SFs gruppeformand, Ole Sohn, har i stort set hele sit politiske liv været i en position (som opposition), hvor det gælder om at kritisere og rakke magthaverne ned fra morgen til aften. Det er gået rigtigt fint. Lige fra sin tid som moskvatro ungkommunist, til tiden som DKP-formand og Erich Honeckers krammebamse til nu, hvor TV2 News udråber ham som det røde regeringsalternativs Finansminister-kandidat.
Sohn har haft en evne til på rolig og sindig dvs. underspillet jysk facon at fremtræde som alt andet end en forbenet og kompromisløs revolutionær. Næh han er bare sådan en pragmatisk fagforeningsboss fra Horsens, der bare vil slå et slag for den lille mand.
Men virkeligheden er ved at indhente Ole Sohn. S-SFs 'økonomiske plan' har '“ som alle uafhængige økonomer har slået fast i snart et år '“ intet bud på, hvordan man lukker hullet i statskassen. Det er en kendsgerning, som Ole Sohn og resten af S-SF benægter ud fra en kynisk kalkyle om, at det næppe går op for '“ eller interesserer '“ til pas mange i befolkningen til, at det kan ødelægge mulighederne for et regeringsskifte.
Forleden på DR2s 'Deadline' var Sohn i studiet med finansminister Claus Hjort Frederiksen, hvor der blev leget med byggeklodser i selskab med den fremragende vært og tidl. Børsen-journalist Nikolaj Sommer. Og her kunne selv de blinde og de døve se og høre, at rød plan er underfinansieret i et omfang, hvor det for mange økonomer må være en gåde, hvordan journalister fortsat kan tage 'Fair Løsning' og den meget varme luft, som Ole Sohn fremkommer med i dens kølvand, seriøst.
S-SFs strategi har hidtil været at træde vande i en økonomisk debat, som man for længst har tabt 27-0. Den strategi forfølger fagbevægelsen også, hvor man som LO's formand Harald Børsting blankt afviser alle fakta med at, det nægter man at forholde sig til. Formanden har tidligere brilleret med at skælde ud på alle akademikerne, som han mener, burde aflevere deres speciale allerede som 18-20 årige, dvs. på det tidspunkt, hvor lader sig indskrive universitetet. Børstings pinlige uvidenhed og afvisning af at ville forholde sig til landets økonomiske problemer bør regeringen udnytte skamløst i sin agitation. Realiteten er, at fagbevægelsen kæmper en dødskamp for at bevare det skrantende medlemstal, som helt sikkert vil styrtdykke yderligere, hvis efterlønnen bliver afskaffet i den takt, som, regeringen foreslår. Fagbevægelsen vil ikke tage ansvar for landets økonomi '“ det må politikerne klare uden dens medvirken, er budskabet. Men det er netop fagbevægelsen, der skal levere de sagnomspundne 15 mia. kr. i rød bloks 'Fair Løsning'. Så hvordan hænger dette sammen?
Det er øjensynligt planen, at det spørgsmål, får man ikke svar på – på denne side af valget. I går spurgte Claus Hjort Frederiksen igen ind til, hvordan de 15 mia. kr. skal findes? Ole Sohn henviste til sin plan, som rummer et katalog af varmluftsidéer, som de færreste indsigtsfulde mennesker tager alvorligt. (Imens sprøjter det ud med andre S-SF idéer, hvor finansieringen også er uklar)
Så hvor vil man så skaffe pengene fra? Claus Hjort Frederiksen kom så i går til at nævne, at boligskatterne formentlig var en mulighed, som en rød regering vil benytte sig af. Hvilket fik Ole Sohn helt op i det røde felt og anklagede finansministeren for at lyve om de rødes politik (Den kommer vi til at høre mange gange frem mod valget'¦) Og sandt nok, der står intet om hævede boligsskatter i rød bloks usdpil. Det ville også være ensbetydende med politisk selvmord, hvis de havde gjort det.
Ikke desto mindre, så er det fuldkommen umuligt at forstå, hvordan rød blok vil lukke hullet i statskassen, når de siger, at de ikke vil hæve skatterne og i øvrigt har annonceret at de vil bruge endnu flere penge. Det vil finansmarkederne og de radikale gudskelov formentlig forinden, at det går så galt, sætte en stopper for!
Men den tidl. kommunist '“ som nu er blevet boligejernes bedste ven '“ HAR faktisk den mulighed at hæve boligskatterne med de radikale, og som mange økonomer støtter, ved at man afmonterer VK-regeringens skattestop for boligskatter i kr. Faktisk er forslaget, det eneste virkningsfulde håndtag, som de har flertal for sammen med de radikale. Derfor giver det også mening, at det er det, som en S-SF regering vil foretage sig i deres 'genopretning' af dansk økonomi. De har faktisk ikke andet valg. Selv hvis de på mystisk vis fik Børsting, Dennis Kristensen og Co plus de danske OVERENSKOMSTDÆKKEDE lønmodtagere til at acceptere en stigning i arbejdstiden svarende til en ekstra time om ugen.
Christiansborgs uofficielle mester i sortsnakkeri og økonomisk varmluftsballoner, Ole Sohn, kan hoppe, skrige og manipulere som han har helt ekstraordinære evner for, men han kan ikke ændre de økonomiske spilleregler eller lukke øjnene for realiteterne.
Og det er formentlig ved at gå op for SF-gruppeformanden. Og derfor måtte TV-seerne lægge øre til hans skingre og temmelig desperate forsvar iform af et modangreb på Hjort i går på News.
Virkeligheden er ved at indhente Ole Sohn. SF er på vej i regering og skal nu testes på deres økonomiske politik. Alt hvad han siger, som skyggefinansminister skal kunne efterprøves og sandsynliggøres.
Der gives ikke flere fribilletter. I modsat fald så skulle Sohn nok være blevet i Enhedslisten.
Eller i DKP.
P.S. Må man foreslå samtlige mediers politiske redaktioner at sende alle medarbejdere på et økonomisk grundkursus fx mht de to blokkes økonomiske planer og de aktuelle udfordringer? Det skal naturligvis minimere risikoen for at politikere snakker udenom, så man i stedet fastholder dem på deres politik – og aldrig forsømmer en mulighed for at få spurgt ind til den politik, som af taktiske årsager bliver i skuffen. Kvoten for Ole Sohns “ikke-svar” bør altså være overskredet nu.
Man kan fx. starte med at se Deadline-udsendelsen med byggegklodserne igen.