Statsministerdefekten
Af Jarl Cordua | 2. marts 2012
Atter er Christiansborg og Omegn vågnet op til en måling, der sætter en tyk streg under, at regeringen har store problemer med vælgerne. Socialdemokraterne – der ikke er gået frem ved noget valg siden anno domini 1998 – rammer i dagens Greens måling i Børsen all time low på sølle 18,5 pct. Statsministerens ”approval rate” dvs. vælgere, der mener, at Helle Thorning-Schmidt - gør det godt – er nede på 27 pct. ifølge Greens (61 pct. er omvendt utilfredse). Vælgerne har hovedrystende har tilsyneladende søgt (midlertidigt) asyl hos Venstre, der igen nærmer sig Stauningske højder med hele 35,5 pct. Engang – for mange år siden – Socialdemokraternes naturlige niveau mht. vælgeropbakning.
Forklaringerne for vælgerflugten fra S ligger lige for: Fortællingen – som de borgerlige har haft nemt ved at forklare vælgerne – er som følger: Helle løj sig til magten. Hun sagde et før valget og gjorde noget andet bagefter. Hun ”garanterede” både boligpakke og betalingsring. Intet blev til noget. Poul Nyrup Rasmussen nøjedes endda kun med at ”garantere”, at der ikke blev pillet ved efterlønnen, da han efterfølgende ramte den hidtidige bund mht. S-meningsmålinger i efteråret 1998.
Dertil kommer den anden del af fortællingen: Thorning duer ikke som statsminister og regeringsleder. Her vader kritikerne – og jeg er en af dem – rundt i eksempler: 1. Hun kludrede rundt i betalingsringen. En relativ banal og lokal sag eksploderede op i hovedet på Thorning og ødelagde yderligere hendes troværdighed 2. Hun kan ikke sine ting. Thornings image er ellers den eliteuddannede UG-elev, der passer sit arbejde. Men hver uge kan pressen og oppositionen – og alle vi andre – fange hende i små sager, hvor Thorning ikke har styr på fakta, men alligevel forsøger at bluffe sig igennem. Først havde Statsministeren ikke styr hvilket provenu, som betalingsringen skal give i regeringsgrundlaget. Så var der afholdt en konference, som i virkeligheden aldrig var blevet afholdt. Og senest (3.) kludrer statsministeren rundt, da hun må trække tidligere fremsatte påstande om finanspagten i land. Hver uge har snart hver sin Thorningkikser.
Det er en farlig leg. Og det er helt ubegribeligt, at Thorning ikke viser mere ydmyghed og i stedet for at slynge påstande ud i stedet holder sig til ting, hvor hun står på sikker grund. Det burde være børnelærdom for statsministeren, som immervæk har opholdt sig på Christiansborg i seks år, at alt hvad man siger og udtaler sig om efterfølgende bliver gennemtjekket. Og er der noget, der er uklart eller ikke stemmer, så får man det i hovedet igen. Det burde også stå tindrende klart, at en statsminister skal kunne sine ting. Der er ikke plads til sjusk. Den forrige statsminister fik på puklen i offentligheden tit og ofte, når han var uklar eller hvis ting ikke stemte. Han lærte det med tiden. Denne statsminister får præcis den samme behandling. Naturligvis.
Skal Thorning have fremgang igen, så skal de grundlæggende ting være i orden. Der skal simpelthen bedre styr på fakta.
Der skal også være styr på andre ting. Thorning skal lægge en kurs. Og det er der faktisk andre ministre, der har fået held med. Mette Frederiksen og Karen Hækkerup har gjort et UG-job, da de fremlagde deres reformforslag først på ugen. Det er godt nok politik, som de før valget ikke gik ind for, men indpakningen er åbenbart tilpas socialdemokratisk, at det formentlig glider ned også hos vælgere i rød blok. Der også andre ministre, der klarer sig udmærket. Den eneste der gør det rigtigt elendigt, det er faktisk statsministeren selv, som ifølge Michael Kristiansen tilsyneladende isolerer sig mere og mere og ikke modtager rådgivning og sparring. Måske Mette Frederiksen kunne hjælpe med nogle tips? Hun er fortrinlig og godt kørende p.t. (Allerede nu taler man i krogene om, at hun efterfølger Thorning som partiformand efter et tabt valg. 76 pct. af vælgerne tror ifølge Greens i dag, at Thorning taber valget)
De rødes fortælling om de blå handler om at Løkke og hans hird ligger og flyder rundt i hængekøjen. Det ligger lige for, at kritisere Venstre for det, når partiet endnu ikke har bidt til bolle i energiforhandlingerne. Men før nogle af Christiansborg-journalisterne flyder over i væmmelse over, hvad mange sikkert opfatter som Venstres selvfedme, så hører det vel med i billedet, at regeringen først i denne uge har spillet ud med noget konkret reformpolitik. Venstre har ikke afvist at medvirke, men stiller krav. Det er heller ikke unormalt, at et oppositionsparti gør det forud for en forhandling.
Regeringen har i øvrigt en god sag. For naturligvis kan Venstre ikke holde til IKKE at lægge stemmer til en reform af førtidspensions og flexlønsområdet, der ligner deres eget forslag, da de sad i regering før valget. Men Venstre er – ikke mindst på grund af den ledelsesmæssige nedsmeltning i regeringen og de pæne meningsmålinger – udstyret med så gode kort på hånden, at de i forhandlingerne selvfølgelig vil forsøge at presse citronen mest muligt og få mest muligt indflydelse på lovgivningen. Der er dog grænser. For i denne uge viste Dansk Folkeparti (og deres iskolde, men ganske enkelt fremragende strateger), at de gerne medvirker til at lave aftaler med regeringen. Det skete, da DF efterlod Venstre på perronen og gik i forlig med regeringen mht. at udmønte ”trafikmilliarden”. Venstres vælgere vil næppe heller flokkes om Lars Løkke Rasmussen og Co. i samme grad, hvis ikke partiet medvirker til at gennemføre reformer på socialområdet, som de borgerlige har råbt og skreget på i årevis.
Venstre skal passe morderligt på med, at man ikke overspiller kortene så at sige. På den politiske børs er der p.t. hausse på Venstres aktier. Med andre ord: De kan næsten kun falde herfra. Det man – pressen og regeringen – mangler er en anledning til at give Venstre kniven. P.t. er det påstanden om Venstre ligger i hængekøjen, spindoktorerne i regeringskontorerne forsøger at sælge. Det slutter dog, når partiet på et eller andet tidspunkt indgår et stort forlig med regeringen. Men så finder man nok noget andet at løbe med. En dum udtalelse eller noget helt tredje. (Og vi mangler stadig en konklusion på Troels Lund Poulsens evt. medvirken i lækagesagen) Man leder – naturligvis – med lys og lygte. Pressen har inden så længe skrevet sig ud mht. historier om ”Thorning er et fjols”, hvorfor de leder efter en “ny fortælling”. Snart handler historierne helt sikkert igen om Venstre og Lars Løkke. Og der er det så, at denne blogger undrer sig en smule: Hvorfor render den tidligere statsminister rundt på Christiansborgs gange med en kagemand foran rullende kameraer? Det er en sjov idé og ingen kan fortænke Venstre i at glæde sig i anledningen af Thornings ulykke med den forliste betalingsring. Men kunne man ikke gøre det lidt mere diskret? Hvis fx et yngre V-folketingsmedlem kom anstigende med en kage, og Løkke blev set indtage et stykke med glasur. Det kunne nok altid gå. Men Løkke skal fremstå som det seriøse alternativ – ikke en kandidat udi lagkagekomik, der hoverer (ved at sige at han ikke hoverer, alt mens han spiser ”Nej-til-betalingsring”-kage) Det gik denne gang, men ingen siger, at det også går godt den næste. Så et godt råd til Venstre: Hold krudtet tørt, vis til stadighed pæn ydmyghed og pres regeringen politisk på alle områder – blot så længe man ender med at gå med i et forlig, der viser, at V har fået klare indrømmelser. Med Lars Løkkes 25-årige erfaring i dansk politik – heraf 10 år som topminister – burde der være en ret god chance for, at Venstre trods alt ikke går i den fælde.
Simon Emil i “Cordua & Steno” torsdag
Af Jarl Cordua | 1. marts 2012
Torsdag i “Cordua & Stenos” 1. time” er regeringens udspil til en reform om førtidspension på dagsordenen. Får vi et bredt forlig? Vi tager en debat med Venstres politiske ordfører Ellen Thrane Nørby og SF’s socialordfører Özlem Cekic.
Dernæst skal vi høre, hvad Det Radikale Venstres erhvervsordfører Andreas Steenberg vil gøre for at forhindre at endnu flere produktionsvirksomheder flytter ud Danmark. I debatten om erhvervslivets rammevilkår deltager gartneriejer Kristian Madsen, der er formand for Dansk Gartneri.
I programmets 2. time får vi besøg af Liberal Alliances politiske ordfører og gruppeformand Simon Emil Ammitzbøll forud for partiets landsmøde i weekenden.
Lytterne kan som altid ringe ind på 20 24syv 24syv og stille spørgsmål eller kommentere via vores side på Facebook.
Lyt med torsdag på Radio 24-Syv fra kl 14 til 16.
København venter på regeringen
Af Jarl Cordua | 24. februar 2012
København venter på, at regeringen spiller ud med lovgivning på en lang række områder. Betalingsringen blev som bekendt aflivet i denne uge (efter denne klummes deadline), men ellers venter Frank Jensen og Co. på lovgivning vedr. styreform og politik omkring genanvendelse af affald, så Amagerforbrændingen kan komme i gang med at bygge deres forbrændingsanlæg og København få en skibakke. Nå ja. Og Frank Jensens ungdomserfaringer med fniseurt (Oh yes…he did inhale all right!) var – afslører han selv – omtrent ligeså succesfulde da han senere som voksen tog for sig af vodka under Økonomiforvaltningens nu berømte julefrokost. Til gengæld kan overborgmesteren glæde sig over, at kommunen formentlig når i mål med at kunne levere Socialdemokraternes valgløfte om at man kan få sit barn i en daginstitution i nærheden af bopælen. Det er blevet tid til endnu en analyse “Københavnsk Politik”, som jeg skriver for Bryggebladet.
Kommentarer slået fra
”Cordua & Steno” – et rigtigt rigtigt godt radioprogram
Af Jarl Cordua | 23. februar 2012
Det er blevet torsdag, og vi har lagt i kakkelovnen til endnu en udgave af ”Cordua & Steno” på Radio 24-syv kl. 14-16 her i eftermiddag.
Vi får gæster i 1. time bl.a. Socialdemokraternes socialordfører MF Maja Panduro, der skal forklare, hvorfor mon et flertal af kontanthjælpsmodtagerne stemmer blåt. Naturligvis kommer vi ikke udenom denne uges store politiske tema – betalingsringen – og vi får en kommentar fra en af forkæmperne, SFs sundhedsborgmester i København, Ninna Thomsen, der i går måtte se SFs politiske projekt skrinlagt.
I 2. time har vi den store time om den britiske “Jernlady”, den fhv. konservative premierminister Margaret Thatcher, der er aktuel, fordi en spillefilm i dag får premiere i landets biografer. Vi får først besøg af lektor Jørgen Sevaldsen, der har skrevet en anmelderrost biografi om Thatcher. Siden tager vi en debat om Thatchers politiske arv mellem formanden for Konservativ Ungdom, Jens Salling og DSUs formand Peter Hummelgaard Thomsen.
Husk nu at man kan ringe ind under udsendelsen på 20 247 247 eller skrive til os via vores Facebook-side.
Her kan man høre hele 1. time med Ninna Thomsen og Maja Panduro.
Her kan man høre hele “Thatcher-timen”, der indledes med min kritik af Helle Thorning-Schmidts håndtering af betalingsrings-sagen.
Bambi i Prins Jørgens Gaard
Af Jarl Cordua | 22. februar 2012
Helle Thorning-Schmidts tirsdagspressemøde i dag er formentlig det mest pinlige, pressekorpset har overværet siden Anders Fogh Rasmussen og hans spindoktor Michael Kristiansen indførte traditionen for 10 år siden.
En synligt nervøs statsminister gik til pressemødet vel vidende, at hun kun havde en enkelt oplysning at meddele pressen, nemlig at regeringen onsdag kommer med et svar på, hvad regeringen vil gøre med den betalingsring, som de selv har skrevet ind i deres eget regeringsgrundlag, at de vil indføre i København.
Pressefolkene forsøgte naturligvis at gøre sig fortjente til deres løn og alligevel spørge Thorning, hvad hun så har tænkt sig at gøre med den betalingsring, som ”nogen” (SF naturligvis) i går orienterede pressen om, at regeringen havde holdt ”krisemøde” om tirsdag morgen.
Thorning må således være den mest naive statsminister i moderne tid, hvis hun troede, at hendes i forvejen meget skrøbelige autoritet og respekt hos pressen kan overleve, at hun besvarer kritiske eller blot opfølgende samt uddybende spørgsmål med sætninger som, ”der kommer en rigtig god aftale i morgen” og ”det tjener intet formål at gå ind i den diskussion”.
Undervejs hakkede og stammede statsministeren, der nu har siddet i snart et halvt år, mens hun som den meget usikre elev ved eksamensbordet har for vane ”øøhhhede” og et par gange nærmest messende gentog sine egne sætninger sikkert for at stive sin i forvejen synligt flossede selvtillid af. Nogle svar var decideret komiske, som da Thorning pludselig mente, at betalingsringen var ”et alvorligt problem” eller at det var en ”meget svær beslutning at elektrificere tognettet”. Også denne gang begyndte statsministeren at mundhugges med journalister om detaljer, som hun ikke havde styr på. Denne gang mente Thorning så at der var afholdt en høring om betalingsringen. Det var der så ikke. Måske en ligegyldig detalje. Måske endnu et vidnesbyrd om en statsminister, der tilsyneladende ikke kan sine ting eller i hvert fald lider af den vildfarelse, at det er vældig smart at starte offentlige diskussioner om detaljer, som hun ikke kender.
Og så er der de der evigt sympatisøgende blikke ledsaget af pigekluklatter og brede smil, som kommer fra den skræmte “Bambi” i et fortvivlet håb om, at pressen så vil lade nåde gå for ret også dennegang. Der var engang for ikke så længe siden, hvor landets statsminister gjorde sig bedst ved at fremstå med autoritet, sikkerhed og uden de store sindsbevægelser.
Der er sikkert nogle læsere af bloggen, der mener, at det i grunden er vældig synd for statsministeren, at hun ikke formåede at klare sig bare nogenlunde helskindet igennem pressemødet. Dertil er der vel kun at sige, at Thorning i sin tid fik jobbet som statsminister, bl.a. fordi hun i seks år har hævdet, at hun ville være bedre til at bestride det end Venstres statsministre. Det har hun så til gode at bevise. Til dato har Helle Thorning-Schmidt hverken sat eller vundet en politisk dagsorden. Jeg vil hævde, at man først er ”rigtig” statsminister, når man lykkedes med det. På intet tidspunkt i sin seks år lange karriere som statsministerkandidat har Thorning vundet den mindste politiske debat. Årsagen er, at hun aldrig er eller har været rigtig parlamentariker, der har tjent selv den mindste spore som egentlig politisk forhandler i noget større politisk forlig. Hun har ikke engang vundet et valg. Thorning blev statsminister i fjor, fordi de radikale vandt valget for hende.
Kan Thorning lede en regering? Det er der heller ikke rigtig noget, der tyder på. Regeringens start blev forkludret. Man troede – meget naivt – at vælgerne, pressen og oppositionen glemte de valgløfter, der var blevet givet. Thorning mente vist, at hun kunne charmere sig igennem. Det er kun lykkedes momentvist. Det er vel sådan hun har levet sit professionelle liv. Smile kækt og charmerende til verden – så smiler den vel igen? Og pyt med de konkrete resultater, det finder vi nok ud af hen ad vejen… Efter seks måneder uden større succes er der intet, der tyder på, at Thornings charme kan tilføre regeringen pludselig popularitet.
Men det er vel alle andre end den stakkels Thornings skyld. Snart begynder Politiken vel en kampagne sammen med sympatisører i pressen, der mener at Thorning bliver ”urimeligt” og ”unfair” behandlet. Hun har aldrig fået en chance! Inden længe hører vi de første røster fra landets feminister om, hvor onde mændene er. De kan ikke unde den første kvindelige statsminister lidt succes. De kræver inden længe særbehandling. Og kvoter! Ligesom i erhvervslivet. Man må vise lidt largesse overfor Thorning. Den kvindelige statsminister må tilsyneladende godt fremstå mere inkompetent end alle andre før end kommentatorDanmark og de borgerlige avisers lederskribenter går amok i deres kritikrus.
Henrik Dahl påpegede i sin bog sidste år, at Helle Thorning-Schmidt er spejlblank, når det gælder politik. Hun var – forstod man – komplet uegnet til jobbet. Mange var skeptiske overfor den umiddelbart bombastiske vurdering. Men i dag må det stå klart for mange flere, at Dahl havde ret. Mere ret end man bryder sig om henset til, at Thorning bestrider landets mest betydningsfulde hverv.
Vi står med en regeringsleder, der bestemt ser helt fantastisk ud og formår at begå sig flot på de bonede gulve ude i den store verden som repræsentant for det lille, smårige, men politisk set noget ligegyldige land. Hun har ingen holdninger af betydning og er vel knapt interesseret i at udtænke eller formulere ny politik. Intet har indtil i går tydet på, at hun kan lede en regering. Thorning har tilsyneladende tronet som regeringens evigt smilende galionsfigur for bordenden, men har så overladt ”den rigtige politik” til drengene – en 27-årig helt utroligt verdensklog student og en knapt 40-årig vestjysk teknokrat, der siden han forlod eksamensbordet aldrig har lavet andet end at arbejde for socialdemokraterne – at skabe politik sammen gennem komplicerede forhandlinger, de aldrig har nogen erfaringer med bortset fra S-SFs studiekredsene om valgoplæg. Disse er så sekunderet af en gammel fagforeningskommunist med Sovjet som forbillede, som man nu vil bilde folk ind pludselig evner at skabe vækst for erhvervslivet under kapitalismen og en guitarspillende skolelærer, der indtil for nylig ikke kunne binde et slips og nu rejser rundt forklædt som udenrigsminister. I det hele taget er SF i regeringen et eksperiment, der tilsyneladende udgør en mellemting mellem en overvintret hippielejr og amatørernes vagtparade.
Kun Margrethe Vestager og folk som Morten Bødskov og Mette Frederiksen, der alle repræsenterer en nødvendig parlamentarisk erfaring og modenhed, gør, at dette regeringsprojekt indtil nu ikke er blevet helt afvist som komplet utroværdigt.
Nu faldt Thornings maske (igen): Dennegang var det så hendes lederevner, der har vist sig mindre end mådelige. Dermed tror endnu færre vælgere efter betalingsringsfarcen på, at den socialdemokratiske formand er den rigtige person til at stå i spidsen for landet.
Lars Løkke Rasmussen skal dog ikke glæde sig for tidligt over Thornings deroute. For det er da i grunden utroligt, at Venstres formand formåede at tabe regeringsmagten til en så enestående ringe og talentløs statsministerkandidat som Helle Thorning-Schmidt.
Det kører for oppositionen
Af Jarl Cordua | 21. februar 2012
Landets borgerlige opposition kan for tiden glæde sig over en ganske pæn føring i meningsmålingerne på mellem 6-8 pct.point. Problemet er bare, at medmindre Helle Thorning-Schmidts regering bryder sammen forinden – hvad de færreste forventer – så kommer valget formentlig først om tidligst 3 år. Til den tid vil statsministeren omhyggeligt forsøge at time valgudskrivelsen til et tidspunkt, hvor rød bloks opbakning er i top. Hvis der måtte komme et jobskabende opsving som følge af en markant bedring i de internationale konjunkturer, så skulle det heller ikke være umuligt for Thorning-regeringen vinde et valg.
Selv når man tager i betragtning, hvor elendigt regeringen er ledet, og hvor dårligt regeringen formår at sætte og vinde dens egne centrale politiske dagsordener. Ja den kan knapt nok komme igennem Folketinget med sin politik, når der ses bort fra de dele især på det økonomiske område, som man har overtaget fra de borgerlige. Betalingsringen er bedste eksempel på, at regeringen kløjes i sin egen politik.
Men hvad med de borgerlige? Hvor længe kan man holde dampen oppe? Oppositionen er mildt sagt heller ikke en homogen masse. Den består af fire forskellige partier, der hver især skal finde deres helt egen strategi frem mod næste valg at være oppositionsparti på.
Læs hele analysen her, som jeg skriver for ugeavisen “Kommunen”
Er TV2 blevet gjort til grin?
Af Jarl Cordua | 20. februar 2012
TV2 meddeler i dag, at der i morgen tirsdag afholdes et såkaldt krisemøde, hvor Helle Thorning-Schmidt pludselig træder i karakter som regeringsleder ved at sætte sig for bordenden og finde en løsning på den strid, der pågår i regeringen om en model for betalingsringen.
Imidlertid forlyder det fra en sædvanligvis velunderrettet kilde tæt på regeringen, at sagen er en stor and. Der er intet krisemøde i morgen, som ellers flere medier har skrevet og beskrevet med henvisning til kilder i regeringen.
Her til aften fortæller en anden central SF-kilde til BT og i øvrigt også til Berlingske, at SF tilsyneladende truer eller har truet med at forlade regeringen. Det skulle også være en and, forlyder det.
Det kan dog godt undre, når historien om krisemødet har løbet på News siden kl. 16 uden at hverken SF eller S har skudt den ned.
Da Christiansborgpressen ikke opfinder den slags historier af den blå luft eller uden troværdige kilder, kan der være to forklaringer. Enten har kilden – som må være en SF’er – “oversolgt” historien, eller også er SF’erne nu her til aften blevet bange for, hvad de har sat igang, at de trækker i nødbremsen.
I begge tilfælde må SF siges at trække meget store veksler på deres troværdighed overfor pressen.
Hvis S og SF senere i dag pludselig bedyrer, at historien ikke holder vand, så er TV2 og Henrik Qvortrup blevet gjort til grin. Det tror jeg de vil tage meget ilde op, hvis deres kilde er en central SF-rådgiver eller SF-politiker.
Men det kan jo være at også denne historie, som dog ikke stammer fra SF, er en and.
Vi får se.
Mie Harder og Bettina Post diskuterer “menneskesyn” i “Cordua & Steno”
Af Jarl Cordua | 16. februar 2012
TORSDAG KL 14.05 I DENNE UGES CORDUA & STENO PÅ RADIO24-SYV
De unge politikere arver den kostbare og skrantende velfærdsstat. Hvad vil de gøre med den? Det er hovedtemaet i første time, hvor vi har besøg af den 23-årige formand for Yngre Sagen Sofie Rye. Dernæst debatterer vi samme emne med to nyvalgte unge folketingsmedlemmer. Enhedslistens Rosa Lund og Liberal Alliances Joachim B. Olsen.
Er man en dårligt menneske bare fordi man er liberal og hylder friheden? Eller er man et dårligt menneske fordi man er rød og vil begrænse individets udfoldelser af hensyn til kollektivet? Menneskesyn finder tit vej til de politiske diskussioner, når modstanderen skal mistænkeliggøres. Det debatterer vi med den borgerlige blogger Mie Harder og formanden for de danske socialrådgivere Bettina Post fra kl 15.05. To timers værdidebat i vinterkulden!
Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind under udsendelsen på 20 247 247 eller skrive ind via vores Facebooks side “Cordua & Steno”.
Stay tuned!
Her kan man høre programmets første time.
Her kan man høre programmets anden time.
Kommentarer slået fra
En statsminister uden autoritet
Af Jarl Cordua | 15. februar 2012
Betalingsringen rider regeringen som en mare. Regeringen er dybt splittet internt og SF presser på for at få denne indrømmelse. Nu på 7. måned, og der sker først noget nyt i april, forlyder det nu.
Når nu brikkerne er stillet sådan op, så kan det derfor undre, hvorfor regeringschefen ikke for længst på eget initiativ har lukket sagen om betalingsringen? For eksempel ved selv at sætte sig for bordenden i forhandlingerne og lave en konkret forpligtende aftale, som alle regeringspartier og Enhedslisten kunne forholde sig til, så man siden kunne mobilisere sagkundskab, regeringsvenlige dagblade og andre interessegrupper til at bakke op om et forslag. Måske er årsagen, at statsminister Helle Thorning-Schmidt simpelthen ikke evner det politiske håndværk, som engang var forudsætningen for at man kunne blive formand for Socialdemokraterne.
Læs min kommentar i dagbladet Information onsdag.
Lars Barfoed i ”Cordua & Steno”
Af Jarl Cordua | 8. februar 2012
Torsdag kl. 14.00 i “Cordua& Steno” på Radio 24-Syv er de konservatives formand Lars Barfoed i studiet en time for at tale om partiets fremtid og position i dansk politik. Har du spørgsmål så ring til os under udsendelsen på 20 247 247 eller skriv til os via Facebook – ”Cordua & Steno”.
I 2 time kl. 15.15 får vi besøg af Københavns børne- og ungeborgmester Anne Vang (S) og de konservatives Rasmus Jarlov i en debat om forsøgsordningen i landets hovedstad med lektiefri skoler. Sidst ca. kl. 15.35 tager vi en debat om behovet for en fol-keafstemning om Europagten mellem Johanne Kristiansen fra Folkebvægelsen mod EU og Jens Boe Andersen fra Europabevægelsen.
Stay tuned!
P.s. Husk at alle tidligere udsendelser kan podcastes via Radio 24 Syvs arkiv m.v. – og lige efter at de har været sendt.
Kommentarer slået fra
