet – slår Brian Mikkelsen imidlertid pludselig fast, at han skam bliver i politik også i den næste valgperiode uanset valgresultatet. Dermed drejer det sig nu om, at Brian Mikkelsen åbenbart ikke rigtig aner, hvad det er, at han ønsker at kommunikere. I grunden ufatteligt taget i betragtnig af, at manden har været med på topplan i dansk politik i 16 år heraf 9 år som minister.
Teorien om, at et internt oprør er undervejs finder dog støtte i, at et par folketingskandidater mandag kritiserer 'ledelsen' i Berlingske, men altså ikke Lene Espersen direkte. Alligevel fremstår K-ledelsen som blottet for autoritet og åbenbart også med vigende tillid i baglandet.
Barfoeds synspunkt om, at K skulle overveje at træde ud af regeringen, bliver søndag i Politiken bakket op af et par folketingsmedlemer og en lokalforeningsformand. Hvilket også kan tolkes som en slags stille oprør mod Espersens ledelse.
Ifølge den konservative gruppeformand Henriette Kjær så er det kommentatorernes skyld, fordi de er så sygeligt optagede af K. Tjah. Mon ikke den noget klynkende Kjær selv vurderer, at Barfoeds og Mikkelsens udmeldinger er årsagen til “den sygelige optagethed”?
Hvad foregår der så hos K? Ja, det er ikke til at sige 100 pct., men at partiets ledelse har fortsat kolosale problemer med at kommunikere, hvad den vil rent politisk – og i øvrigt er uden autoritet i forhold til sine folkevalgte og tillidsfolk – ja det står fortsat lysende klart.
Min tolkning af weekendens udmeldinger er, at Brian Mikkelsen, Lars Barfoed mfl. ønsker, at få Lene Espersen til at gå af nu som partileder, men at de ikke aner, hvordan det kan ske, uden at de selv kommer til at fremstå som “dronningemordere”. Især fordi et flertal i folketingsgruppen tilsyneladende stadigvæk vurderer, at det ikke er umagen værd – eller muligt – at skifte Lene Espersen ud så tæt på et valg.
Læs også Mette Østergaards analyse i Politiken mandag.
Læs også Niels Krause-Kjærs analyse.