Kategorier

Formand Pind

I går kunne man endnu engang observere et klassisk eksempel på, at Christiansborg-pressen gik i selvsving. Denne gang med nyheden om, at Søren Pind af nogle bliver kørt i stilling som formand, når Lars Løkke Rasmussen en dag måtte gå af.

Allerede præmissen for diskussionen er uklar. Hvornår skulle Løkke gå af? Efter at han har tabt valget og regeringsmagten? Det er der bestemt visse journalister – navnlig på TV2s politiske redaktion – med en synlig manglende respekt for regeringschefen, der har blik for. Hans autoritet vil dermed være yderligere stækket vil analysen være. Og Løkke skal bestemt regne med, at partiet Venstre af pressen i dagene efter valgnederlaget vil blive gået efter med en tættekam for at finde selv en revisorsuppleant i en V-lokalforening eller en byrådskandidat, der mener, at Løkke bør forlade formandsposten. I folketingsgruppen er der imidlertid ikke ret mange, der forestiller sig, at det vil ske. Sådan et 'oprør' vil dø ud. Hurtigt. Af én eneste grund: Løkke har ingen modkandidater, og han vil ingen få.

Dermed er 'arvefølgeopgøret', som JP kalder det på forsiden fredag, skudt mindst en valgperiode ud i tiden. Lars Løkke vil utvivlsomt forsøge at genvinde regeringsmagten, når den tid kommer.

Men JP '“ og ikke mindst TV2 '“ har dog “centrale V-kilder” til deres historie om, at Søren Pind skulle være bragt i spil som kandidat, og at der har været 'sonderinger i baglandet' med henblik på at køre ham i stilling som arvtager i stedet for næstformanden Kristian Jensen.

'Sonderingerne' har formentlig været en meget lang proces, og formuleringen dækker nok over, at folk taler med hinanden på kryds og tværs i uformelle fora om, hvad der skal ske i fremtiden, hvis nu og såfremt. At Pind har fans i Venstre, der hellere ser ham som formand på sigt end de andre bud, tjah det er ingen overraskelse. Men hvor mange de er '“ og hvor stærke de er? Det er spørgsmålet.

Men der er selvsagt mange ubekendte, der skal falde på plads, før Pind er blevet formand. Spekulationerne bringer ham dog frem i feltet fra at have været en 'dark horse' eller 'outsider-kandidat' til en opløbskandidat. Det er der mindst to grunde til.

1. Pinds tale på landsmødet. Ifølge journalister, så holdt Pind en tale som bjergtog folk på landsmødet. Han talte sig måske endda ind i Venstrefolkenes hjerter.

2. Pind har haft en uforudset succes som udviklingsminister. For mindre end 1 ½ år siden blev det regnet for en vittighed, hvis man foreslog Pind som ministeremne. Den latter er for længst forstummet. Nu har Pind formået at sætte dagsordenen i de første 2 døgn efter regeringsrokaden. Det imponerer. Nogen.

3. Især TV2 har et udsøgt blik for at udstille Lars Løkkes svagheder som kommunikator ved konstant at sammenligne hans tale på landsmøde og generelle evne til at sætte dagsorden med Pinds præstationer. Til trods for at de to ting næppe tjener sammenligning.

Men så er der alt det, som taler imod, at Pind nogensinde kommer i nærheden af formandsposten.

Rivalerne
Både Troels Lund Poulsen og Kristian Jensen har en formand i maven. Ingen af dem kan imidlertid helt det samme mht. selviscenesættelse og kommunikation som Pind. Til gengæld har de opbakning i partiets organisation i Jylland '“ rygraden af partiet, hvor mange ikke har fidus til Pind. Hvis Region Syddanmarks borgmester Carl Holst melder sig som folketingskandidat inden valget, så kan man godt regne med at han også lægger ind billet ind på at blive formand, når den tid kommer. Og Holst HAR enorm opbakning '“ og magt '“ i det jyske bagland. Formentlig bliver ingen formand valgt uden Holst siger god for det. Han skal ikke bruge mange telefonopringninger for at sætte lus i skindpelsen i forhold til Pinds kandidatur, hvis det mod forventning snart bliver aktuelt.

Pressen
Søren Pind rider lige nu på en lille bølge, som dog kan slå tilbage før, end man aner det. De samme medier '“ og ikke mindst de enkelte journalister '“ som “taler ham op” nu, kan sagtens stå på bylinen til artikler og nyhedsindslag '“ hvor kritikere i Venstre om et lille øjeblik taler Søren Pind ned under gulvbrædderne. Det er set før, og det vil ske igen. Tro mig. Janteloven lever og har det godt. Ikke mindst i Venstres partiorganisation!

Så hvorfor diskuterer vi 'Formand Pind'?
Fordi det er blevet synligt for lidt flere, hvad vi dog er nogle, der i mange har påpeget, at Pind rummer et ekstraordinært politisk talent, der nu er ved at udfolde sig for alvor.

Man kan også spekulere lidt i, hvorfor det pludselig tilgår pressen, at nogle kræfter i partiet arbejder for Pind. Et bud kan være, at Troels Lund Poulsen måske '“ for en tid – har opgivet formandsposten, og nu forsøger at bringe Pind i spil. Bla. for at udstille Kristian Jensens svagheder. Eller også måske med henblik på at forsøge at 'slide Pind ned' som kronprins.

Claus Hjort Frederiksen blev i går på Christiansborgs 2. sal konfronteret med en af sine gamle udtalelser om, at Pind har taget fejl i masser af år. Nu kunne finansministeren sagtens forestille sig Pind som formand på sigt. Han var en af flere navne. Hvad kunne Hjort ellers sige? Havde han sagt nej, havde han undsagt regeringens nye integrationsminister, som af pressen allerede er udråbt som regeringens Messias. Det bliver han ikke.

Og hvad mener Claus Hjort egentlig om en fremtid med Pind på formandsposten? Mit bud er, at han klart foretrækker en af de tre andre navne. Og hvor populær er udviklings-og integrationsministren i grunden i folketingsgruppen? Det er allerede veldokumenteret, at det ikke er alle, der klapper af Løkkes seneste udnævnelse. Så meget for “Formand Pind”.

At Pind er rykket lidt tættere på formandsstolen er på den anden side ikke til at komme udenom. Men måske er det et spørgsmål, som det først om fire år giver mening at diskutere, hvis Venstre står i en situation, hvor de ikke kan genvinde regeringsmagten.

I mellemtiden kan Pind så glæde sig over, at flere mener, at han fortjener en plads i partiets hieraki. Først nu er han blevet “rigtig” minister med egen departementschef mv. Før var han blot minister for en lille filial af udenrigsministeriet.

Rivalerne er dog tilsyneladende begyndt at regne med Pind. Og måske er de endda holdt op med at undervurdere ham. Det sidste tvivler jeg dog på. Jeg udtaler mig kun på baggrund af 25 års erfaring med fænomenet Søren Pind. Og det er nok alligevel ikke så skidt, at alle bliver overrasket gang på gang.

Kategorier

Får regeringen nogensinde to ugers pause uden “lortesager”?

Det har der ikke været i umindelige tider. Det er formentlig en af de mange årsager til regeringens aktuelle problemer med vælgerne. Jeg har analyseret regeringens utallige problemer ud fra en kommunikationsvinkel. Det er sket i et indlæg bragt ved det faste vandhul for kommunikationsbranchens folk på kforum.dk

Kategorier

Sensationen lurer: Kommunerne overholder deres egne budgetter

Landets 98 kommuner har aftalt, at de vedtagne budgetter for 2011 har indlagt en buffer, der samlet beløber sig til 1,2 mia. kr. Kommunerne budgetterer i øvrigt med at bruge 232 mia. kr. på kommunale serviceområder og forventningen er, at dette beløb inklusive bufferen ikke overskrides

Hvem skulle dog have troet det? Hvis det holder hjem, så er der nærmest tale om en forvaltningsmæssig sensation! Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Læs mere på min blog hos “Kommunen”.