Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Hver enkeltes valg

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 6, 2011

Comments icon

38 kommentarer

Berlingske skriver i dag, at Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen i begyndelsen af 2010 betalte mellem 10-20.000 kr. for en narkogæld, som et nærtstående familiemedlem (hans søn viste det sig senere søndag) havde til Hells Angels-rockere i Horsens.

Det er en sag, der naturligvis præsenterer et dilemma. For kan toppolitikere, som på den ene side via lovgivning bekæmper rockeruvæsenet på samme tid indgå økonomiske aftaler med HA '“ og dermed legitimere rockerne. Det rigtige svar er altid at gå til politiet som så efterfølgende kan tage affære.

Principielt er der enighed hele vejen rundt i det politiske spektrum. Nej. Politikere '“ og alle os andre '“ kan eller bør IKKE lade os presse af rockere eller anden organiseret kriminalitet.

På den anden side, så forstår man udmærket Anders Samuelsen (og han socialdemokratiske kollega i byrådet i Horsens), når de vælger at gøre det nødvendige for at lade deres kære eller venner komme ud af rockernes klør.

Anders Samuelsen og hans søn er blandt de i virkeligheden meget få, der havner i denne ulykkelige situation, som havde et valg. Det er muligt, at LA-politikeren traf det forkerte valg, men han traf et valg, som mange andre '“ uden tøven '“ ville have truffet i hans sted. Enten af kærlighed til deres børn eller også, fordi de ikke på samme måde har Samuelsens valg i kraft af hans status i samfundet, hvor ressourcer ret let ville kunne mobiliseres for at beskytte den folkevalgte og hans familie. Andre mennesker ville være mere eller mindre prisgivet og overladt til rockernes forgodtbefindende. Det kan desværre alt for nemt dokumenteres. Og det er det virkelige problem.

For folk, der lever i og omkring den kriminelle underverden, ville man ikke have Samuelsens valg. Hvis HA havde tænkt sig om, så ville de næppe overveje at foretage repressalier overfor en toppolitikers søn. Rent PR-mæssigt ville det være rent selvmord, og så ubegavede er selv ikke HA. Selv hvis “Jønke” havde optrådt 100 gange i medierne, så ville det ikke kunne opveje den negative PR-værdi ved 10-20.000 i denne sammenhæng 'skallede' narkokroner. Måske burde Samuelsen derfor på denne baggrund have taget kampen. Men hvad var Samuelsen i februar 2010? Han var partileder for et parti, der var en joke og som på et tidspunkt fik 0,0 pct. i meningsmålingerne. To måneder efter var LA Lars Løkke Rasmussens eneste redning som statsminister. Det gør også en forskel.

Og så er der jo det psykologiske. Samuelsen har naturligvis ikke lyst til at gøre sin søn til det næste nummer i et politisk freakshow. Det ville ingen kærlig far gøre uanset ens søn rent faktisk har foretaget sig noget ganske tåbeligt ved at indlade sig med narkogangstere. (Hvad man ikke rigtig har hørt i debatten)

Jeg forstår til fulde Samuelsens handling som kærlig far. Jeg forstår dog også justitsminister Morten Bødskov og retsordførerne Tom Behnke (K) og Pernille Skipper (EL), der siger det, som er et retssamfund værdigt: Er man truet af kriminelle, så er det rette sted at henvende sig til politiet. Desværre er eksemplerne på at samfundet ikke kan beskytte dets borgere for underverdenen uendelige. Der er ingen rigtig vilje til at udrydde rockeruvæsenet.

Indtil for få år siden kunne rockere færdes blandt rockstjerner, politikere og erhvervsliv, som var de ligesom alle andre “celebs”. Selv kronprinsen kom til private selskaber, hvor kendte rockere også opholdt sig uden at nogen af den grund løftede et øjenbryn. Det ændrede sig med Stein Bagger-skandalen, hvor store dele af 'Overdanmark' under optrevlingen af sagen kunne dokumentere, at statsministeren (formentlig uforvarende) kunne ses i selskab med HA-rockeren Brian Sandberg. Senest har Henrik Sass Larsens endnu ikke fuldt oplyste relation til den tidligere krigsminister i Bandidos 'Suzuki-Torben' på en beværtning på Køge Torv understreget med al tydelighed, at det er fuldstændigt uacceptabelt, at “pæne” mennesker kan have 'normale ' forbindelser til rockermiljøer uden at det har konsekvenser.

Og det er faktisk en meget positiv udvikling. Der er INTET acceptabelt ved at pleje omgang med rockere, uanset om man er forretningsmand, advokat, kunstner eller politiker. Eller arbejdsmand eller kontanthjælpsmodtager. Alle burde vende den organiserede kriminalitet og deres familier ryggen i hverdagen. Det kunne være en vej frem for at komme disse parasitter til livs, der ikke skaber andet end ulykke, frygt og dårligdomme for det danske samfund. Men det er svært. Ikke mindst for alle dem, der skal ryge tjald enten i hverdagen eller til fest. For hver gang man skal ryge fed og handler fx 'på Staden' (Christiania), så er man til at understøtte den kriminalitet, som alle vil livs. Det er sagen i al sin enkelthed.

Så valget er '“ som altid – den enkeltes. Hvad er vigtigst? Narkotika til eget forbrug eller støtten til rockeruvæsenet? Det er spørgsmålet, hvor alt for mange vælger rusmidlet uden at tænke på, at man derved sender mange penge til HA, Bandidos og hvad de kriminelle syndikater ellers kalder sig.


Regeringspartier i København afviser Frank Jensens styreform

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 2, 2011

Comments icon

8 kommentarer

Socialdemokraterne på rådhuset står indtil videre alene om at ønske den såkaldte enhedsforvaltning, der afskaffer de syv borgmestre og lægger alle forvaltninger under overborgmesteren. Til gengæld ønsker også SF, Enhedslisten, de radikale og de konservative flertalsstyret indført ved en ny styrereform. Læs også om “Ghettokongen” fra Mjølnerparken, Muhammed Aslam, der både giver den som integrationsivrigt socialdemokratisk BR-medlem og som bestyrelsesformand i bebyggelens beboerforening til at forhindre integration. Læs om SF-gruppeformanden, Klaus Mygind, der ifølge Venstre har svært ved at forstå, at han er inhabil i sager, der omfatter den skole på Nørrebro, hvor han er skoleleder. Endelig er SFs teknik og miljøborgmester Ayfer Baykal igen uden pressechef. Til gengæld synes hendes kolleger på rådhuset, at det nu er synd for hende, at hun ikke lykkes med nogetsomhelst.

Læs om dette og meget mere i denne klumme om Københavnsk politik, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.


Når SF forlader regeringen

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 1, 2011

Comments icon

23 kommentarer

Det, der for SF skulle være et sandt triumftog ved endelig at være kommet i regering, har indtil videre lignet et mareridt. I de tre uger SF har siddet i regering, er man gået fra tabersag til tabersag. Og internt skændes man, så det buldrer og brager, hvilket fører til opsigtsvækkende bizarre situationer, som når en MF truer med at forlade folketingsgruppen og i løbet af få timer forfremmes til gruppeformand, eller når et ledelseskritisk prominent tidligere folketingsmedlem bliver truet med allehånde repressalier af de lokale græsrødder. Senest er SF's ledelse blevet taget i at fyre en gravid medarbejder og to kvindelige kolleger på barsel efter et fejlslagent forsøg på at smyge sig uden om at give dem, hvad de havde krav på. For kun to måneder siden tordnede SF, da man var i opposition, ellers mod virksomheder, der fyrede gravide medarbejdere. At SF's ledelse og strategi sejler, ja det kan selv de blinde få øje på.

Læs min analyse, som jeg skriver for Ugeavisen “Kommunen”

Bottom border