Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Regeringsleder søges

Author icon

Skrevet af

Clock icon

december 1, 2010

Comments icon

56 kommentarer

Meningsmålingerne taler deres tydelige sprog. De peger foreløbigt på, at den næste regeringschef bliver Helle Thorning-Schmidt.

Hun '“ og hendes ikke just formidable potentielle S-SF-regeringshold '“ består af en kerne som Ole Sohn '“ en gammel stalinist og fornægter af kommunismens nyere forbrydelser, Villy Søvndal (kynisk vendekåbe), Morten 'dødsdom' Bødskov og Henrik Sass Larsen (begge upopulære skikkelser langt ind i deres eget parti). Alle som én er de fire professionelle politikere med ingen eller lidt tilknytning til det 'rigtige' arbejdsmarked uden for Christiansborg og velbetalte skånejobs i fagbevægelsen. Ingen af dem går for at have den store nationaløkonomiske indsigt (Bødskov benægter fx rutinemæssigt fakta) eller har stor erfaring som administratorer i store bureaukratier. Ikke en af dem har begået hverken et stort eller mindre politisk tankefuldt værk (bortset fra den efter sigende umådeligt kedsommelige talebog, som Thorning indtalte til sin senere spindoktor Noa Redington.)

De tre socialdemokrater har gået på universitetet. Thorning har endda gået på et EU-eliteuniversitet i Bruxelles. Men det skjuler S-formanden godt, når hun på duelmøderne frækt åler den tidl. hjemmehjælper Pia Kjærsgaard for i “point-debatten” at ligge under for, at folk har fine universitetsgrader.

S-SF har intet til fælles med de radikale på tre vigtige politikområder: skat, økonomi og udlændinge. Alligevel påstår Thorning frejdigt det modsatte helt uden at blinke. Der er virkelig sket noget med hende siden Hindbær-Helle krævede mere taletid for sine synspunkter på Christiansborg.

I sammenligning med tidligere socialdemokratiske regeringshold, så er det hold, som står til at tage over '“ for nu at sige det pænt – ganske uimponerende. Tænk på Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft, Hans Hækkerup, Svend Auken, Ritt Bjerregaard mfl. overfor den nuværende flok. Selv Anker Jørgensen havde mere kompetente folk!

Sandheden er, at Helle Thorning-Schmidt og hendes hold burde være en overkommelig opgave for VK-regeringen at banke af banen i en valgkamp.

Hvis altså ikke den havde alle de møgsager og en elendig ledelse.

Tænk på skrotsagen, som aldrig burde have været blevet en sag, hvis den var taget i opløbet. (Troels Lund Poulsen forsøgte faktisk, men alligevel kom Venstres Marion Pedersen for skade at sige til pressen, at hun ville stemme imod finansloven'¦og så var Fanden løs i Laksegade..)

Tænk på sagen om “giftskibet” fra Australien, der skal til kommunekemi. Den i pressen døbte 'kemiske Karen' har fået endnu en sag på nakken oven i helvedet med vindmølletestcenteret i Thy, som der kun er ballade med. Oveni hatten er hun endt som en hund i et spil kegler mellem miljøministeriet på den ene side og landbruget samt det 'brune Venstre' og 'Izz-noo-good' (ham-der-vil-være-kalif-i-stedet-for-kaliffen) Eyvind Vesselbo på den anden side. Sidstnævnte er altid flink til at holde pressen fuldt opdateret med hver gang Karen Ellemann har kvajet sig eller er blevet banket på plads i Venstres folketinggruppe. Fru Ellemann er Venstres syge dyr på savannen, og uanset valgets udfald er hun garanteret ikke derefter at finde på regeringsbænkene. Formentlig er hendes karriere i toppolitik slut for altid. Det burde den i øvrigt nok have været for længst!

Karen Ellemann blotlægger i denne uge i et interview med Ekstra Bladet, hvorfor hun nok ikke er så kompetent i sit job, da hun følger embedsmandsapparatet frem for selv at foretage de nødvendige politiske vurderinger af sagerne. Det er formentlig fraværet af den sidste evne, der gør, at hun har det så svært i jobbet.

Så er der 'Trolex'. “Traktor-Troels” har ikke kun præference for at køre traktor. Han kan også godt lide at blive fotograferet med sin fotogene kæreste MF(V) Sophie Løhde med sit erhvervede Rolex-ur, som en saudiarabisk oliesheik har foræret ham som PERSONLIG gave. Det er således ifølge Troels Lund Poulsen helt grundløst at spekulere i, hvorvidt sheiken har givet ham armbåndsuret, netop og ene og alene fordi, at han var en miljøminister på rejse i Saudi-Arabien. Tanken er dog nærliggende. Troels Lund har overholdt alle regler fx med at offentliggøre på miljøministeriets hjemmeside, at han har fået gaven, og hvad uret er værd. Ministeren har også betalt skat og moms af uret. Formelt er der intet at komme efter. Men er det klogt? Hvor mange venstrevælgere kan identificere sig med at en nogle og 30-årig knægt uden færdig universitetsuddannelse render rundt og lader sig fotografere til pressen med et Rolex-ur til næsten 70 kilo? Hvis det var så vigtigt for Troels Lund at få et Rolex, hvorfor betalte han så ikke bare selv? Troels Lund mener, at han er dækket ind, fordi de radikales leder Marianne Jelved for mere end 10 år siden fik et Rolex-ur af A.P. Møller. Ja og hvordan gik det Jelved? Hun og Nyrup blev væltet, bl.a. fordi et pænt flertal af danskerne følte, at SR-regeringen var blevet for arrogant, for magtfuldkommen, der var for meget kammerateri osv. Præcis det, som flere og flere tænker om regeringen. Uden at det altså får Troels Lund til at tænke sig om…

Hvorfor i alverden udsætter man sig som relativ erfaren politiker og skatteminister for den kritik i jantelovens hjemland? Er det virkeligt det værd? Hvad siger det egentlig om Troels Lunds dømmekraft, at han tror, at han kan slippe af sted med det, uden at vælgerne bliver sure? At blot fordi man er lidt smart, så går den?

Jeg arbejdede for snart mange år siden for en EP-kandidat, der havde lidt større personlig formue end de fleste har. Pressen, politiske modstandere og ikke mindst medkandidater i Venstre havde på grund af denne kendsgerning derfor meget ondt et vist sted, i det EP-kandidaten nu 'købte' sig til en EP-taburet. Det skete nu ikke. Trods heftig modstand, hvor man gjorde sig store anstrengelser for at lægge hindringer i vejen, så fik kandidaten (Mogens Vad) dengang i juni 2004 ca. 16.000 stemmer. Det var pænt, men ikke i nærheden af det nødvendige stemmetal for at blive valgt. Vi i Vads lille kampagnegruppe var bestemt ikke fejlfri, men nogle fejl begik vi i det mindste ikke. Fx så kørte kandidaten ikke under kampagnen i sin lækre BMW-sportsvogn cabriolet og vi undgik i det hele taget at sætte ham i forbindelse med alt, hvad der bare lugtede af eksklusivitet. Præcis den lektie Helle Thorning også lærte med sin Gucci-taske.

Troels Lund har slidt og slæbt for at nå magtens top. Nu hvor han så er nået der op, så tror han lige pludselig, at reglerne ikke gælder for ham. Hvor indbildsk har man lov at være? Jeg tror på en kæmpe blodtud til 'Trolex', når vælgerne igen har været en tur i stemmeboksen.

Der er mange andre sager, hvor Venstres topfolk har kvajet sig. Man kan fx nævne Venstres næstformand og gruppeformands noget kiksede optræden i “Vild med Dans” og det billede, som pludselig tegnes af ham, som en, der ikke passer sit arbejde som gruppeformand, fordi han hellere vil være i primetime-TV. Kristian Jensen bliver skrækeksemplet, der kan afholde alle medieliderlige politikere med hang til popularitet, for at stille op i den slags TV-underholdning…

Bevares. Der er dog også venstreministre som faktisk markerer sig positivt. Se fx på Hans Chr. Schmidt i Transportministeriet og Lykke Friis i Klima- og energiministeriet. Men hovedindtrykket er altovervejende negativt. Og så kan det ikke undre nogen, at Venstre ryger under 20 pct. i de to seneste meningsmålinger.

Og hvad gør Lars Løkke? Hvorfor sørger han ikke for at de dele af Venstre, der tydeligt for alle ikke fungerer i stedet kommer op i omdrejninger? Er det ikke det, der er hans opgave?

'I gamle dage' (under Anders Fogh Rasmussen) var det en sikker indikator på, at et valg nærmede sig, når regeringen ryddede problemer af vejen i god tid inden valget. Under Løkke ryddes ingen problemer af vejen. Tværtimod. De ligger bare og flyder uden at der rigtig sker noget, mens chefen er optaget af den vækstdagsorden, som han tror, er selve nøglen til regeringens redning. Det ville dog i givet fald være første gang, at et erhvervspolitisk udspil blev 'en gamechanger'. Og det er synd at sige, at Løkke selv gør meget for at gøre det til en folkelig sællert, i det han '“ tydeligvis '“ ikke prioriterer kommunikationen.

Måske det var på tide, at Løkke begyndte at lede sin regering '“ ved at hjælpe dem, der ikke evner det, at træffe de rigtige politiske beslutninger, der kan føre til en valgsejr. For det fører åbenbart bare til mindre politiske katastrofer bare at lade ministrene passe sig selv.


København: Midt i en oppositionsløs tid

Author icon

Skrevet af

Clock icon

december 1, 2010

Comments icon

4 kommentarer

Københavns overborgmester Frank Jensen har det for nemt. Fraværet af opposition er næsten øredøvende. VKO er splittet ad, hvor især V og K kigger skævt til hinanden, mens Enhedslisten måske på grund af hensynet til deres socialborgmesterpost ikke rigtig formår at spille rollen, som bidsk vagthund. (Og man har lige mistet et BR-medlem)

Imidlertid er stemningen blandt budgetpartierne, S-SF-RV ikke den bedste. For nu at sige det pænt. Det viser en særdeles 'munter' mailkorrespondence, som Deres klummeskribent er kommet i besiddelse af.

Læs mere i analyseklummen “Københavnsk politik”, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.

Bottom border