Kategorier

Festivalen For Den Politiske Sang Ã…rgang V, Winni Grosbøll og adgang til flere private udbydere på erhvervsuddannelsesmarkedet i Cordua & Steno torsdag

Luk op for Cordua & Steno på Radio24syv i morgen torsdag kl. 10.05, der er en dag, der står i Folkemødets tegn.

Der er behov for mere konkurrence fra private udbydere på erhvervsuddannelserne, mener Peter Laursen adm. direktør i virksomheden DEKRA, som mener, at private udbydere som hans eget firma, kan løse opgave bedre og til langt større tilfredshed for kursisterne og arbejdsgiverne end de offentlige udbydere. Det er fint med konkurrence, men det skal ske under ens vilkår, mener Lars Kunov, direktør fra Danske Erhvervsskoler. Debat i 1. time.

Bornholms Regionskommunes borgmester Winni Grosbøll har stået i spidsen for Folkemødet, der fremover skal køres uafhængigt af politikerne i en ny etableret fond. Dette 6. Folkemøde er dermed det sidste med hende som frontfigur. Hvad skal der så ske af nye ting i år? Vi har en telefon igennem til Allinge og til borgmesteren sidst i 1. time.

Traditionen tro så varmer vi i 2. time af Cordua & Steno op til Folkemødet i Allinge på Bornholm med den femte udgave af 'Festivalen For Den Politiske Sang'. I år med MF'erne Lisbeth Bech Poulsen, SF, Jan E. Jørgensen, Venstre og Nick Hækkerup fra Socialdemokraterne.

Festivalen går ud på, at de tre folketingspolitikere og de to værter hver spiller et stykke politisk musik, som de så forinden motiverer. Efter at vi alle har lyttet til musikken giver alle så deres besyv med.   Hør med!

Har du forslag til en modtager af Ugens Fidusbamse eller idéer eller kommentarer til vores gæster eller programmet, så skriv til os via Cordua & Stenos Facebookside. Vi læser det hele.

Hør hele 1. time med debat om erhvervsskoler her

Hør hele 2. time med “Festivalen” her

Kategorier

Australsk migrant-løsning, lukning af ekstremist-hjemmesider, det udsatte, men mindst ringe demokrati og militær krise truer Østersøen i Cordua & Steno torsdag

Styrer Østrig med sine mange tiltag reelt EU’s flygtningepolitik? De fik i al fald held med at skabe et samarbejde, der stoppede Balkan-ruten for migranter. Landets udenrigsminister Sebastian Kurz, melder nu ud, at EU bør gøre som Australien og sende alle illegale migranter, der kommer i synkefærdige både over Middelhavet, tilbage til Afrika eller internere dem i lejre væk fra Europa. “EU må klart definere, at enhver, der forsøger at komme illegalt til Europa, mister sin ret til at søge asyl, siger Kurz. Vi har en telefon igennem til Christine Proksch fra Wien for en analyse af situationen.

Hør med i Cordua & Steno fra kl 10.05 på Radio24syv, hvor vi også skal have uddelt Ugens Fidusbamse.

Regeringen vil lukke ekstremistiske hjemmesider, holde radikale udenlandske imamer ude fra at forkynde her i landet samt straffe religiøse forkyndere, der prædiker vold og andre udemokratiske værdier i en læringssituation. Hos Socialdemokraterne er man positive overfor disse tiltag, mens andre bl.a. hos LA er noget mere forbeholdne eller er modstandere og ser forslagene som udhuling af frihedsrettighederne grundfæstet i Grundloven. Yderligere vil regeringens integrationsminister Inger Støjberg af afdækket det demokratiske sindelag hos flygtninge og indvandrere. Debat mellem retsordførerne Trine Bramsen MF(S) og Christina Egelund MF(LA).

Demokratiet er den mindst ringe styreform, fordi det er let at slippe af med politiske ledere, som tyranniserer befolkningen og kører landet i sænk. Men demokratiet er også den mest udsatte styreform, fordi den udsat udefra for kritik   fra udemokratiske styreformers topstyrede mediesystemer som indoktrinerer deres befolkninger mod demokrati.   Udsat indefra fordi kritikken af demokratiet er blevet styrket de senere år bl.a. som følge af mislykket integration af nytilkomne. Det mener forfatter og kommentator ved Berlingske Klaus Kjøller som har udgivet en lille bog om emnet: Demokrati '“ mindst ringe, men mest udsat. Han er gæst i 1. time

For nylig skrev fhv. brigadegeneral og historiker Michael H. Clemmesen en kronik i Berlingske, hvor han advarer, at en militær krise truer i Østersøen:

'Det er vanskeligt at se, hvorledes Rusland efter begivenhederne i april kan undlade at reagere skarpt på den amerikanskledede flåde- og flyøvelse, BALTOPS 2016, fra 3. til 18. juni i Østersøen med omkring 35 skibe og 70 fly. Formålet er at øve flådeoperationer '“ samt at demonstrere viljen til at forsvare Baltikum mod det russiske militære pres. Da Putin ikke kan vise svaghed ved at ignorere øvelsen, håber jeg, at vi overvejer vores reaktioner, hvis russiske styrker optræder endnu kraftigere end i april, og menneskeliv går tabt.' Michael H. Clemmesen er gæst sidst i 2. time.

Har du idéer til programmet eller spørgsmål og kommentarer til vores gæster så skriv til os via vores Facebookside Cordua & Steno.

Hør hele 1 time her  

Hør hele 2 time her

 

Kategorier

Mere vækst, Grevindens apanage, sommerhuse i vandkanten og Mads Fuglede om Lyndon B. Johnson i Cordua & Steno torsdag

I sidste uge indkaldte Lars Løkke Rasmussen til et økonomisk topmøde på Marienborg. Hvad kom der egentlig ud af det? For tiden kommer der tal på væksten '“ eller mangel på samme '“ i Danmark. Hvordan står det til med væksten '“ som de fleste minus Alternativet og Enhedslisten '“ stadigvæk opfatter som et forudsætning for mere velfærd og jobs? Og hvad står i vejen for at vi kan få mere vækst? Vi får en analyse Børsens debatredaktør Thomas Bernt Henriksen.

Socialdemokraterne meddelte i denne uge, at de siger nej til regeringens forslag om liberalisering af strandbeskyttelses- og kystnærhedszonerne, som vil gøre det muligt for i et vist omfang at bygge tættere på vandet. Konsekvensen bliver at man sætter en stopper for udvikling ude omkring i landet, og at man nu kun fortsætte væksten i storbyerne, lyder det fra Venstre. Vi tager debatten med Torsten Schack Petersen Venstre og Kaare Dybvad Simonsen, Socialdemokratiet.

'Grevinde Alexandra har fortjent hver en krone af sin apanage', skrev   teaterdirektør Jon Stephensen for nyligt i et indlæg i Berlingske oven på den debat, som længe har huseret også om grevindens gevinst, da hun solgte det hus, der fulgte med efter skilsmissen med Prins Joachim. Det følger af monarkiet, og debatten har karakter af mobning, mener han. Det er Trine Villemann tidl. hofreporter imidlertid helt uenig i. Det er da ikke skatteydernes problem, når nogen bliver skilt i kongehuset. Hvorfor skal de betale for et tidligere medlem af kongehusets underhold? Vi tager debatten først i 2. time.

  'All The Way' er en ny film på netværket HBO, der fortæller historien om en af de mest omdiskuterede amerikanske præsidenter i nyere tid nemlig Lyndon B. Johnson (1963-1969), der blev præsident efter at J.F. Kennedy blev skudt. Filmen handler om hans bestræbelser på at få vedtaget lovgivningen 'Civil Rights Act' i 1964, der eliminerede sydstaternes muligheder for at nægte sorte amerikaneres almene borgerrettigheder som fx besøg på et offentligt toilet.   Vi taler med USA-kenderen Mads Fuglede om filmen og 'LBJs' politiske karriere, der led skibbrud bl.a. på grund af heftig intern kritik i hans eget Demokratiske Parti af, at USA under hans lederskab blev mere og mere involveret   i Vietnamkrigen. Det er sidst i programmet ca. 11.30.

Husk at I lyttere som altid kan komme med idéer til Ugens Fidusbamse, tips, idéer og kommentarer til programmet ved at skrive til os via vores Facebookside   Radio24syv – Cordua & Steno.

Hør 1. time med fidusbamsen, Thomas Bernt Henriksen analyse af den udeblevne økonomiske vækst og debat om mere byggeri i vandkanten i Udkantsdanmark her.

Hør 2. time med debat om Alexandras apanage og Mads Fuglede om Lyndon B. Johnson her