I 2. time får vi besøg af EU-ordførerne Merete Riisager fra Liberal Alliance og Jens Joel fra Socialdemokraterne samt Nikolaj Willumsen fra Enhedslisten. Emnet er naturligvis “Europagten”.

Vi sender torsdag 2.2. kl 14 og to timer frem på Radio 24-Syv.

Husk du kan ringe ind under udsendelsen på 20 247 247 og ellers kommentere på Cordua & Stenos Facebookside.

Stay Tuned!

Der er dermed dømt ideologisk ophørsudsalg hos de danske Keynes-disciple, som i mange år prægede socialdemokratisk økonomisk politik såsom økonomerne Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Rasmussen og ikke mindst 70′ernes krisestatsminister Anker Jørgensen. (Keynes fik i regeringsgrundlaget sit med “kickstarten”, som i øvrigt kun troende socialdemokrater og fagbevægelsens økonomer tror får den store effekt på væksten.)

Helle Thorning-Schmidt derimod har nu solgt helt ud af det ideologiske arvesølv for at kunne være med ved bordet i EU’s inderkreds. Det må man vel næsten forvente, er holdningen hos den mest EU-begejstrede regeringschef nationen nogensinde har haft, og som tilsyneladende fuldstændig har overladt styringen af den økonomiske politik til den radikale regeringspartner i en grad, som det vist aldrig er set før.

Først rendte S-SF fra store dele af deres hokus-pokuspolitik i “Fair Løsning”-fatamorganet, hvor man meget meget kækt fremførte overfor vælgerne, at man ville ”investere sig ud af krisen” i modsætning til VK-regeringens golde ”sparepolitik”, der ramte de svageste grupper i samfundet. Nu accepterer regeringen tilsyneladende fuldstændig den borgerlige kritik af for store permanente budgetunderskud ikke fører til langvarig og bæredygtig vækst, men i stedet er den direkte vej til at et land kan miste sin økonomiske handlefrihed – præcis som det er overgået Grækenland. For ikke så lang tid siden mente Pernille Rosenkrantz-Theil ellers, at den græske tragedie var opstået, fordi grækerne havde brugt for FÅ offentlige midler (!)

Regeringen pakker deres omvendelse til ansvarlig økonomisk politik – hvor man ikke bare lukker øjnene og giver efter for løfterne til Özlem Cekics mange fattige – ind i spinnet om, at de pludselig har indført et ”forsigtighedsprincip”. Og i forbindelse med Europagten lægger de nu op til at vedtage den budgetlov, som de ellers var så meget imod, dengang de var i opposition.

For dem, som mener, at orden eller balance i de offentlige finanser er forudsætningen for vækst og beskæftigelse, så er SFs knæfald for Europagten en glædens dag. De røde økonomer med Jesper Jespersen og Poul Nyrup samt Dagbladet Politiken raser samtidig over, at det nu fremover bliver næsten umuligt at føre klassisk – og skadelig – keynesiansk politik a la Anker Jørgensen.

Og tænk nu – hvad man naturligvis ikke må håbe – hvis den såkaldte kickstart ikke virker eller væksten i økonomien udebliver, og de offentlige udgifter til de arbejdsløse eksploderer? Så skal det EU-skeptiske SF igen lægge stemmer til yderligere nedskæringer, for at ikke Danmark skal rammes af bøder. Det kan kun ske ved at skære i velfærden eller fyre endnu flere offentlige ansatte, hvor mange af dem er SFs kernevælgere. Det vil de næppe føle sig taknemmelige ved.

Skulle det komme så vidt, så skal Venstre så mænd nok hjælpe til og stemme for. For hvad SF kan holde til – det kan Venstre også holde til.

Man kan selvfølgelig også forestille sig, at regeringen hæver skatterne for, at enderne kan mødes. Men det må de så klare alene med Enhedslisten. For Venstre medvirker ikke til at hæve skatterne, medmindre at provenuet bliver brugt til at nedsætte skatten et andet sted.

Så enten finder regeringen sparekniven frem igen og skærer ned sammen med Venstre. Eller også finder regeringen pengene med højere og nyere skatter med Enhedslisten, hvilket med stor sikkerhed vil dræbe væksten. Det er enten eller. Og i begge tilfælde vil regeringen komme under et stort pres. Og i ingen af tilfældene vil det give nye arbejdspladser – det vigtigste parameter, som regeringen vil blive målt på ved næste valg.

P.s. Tobin-skatten bliver (Gudskelov!) næppe til noget. Intet tyder på, at Margrethe Vestager eller Helle Thorning-Schmidt og deres embedsmænd vurderer, at den bliver gennemført i EU. Og i øvrigt så er Vestager formentlig overbevist om, at Tobin-skatten er dybt skadelig for det danske finansmarked. Kapital vil sandsynlig fosse ud af landet i samme sekund, at regeringens ministre taler Tobin-skatten op som en reel mulighed. Så regeringen har gjort klogt i ikke at bede om et forudsigeligt politisk nederlag ved at himle op om en efter alt at dømme tabt sag, som ellers med stor passion fremføres af dagbladet Politikens lederkollegium, Poul Nyrup Rasmussen, DSU og rækken af prominente socialdemokrater udenfor folketing og regering. Især Sosser i EU-parlamentet er aktive, da de ser Tobin-skatten som en fantastisk mulighed for at finansiere EU-systemet uden om regeringerne. Det er i øvrigt en selvstændig grund til at afvise den tossede idé.

Det mest dramatiske øjeblik i programmet udspandt sig dog i starten af 1. time hvor Morten Messerschmidt ikke kunne holde ud at høre flere spørgsmål fra Jeppesen om, hvornår han overtager efter Pia Kjærsgaard og forlader programmet. I programmet medvirker også Rasmus Jønsson. Jeg kan ikke nægte, at jeg morede mig over at deltage i programmet. Hvordan jeg lod mig overtale? Det er stadigvæk en gåde. Det skete til Radio 24Syvs julefrokost for 14 dage siden.

Her kan man høre programmets 2. time.

I 2. time får vi besøg af DSU’ernes formand Peter Hummelgaard Thomsen, som sammen med bl.a. Poul Nyrup Rasmussen og socialdemokraterne i Europa-Parlamentet kæmper en kamp for at få den S-ledede regering til at gå ind for en Tobin-skat på kapitalbevægelser. Indtil videre uden held.

Sidst i 2. time kl 15.30 får vi besøg af Venstres gruppeformand Kristian Jensen, hvor vi skal høre lidt om, hvor længe partiet har tænkt sig at blive i hængekøjen, og hvordan det er ligge pænt i meningsmålingerne uden at have præsteret de store politiske udspil. Hør 2. time af udsendelsen.

Lytterne er som sædvanlig altid velkommen til at ringe ind under udsendelsen på telefon 20 247 247 eller skrive et spørgsmål på ”Cordua & Stenos” Facebook-side.

Stay tuned!

Læs hele min analyse i klummen “Københavnsk politik”, som jeg skriver for lokalavisen “Bryggebladet”.

Det er formentlig de såkaldte­ blå socialdemokrater – typisk privatansatte mænd med kort eller mellemlang uddannelse – der er vendt hjem igen til Lars Løkke Rasmussens fold, uanset V-formandens historisk pinlige pressemøde og V-ministres eventuelle indblanding i den seneste lækageskandale. Spørgsmålet er naturligvis om de skuffede vælgere blot er på ’en fransk visit’, eller om de har taget ’mere permanent ophold’ i den blå blok. Det korte svar: Det afhænger af den økonomiske udvikling og især beskæftigelsen frem mod det næste folketingsvalg.

Læs analyse som jeg skriver for ugeavisen “Kommunen”.

Læs min kommentar i “Information” om den nye ideologi “Leverpostejssocialismen”.

Stay tuned!

Her er en liste over frekvenser, som Radio 24-Syv sender på. Så der er ingen undskyldninger for ikke at lytte med live i morgen uanset, hvor man bor i landet! Andre er velkommen til at lytte med på Internettet eller podcaste programmet umiddelbart efter dets afslutning.

Her er programmets første time – “kampflyverradio” – efterfulgt af en lille halv time om DFs politiske rolle efter regeringsskiftet med Søren Espersen.

Og her er programmets 2. time – Pind vs. Østergaard – i en diskusion om værdipolitik. Det er heller ikke kedeligt.

”Richter” er et politisk dyr, som Venstre helt sikkert vil kunne drage stor nytte af. Han er ekstremt målrettet og uhyre ambitiøs både på egne og ikke mindst de organisationers vegne, hvor han har været ansat. Det er således været godt for en organisation som Landbrug & Fødevarer, men ikke altid så godt for dem, der i det daglige måske ikke lige har kunnet levere varen.

Forgængerne på posten hos Venstre havde omvendt et ry for at være noget sentimentale mht. at afskedige folk. Det gælder selv en Claus Hjort Frederiksen, der ikke gerne fyrede partiansatte, selv hvis de havde været uduelige eller groft illoyale. Den slags øllebrødsbarmhjertighed skal man næppe forvente hos Richter. Han har tidligere vist, at han ikke tøver mht. at gøre det nødvendige uanset skrig og skrål. Der er således ikke plads til dødvægt på hans båd, og det har medarbejdere over årene på Axelborg også måttet sande. Richter er umiddelbart en charmerende, lidt underspillet og afdæmpet herre, men han har også ry for at være en særdeles hård hund, der ikke just plages af synderlige store kvaler ved at være det.

Hos Venstre er der såmænd nok behov for en kraftig oprydning, der trimmer organisationen yderligere, og får målrettet både ressourcer og indsats frem mod kommunalvalget næste år.

Det er i øvrigt generelt svært at finde kombinationen af talent for organisationsstyring og administration herunder også varetagelse af medlemskontakt, organisationsfolket, flair mht. optræden i medierne og så generel politisk forståelse. Her har man – vurderer jeg – set helt rigtig mht. at ansætte en type som Richter, der i øvrigt tidligere år tilbage var ansat som konsulent hos Venstre.

Richter har på Axelborg også ry for at være en vaskeægte imperiebygger. Dvs. han måler sin egen succes og status i antallet af medarbejdere under sig og sin plads i hierakiet. I Venstre har man fået en leder af organisationen, der vil være aktiv mht. at søge indflydelse, hvor han nu kan. Richter bliver således på ingen måde en passiv tilskuer, der modtager og ekspederer ordrer fra tilfældige folkevalgte. Han vil selv tage teten.

Den kommende partisekretær har naturligvis svoret Lars Løkke Rasmussen troskab, men Richter har over årene også fået opbygget et overordentlig solidt netværk til alle fremtrædende Venstrefolk blandt dem Kristian Jensen, men også en Søren Pind.

Richter vil med tiden utvivlsomt selv blive en spiller, der vil kæmpe hårdt for at vedblive med at være Venstres formands – uanset hvem det i øvrigt i fremtiden måtte blive, der engang efterfølger Lars Løkke – allernærmeste fortrolige. Præcis som Claus Hjort Frederiksen har været det for skiftende formænd igennem mere end 25 år. Og skulle Venstre atter komme i regering, så vil det næppe ligge Richters tanker fjernt, at han selv til den tid kunne komme med på ministerholdet.

Alt i alt så ser jeg ansættelsen som en kraftig og helt nødvendig styrkelse af ledelsen af Venstres organisation.

Er den økonomiske krise så alvorlig, at den danske regering kun kan føre en politik, der gør det fuldstændig ligegyldigt hvilke partier, der sidder i ministerkontorerne?

Det diskuterer vi med SF’s gruppeformand Pernille Vigsø Bagge og de konservatives politiske ordfører Benedikte Kiær.

Og så er jeg tilbage fra USA efter en uges intense studier af det republikanske primærvalg!

Hør hele udsendelsen her.