Kategorier

Elbæk, finanslov, ytringsfrihed og COP19 i Cordua & Steno torsdag

Klimaforhandlingerne under COP19 blev (igen) en fiasko. Hvad betyder det for dansk klimapolitik? Debat mellem Jens Joel MF(S) og Mikkel Dencker MF(DF) torsdag i Cordua & StenoRadio 24Syv kl 10.05.

Vi skal også runde ugen i dansk politik, hvor finanslovsforhandlingerne udviklede sig sensationelt og fik en højst overraskende afslutning.

Kan ytringsfriheden gradbøjes? Debatten mellem danske forfattere er blusset op i gen i kølvandet på digteren Yahya Hassans indtog på den offentlige scene. Debat mellem forfatterne Birgithe Kosovic og Stig Dalager først i 2. time.

Tidligere kulturminister Uffe Elbæk er nu på banen med et nyt parti 'Alternativet'. Hvad går det ud på? Elbæk er gæst kl 11.30.

Har du kommentarer, spørgsmål til vores gæster eller en kandidat til Ugens Fidusbamse, så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside.

Hør hele 1. time med klima-debat, ugen der gik og Ugens Fidusbamse her

Hør hele 2. time om gradbøjning af ytringsfrihed og Uffe Elbæk her

Kategorier

JFK, mulig ministerafgang og kommunalvalg i 'Cordua & Steno' torsdag

  Hvor alle andre partier 'sejrede' i det netop overstående kommunalvalg, så tabte SF stort. Vi får bl.a. SFs  politiske ordfører Jonas Dahl  i studiet til en snak om den aktuelle situation i dansk politik. Det er kl 10.05 i Cordua & Steno på Radio 24Syv.

Stemmerne ved kommunalvalget er talt op, og konstitueringerne er ved at fin…de på plads rundt omkring. Vi analyserer valget og ser også på, hvordan det gik Torben Stenos nyfundne politiske kæledægger i Slesvigsk Parti bl.a. medlem af Sønderborg Byråd Stephan Kleinschmidt. Og så har vi også en  samtale med Lars Barfoed om de konservatives heldige hånd i borgmesterkonstitueringerne landet over.

Fredag er det præcis 50 år siden, at USA’s unge præsident John F. Kennedy blev myrdet i Dallas, Texas. Han er siden blevet en myte både politisk og personligt. Vi får USA-kenderen Mads Fuglede  i studiet til en snak om JFKs eftermæle og en vurdering af hans præsidentskab i en opbrudstid mellem Cuba-krise og Vietnamkrig. Det er kl 11.05.

Har du spørgsmål og kommentarer til programmet og vores gæster, så skriv til os på Cordua & Stenos Facebookside. Send os også dit bud på en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.

Hør hele 1. time om KV13 med Lars Barfoed, Jonas Dahl og Stephan Kleinschmidt her
Hør hele 2. time med Mads Fuglede om JFK her
Kategorier

Politisk MGP KV13, sociale klausuler og Geertsen vs. Hæstorp i Cordua & Steno

Kampagnesange hører med til valgkampsgøglet. Vi har nomineret en håndfuld sange fra KV13, og lytterne kan være med til at kåre den bedste i 'Politisk MGP KV13' i Cordua & Steno på torsdag. Vi udlodder den eftertragtede 'Ugens Fidusbamse' som præmie.

Hvad er egentlig forskellen på Socialdemokraternes sygehuspolitik og Venstres? Det forklarer de to spidskandidater ved valget til Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) og Martin Geertsen (V). Det er kl. 10.30.

Kulturkampen raser nu blandt de borgerlige. 'De liberales kulturpolitik er markedsbaseret rindalisme', hævder de konservative, mens Liberal Alliance kalder til gengæld de konservatives politik for 'museal'. Vi tager debatten først i 2. time mellem Joachim B. Olsen MF(LA) og Mai Henriksen MF (K).

Partierne i rød blok går i kommunerne til valg på flere sociale klausuler og krav om kædeansvar hos underleverandører, når private arbejdsgivere løser opgaver. Det ses som et værn mod social dumping og unfair konkurrence. Hos fagbevægelsen er det en hovedprioritet, mens arbejdsgiverne i DA advarer imod udviklingen. Her ses sociale klausuler som noget, der diskriminerer danske virksomheder, fordi det fordyrer prisen på opgaverne. Debat mellem Lizette Risgaard, Næstformand i LO og Dansk Arbejdsgiverforenings adm. direktør Jørn Neergaard Larsen. Det er kl. 11.30.

Husk at du som altid kan deltage i debatten og skrive dine kommentarer på Facebook-siden 'Cordua & Steno'. Hør med hver torsdag mellem kl. 10-12 på Radio 24Syv.