SFs formandsvalg er tilsyneladende ved at splitte partiet midt over. Den ene fløj står ved regeringsgrundlaget, mens den anden åbenbart er gang med at distancere sig fra det '“ eller som det sker i dag: helt undsige dele af det.
SFs arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen går nu ud '“ dog for egen regning – og undsiger regeringens arbejdsmarkedspolitik, hvor man har forpligtet sig på ikke at røre ved den dagpengereform, som de radikale i sin tid aftalte med VK-regeringen.
Jp.dk skriver fredag:
'Endnu en SF'er melder sig nu parat til at forlænge dagpengeperioden, der fra nytår bliver skåret fra fire til to år.
»Det går simpelthen ikke, at vi smider 20.000 arbejdsløse ud i mørket, hvor de havner på nul kroner i indtægt, og hvor de må gå fra hus og hjem. Det kan vi ikke leve med, « siger Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF og medlem af Folketinget, til Jyllands-Posten.dk.
Eigil Andersen er dermed på kollisionskurs med ledelsen i ikke bare sit eget parti, men også hos regeringspartnerne Socialdemokraterne og De Radikale, der fastholder, at der ikke skal ændres på dagpengeperioden.'
Eigil Andersen og partiets politiske ordfører Jesper Petersen er for så vidt helt enige i, at udmeldingen fra Andersen strider mod regeringens politik. Men som Andersen smart formulerer det: ' Men jeg mener, at dette er i tråd med SF's holdninger i partiorganisationen. Helt sikkert'
Det er der ingen, der er i tvivl om, er rigtigt. Og derfor så blinker alle advarselslamper også.
I regeringen står man således nu i den meget specielle situation, at et regeringspartis arbejdsmarkedsordfører udtaler sig stik imod regeringens politik. Det er naturligvis uholdbart. Problemet er naturligvis, at ledelsen af SF p.t. er i limbo. Der er ingen til at “banke Andersen på plads” eller “elske på plads” om man vil, og hvis nogen forsøger på det, så vil det kun gavne Annette Vilhelmsens valgkamp, som Andersen naturligvis støtter.
Under alle omstændigheder må de to øvrige regeringspartier stille sig selv spørgsmålet om det er hensigtsmæssigt, at SF fortsætter i regeringen. For jo længere valgkampen varer i SF, jo mere distancerer kandidaterne sig fra regeringsprojektet. Alt andet lige er der tale om tegn på en begyndende opløsning af regeringen.
Hvorfor går Eigil Andersen så i byen med denne melding? og hvorfor netop nu? Fordi han mener det? Jo utvivlsomt, men han kunne jo også vente med at melde sådan ud efter formandsvalget. Nu bringer han de arbejdsløse på banen, og det gør han formentlig ud fra den kalkyle, at det alt andet lige vil gavne Vilhelmsen, som ingen mistænker for at være højreorienteret. Indtil videre siger hun kun to ting. Det er 'et interessant bidrag', men at 'hun står fast på regeringsgrundlaget'. Det er det helt rigtige svar ud fra en kommunikationsbetragtning. Det havde ikke givet mening for hende at undsige Andersen, og anden del af udsagnet er hendes livsforsikring. Det er den trosbekendelse, som hun altid skal huske at fremsige, hver gang Vilhelmsen ytrer sig politisk. For i princippet kan hun herefter mene nærmest hvad som helst uden at kunne blive angrebet for at undergrave regeringen. Det har hun jo tydeligvis folk til!
Spørgsmålet er i hvilket omfang 'højrefløjskandidaten' Astrid Krag kan omfavne Andersens synspunkter med nogen stor troværdighed, og som gør indtryk på usikre vælgere i baglandet. Men hvis Krag siger noget i samme stil som Vilhelmsen, så bør hun være nogenlunde på sikker grund, og så overlade det til den politiske ordfører Jesper Petersen at forklare ledelsens synspunkt. Indtil videre har Petersen balanceret på en knivsæg og præciseret, at Andersen udtaler sig på “egne vegne”. Men det kan jo ligesom ikke skjule det ganske usædvanlige ved, at en ordfører i et regeringsparti udtaler sig i modstrid med sit partis officielle politik.
I går aftes fik Vilhelmsen støtte fra partiets tidligere formand gennem 14 år Holger K. Nielsen '“ og i vores eget radioprogram på Radio 24Syv bakkede også partiets tidl. udenrigsordfører i firserne Pelle Voigt op om hendes kandidatur. I dag kan Politiken fortælle, at 59 pct. af alle lokalformænd og byrådsmedlemmer, som har besvaret avisens henvendelse, støtter Vilhelmsen. Kun 30 pct. bakker op om ledelsens kandidat Astrid Krag. Det tyder på, at Vilhelmsen '“ meget overraskende – er på vej til at vinde formandsslaget. Valgkampen finder i øvrigt sted i en atmosfære af alt andet end fred og harmoni blandt kandidaternes støtter.
Nu hvor det tegner til, at Vilhelmsen vinder formandsvalget, så trænger spørgsmålet sig på, om hvorvidt SF kan fortsætte i regeringen. For hvad er det lige, som Vilhelmsen formår at ændre ved at sætte sig på formandsposten? Ingen kender svaret. Og de hårde kendsgerninger er, at Vilhelmsen intet har at handle med. Og så er der hele spørgsmålet om, hvilke SF'ere der skal fylde op på ministerbænkene? Hvem ryger ud? Ofrer hun Thor Möger for baglandet? Og hvem kommer ind i stedet? Er det nogle, som S og de radikale har tillid til?
Det er i øvrigt også særdeles interessant, at Venstre i går via Jyllandsposten pludselig meldte sig på banen med hensyn til at indgå en finanslovsaftale. Alle kan se, at der er tale om fisken i rørt vande for at få alt til at eksplodere på venstrefløjen. Enhver snak om, at regeringen overvejer at indgå en aftale med Venstre, vil få pulsen til at stige både på folk i Enhedslisten og SF. Samtidigt lægger det også et yderligere pres på SFs ministerhold og den efterhånden noget vingeskudte ledelse, der p.t. – og synligt for enhver – har meget svært ved at trænge igennem til græsrødderne, der åbenbart nægter at vælge deres formandskandidat.
Dag for dag taber SF-toppen sålede både magt, prestige og troværdighed, og bedetæpperne begynder ligeså stille at vende sig mod Vilhelmsen og sikkert også mod nogle af dem, som man tror, kunne gå hen og blive ministre under hendes ledelse. Ifølge Weekendavisens Hans Mortensen fredag, så er den kabale heller ikke nem at lægge, uden at det kommer til at minde om “De Lange Knives Nat”. De har det i det hele taget ikke særligt nemt i SF for tiden.
53 kommentarer til “Regeringen er ved at gå i opløsning”
Anders Langballe, TV2 News om balladen/skænderierne i pressen mellem Emilie Turunen, Margrethe Auken og Holger K. Nielsen:
“Man må da sige, at krigen i SF nu nærmest er total”.
Hvem vinder så slaget? Mit bud:
Astrid Krag 40 pct.sandsynlighed
(ned med 15 pct)
Annette Vilhelmsen 60 pct.
(op med 15 pct)
Med Annette Vilhelmsen som formand bliver det ok at SF-ordførere fremover kan afvige fra regeringsgrundlaget for at udtrykke deres frustration:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/09/28/104025.htm?rss=true
Jarl, de har fået svar fra 238 af 395, dvs. over halvdelen, men ikke “alle”.
@3, Det må være et eller andet SF-typisk… at man vil udtrykke sin frustration over sine nederlag. At man derved også får understreget sin manglende gennemslagskraft og og urealistiske politik har de gode SFere åbenbart ikke den store fornemmelse for. Tror næppe vælgerne vil strømme til for at bakke op.
“Vi er i regering og ingen vil lytte til vores ævl. Stem på os!” LOL!
Men… det er naturligvis noget Anette V. siger nu for at samle utilfredse op. Det reelle regime vil næppe blive helt så tilgivende, uanset om man fortsætter i regering eller ej.
4. Nej.Du har ret. Jeg har lavet en præciserende tilføjelse.
Nu får vi se. Eigil Andersen tilhører den generation af SF, der snart går på pension, og hvis politiske holdninger stort er de samme, som da vi gik i gymnasium sammen. Og han har da i det sidste år været ret tavs af en arbejdsmarkedsordfører at være.
Det kan skyldes at den arbejdsmarkedspolitik regeringen fører er ret langt fra SF, og vel og mærke begge fløje. Det er mig helt uforståelig at Tesfaye, der har skrevet en glimrende bog om udviklingen på det europæiske arbejdsmarked ud fra et SF perspektiv, kan støtte den modsatte pragmatiske fløj, der i ord støtter op om den danske model ( hvad den så end er) og råber op omkring polske lønninger og hvad ved jeg, samtidig med at den i praksis støtter den udvikling i EU, hvor der sker en harmonisering af lønninger ikke mindst på lavtlønsområdet.
Som en SF’er bemærkede på en blog forleden, det er sjældent at SF nu taler om Norge, nu hvor søsterpartiet her nærmer sig spærregrænsen.
Krag vinder, og SF klarer lige spærregrænsen til næste valg.
I bund og grund tror jeg faktisk at et flertal af SF’erne godt kunne acceptere at fortsætte den nuværende linje, hvis der var udsigt til en stærk og dygtig ny formand som man mente ville kunne stå bare lidt mere fast i forhold til SR, og som kunne være et fyrtårn man kunne respektere som leder af SF.
Astrid Krags største problem er ikke politisk, men personligt. Hun har slet slet ikke format og tyngde til at være partileder, det er mindst lige så meget det folk reagerer på, som skuffelsen over regeringen.
Annette Vilhelmsen vil næppe blive nogen særlig god formand, men blandt de to ligner hun trods alt lidt mere end en forvokset elevrådsformand. Og mon ikke det ligger tættere på de fleste SF’eres DNA at kunne være stå udenfor og kritisere fra en høj hest, end at sidde indenfor og få hænderne sølet til i kompromiser, mens forskellen til S udviskes og snart er væk.
Uha! Uha! Jeg sætter min lid til de 5000 der har meldt sig ind under Villys formandsskab!
Astrid Krag er meget klar ideologisk og konkret hvad angår praktisk politik!
Det er vist det Annette Vilhelmsen kalder designerpolitik! Men man vinder jo ikke valg på luftigheder!
Desværre tror jeg kun Annette Vilhelmsen vil kunne appellere til utilfredse SF ´re!
Det nytter ikke at hun siger, hun bakker op om regeringsgrundlaget, når hendes støtter rokker med båden!
Det nytter heller ikke at hun fremtræder favnende, når hun omgiver sig med illoyale over for formand og landsmødevedtagelser, hvad der i øvrigt siden kan gi ´ ris til egen røv!!
Underholdningen SF leverer er total!!! Jeg begynder virkelig at frygte, at alle tankstationer og supermarkeder i mit nærområde løber tør for Cola og pop-corn 🙂
Vilhelmsen ligner mere og mere en vinder, da de menige SF’ere tilsyneladende tror hun alene kan få regeringen trukket i mere venstreorienteret retning. Det tvivler jeg dog på Vestager og Croydon er indstillet på. Men efter et helt år under regerings-ansvarets åg, så trænger SF vel også til at puste lidt ud i hængekøjen, så jeg gætter på det hele ender med, at partiet må træde ud af regeringen, og at S+R fortsætter regeringssamarbejdet uden SF.
Godt for SF’s nuværende ministre, at formandsvalget er d. 13 oktober, så kan de da lige nå at få optjent minister-pensionen, (da regeringen tiltrådte d. 03.09.2011).
“Regeringen er ved at gå i opløsning”
Underligt men jeg kan ikke huske du kom med tilsvarende overskrifter hver gang konservative kom med meldinger der ikke var dækning for hos Venstre da de sad i regering sammen.
Jeg ved godt det er sjovest at lede efter uenigheder men faktum er jo at begge kandidater entydigt har slået fast at de begge bakker 100 % op om regeringsgrundlaget.
11.
At sammenligne de konservatives konstante krav om skattelettelser med SFs nedsmeltning er jo at sammenligne blå mærker med et åben benbrud.
Det konservative bagland eksploderede jo ikke i tide og utide, konservative nestorer skrev ikke kronikker/læserbreve om hvordan de konservative solgte deres sjæl for ministerbiler eller haft folketingsmedlemmer der i tide og utide udfordre regeringslinjen og kræver regeringsgrundlaget genforhandlet.
Jeg tror man skal være meget rød for at kunne sammenligne situationen under VK med SRSF regeringen.
Man har længe set Astrid Krag som ledelsens aftager! Derfor har fjender af SF og den lagde linje haft travlt med at gøre hendes alder til et problem! Og derfor spiller Annette Vilhelmsen også på erfaring, ikke så meget politisk, for det har hun ikke, men på erfaring fra levet liv!
Læs Elisabet Svanes blog med kommentarer efter mødet i Odense med formandskandidaterne på Fyens.dk! eller gå til et af de møder der nu holdes!
Og man er bagefter ikke bekymret for om Astrid Krag kan klare en formandsopgave! Bekymringen går på Annette Vilhelmsen!
Bare det ikke er med Annette Vilhelmsen som det var med Khader: sød og rar, men tynd i papirerne og bange for at skære igennem! Hvad De Radikale vidste om Khader, ved SF-ledelsen måske om Annette Vilhelmsen; men det ser ikke pænt ud når de siger det!
12
Tror du skal læse det jeg skrev en gang til.
Forholdene i SF er ikke en større trussel mod regeringen end forholdene hos de Konservative var det under VK.
Hvad man end kan mene om SF så har det et minister hold der arbejder støt og uden større kiksere, de er også temmeligt usynlige men det er jo ikke ligefrem en ulempe for en flerparti regering.
Brokket i baglandet er en gang akademisk flueknepperi som ikke interessere en levende sjæl uden for de politiske nørders rækker.
11. Der var aldrig tvivl om at K ville blive i regeringen eller kunne blive smidt ud. Deres politiske synspunkter kunne rummes. Det er jo ikke helt tilfældet med SF pt. Så jeg synes ikke at man helt kan sammenligne de to situationer. Men det er fint at vi kan debattere forskellene og lighederne. (nu lyder jeg helt som en SF-formandkandidat på et vælgermøde. Jeg er nok blevet erhvervsskadet…)
Læs i øvrigt Fru Svanes som altid glimrende indlæg om SF her. Der står især to interessante ting. SF-formandskampen er også en kamp pr. stedfortræder mellem Steen Gade og Holger K Nielsen. Og så arbejder Krag-folkene på at få Vilhelmsen til at stille op i en TV-debat. Spørgsmålet man kan stille sig er om det virkelig bliver det wunderwaffe, der kan vende udviklingen for Krag:
http://www.fyens.dk/modules/fsArticle/index.php?articleid=2164825&nocache=1
Krag er nu ude og fordele ministerposter flere uger før hun evt. bliver valgt.
Kan man det?
http://www.bt.dk/politik/krag-garanterer-ministerpost-til-soevndal
Var til rund fødselsdag i Tivoli i går, hvor der var et stort opløb af politiske iagttagere dvs. pressefolk samt folk fra organisationsverdenen og alle mulige fra kloge-branchen.
Ingen var overhovedet i tvivl om, at panikken nu har indfundet sig i SF-toppen. Det er en realitet. Og de lægger ikke længere skjul på det, når nogen spørger.
Har kloget mig lidt om det i BT:
http://www.bt.dk/politik/kommentator-sfs-ledelse-maa-vaere-i-panik
Spændende betragtninger, Jarl!
PS. I forhold til BT-artiklen, så er det altså skræmmende, hvis Mylenberg (hvis og såfremt han er citeret korrekt) ikke er klar over, at SF ikke var en del af regeringen i Det Røde Kabinet – så meget for en politisk ekspert…
PPS. En lille analyse af Barfoed’s desperation, kunne nu også være sjovt (så det hele ikke går op i SF…) – kombinationen af at beskylde V for ikke at ville reformer, samtidig med han bliver klædt fuldstændig af i Ræson (noget I også lige berørte med fidusbamsen i radio-programmet)
18. Ã…h mon ikke Mylle er klar over det? Jeg tror du overfortolker sagen her.
Vedr. Ks udfald mod V.
Det er ret tydeligt for alle, hvad der foregår her. Barfoed angriber Venstre for at få opmærksomhed. Han står i den desperate situation, hvor han jo har prøvet alt muligt for at få vind i sejlene. Nu er han så nået så langt ned i værktøjskassen, hvor han skal distancere sig fra Venstre ved at skælde ud på Løkke og V. Det var jo det han ikke ville i Ræson interviwet. Måske fordi det var utidigt? Det var åbenbart et stunt, der skulle gemmes til at skabe opmærksomhed om et landsråd uden de store politik-historier?
Har det nogen konsekvenser andet end, at Barfoed er synlige i et par dage? Næh.
Får det vælgere til at valfarte til K? Næppe.
Fremstår K som et alternativ til Løkke og LA? Heller ikke.
Får det betydning for om en blå regering kan dannes efter et valg? Slet ikke.
Kan man forestille sig at K fx vil stå uden for forlig som V indgår med regeringen? Nopes.
Det mest usikre er, hvor længe der går før at Lars Barfoed er kravlet ned af træet for at løbe hen og falde til patten hos Lars Løkke. Og usikkerheden går alene på, hvor mange timer, der går.
@ Jarl
Hvordan kan Sebastian eller nogen andre overfortolke følgende udtalelse fra Mylenberg i BT;
“- I 1968 da SF sad i regering førte det til splittelse af selve partiet, og dannelsen af det nye parti VS (Venstresocialisterne), da de sad i regering med socialdemokraterne, i det der blev kaldt Det Røde kabinet, siger Mylenberg.”
To gange konstaterer han at SF sad i regering på fire linier.
Enten er der tale om en grov fejlcitering, eller også er der en der skal hjem og læse alvorligt på lektierne.
Jarl
Hvem er det helt præcist du mener er top folk i panik og hvori består panikhandlingerne.
Opgørene i SF er pr definition uigennemskuelige, ikke engang de allermest centrale SFére kan jo komme med et sikkert bud på hvordan tingene vil ende med at falde ud og når så politiske kommentatorer der mildest talt ikke har deres daglige gang i SF organisationen så virker de skråsikre bud mildest talt ikke særligt seriøse.
Det mest interessante der indtil nu er sket, efter min ringe mening, er afvisningen af 24 års reglen.
Hvad mener Hans Mortensen og Arne Hardis? Kommunikationsbranchens lette rytteri aner ikke et pløk om SF
Frustrationerne i SF ´s bagland over den politiske højredrejning, som ledelsen har foretaget er ikke ny, mener jeg, den har ligget under overfladen hele tiden.
Med Anette Vilhelmsen som formandskandidat, der deler de frustrationer har de medlemmer der er enig med hende, og det er nok flertallet af SF-medlemmerne, endeligt fået frit løb for deres utilfredshed, hvilket er helt forståeligt.
Jeg stemmer ikke på SF, men jeg kan til fulde forstå de SF-medlemmer der er utilfredse med den indsats SF-ministrene hidtil har udvist.
Regeringen fører stort set den samme økonomiske politik som VK-regeringen og som er dikteret af Det Radikale Venstre.
SF er gang på gang blevet overtrumfet af både socialdemokraterne og de radikale og det må nødvendigvis give en masse utilfredshed i SF-baglandet, som nu kan indebære en sprængning af regeringssamarbejdet.
23.
“Frustrationerne i SF ´s bagland over den politiske højredrejning, som ledelsen har foretaget er ikke ny, mener jeg”
Hvordan forklarer du så, at SFs landsmødedelegerede for et halvt år siden valgte en landsledelse, som bakker massivt op bag linjen?
Er sandheden ikke bare, at dit indlæg er et slet skjult Enhedsliste-forsøg på at påvirke valget i SF?
Dine bemærkninger i sidste afsnit virker i hvert fald som en afskrift af Enhedslistens læserbrevs-manual for nye medlemmer.
24.
Jeg har ikke nogen skjult dagsorden med mit indlæg og kender intet til Enhedslistens læserbrevs-manual.
De landsmødedelegerede i SF omfatter jo ikke alle de stemmeberettigede medlemmer af SF.
Iøvrigt er jeg ikke medlem af noget parti og er det man daglig tale kalder en svingvælger.
Dem der i sidste ende afgør, hvem der skal danne regering.
Ja SF formandsvalget er jo ikke Regeringens kop te, lige nu, men ro på, SF`s BROKKENDE bagland er sin egen værste fjende. Jeg troede, at bekæmpelse af ungdom hørte andre borgerlige partier til, ikke i SF, men man kan jo tage fejl Dog oplever jeg,at AW ikke spiller med helt åbne kort, men lad nu medlemmerne tale, og lad os håbe, at de tænker sig grundigt om. De ved , hvad de har, men ikke hvad de vil få, hvis de vælger den forkerte formand. At være et regeringsbærende parti kræver
noget andet og mere end at være i opposition, det må SF også sande , indordne sig under, eller trække sig ud af regeringen, sådan ligger landet.
Og så er regeringen ikke i opløsning. Lige nu er det da oppositionen der skændes indbyrdes og er forrygende uenige om alt. Lige fra EU til reformer til regeringsdeltagelse osv.osv. Så noget alternativ til den nuværende regering eksisterer ikke. Efter 14.10 er vi alle klogere, må den bedste kvinde vinde, i min optik Astrid Krag.
En tilføjelse. Så længe SF med Søvndal i front lå på 20% var alt idyl også i baglandet, juhu, hvor det gik, VS blev hysterisk højnet i medierne til rockstar, statsministerkandidat osv. kunne nærmest gå på vandet, forlød det. Så startede en modsat presse hetz, først på Sohn, så på Søvndal intet medie holdt sig tilbage og målingerne afspejlede dette. Sådan er politik, ubamhjertig, når medierne tager fat og over, det er sket for både røde og blå politikere på skift.
Med regeringsdeltagelse og ansvar for det de borgerlig efterlod, ja så måtte SF politik indgå kompromisser og med faldende målinger ud fra realismens fakta, så tog brokkeriet til OG de der brokker sig mest er de der ikke kom i FT igen.
Det er så forudsigeligt det der sker i SF lige nu.
25: “De landsmødedelegerede i SF omfatter jo ikke alle de stemmeberettigede medlemmer af SF!”
Sandt nok!
Landsmødet har de sidste 5 år bakket op om regeringsprojektet! De medlemmer der ikke gør har altså i 5 år valgt de forkerte delegerede eller glemt at komme til møderne i partiforeningerne, når der blev valgt delegerede!
Tankevækkende!
Nu håber jeg så bare de vil overvære et møde med kandidaterne til formandsposten!
26: “Og så er regeringen ikke i opløsning. Lige nu er det da oppositionen der skændes indbyrdes og er forrygende uenige om alt. Lige fra EU til reformer til regeringsdeltagelse osv.osv. Så noget alternativ til den nuværende regering eksisterer ikke.”
Det er noget OT, men jeg må simpelthen lige adressere ovenstående bemærkning. Det lyder altså lidt som om du drømmer en lille smule her, Helle Walther. Billedet af regeringen lige nu er at de tre partier, næsten hver dag, må ud og banke ordførere på plads, fordi de har udtalt sig mod regeringens linje.
Partier i opposition har meget bedre mulighed for hver især at styrke deres position, og tale til deres personlige vælgerbase, hvorimod partier i regering som mindstemål skal kunne udtale sig fælles.
Hvis man skal tro meningsmålingerne har en ny LLR regering jo et utal af forskellige konstellationer og støttepartier. Især hvis man drager R med i ligningen. Jeg er altså som borgerlig ikke så nervøs for, hvad der sker efter næste valg. Jeg håber til gengæld der går noget tid til det kommer, da jeg er meget tilfreds med den nuværende førte reformkurs, og frem for alt er det kostelig underholdning at se F-A-RV-EL jokke rundt i spinaten på daglig basis.
Krags støtter – hvem skulle det ellers være? – lækker fortrolige oplysninger om Vilhelmsens måske kontroversielle stemmeafgivning vedr.regeringens økonomiske politik. Og Krag selv angriber AV for at så tvivl om hvorvidt SF kan fortsætte i regeringen.
Hans Mortensen fra WA mener at Krag har begået en fejl ved at angribe AV, fordi det er forbudt at gøre i SF. Men hvad skulle hun ellers have gjort?
At sidde tilbage og gøre ingenting er jo det samme som at tabe på forhånd.
SF er et underligt parti. Eller er det ikke snarere en græsrodsbevægelse? Men Danmark kan jo ikke styres af en græsrodsbevægelse?
http://jyllands-posten.dk/politik/article4857277.ece
Jarl
Hvem gavner det at det lækkes at AW ikke støttede regeringsgrundlaget?
Mon ikke lækken kommer fra nogen der støtter AW
Jarl
Hvad fik du ud af de 2 timers live transmitteret på TV2 news søndag eftermiddag?
Jeg var overrasket over 2 ting:
1) Vilhelmsens igen og igen, gik til venstre(vi skal kunne tale om palæstina, dagpenge, frustrationer) og at Krag ikke fulgte trop.
2) At begge kandidater blev spurgt til deres socialistiske paradis/fremtidsdrøm og begge gav nogle utrolig svage/intetsigende svar som enhver politikere fra SF til Venstre/DF kunne sige ja til. Hvis jeg var SF vælger/medlem ville jeg være stærkt bekymret over de 2 formandskandidaters manglende ideologiske/ide-politiske bagage.
30. Da Annette Vilhelmsen, Trine Pertou Mach, Ida Damborg og Peter Westermann i Politiken blev refereret fra et landsledelsesmøde, var der ingen af dem, der officielt tog afstand fra denne læk, der kritiserede Villy Søvndal! (Politiken 17. april “Søvndal brød løfte ved valg til næstformand” – Se politiken.dk!)
I Øvrigt kan det være den slags formandskritik fra Annette Vilhelmsens cirkler som Margrethe Auken refererer til!
31. Hvis lækken kommer fra AV-støtter, er det uhyrligt at AV klager over læk!
Men hun har forsvaret sin blanke stemme med at hun dengang ikke var formandskandidat! Og det er jo så fjollet at man ikke kan tro, hun var forberedt!
32.Rigtigt! Man kunne være bekymret over kandidaternes manglende ideologiske bagage! Men Astrid Krag kom med et perfekt indlæg der handlede om ideologi og praktisk politik på mødet i Odense! Måske har hun villet nedtone sin politiske skoling! som på mystisk vis er blevet fy! fy!
Man undres over hvad SF havde tænkt sig om den her formandskamp. Jeg tror det venligste havde været hvis de havde sagt klart de var uenige om nogle ting og diskuteret det. Af en tosset grund skulle de helst lade som om de var enige om alt – og undrer sig dernæst over at medierne spekulerer i om de ikke kan lide hinanden.
SF har en idé om et stærkt partidemokrati, der byder dem ikke bare at stille en kandidat op man så kan stemme på eller lade være. Tanken bag er prisværdig men SF graver sin egen grav på det. En uenighed bliver udstillet og i mange år frem vil der blive kørt på om man har tilhørt Krag- eller Vilhelmsen-fløjen.
Den der bliver valgt, som lige nu ser ud til at blive Vilhelmsen, skal nyde tiden som nyvalgt, altså det første døgn efter valget. Derefter, eller måske allerede på dagen begynder virkeligheden. Der skal forhandles med Helle og Margrethe om alt, og de giver ikke ved dørene. Og Johanne vil svine alt der ikke ser rødt ud. Samt at man skal høre fra støtterne fra den anden formandskandidat der vil lække alt muligt til pressen. Lidt arbejdsro vil det måske give at forlade regeringen. Men det er et nederlag af rang og så skal de ikke regne med at prøve det igen de næste mindst 20 år.
Nogle praktiske spørgsmål:
Er der hemmeligt valg?
Hvor længe kan man stemme? (Hvor længe kører valgkampen?)
35. Ja selvfølgelig er det hemmeligt. Indtil den 13.10 mener jeg at have læst. 14.10 præsenteres den nye formand.
36.
Konvent 13.10 i Diamanten!
33.
Hvis Vilhelmsen vinder, bliver det næppe på grund af hendes retoriske evner.
David Troels Garby har samlet nogle af hendes punch-lines her:
http://piopio.dk/top-5-vilhelmsen-siger-hvad/
38.
Ja, og den anden formandskandidat for SF kalder sig selv “reform-socialist”, der så er et synonym for socialdemokrat. Sådan er der så meget.
38.
Vilhelmsen var tilsyneladende heller ikke tydeligere på det sidste møde i København end på det første i Herning!
Man skulle ikke tro hun har ført valgkamp for et år siden!
40.
Jeg så hende på TV2 News i går, og uden at være nedladende lød hun som en habil borgmester, erhvervsordfører eller lignende.
Men hun vil være dødsdømt, hvis hun skal debattere med fx Johanne Schmidt Nielsen eller Lars Løkke Rasmussen.
Og det er vel lige præcis de to, som bliver værste modstandere, hvis hun bliver formand?
39.
En reformsocialist vil føre praktisk politik i stedet for at sidde og vente på revolutionen!
Hvis Vilhelmsen bliver valgt, vil hun til gengæld være den mest uideologiske formand SF nogen sinde har haft!
Det er godt at SF ikke har noget at sige, for diskussionerne har først og fremmest vist at ingen af kandidaterne er kvalificeret. Deres manglende evne til at tale ud fra de spørgsmål der stilles skyldes simpelthen, at de begge både ved for lidt og har tænkt for lidt.
42.
Hvad er så forskellen på en socialdemokrat og en SF’er?
Jeg kan ikke komme i tanke om et område hvor SF og S adskiller sig (markant). Med god vilje kan jeg vel godt pege på SF’s anti-bilisme kontra socialdemokratiets bilisme kritiske holdning, men det er vist mere en gradbøjning.
Præcis som Venstre og konservative er der stort set ingen forskel, ja alså udover persongalleriet.
44.
Vælgerne synes tilsyneladende, at der er forskel på S og SF og på V og K.
Ellers havde de jo nok stemt et eller flere af partierne ud, ligesom CD og Kristendemokraterne måtte lade livet.
Og så er der jo også noget, der hedder politisk kultur.. jeg har i hvert fald tit gået og funderet over, hvordan det kan være, at det udelukkende er V-ministre, som blev involveret i de giftige skandaler: Birthe Rønn-Hornbech (ulovlig administration), Troels Lund Poulsen (Skattesagen), Søren Gade (Jægerbog-sagen og jægersoldat-lækken), Svend Aage Jensby (referat fra hemmeligt møde) og Helge Sander (Milena Penkowa) er alle blevet beskyldt for de grimmeste ting.
Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om en konservativ, der i samme grad har opereret på kanten af loven. Husker jeg forkert?
S og SF har vel også en væsentlig kulturforskel. Dette i modsætning til Sverige, hvor sosserne indtil for få år siden i princippet også kunne rumme “kulturradikale”, SF’ere og grønne.
(Det har så ændret sig, efter at det grønne parti opstod og de svenske kommunister forvandlede sig til SF’ere)
Der var da en Hr Ninn-Hansen.
@Claus T. To ord: Ninn-Hansen
46 og 47.
Det har I helt ret i, men jeg tænkte egentlig bare på de sidste 10 år med 2 x Rasmussen.
Men er det ikke lidt mærkeligt, når man sådan tænker efter?
Bendtsen og jagtgeværer i ministerbilen, og finiancerede jagtture.
Og den største skandale i nyere tid:
Stig Møller og Radio 24/7. Især når man kører om aftenen, og p1 er blevet klassisk.
(Undskyld Jarl)
49.
Jeg vil godt reklamere for udsendelsen Regnskabets time om skattesagskommissionen! Der ligger 3 udsenselser! 2 med Christoffer Guldbrandsen, 1 med Rasmus Jønsson som vikar!
49.
Jojo, men jeg taler om sager, hvor ministeren har overtrådt straffeloven (hvis det ellers kan bevises).
Bendtsens jagtgevær og Løkkes skatteyderbetalte fadbamser er trods alt i småtingsafdelingen sammenlignet med de andre sager.
Flemming U. Radio 24Syv er en funklende succes. Du skal bare finde ud af podcaste de for dig interessante programmer, når du kører bil. Så er alt godt 😉
52.
Jaja, den er god med dig! 🙂
Men vi er altså nogle stykker, som savner P1 om aftenen!!