Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen blev tirsdag portrætteret i en stort opslået og på alle andre måder opsigtsvækkende artikel på forsiden af Politikens kultursektion.
Portrættet er lidet flatterende. Dets forfatter journalisten Sandra Browall formår at balancere elegant med et neutralt tonefald, men kendsgerningerne, situationerne, der beskrives, og ikke mindst de navngivne citerede mennesker formår '“ mellem linjerne '“ at tegne et billede af en fuldkommen princip,hensyns- og holdningsløs Poul Madsen, der er bedøvende ligeglad med, hvad andre mener om ham blot så længe, at han selv får ret. Uanset omkostningerne for andre.
Artiklens krog er naturligvis Ekstra Bladets scoop med lydfilen og så den omdiskuterede beslutning om at droppe kildebeskyttelsen til en V-spindoktor, der ifølge avisen, forsøgte at lække Helle Thorning-Schmidt og hendes mands hemmelige skattepapirer.
Madsens stilkarakterer er ikke de bedste ifølge de kilder avisen har talt med, og jeg har tilladt mig – for morskabens skyld – at fortolke udsagnene. Måske er læserne enige? Vi ser.
Henrik Qvortrup:
– Poul Madsen er klassens enfant terrible i den danske medieverden. Han er en slagterhundstype, klassens frække dreng, der altid er parat til at tage slagsmålene for de beslutninger, han tager. Men han har begået en fejl ved først at love kildebeskyttelse, og så trække det tilbage. Det strider mod alt hvad jeg har lært, og er ødelæggende for journalisters arbejdsvilkår.
I min oversættelse:
Madsen er helt indlysende for alle rablende vanvittig og komplet immun overfor omgivelsernes fornuftige kritik. Hans tåbelige beslutning kan være fatal for hans egen avis, men den ødelægger også andres muligheder for at lave journalistik.
Lasse Jensen, mediekritiker og vært på “Mennesker og Medier” på P1:
– Han har været dygtig og rimelig hæmningsløs i sin måde at drive journalistik og sin karriere på.
I min oversættelse:
Manden er fuldstændig uden hæmninger. Sørg for at komme væk, hvis I arbejder i hans nærhed. Han er ikke rigtig klog og tager ingen andre hensyn end til sig selv.
Bent Falbert, tidl. chefredaktør på Ekstra Bladet:
– Han har formået at sætte sin egen dagsorden. Men nej, det (brud på kildebeskyttelsen) var ikke sket med mig som ansvh. chefredaktør. Når man har lovet kildebeskyttelse, så er man nødt til at holde løftet. Der er han gået for langt ifølge de fleste redaktører.
I min oversættelse:
Madsen er i fuld gang med at ødelægge Ekstra Bladet og avisens troværdighed med sit totalt sindssyge egotrip. Vi synes allesammen, at han er totalt kuk-kuk.
Troels Mylenberg, chefredaktør Fyns Amts Avis:
– Poul Madsen er ikke rundet af den politiske redaktør-tradition. Derfor er det egentlig lidt nyt for ham at gå ind i den politiske journalistik, som han går nu.
Min oversættelse:
Madsen er helt blank, når det gælder politisk journalistik. Hvem i himlens navn har fostret den tåbelige idé at sætte ham i Ekstra Bladets chefredaktør-stol? Han har jo ingen forudsætninger for at kunne bestride jobbet forsvarligt og kompetent!
Henrik Qvortrup:
– Han er en gudbenådet debattør. Han kan forsvare og debattere for ethvert synspunkt.
Troels Mylenberg:
– Jeg har en fornemmelse af, at hvis han havde været på Politiken,, så havde han ment det modsatte i de her sager.
Min oversættelse af begge udsagn:
Manden er komplet holdningsløs. Han indtager altid det synspunkt, der er mest opportunt. Men han er da god til at snakke.
Politikens artikel omtaler også en interessant episode, hvor en af avisens cavlingvindere John Mynderup på et internt møde kalder beslutningen om at afsløre Peter Arnfeldt, som 'det dummeste, Ekstra Bladet nogensinde har lavet'. Mynderup mener, at det får store negative konsekvenser for avisens kildenet fremover.
Så siger Jan Kjærgaard på samme møde, at artiklen med spindoktoren var skrevet to gange uden at være blevet bragt. Da Mynderup spørger om årsagen, verfer Madsen ham arrogant og tilsyneladende noget spidst af med disse ord:
-Nu begynder det at blive for kedeligt, Mynderup.
I min oversættelse: Pas nu på Mynderup. Du tirrer mig.
Politiken spørger ikke overraskende Ekstra Bladets tidligere tillidsmand Lars Werge, der i dag er næstformand for Journalistforbundet. Og her går man ikke forgæves.
Werge mener at vide, at det ikke altid er karrierefremmende at være uenig med Poul Madsen.
– Det er nok et konkret udtryk for den hensynsløshed eller kompromisløshed, Poul Madsen besidder. Han er ikke til de store rundbordsdiskussioner. Slet ikke, hvor nogle erklærer sig uenig med ham.
Min oversættelse: Magtmennesket Madsen finder sig slet ikke i at blive sagt imod. Han er en ren diktator, hvor andres meninger rager ham en høstblomst. Alle og enhver, der står i vejen for Madsen risikerer at betale dyrt for deres opsætsighed.
Det bliver spændende at se, med hvilken fart at læsertallene for avisen mon vil falde i de kommende år? Og hvornår ledelserne i JP/Politikens Hus har fået nok af Madsen, og giver ham sparket?
Knaldet fra de uendelige mange champagnepropper, der springer, ville i givet fald kunne høres over hele byen!
UPDATE ONSDAG:
Fra artikel på journalisten.dk
En insisterende journalist ringer til Poul Madsen om en sag, hvor EB modsiger sig selv.
Spørgsmål: 'œSå I har skrevet noget, der var forkert dengang?'
»Kan du have det godt. Jeg gider simpelthen ikke mere nu. Hej, « siger Poul Madsen.