Måned: juni 2011

Ekstra Bladet skriver i dag, at 3F har hyret et researchbureau Kaas og Mulvad til at undersøge smuds på regeringens ministre og efterfølgende har forsøgt at sælge negative historier herom til Ekstra Bladet.

Man må naturligvis formode, at baggrunden for, at 3F sætter penge af til dette formål, er, at ødelægge regeringens muligheder for at blive genvalgt. Hvad ellers?

Bl.a. Statsministeriet har i nogen tid oversendt kopier af bilag for repræsentations- og rejseudgifter til dette indtil nu i offentligheden relativt ukendte kommunikationsbureau, som på vegne af 3F tilsyneladende har skullet løse opgaven med at finde belastende dokumenter og bilag på borgerlige ministre, samt forsøgt at plante nyhederne i Ekstra Bladet.

3Fs kommunikationschef Palle Smed vil dog slet ikke bekræfte, at man har hyret kommunikationsfirmaet og nægter helt, at 3F skulle have forsøgt at plante historier i Ekstra Bladet.

Smeds folk er tydeligvis blevet taget in flagranti, og uanset de forbehold for Ekstra Bladet, som man naturligt måtte have, så lyver de næppe om disse ting.

Palle Smed følger krisemanualen og forsøger derfor at benægte/afvise hændelsen og naturligvis holde sin formand Poul Erik Skov Christensen ude af skandalen. Det forekommer dog ikke særligt sandsynligt, at 3Fs kommunikationschef eller menige medarbejdere fra 3F får lov at hyre erfarne journalister til at lave dirt digging og shit files på borgerlige politikere uden, at 3F-ledelsen er taget i ed. Denne research er selvfølgelig en større udgift, især fordi den er ganske tidskrævende og kræver megen diskretion samt en betydelig grad professionalisme. Formentlig beløber en sådan regning sig til 100.000 kr. eller måske endda mere. Spørgsmålet er, om Palle Smed har truffet en sådan beslutning uden at have fået grønt lys fra 3F-formanden. Det forekommer mig dog helt usandsynligt, at Skov Christensen ikke har sagt god for aktionen. Selvfølgelig har formanden været vidende om det, men det kan næppe bevises.

Men hvad med de røde toppolitikere? Har de kendskab til bestræbelserne på at finde smuds på Lars Løkke og Co? Det er ikke til at sige, men idéen med at grave smuds frem på modstandere er jo ikke opfundet i går. Men det er set fra deres stol ganske hensigtsmæssigt, hvis andre udfører opgaven og ikke mindst finansierer den. Problemet for S er, at risikoen er for stor, hvis det foregår for åbenlyst, fx ved at partiansatte indsender ansøgninger til ministerier om aktindsigt i diverse bilag. Det efterlader sig spor, som kan bruges af regeringen til at angribe oppositionen for at grave smuds frem, præcis som der er mulighed for her. Men hvad nu, hvis man får 'uafhængige journalister' til det samme, som hverken har noget at gøre med S eller SF?

Tjah. Går det godt, så er der ingen ko på isen, men går det skidt '“ som i dette tilfælde '“ så er der nogenlunde vandtætte skotter mellem firmaet og fagbevægelsen samt de røde partier. Der findes ingen dokumenter eller noget, der kan bevise at fx Socialdemokraterne har bestilt 3F til at gøre det beskidte arbejde.

Hvad skal man så tro? Ja umiddelbart vil man vel se på, hvem det ville gavne, at borgerlige ministre endte i Ekstra Bladets gabestok? Det er ikke svært at regne ud.

Så det var da en udmærket idé, men tilsyneladende lidt for klodset udført af 3F. Det er godt for Palle Smed, at han er ansat i fagforeningen, for i andre virksomheder ville fiaskoen nok have udløst en fyreseddel. Jeg tror dog, at man hos S og i fagbevægelsen nu nøjes med blot at ærgre sig over det fejlslagne forsøg. Afsløringen får ingen konsekvenser, for 3F vil aldrig ofre en loyal soldat, der blot forsøgte at arbejde “for sagen'. Der er næppe heller noget indre pres for udrensninger.

Så Smed skal bare fortsætte med at benægte alt. Det står han sig bedst ved.

P.s. Nogle vil måske her bemærke, at denne blogger selv har nogle erfaringer fra kampagner for Venstre-politikere mht. dirt digging i forhold til politiske modstandere etc. Det kan jeg blankt afvise. Selvfølgelig har jeg – ligesom de fleste andre der har arbejdet med politisk kommunikation – visse erfaringer med at plante 'uheldige' historier i medierne, men altså ikke med ubehagelige nyheder om politiske modstandere fremkommet ved en systematisk informationsindsamling fx efter aktindsigtsansøgning, bilagsgennemgang osv. Grunden var såre enkel: Det blev vurderet som for farligt, især fordi det ville efterlade spor, der ville afsløre os. Endelig stod ressourcerne ikke mål med udsigten til at opnå et postivt resultat.

Onsdag i næste uge starter Folkemødet i Allinge på Bornholm. Naturligvis er Jarls Blog tilstede under hele arrangementet og “fired-up-and-ready-to-go”. Det er min fødeø, så det manglede da bare, at jeg ikke også bakkede op om Folkemødet som med 5000 deltagere allerede må betegnes som en dundrende succes.

Undervejs skriver jeg en “blå blog” for dagbladet “Politiken” og hvad jeg ellers kan nå her til bloggen. “Den røde blog” bestyres på kompetent vis af avisens lederskribent Kristian Madsen.

Desuden medvirker jeg i et par arrangementer bla. i et interview torsdag eftermiddag kl 13.30 på Allinge Røgeri med Altingets Rasmus Nielsen om min blog. Fredag morgen kl 9.00 i kommunikationsfirmaet Rud Pedersens “MeningsMinisteriet” (et telt på pladsen) har jeg en diskussion med Ceveas Jens Jonatan Steen om kynisme og idealisme i dansk politik. Man kan gætte på, hvilken vinkel, som jeg skal dække her…

Politiken udkom lørdag med et Folkemøde-tillæg. Her skrev jeg en indledende blog om, hvordan de borgerlige politikere har tænkt sig at bruge Folkemødets ramme mht. politisk profilering og budskaber.

“Feriefinale for blå blok”

Det borgerlige Danmark indleder sommeren med at være bagud på point i meningsmålingerne, og forude venter flere ugers sommerferie, hvor alt kan gå galt. Denne politiske sæson har med 'Folkemødet 'i Allinge på Bornholm fået en ny afslutning, hvor toppolitikerne har fået serveret en mulighed på et sølvfad for at skabe en flot finale lige før, at vælgerne logger sig af politik.

Valget venter lige om hjørnet, så derfor er partilederne pisket til at holde en frisk og veloplagt tale med krystalklare politiske budskaber, der gerne skal begejstre et publikum bestående af fastboende bornholmere, dagspressen samt den tilrejsende politiske elite. Dertil kommer, at flere af politikerne sikkert iført 'campaign casual' (oftest vindjakke og jeans) har afsat pænt med tid til både at mingle med journalister og møde lokale vælgere.

Folkemødet er dog en ny scene for de politiske partier og derfor er alle noget usikre på, hvor effektiv denne nye platform virker. Ydermere er valget så tæt på, at partilederne næppe vil forsøge at forvirre vælgerne med nye overraskende meldinger, der slår benene væk under tilhørerne. Omvendt er Folkemødet en oplagt ramme for toppolitikerne til at dyrke selviscenesættelsen, ligesom den man oplever ved partiernes landsmøder.

Eksempelvis har de konservative chartret en jernskonnert 'Freia', der lægger til kaj i Allinge Havn. I skibets kaptajnskahyt bebos naturligvis af partiformand justitsminister Lars Barfoed, som onsdag aften vil indtage Danchells talerstol. Her vil partiformanden, forlyder det, holde en ideologisk præget tale båret af konservative 'bullit points' som frihed, fællesskab og ansvar.

En af Folkemødets andre hovedattraktioner bliver naturligvis statsministerens tale tidligere samme dag. Det vil næppe overraske mange, hvis Lars Løkke Rasmussen da vil bruge en del af taletiden til at fremstå som landsfaderen, der har reddet nationen fra økonomisk undergang med regeringens 2020-plan samt fortsat advare mod de rødes 'uansvarlige' Fair Løsning. Løkke vil også forsøge at anslå mere positive toner, der angiver noget mere tro på fremtiden end krise- og nedskæringsplanerne har været udtryk for. Det sker bl.a. ved at betone det personlige ansvar hos hver enkelt dansker. Venstre stiller i øvrigt talstærkt op på mødet med næsten hele partiets ministerhold

Dansk Folkeparti har torsdag hele dets A-kæde af politikere på plads naturligvis med Pia Kjærsgaard i spidsen. DF'erne håber på at få skabt fornyet opmærksomhed om partiets benhårde EU-modstand. Derfor er det et godt bud, at DF bruger en stor del af taletiden til at tordne mod Bruxelles, håne Euroen og naturligvis fejre partiets seneste politiske sejr: Det forøgede toldberedskab ved grænsen. Partiets særlige forkærlighed for alt, hvad der er dansk får et konkret udtryk, idet DF-politikerne vil kaste sig ud i national kogekunst, som serveres for folket.

Folketingets nyeste parti Liberal Alliance stod sidst i køen, da der skulle afsættes tid af til partierne og lukker dermed Folkemødet lørdag middag. Det bliver dog ikke Anders Samuelsen, der afleverer de liberale budskaber fra talerstolen, men i stedet partiets lokale folketingskandidat. Samuelsen har dog sit eget åbent hus-arrangement allerede onsdag, hvor han sikkert vil forsøge at markere sig, men uden nye opsigtsvækkende udmeldinger. LA spiller på folkemødet præcist ligeså sikkert som alle de øvrige partier. Alle er ligesom debuttanter i år og skal lige se arrangementet og dets form an. Men måske sker der ting og sager til næste år?

Her er tre arrangementer, som jeg synes lyder spændende:

1. Food Fight hos landbruget. Torsdag den 16. juni Kl. 16.15- 17.00
Folkemødet har for få egentlige politiske dueller, hvor der bliver gået lidt til stålet. Men måske kan man håbe på lidt dramatik her: Claus Søgaard-Richter, direktør i Landbrug & Fødevarer udfordrer Christel Schaldemose MEP (S), der i sin netop udkomne bog 'Food Fight' skarpt har kritiseret landbruget.

2. Mød den svenske finansminister Onsdag den 15. juni 2011 kl. 16:15 – 17:00
Politikens Lars Trier Mogensen interviewer Sveriges kendteste hestehale, finansminister Anders Borg for at få svar på, hvad det mon er, som de gør rigtigt ovre på den anden side af sundet, når de har langt større økonomisk vækst end herhjemme. Det bliver helt klart et af Folkemødets tilløbsstykker.

3. Sangaften hos Venstre Onsdag den 15. juni kl. 17-18
Bertel Haarder og Søren Pind synger for på gamle politiske sange og sange fra højskolesangbogen. Det kan kun blive muntert. Og dagen efter har Mogens Jensen MF (S) i øvrigt et lignende ligeså lystigt og tillokkende arrangement.

Læs alt om Folkemødet her.

Her på bloggen hygger jeg mig helst med at iagttage og kommentere dansk politik og ofte fra et noget overordnet perspektiv.

Men forleden dag blev jeg konfronteret med en af konsekvenserne ved, at så få politikere har prøvet at drive egen virksomhed. Langt de fleste er som bekendt lønmodtagere, gerne offentligt ansatte, i organisationerne eller halvstuderede røvere uden eksamen.

Det er de samme mennesker, som forsøger at bilde vælgerne ind, at netop de kan sikre økonomisk vækst, velfærd og arbejdspladser i fremtiden ved at skabe gode rammer for virksomhederne.

Det er vi mange, der ved, er løgn.

Ind ad døren kom en faktura stilet til min lille enmandsvirksomhed fra min hjemkommune Gentofte med en opkrævning på 2050 gode danske kr. i form af et 'affaldsgebyr'.

Jeg var ved at falde ned ad stolen i chok, og spekulerede på hvornår mon jeg i min biks, der bedriver journalistik og konsulentvirksomhed, sidst havde belastet kommunens genbrugspladser med affald. Kuverten, der indeholdt fakturaen, kunne dog godt komme på tale.

På Facebook faldt jeg over en kommentar fra den lokale socialdemokratiske folketingskandidat – den allerstedsnærværende Signe Wenneberg '“ som var mindst ligeså chokeret over brevet. Hun driver flere virksomheder, men netop i Gentofte, hvor hun bor, har hun '“ præcis som jeg '“ tilmeldt sin lille enmandsvirksomhed, der driver forlagsvirksomhed mv. Dvs. det er arbejde, der ligesom i mit tilfælde, ikke generer noget affald.

På Facebook væltede det således ind med kommentarer fra folk over hele landet, der enten står eller stod i samme situation. Og nu bliver det rigtig interessant:

For i nogle kommuner fx Aalborg blev disse gebyrbreve allerede udsendt til virksomhederne i 2010, mens andre kommuner åbenbart har ventet med at genere folk i år. Fx modtog jeg intet gebyrbrev fra Gentofte sidste år.

Så er der praksis med hensyn til lovens administration: Her meddelte flere, at de faktisk havde kunnet overbevise deres kommune, at de ikke behøvede at betale afgiften, mens andre derimod var blevet tvunget til at betale.

Konklusionen ligger lige for: Loven administreres tilfældigt, hvilket slet ikke kan være tilfredsstillende for borgere i et retssamfund som vores.

Og derudover er der den helt banale indvending, som jeg finder dybt krænkende: Hvordan kan myndighederne egentlig tillade sig at opkræve gebyr af ingenting? For når virksomheder som min ikke belaster miljøet, men alligevel bliver opkrævet et affaldsgebyr, så ligger det ligefor at konkludere, at Staten blot har pålagt kommunerne at opkræve en afgift af virksomhederne sådan uden videre – altså en virksomhedsafgift. Eller afgift på privat foretagsomhed. Hvor snildt er det?

Det, man som borgerligt-liberal kan være rystet over, er, hvordan det kan gå til, at en borgerlig-liberal regering kan finde på at vedtage den slags? Har man siddet for længe? Er ministerjobbet bare blevet hverdag? Har man glemt, hvem som valgte en ind? Tigger VK ligefrem om ikke at blive genvalgt?

Da jeg for mange år meldte mig ind i VU og senere Venstre, da var det bl.a. fordi jeg vurderede at partiet kæmpede for virksomhedernes rammevilkår og derfor af al magt bekæmpede papirnusseri og bøvl. Men det var ikke det, som daværende miljøminister Troels Lund Poulsen tilsyneladende havde tanke for, da han fik presset en lov igennem, som i øvrigt ingen var særlig tilfredse med og som alle advarede imod var dårlig. Resultatet er, at loven skal revideres '“ og ovenstående tåbelighed '“ forhåbentlig er afviklet fra 1.1. 2012.

Den nye miljøminister, Karen Ellemann, hævder, at hun har forsøgt at droppe opkrævningsordningen allerede i år, men at det er blevet forhindret af de radikale dvs. erhvervsordføreren Johs. Poulsen. Det har hun tilsyneladende ret i. Den radikale Johs. Poulsen, der retfærdigvis oprindeligt var imod Troels Lund Poulsens makværk, har i hvert fald ikke tænkt sig at aflyse opkrævningsordningen i år, men henviser til, at Folketinget senere i år laver en “mere langsigtet ordning” end den ordning som Karen Ellemann før jul foreslog, der også mødte modstand.

For mig er der tre konklusioner:

1. VK-regeringen og navnlig Troels Lund Poulsen er dumpet i denne sag. Hvordan Troels Lund fremover kan hævde med troværdighed, at han kæmper virksomhedernes sag bliver mig en gåde. Det var hans opgave at sikre en fornuftig ordning, men pressede et makværk igennem, hvor tusinder af virksomheder '“ netop i disse dage '“ får en reminder på, hvorfor man IKKE skal genvælge den borgerlige regering. Hvis regeringen tænkte sig om, så kom de i arbejdstøjet og fik afviklet dette bureaukratiske mareridt som irriterer både kommunale embedsfolk og tusindvis af virksomhedsejere.

2. Karen Ellemann burde have landet denne sag for længst. Det er simpelthen for ringe, at VK-regeringen går til valg med den slags gakkelak-sager i skuffen? Hvad ligger der ellers?

3. De radikale med Johs. Poulsen lader tilsyneladende regeringen stege i dens eget fedt, mens han og den øvrige oppostion vasker hænder og griner hele vejen hen til valgurnerne, mens man her og nu blæser på både principper og al anstændighed. Det er kynisk og taktisk smart, men let gennemskueligt. De radikale skal naturligvis i arbejdstøjet nu for al udenomsnakken kan ikke skjule, at Poulsen og co. reelt er medansvarlig for, at intet sker.

Så ringede jeg op på kommunen i dag og klagede min nød. Jeg havde meget svært ved at styre min irritation, men fik svar om, at jeg kunne da sende en mail. Medarbejderen i Vej og Park skulle bestemt ikke have noget klinket, men forsvarede affaldsgebyret med at jeg sikkert havde en gammel PC'er og mobiltelefon, som jeg havde afleveret til genbrugsstationen. (Det har jeg ikke, da jeg plejer at forære mit aflagte udstyr til mine niecer) Da jeg oplyste hende om, at ordningen formentlig bliver lavet om fra næste år lød svaret nogenlunde: Det var da dejligt. Det vil vi da glæde os til.

Der findes muligvis en omvej at undgå afgiften på. Det sker ved, at man udskifter sin branchekode med en anden. Personligt finder jeg det mere end latterligt, at en såkaldt erhvervsvenlig regering, der laver vækstplaner og bekymrer sig om vækst, hitter på sådan noget pjat, og det er faktisk krænkende at vi som forfølger regeringens målsætning om at skabe private arbejdspladser for os selv i stedet for at søge asyl i de offentlige kasser mv. skal bruge vores dyrebare tid på den slags pjat og pjank.

Sig mig engang Troels Lund Poulsen, Karen Ellemann og Johs. Poulsen og hvem der ellers er ansvarlige for denne tåbelige ordning:

Hvad fanden bilder I jer egentlig ind?

P.s. Jeg har ind til videre ikke tænkt mig at betale det gebyr. Hvad bliver så det næste? Vejrtrækningsafgift?