I sidste uge indkaldte Lars Løkke Rasmussen til et økonomisk topmøde på Marienborg. Hvad kom der egentlig ud af det? For tiden kommer der tal på væksten '“ eller mangel på samme '“ i Danmark. Hvordan står det til med væksten '“ som de fleste minus Alternativet og Enhedslisten '“ stadigvæk opfatter som et forudsætning for mere velfærd og jobs? Og hvad står i vejen for at vi kan få mere vækst? Vi får en analyse Børsens debatredaktør Thomas Bernt Henriksen.
Socialdemokraterne meddelte i denne uge, at de siger nej til regeringens forslag om liberalisering af strandbeskyttelses- og kystnærhedszonerne, som vil gøre det muligt for i et vist omfang at bygge tættere på vandet. Konsekvensen bliver at man sætter en stopper for udvikling ude omkring i landet, og at man nu kun fortsætte væksten i storbyerne, lyder det fra Venstre. Vi tager debatten med Torsten Schack Petersen Venstre og Kaare Dybvad Simonsen, Socialdemokratiet.
'Grevinde Alexandra har fortjent hver en krone af sin apanage', skrev teaterdirektør Jon Stephensen for nyligt i et indlæg i Berlingske oven på den debat, som længe har huseret også om grevindens gevinst, da hun solgte det hus, der fulgte med efter skilsmissen med Prins Joachim. Det følger af monarkiet, og debatten har karakter af mobning, mener han. Det er Trine Villemann tidl. hofreporter imidlertid helt uenig i. Det er da ikke skatteydernes problem, når nogen bliver skilt i kongehuset. Hvorfor skal de betale for et tidligere medlem af kongehusets underhold? Vi tager debatten først i 2. time.
'All The Way' er en ny film på netværket HBO, der fortæller historien om en af de mest omdiskuterede amerikanske præsidenter i nyere tid nemlig Lyndon B. Johnson (1963-1969), der blev præsident efter at J.F. Kennedy blev skudt. Filmen handler om hans bestræbelser på at få vedtaget lovgivningen 'Civil Rights Act' i 1964, der eliminerede sydstaternes muligheder for at nægte sorte amerikaneres almene borgerrettigheder som fx besøg på et offentligt toilet. Vi taler med USA-kenderen Mads Fuglede om filmen og 'LBJs' politiske karriere, der led skibbrud bl.a. på grund af heftig intern kritik i hans eget Demokratiske Parti af, at USA under hans lederskab blev mere og mere involveret i Vietnamkrigen. Det er sidst i programmet ca. 11.30.
Husk at I lyttere som altid kan komme med idéer til Ugens Fidusbamse, tips, idéer og kommentarer til programmet ved at skrive til os via vores Facebookside Radio24syv – Cordua & Steno.
Hør 1. time med fidusbamsen, Thomas Bernt Henriksen analyse af den udeblevne økonomiske vækst og debat om mere byggeri i vandkanten i Udkantsdanmark her.
Hør 2. time med debat om Alexandras apanage og Mads Fuglede om Lyndon B. Johnson her