Kategorier

MFere har for lidt at bestille, DM i realpolitik og debat om danske liberales foretrukne filosof i Cordua & Steno

(Sendt 11. december 2014)

Kulturministeren har sammen med DRs ledelse nedlagt Underholdningsorkestret. Statsministeren har pludselig skiftet fodboldklub. Kristian Jensen vil ikke drikke øl med Lars Løkke. Skatteministeren vil hellere være rockstjerne. Det og meget andet er på programmet i denne uges udgave af Cordua & Steno mellem kl. 10-12 på Radio24syv.

'Når Folketingets politikere blander sig i sager, som de retteligt ikke bør have en mening om, så skyldes det især to ting. At de har for lidt at bestille, fordi andre har gnavet sig ind på magten.' Det skriver Berlingskes Bent Winther i lyset af at politikerne i stigende grad ytrer sig om verserende retssager og beslutninger truffet af fx DR om at nedlægge DRs underholdningsorkester. Winther er gæst kl. 10.30.

Hvilken dansk toppolitiker får Bismarckprisen 2014 '“ DM i realpolitik? Følg vores votering og få afgørelsen i programmets 2. time. Prisvinderen får i år en buste af og en biografi om Bismarck samt et weekendophold ved den af Bismarck anlagte tyske kystby Wilhelmshafen i Niedersachsen.

Højskolemanden Jørgen Carlsen  skælder i Kristeligt Dagblad ud på Saxo Banks Lars Seier Christensen som ifølge Carlsen vil erstatte samfundet med et 'hver-for-sig-fund'. Carlsen er heller ikke meget for Christensens og mange liberales foretrukne filosof russisk-amerikanske Ayn Rand og hendes kultbog fra 1957 'Og Verdens Skælvede', som Saxo Bank i øvrigt tidligere har udgivet på dansk, men som højskolemanden dog ikke har læst. Børsens debatredaktør Christopher Arzrouni forsvarer i Kristeligt Dagblad Christensen og anfører, at Carlsen bekræfter de værste fordomme om 'halløjskolefolket': 'De vil hellere dele deres uvidenhed indpakket i store ord end at nedværdige sig til at læse noget, de ikke kender'. Debat til sidst i programmet mellem de to, der i parentes begge også er medlemmer af Etisk Råd

Hør hele 1. time med bl.a. Bent Winther her

Hør hele 2. time hvor vi finder vinderen af Bismarck-prisen og debat om bl.a. Ayn Rand med Jørgen Carlsen og Christopher Arzrouni her

Kategorier

Morten Østergaard, debat om gymnasiet og Løkkebog i Cordua & Steno

Vi får regeringens nr. 2 og nye radikale partileder økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard i studiet. Det er i 1. time af Cordua & Steno torsdag kl 10-12 på Radio2syv.

Regeringen spiller nu ud med deres måske sidste reformforslag. Denne gang om gymnasiet. Vi debatterer forslaget med Venstres Esben Lunde Larsen og Socialdemokraternes Ane Halsboe-Jørgensen.

Den nye Lars Løkke-biografi 'LLR' har fyldt medierne de sidste dage. Vi har inviteret forfatterne fra BTs Christiansborgredaktion Thomas Nørmark Krog og Andreas Karker i studiet til en snak med os og lytterne om bogen og dens tilblivelse.

Husk at I kan skrive til os allerede nu med spørgsmål, forslag og kommentarer via vores Facebookside Cordua & Steno.

Hør hele 1. time med K.G. Bergström og Morten Østergaard  her

Hør hele 2. time med debat om gymnasieudspil og forfatterne til “LLR” her