Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Højesteret har talt

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 8, 2011

Comments icon

52 kommentarer

Så fik vi den længe ventede og i øvrigt ikke specielt overraskende dom:

'TV 2-journalister skal ikke vidne om hvem, der lækkede oplysninger om danske jægersoldaters hemmelige mission i Irak. Og DR skal ikke udlevere den omstridte lydoptagelse i sagen.

Det har Højesteret netop stadfæstet i en kendelse.'

Det skriver Berlingske.

Havde Højesteret kommet til den modsatte konklusion, ville det have været en bombe under journalistikken. Anonyme kilder ville fremover formentlig være klappet i som østers med følsomme oplysninger overfor medierne.

Dermed er der formentlig sat et punktum i denne del af sagen. Og snart må det forventes at sagen mod tidl. forsvarsminister Søren Gades daværende særlige rådgiver Jacob Winther må opgives på grund af mangel på beviser.

Men, hvad så med sandheden? Har offentligheden ikke krav på den?

Tjoh. Men den har offentligheden formentlig allerede fået: Det var daværende forsvarsminister Søren Gade, der for fire år siden noget hoved- og tankeløst lækkede jægernes udsendelse til Rasmus Tantholdt, TV2 mfl..

Vil der ske mere?

Politiet kan ikke med dommen tvinge TV2s Rasmus Tantholdt til at vidne og har derfor udelukkende en udskrift af lydfilen, som ingen 1. håndskilde dog kan bevidne er rigtig. Man kan i teorien måske forstille sig at den tidl. DR-journalist, som lavede lydfilen Nils Giversen pludselig dukker op i retten og bekræfter, at han har lavet lydfilen med Tantholdt. Det er spørgsmålet, om Giversen har mod på det. Det er nemlig ikke ham, der har presset på for at få en retssag. Det er udelukkende Christoffer Guldbrandsens projekt. Giversen er stået af for længst. Ifølge mine oplysninger, så taler de to i øvrigt ikke længere sammen.

Det gør et andet makkerpar Jacob Winther og Søren Gade i øvrigt heller ikke. For skal man tro bl.a. rygterne i det politiske miljø, så vil det også fremgå af lydfilen, at det ikke var Winther, der lækkede historien til TV2, men Gade selv, da han var i Irak med Tantholdt. Winther var blot siden sat til 'at rydde op' efter, at forsvarsministeren havde talt over sig, men da det så senere brændte på, så var Gade '“ som stadig er en stor mand hjemme i Vestjylland '“ pist væk over alle bjerge. Var Højesteret kommet til en anden afgørelse og Tantholdt havde vidnet, så havde Winther formentlig forinden forklaret offentligheden, hvordan sagen i virkeligheden hang sammen, nemlig at det var Gade, der i et pludseligt '“ og hyppigt '“ anfald af kækhed, mens granaterne faldt over den danske lejr i Irak, rykkede ud med en frisk-fyrs-melding om, at jægerne nu var på vej.

Det er også den forklaring, som den daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, kontreadmiral Jørn Olesen fortalte under en afhøring hos Københavns Politi og som fremkom under retssagen mod Winther allerede i oktober:

Berlingske skrev:

'Ifølge Jørn Olesen faldt den hemmeligtstemplede oplysning om Jægerkorpset under en briefing i den danske lejr, Camp Einherjer, i Irak i slutningen af april 2007. Efterretningschefen undrede sig over, at oplysningen blev givet i en kreds, hvor blandt andre TV 2s journalist Rasmus Tantholdt var til stede. Den fremkom under en dialog mellem Søren Gade og den daværende chef for den danske bataljon, oberst Kim B. Petersen. Søren Gade har ellers hidtil nægtet kendskab til lækagen.

 »Indsættelsen blev omtalt i runde vendinger, men det var klart, at den var nært forestående, « lyder referatet af Jørn Olesens afhøring hos politiet'

Hvad Guldbrandsen fra begyndelsen har set bort fra, er selve spørgsmålet om, hvorvidt Jægerkorpset i det hele taget var i fare, fordi medierne havde omtalt dets forventede ankomst til Irak . Det bestrides af Winthers forsvar.

Får vi mere ud af sagen? Ja måske. Ifølge rygter i mediemiljøet, så planlægger Christoffer Guldbrandsen at offentliggøre hele udskriften af lydfilen (ja måske endda en kopi af lydfilen!) på hans bedste ven Michael Jeppesens hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske midt under valget for at vække mest mulig furore naturligvis med henblik på at skade den nuværende regerings genvalgchancer mest muligt. Guldbrandsen bedyrer ellers gerne, at han jo bare er journalist, som søger sandheden, men måske er han bare i virkeligheden politisk aktivist for de røde? En ny regering vil utvivlsomt også forbedre hans muligheder for at få flere licensstøttekroner til alle de filmprojekter, som han lever så godt af.

Og Søren Gade? Ja han har forlængst været totalt færdig i Venstres top, hvor man udmærket kender sagens rette sammenhæng. Gades troværdighed hænger i laser, fordi den daværende forsvarsminister direkte forespurgt af statsministeren blankt benægtede at være lækagen, hvad han også siden har gjort i offentligheden. Efter at det nu står klart for de fleste, at Gade tilsyneladende forsøgte at tørre sagen af på sin spiondoktor, er sympatien for den tidl. forsvarsministern således nu fuldstændig forduftet.

I øvrigt er det min vurdering, at denne leder i Berlingske fra den 25. oktober 2010 kommer tættest på i sin beskrivelse af, hvad der endelig skete i den danske lejr i Irak for snart fire år siden.

Update onsdag: I Politiken i dag udpeger Jacob Winthers advokat Søren Gade som medvirkende til lækagen.

Avisen skriver:

Ifølge Winthers advokat stammer lækagen direkte fra en samtale med den tidligere forsvarsminister som deltager.

 »Rasmus Tantholdt fra TV 2 overværer en dialog mellem dav. forsvarsminister Søren Gade og lejrchefen K.B. Petersen om en snarlig udsendelse af jægersoldater «, skriver advokat Anders Hvass i en mail til Socialdemokraternes partikontor.

Læs mere her


Hvordan undgår vi at kommunalpolitik kun er for offentligt ansatte?

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 7, 2011

Comments icon

35 kommentarer

Når det gælder repræsentation i landets byråd: Hvorfor får erhvervsbaggrund og måske uddannelsesmæssig baggrund ikke i langt højere grad den samme opmærksomhed som 'kvinders ligestilling'? Det er da mere relevant. Giver det ikke mere mening at interessere sig for, hvordan man får flere selvstændige erhvervsdrivende ind i kommunalpolitik? Og det ligger lige for at konkludere at selvstændige fravælger kommunalpolitik, når politikernes indflydelse udhules.

Læs og bliv forundret sammen med mig på min blog hos “Kommunen”.

P.s. Jeg deltog i øvrigt i går i P1s “Søndagsfrokosten” i godt selskab med forfatterinden Gretelise Holm og Informations Rune Lykkeberg. Vi talte om Egypten, ballademagerne hos fagbevægelsen og økonomien på Det Kgl. “Duarder”.

P.p.s. Og så var det også i går – 6. februar at en gruppe på ca. 40 – mange med tilknytning til V og K, som på restaurant Tivolihallen i København stiftede det danske Reagan-selskab. Initiativtagere var bl.a. Uffe Ellemann-Jensen, Søren Pind, Lykke Friis, Peter Kurrild-Klitgaard mfl. Anledningen var naturligvis den 40. amerikanske præsident Ronald Reagan (1911-2004) samme dag ville være fyldt 100 år.
Efter en let middag causerede de nævnte over Reagan og hans tid. Det blev en herlig aften. All in all. Not bad. Not bad at all, som Reagan sagde til det til sidst i sin afslutningstale som præsident.

Læs Uffe, Pind og Lykke Friis’ kommentar i Berlingske søndag.

Læs også Peter Kurrild-Klitgaards kommentar “Reagans værdikamp”, der også blev bragt i Berlingske.

Læs Uffes blogkommentar om Reagan.

Læs også endnu en medstifter Kasper Elbjørns kommentar.


Panik i den borgerlige

Author icon

Skrevet af

Clock icon

februar 4, 2011

Comments icon

64 kommentarer

Det bliver endnu en herlig fredag for Helle Thorning-Schmidt og co. med udsigt til masser af rødvin og afslapning. For rød blok behøver dårligt at røre en finger for at få vælgernes tillid. Den klarer man fint med intern ballade i blå blok. Spørgsmålet er, om effekten varer ved, men lige nu har hun og Villy Søvndal al mulig grund til at nyde festen.

De konservatives nye leder Lars Barfoed har efter et par stormfulde uger selvsagt behov for at få pudset profilen af, sætte en klar konservativ dagsorden med appel til borgerlige kernevælgere. Det er sket med et ikke for nærværende realiserbart forslag om at sætte skatten ned. Det skaber naturligvis flimmer i regeringens budskab om, at efterlønnen skal afskaffes for at redde dansk økonomi. Skulle der være et par blå socialdemokrater tilbage, så tjekker de ud nu i stort tal, og regeringen kan kigge i vejviseren i de næste mange måneder frem for at se målinger, der bare antyder, at den er i nærheden af at kunne blive genvalgt.

Liberal Alliance har høstet rigtig godt blandt frafaldne konservative vælgere på den manglende tillid til Lene Espersens elendige lederskab, hendes manglende selvindsigt og svigtende politiske situationsfornemmelse og ikke mindst de konservatives politiske slingrekurs, hvor det forlængst afslørede politiske blålys Naser Khader har fået lov at kapre partiet med tåbelige forslag som burka-forbudet.

Det er især sket med en lang række aggressive annoncer i borgerlige aviser, hvor man kontant beskylder regeringen for manglende handlekraft og for ikke at gøre det nødvendige mht. at få sat skatten ned, indføre multimedieskat, iværksætterskat osv. Det har givet gevinst i en sådan grad, at LA i en del målinger ligger på 5-6 pct. af stemmerne, hvor partiet er lige på niveau med – og nogle gange over – de Konservative.

Da Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale foreslog en efterlønsreform fik hans parti Venstre i de følgende uger et boost i målingerne '“ en fremgang, der dog hovedsageligt bestod af tilgang af vælgere, der tidligere havde indikeret i målingerne, at de ville stemme på K og især LA.

Nu forsøger de konservative at gøre statsministeren tricket efter '“ og det vil LA naturligvis ikke bare lade dem gøre uden videre. De svarer selvsagt igen med annoncer, der direkte angriber de konservative. Det afføder så igen kritik fra de konservative, som mener at LA fører en kampagne imod dem med 'ondskabsfulde' annoncer, som Khader med sikker vanlig fornemmelse for 'overshooting', kalder dem.

Mere substans er der i Rasmus Jarlovs kritik, der går på, at LA med deres kritik i annoncerne hjælper de røde ved at angribe de blå. Det burde være omvendt. Det får den i blandt lidt skingre Anders Samuelsen til at gå i en defensiv position, hvor han forklarer LAs kritik, at 'den man elsker, tugter man'. Hrmmmm yeaaahh riiiight!

Under alle omstændigheder så har dette slagsmål sin egen farlige inerti set med blå briller. Ingen kan fortænke vælgerne i at blå blok er i (yderligere) opløsning.

Tiden er vist kommet til, at Lars Løkke Rasmussen indkalder alle partiledere i blå blok, hvor han som leder af blokken fremlægger sin analyse af situationen – der er intern borgerkrig – kigger dem hver især dybt ind i øjnene og insisterer på, at skabhalsene nu forliges og begynder at angribe rød blok i stedet. (Det skylder de faktisk de mange af os, der stadigvæk stemmer borgerligt…)

For hvis ikke uroen stopper nu, så er det helt slut for de borgerlige mht. at kunne vinde valget. I forvejen ser det faktisk temmelig skidt ud. Og måske er det også analysen hos de konservative '“ og til dels LA '“ at det nu gælder om at stemmemaksimere. For man er jo sig selv nærmest, og derfor gælder det om at komme relativt helskindet i land, når VKO-damperen er ved at gå ned.

Bottom border