Luk op for Cordua & Steno på Radio24syv i morgen torsdag kl. 10.05, der er en dag, der står i Folkemødets tegn.
Der er behov for mere konkurrence fra private udbydere på erhvervsuddannelserne, mener Peter Laursen adm. direktør i virksomheden DEKRA, som mener, at private udbydere som hans eget firma, kan løse opgave bedre og til langt større tilfredshed for kursisterne og arbejdsgiverne end de offentlige udbydere. Det er fint med konkurrence, men det skal ske under ens vilkår, mener Lars Kunov, direktør fra Danske Erhvervsskoler. Debat i 1. time.
Bornholms Regionskommunes borgmester Winni Grosbøll har stået i spidsen for Folkemødet, der fremover skal køres uafhængigt af politikerne i en ny etableret fond. Dette 6. Folkemøde er dermed det sidste med hende som frontfigur. Hvad skal der så ske af nye ting i år? Vi har en telefon igennem til Allinge og til borgmesteren sidst i 1. time.
Traditionen tro så varmer vi i 2. time af Cordua & Steno op til Folkemødet i Allinge på Bornholm med den femte udgave af 'Festivalen For Den Politiske Sang'. I år med MF'erne Lisbeth Bech Poulsen, SF, Jan E. Jørgensen, Venstre og Nick Hækkerup fra Socialdemokraterne.
Festivalen går ud på, at de tre folketingspolitikere og de to værter hver spiller et stykke politisk musik, som de så forinden motiverer. Efter at vi alle har lyttet til musikken giver alle så deres besyv med. Hør med!
Har du forslag til en modtager af Ugens Fidusbamse eller idéer eller kommentarer til vores gæster eller programmet, så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside. Vi læser det hele.
Hør hele 1. time med debat om erhvervsskoler her
Hør hele 2. time med “Festivalen” her