I Venstre er man utvivlsomt groggy ovenpå fredagens 'gamechanger' med nedsættelsen af undersøgelseskommission og søndagens bombe, hvor Ekstra Bladets kamikazestunt “outede” Peter Arnfeldt som en kilde, der forsøgte at udøve en ulovlig lækage.
Dermed fremstår Arnfeldt nu som den detroniserede 'Mørkets Fyrste', som han '“ og mange andre i spinbranchen – for sjov – elsker at titulere hinanden. ( Den rigtige 'Prince of Darkness' er som bekendt en prominent britisk socialdemokratisk politiker ved navn Peter Mandelson og hans ligeså onde tvilling 'The Sultan of Spin' Alastair Campbell skulle være en af Helle Thorning-Schmidts gode venner. )
To store slag er tabt, men den politiske krig fortsætter. Og nu gælder det slaget om, hvad der så skal stå i kommissoriet for undersøgelseskommissionens arbejde. VKO-linjen er intakt: Sagerne, der omhandler Skatteministeriet (og hvem der havde kendskab til dem) kan ikke undersøges, uden at man får kendskab til HELE Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag herunder de hemmelige ni sider, som Thorning selv oprindeligt lovede, at hun ville offentliggøre. Thorning nægtede imidlertid senere at indfri dette løfte. Umiddelbart før valget offentliggjorde BT dele af afgørelsen, men altså ikke den hele. Det har så give anledning til spekulation '“ også i pressekredse '“ om hvad der så kunne stå i de hemmelige afsnit. Ingen ved det med sikkerhed, men flere gætter på, at de hemmelige udeladte afsnit måske kunne omhandle forhold vedrørende Thorning og hendes mands samliv, og som på en eller anden måde ville kunne genere Thorning.
I regeringen har man derimod det synspunkt, at skattesagen for længst er behandlet, og derfor er uden betydning for en undersøgelse. Den bør derfor udelukkende omhandle, hvad der måtte være foregået af ulovligheder mht. pression, utidig indblanding og lækage af private skatteoplysninger til pressen fra henholdsvis Skatteministeriets departementschef Peter Loft, den daværende skatteminister Troels Lund Poulsen og hans særlige rådgiver Peter Arnfeldt. Dertil kommer naturligvis også hvilken rolle som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen og Venstres øvrige spindoktorer mv. kunne have spillet, hvilket kendskab de havde til sagen, og hvad de så end har foretaget sig.
Med Enhedslistens stemmer, så har regeringen sit flertal på plads til at nedsætte kommissionen uden om oppositionen. Men uden en bred opbakning om kommisoriets indhold vil kommissionen let kunne beskyldes for at være nedsat som led i en politisk kamp, hvor man så skubber juristerne foran sig. Og de borgerlige kan så håbe på, at dele af befolkningen vil finde det mere end mystisk, at undersøgelseskommissionen ikke skal behandle den sag, der har udløst hele affæren. Det vil kunne give anledning til mytedannelser i den helt store stil og måske tage noget fokus væk fra Venstres rolle i sagen. Det er nok det, som man håber på.
En oplagt mulighed vil derfor være, hvis regeringen får Liberal Alliance med på dens forslag til kommissorium. LA har hele tiden ment, at Thornings skattesag var et afsluttet kapitel og partiet har blandt de borgerlige partier råbt højest i kravet om at få vendt hver en sten i sagerne for at få placeret et ansvar. Det ligger derfor lige for at regeringen laver en aftale med Liberal Alliance, præcis som man har gjort i en række andre mindre sager for kort tid siden. Det vil kunne skabe den politiske bredde, som en Undersøgelseskommission har brug for, for at kunne fremstå legitim overfor den brede del af vælgerbefolkningen.
Liberal Alliance har tilsyneladende ikke tænkt sig, at stå last og brast med deres statsministerkandidat i alle sager, og her kan de markere en forskel. Det vil ikke undre denne blogger, hvis justitsminister Morten Bødskov allerede på nuværende tidspunkt var nået til en aftale om et kommissorium med Liberal Alliance i sagen. Splittelse i den borgerlige lejr, det er noget som socialdemokrater lever længe på. Og det er næppe heller noget, der befordrer en hyggelig stemning de næste år frem. Lars Løkke har bare det problem, at han ikke kan gøre noget ved det, da han behøver LA's stemmer for at kunne blive statsminister igen om 3-4 år. Men måske er Liberal Alliance til at handle med – også for en Lars Løkke. Det bliver uhyre interessant at følge.