Kategorier

Den store konspiration

Hvad var det lige, der skete hos de konservative forud for kulminationen i dag, hvor Lars Barfoed af den konservative gruppe blev udpeget som ny LEDER for partiet?

En biografi eller en større søndagsartikel vil nok senere afsløre alle detaljerne, men her er mit bud, der er baseret på troværdige kilder i det journalistiske miljø.

1.

Konspirationen mod Lene Espersen var planlagt mindst en måned i forvejen. Det eneste, der stod uklart, var tidspunktet for iværksættelsen. Store dele af partiet '“ var på den ene eller den anden måde taget i ed på, at de ville gå ud og undsige Lene Espersen indtil det tidspunkt, hvor hun sagde stop. Konspirationen havde 'ammunition', så de kunne køre i 14 dage, afsluttende med partiets gamle koryfæer, som var kørt i stilling til at give hende silkesnoren. Offentligt! Så langt kom det aldrig.

2.

Lene Espersen tegner selv et billede af, at hun hele tiden fortsatte som partileder, alene fordi baglandet opfordrede hende til det. Det harmonerer dog dårligt med, at op til flere centrale og tunge folk i partiet igennem længere tid indtrængende bad hende om at trække sig tilbage. Blandt dem Mads Lebech, som efter at han fandt ud af, at han talte for totalt døve øren, lige før jul valgte at udtale sig til først Berlingske (først bragt efter jul) og lige efter jul til Politiken med et slet skjult budskab om, at partiet skulle overveje at finde en løsning på ledelsesproblemet. Det var her, at Lebech lancerede Lars Barfoed som ” et godt bud” (dvs. Lene Espersen skulle erstattes af justitsministeren). Det ligger lige for at konkludere, at det var Lene Espersen selv, som insisterede på at fortsætte – formentlig kun bakket op af gruppeformanden Henriette Kjær – og Brian Mikkelsen. Troede hun.

3.

Flere kilder fortæller en anden historie, nemlig at Brian Mikkelsen helt fra begyndelsen var en del af sammensværgelsen mod den nu detroniserede partiformand. Lene Espersen drog den fejlslutning, at så længe at hun havde snor i Mikkelsen, så ville en sammensværgelse aldrig lykkes. Tirsdag aften '“ da bl.a. denne blog skrev om at noget kunne være i gære på onsdagens gruppemøde '“ sikrede Lene Espersen sig igen, at Mikkelsen stod bag hende. Det gjorde han, men ikke ret længe. Torsdag eftermiddag efter gruppemødet, hvor gruppen aftaler at trække støtten til formanden, udtaler økonomi- og erhvervsministeren, at Lene Espersen er den bedste formand 'lige nu'. Da det når Lene Espersens øren i udlandet, er hun pludselig klar over, at Mikkelsen har revet tæppet væk under hende. Det er slut. Men nu går spillet ind i en ny fase.

4.

Mikkelsen lader sig nu '“ TILSYNELADENDE – lancere som kandidat til partilederposten. I realiteten er han dog aldrig kandidat, for han har aldrig nogen stor opbakning i gruppen bag sig. Men han har brug for at vise overfor Lene Espersen, at han ikke er en del af Barfoed-sammensværgelsen. Derfor sender han sin spindoktor Finn Möbius i byen for at fortælle flere journalister enkeltvis som “solohistorie”, at Mikkelsen: 1. er kandidat. 2. kan vinde en afstemning. Ingen af delene har noget med virkeligheden at gøre. Der er formentlig tale om et rent (tanke)spin(d) fra Möbius side, som bl.a. Politiken køber nærmest ubeset og præsenterer som 'breaking news' på deres website, hvor de henviser til en anonym “kilde”. I dag er ingen i Christiansborg-miljøet i tvivl om, at Möbius er kilden til historien.

5.

Der var aldrig en afstemning. Ifølge flere skriverier i dag så skulle der i nat have været en slags afstemning i folketingsgruppen mellem de to kandidater. Det kom aldrig så vidt. Forestillingen om, at der var 9, der støttede Barfoed mod Mikkelsens 8 støtter er '“ så vidt mine kilders vurdering '“ fri fantasi, konstrueret til lejligheden af Mikkelsens spindoktor, hvis troværdighed nok må betegnes som nærmest ikke-eksisterende i det journalistiske miljø på Christiansborg. Möbius ofrede således sin troværdighed til fordel for Mikkelsen og hans rænkespil, og det er nok tvivlsomt, om spindoktoren '“ efter dette – kan operere effektivt. Politikens forsidehistorier i dag, som baserer sig på spindoktorens historier – taler sit helt eget sprog. Der bliver formentlig rigeligt at diskutere på redaktionsmøderne i de kommende dage'¦

6.

Hvorfor så denne forestilling om at Mikkelsen var kandidat? Tjah. Mikkelsen havde behov for at lægge afstand til både konspirationen og Barfoed for at bevare lidt troværdighed hos Lene Espersen, som han lige havde svigtet. Formentlig for at slå pjalterne sammen med sidstnævnte og Henriette Kjær for at bevare deres egen indflydelse i en ny tid under Lars Barfoed, som der aldrig på noget tidspunkt var tvivl om ville blive kåret som ny leder. På den korte bane er det nok lykkedes for 'de tre store' fra den gyldne 94-generation at bevare deres poster, men spørgsmålet er om det ikke er slut med dem efter et valg.

P.s Tak til læserne for en fantastisk uge med super kommentarer og vinkler. Denne blog er blevet det, den er, ikke mindst på grund af jeres engagement. Det luner i en tid, hvor også jeg bliver udsat for et pres fra enkelte magthavere, som på forskellig vis forsøger at undergrave mit virke og troværdighed. Det kan de glemme alt om. Det vil ikke lykkes. Om jeg så skal leve på en sten, så stopper denne blog ikke. TAK for opbakningen – moralsk og økonomisk – uanset jeres politiske ståsted!

Læs også hvad Elisabet Svane skriver.

Kategorier

Er du Barfoed-mand eller Mikkelsen-mand?

Så oprandt dagen, hvor det endelig lykkedes for de konservative at slippe af med Lene Espersen som partileder. Det er i udgangspunktet en god nyhed for regeringens genvalgschancer.

For efter Lene Espersens exit som partileder, så skal vi til den igen!

Først i morgen kl. 12 træffer den konservative folketingsgruppe sin afgørelse om, hvem der skal efterfølge Lene Espersen som partileder.

Der er to kandidater: Storfavoritten justitsminister Lars Barfoed og underdoggen økonomi og erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Sikre Barfoed-støtter: Lars Barfoed, Per Stig Møller, Charlotte Dyremose, Jørgen Lundsgaard og Helge Adam Møller (5)

Sikre Brian-støtter: Brian Mikkelsen og Carina Christensen (2)

Lenenisterne: Lene Espersen og Henriette Kjær (2)

Resten: (8)

Politiken har åbenbart en kilde, der mener, at Brian Mikkelsen vil vinde slaget i morgen. Alligevel er det ikke som om, at der ret mange, der tror på, at netop dét bliver udfaldet.

Jeg tør faktisk ikke gå “all-inn” på, hvem det bliver, men har dog ligesom de fleste andre Barfoed som storfavorit.

Hvis Brian Mikkelsen vinder, så har han utvivlsomt lavet en studehandel på kryds og tværs, som har udmanøvreret Lars Barfoed. Det er lige netop her,at hans virkelige politiske talent ligger.

Blandt studehandlerne er selvfølgelig det komplet irrationelle i, at lade Lene Espersen fortsætte som udenrigsminister, selvom at vælgerne klart har markeret, at de ikke mener, at hun duer i jobbet. Selv på havnen i Hirtshals mener de fx ikke, at hun har passet sit arbejde. (TV2 kl. 19)

Dvs. Lene Espersen er ikke god nok til at være leder af det konservative folkeparti, men hun kan alligevel trods det udmærket være landets udenrigsminister. Til trods for at netop denne ministerpost førte til hendes Waterloo som partileder. Det er ikke specielt logisk, men sådan er det.

På Christiansborg er holdningen den, at hun nu har ydet 'et sonoffer', der formilder vælgerne. Det tror jeg dog, er en helt forkert aflæsning af vælgernes holdninger. Og så har jeg lidt for mange kindkyssende journalister på Borgen mistænkt for ikke at kunne sætte sig helt ud over, at de synes at det er så utrolig synd for udenrigsministeren'¦… Men det, at hun ikke længere er partileder, gør vel ikke Lene Espersen med et trylleslag til en kompetent udenrigsminister, som vi kan have respekt for? Men sådan er politik. Det går op og ned i mediekarusellen. For et øjeblik siden var hun den dovne “heks”, og nu er så hun det uskyldige “offer”. (Skurkerollen er som sædvanligt reserveret de onde onde medier…)

Mikkelsen kan også have den strategi, at han forsøger at sælge sig så dyrt som overhovedet muligt. Han skal sikres en plads i inderkredsen, sådan at Barfoed ikke bliver for stærk. Og derfor har han brug for alliancen med gruppeformanden Henriette Kjær og Lene Espersen, som også fremover skal sikres en plads i magthierakiet.

Og måske er Brian Mikkelsen netop i kraft af alliancen allerede nu så stærk, at han kan vinde!

Der er det bare, at nogen burde huske på, at Brian Mikkelsen ikke er jordens driftssikreste politiker. Vi taler om den samme mand, som før jul kunne hitte på at hyre fænomenet “BillyBoy” som særlig rådgiver, og mange kan sikkert huske TV-klippet på vejen i Hellerup, hvor han udtalte sig om autonome…. Den dag i dag er vurderingen mange steder, at manden formentlig var beruset, da optagelsen fandt sted. (Ingen kan komme med andre forklaringer.) Og så har man slet ikke nævnt mandens evner som folkeforfører. (Hvis de overhovedet eksisterer)

Men man skal ikke undervurdere Brian Mikkelsen, selvom denne blogger ikke et sekund tror på, at han kan løfte partiet meget ud over de ca. 5 pct., som partiet ligger på lige nu. Men en frisk Gallup-måling giver heller ikke nogen udsigt til, at det lykkes for Barfoed.

Jeg tror dog, at de konservative gør klogt i at vælge Barfoed. Han er i det mindste noget mere driftssikker end Mikkelsen. Holdningsforskellene på de to er efter min bedste vurdering også ubetydelige.

Vi får se!

Kategorier

Oprørsfanen er rejst hos K

BREAKING NEWS:

Folketingsgruppen trækker stikket til Lene Espersen

Gruppemødet i dag konkluderede at Lene Espersen er færdig som partileder, siger kilder i den konservative folketingsgruppe til Anders Langballe fra TV2.

————————————————–

Med de efterhånden mange meldinger fra K-baglandet her i dag, onsdag, der kræver Lene Espersens afgang som partileder kan man efterhånden tillade sig at fastslå som en kendsgerning, at en SYNLIG magtkamp nu er gået i gang hos de konservative.

Spørgsmålet lyder: Hvor veltilrettelagt er oprøret?

Indtil videre virker det ikke specielt koordineret. Det er “Lars Barfoed“-land dvs. hans valgkreds i Nordsjælland, der indtil videre har været mest aktiv i rebellionen, hvilket næppe er tilfældigt.

Går det hurtigt mht. at finde en afgørelse?

Det er umuligt at sige. Det afhænger vel af, hvor mange der nu myldrer frem og kræver hendes afgang. Ellers går det nok i sin mor igen. For en tid.

Hvor hård er modstanden?

Den kan blive hård, hvis Lene Espersen vil “slås til sidste patron”, men hun har næppe et flertal i gruppen, hvis det kommer til en afstemning.

Resultatet? Ja det er givet på forhånd:

Lene Espersen går af som partileder. Senest lige efter folketingsvalget.

Lene Espersen bør af hensyn til sit parti og de borgerliges muligheder for at genvinde regeringsmagten trække sig.

Hvad med Brian Mikkelsen?

Tjah. Det er det store spørgsmål. Men henset til hans underlige formuleringer om at Lene Espersen “lige nu” er den bedste formand, så kan alt vist ske her. Mon ikke han sætter dolken i som den allersidste, når han ved at oprøret er lykkedes? (Ligesom Brutus…)

Niels Krause-Kjærs blogindlæg i dag på Berlingske.dk er måske også blevet set som et signal til baglandet, at oprørsfanen nu er rejst, og at de skal markere sig nu for at skabe et massivt pres på Lene E, så hun selv afgår som partileder. Mon ikke også at telefonerne gløder i K-baglandet?

Foreløbig kan “Johnny Reb” sætte sørøverflag i Helsingør, Gribskov, København, Halsnæs, Aalborg og Ishøj.

Indtil videre består rebellerne af et par kredsformænd, et par kommunalbestyrelsesmedlemmer forskellige steder i landet og en kredsbestyrelse fra Barfoeds bagland.

De er dog næppe de sidste, der kræver Lene Es afgang.

Hvis man vil af med hende, så er tiden vist kommet til at man kommer på banen.

Loyalisterne holder indtil videre Brønderslev og som ventet: MF Rasmus Jarlov

Lenes REELLE opbakning i folketingsgruppen, når man går bagom alle flosklerne og paraderne? Ja her er mit bud, der som de fleste er klar over er undfanget i en kombination af feberfantasi og stjernekiggeri.

UPDATE! Torsdag kl. 10.15

Endnu et gruppemøde er blevet holdt uden, at der tilsyneladende er sket en større paladsrevolution. Det kommer der næppe til at foregå i gruppeværelset før, at Lene Espersen selv er tilstede. I nat lander hun igen i København. Så måske er vi lidt klogere efter fredagens gruppemøde, hvor Henriette Kjær formentlig er tilbage i gruppeformandsstolen?

Spørgsmålet lige nu er:

1. Er Brian Mikkelsen og Lars Barfoed uenige om magtdelingen siden at man kan høre enkelte røster i baglandet, der kræver Mikkelsen som leder? Og forsinker det oprøret?

2. Er strømmen af rebelske udmeldinger ved at stoppe? Og hvad betyder det for udviklingen i magtkampen?

3. Hvis Lene Espersen overlever til weekenden, hvad noget ind til videre tyder på, så får hun en vigtig mulighed for at tale til græsrødderne, når partiets tillidsfolk, hovedbestyrelse og folketingsmedlemmer netop i weekenden mødes til en valgkonference.

Måske kan Espersen med en brandtale indgyde “nyt håb i masserne” og tale sig tilbage som en leder de konservative græsrødder kan tro på kan føre dem til triumfer? Omvendt, kikser hun også den mulighed, så vil snakken formentlig gå lystigt i baren om, hvor håbløs hun i grunden er, og alle vil spejde efter hvem, der mon kredser om Lars Barfoeds person, for derved at få et indblik i, hvor stor og hvor bred en opbakning, han egentlig har.

Kl. 10.57.

Brian Mikkelsen aflyser pludselig og med kort varsel sine møder i dag .

Hrmmm. Det bidrager ligesom til spekulationerne om, at noget er i gære. Det kan jo være, at forklaringen er, at maveondet fra Delhi ikke er helt overstået, men vi er nok mange, der alligevel har Brian mistænkt for at bruge tiden til at konspirere…

Kl 12.00

Kunne det være relevant hvis medierne fik foretaget en undersøgelse, der fik afklaret vælgeropbakningen til K med henholdvis Lene Espersen og Lars Barfoed som politisk leder?

I øvrigt så hæfter jeg ved mig ved følgende fra Niels Krause-Kjær i Børsen her i formiddag:

'Det er en helt surrealistisk dødsspiral, partiet kører i for øjeblikket. Den sidste måned har centrale folk forsøgt at overbevise hende om, at hun skulle trække sig, og det har hun ikke villet. Så nu stiger presset, og hun er den mest ensomme kvinde i dansk politik,' siger Krause-Kjær.

Jeg tolker Krauses ord, som at Brian Mikkelsen (som er central) har forsøgt at overtale Lene E til at gå.

Brian Mikkelsen fabulerede før jul i et interview med altinget om et liv uden politik. Måske var det et hip til Lene Espersen om at se at komme i omdrejninger, da Mikkelsen ikke længere kan regne med at blive genvalgt?

Helt kynisk så har Barfoed et ekstra kort at spille over Mikkelsen: Justitsministerens mandat er endnu ikke i fare, men det er økonomi- og erhvervsministerens, hvis ikke der sker et eller andet. Måske er netop det afgørende for udviklingen og hvem Mikkelsen ender med at give sin støtte?

Hun har til mandag-tirsdag

Krause – som helt givet er den kommentator der ved mest om hvad oprørerne tænker – er i øvrigt helt klar på i samme Børsen artikel mht, hvad de har i sinde:

'Jeg føler mig ganske overbevist om, at hun må gå nu som politisk leder. Lige nu går hele øvelsen ud på at lægge et så stort pres på hende, at hun selv trækker sig. Hos dem, der presser, er det forhåbningen, at hun gør det senest i weekenden,' siger Niels Krause-Kjær til borsen.dk.

Dvs. er Lene ikke gået selv inden gruppemødet tirsdag, så truer oprørerne med at stille hende stolen for døren. Dvs. presset på udenrigsministeren nu vil vare ved weekenden over…

Kl 13.00

En magtdeling? NO WAY!

Spørgsmålet: Kan Lene, hvis hun afgår som partileder, så fortsætte som udenrigsminister som flere kommentatorer og dele af K-baglandet forestiller sig?

Måske man skulle stille sig selv modspørgsmålet?

Lene Espersen er åbenbart ikke god nok til at lede Det Konservative Folkeparti.

MEN hun er tilsyneladende god nok til være Danmarks udenrigsminister – nationens repræsentant i forhold til udlandet.

Giver det megen mening? Og hvorfor skulle vælgerne købe den?

Jeg kan ikke se det.

Kl 14.25.

IT’S OVER, MAN!

Set i lyset af de sidste timers mange udmeldinger fra kredsformænd, byrødder, folketingskandidater, der ønsker Lene Es afgang, så vurderer jeg, at oprøret holder hjem.

Det er slut for Lene. Måske allerede i morgen.