Kategorier

Da Søs smækkede med døren…

Ja hvad er op og ned i sagen om Venstres chefspindoktor, Søs Marie Serup Laybourn der i går – ikke specielt stille – sagde farvel og tak til statsminister Lars Løkke Rasmussen?

Her er mit bud, som man kan læse på Kforum.

Kategorier

Chefspindoktor forlader Venstre

Lederen af Venstres Center for Politik og Kommunikation, Søs Serup Laybourn forlader nu sin stilling. Det sker få måneder før valget.

I en mail, der er tilgået medarbejderne, skriver hun:

“Efter 8 år for Venstre '“ 6 år med Fogh og 2 år med Løkke som statsminister '“ valgte jeg i sidste uge at opsige min stilling.

Jeg er uenig i de strategiske beslutninger, der bliver truffet og har været det igennem nogen tid. Derfor må jeg naturligvis tage den professionelle konsekvens at fratræde min stilling.

Det har været en ære at være med – i Venstre, Finansministeriet og Statsministeriet – og jeg vil gerne understrege, at jeg ønsker Venstre det bedste!”

Tak for godt med- og modspil gennem årene!”

———————————————–
Det forventes nu, at Mikael Børsting vil indtage den ledende rolle i Venstres kommunikation fremover. I de sidste måneder er han i stigende grad blevet knyttet til servicering af statsministeren.

Det kommer dog noget ubelejligt for Venstre, at en så central person siger op så kort tid før et valg.

Ordvalget tyder også på, at Serups opsigelse nærmest sker i protest mod Lars Løkke Rasmussens politiske strategi.

Kl 09.45
Det forlyder nu fra Christiansborg, at statsministeriets pressechef Michael Helbo stopper i sin stilling til fordel for McKinsey. Det betyder, at Lars Løkke Rasmussen skal have en ny mand her.

Mikael Børsting bliver konstituteret pressechef i Statsministeriet fra den 21. marts.

Men hvem skal så køre Venstres spinbutik på Christiansborg? Nogle bud?

Kl. 11.43. Skatteminister Peter Christensen får i øvrigt også en særlig rådgiver eller spindoktor. Det giver comeback til den meget erfarne og driftssikre Peter Høyer – mangeårig særlig rådgiver for Kristian Jensen, da han var skatteminister.

Kategorier

København vil overgå erhvervslivet i produktivitet

Det er overborgmester Frank Jensens projekt for at skabe et langt mere erhvervsvenligt København. Og i spidsen for det har han sat Børsens tidl. chefredaktør Leif Beck Fallesen. Han kan formentlig gøre noget ved tingene. Og hvis ikke: Så kan han tale sort! Det og meget mere analyseres i klummen “Københavnsk politik”, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.