Kategorier

Lene E. ligner en kronprinsesse

Bendt Bendtsen er formand ligeså længe, som han vil. Men af hensyn til de konservatives muligheder for at få flere vælgere burde han vige pladsen i god tid inden valget. En meningsmåling i Politiken søndag viser, at K igen går tilbage og nu ligger på 15 mandater. Dvs. et mandat under det antal, som partiet havde før den fynske politibetjent overtog ledelsen og rettede op på forholdene.

Konservativ Ungdom hyggede sig i går til deres landsråd. Pressen var tilstede for at forevige Bendtsens møde med de ungkonservative, efter at de har presset ham ud i én af de pinligste situationer i hans formandstid. Bendtsen skruede dog professionalismen på og havde iført sig afvæbnende charme, mens han messede ordet 'mediestunt' til den talstærke journalistskare.

Mere interessant viste en afstemning hos de konservative, at et pænt flertal 62 pct. blandt KU'erne fortrækker Lene Espersen som ny partileder. Resultatet svarer godt til den Gallup-måling i Berlingske i fredags foretaget blandt konservative vælgere, der gav Lene Espersen 54 pct og Connie Hedegaard 23 pct. Hos VKO-partiernes vælgere – hvor en potentiel K-fremgang skal hentes – er Lene E. en klar favorit. Hedegaard scorer kun hos de færre og færre radikale vælgere og især hos SF’s vælgere. Det er dog næppe særligt troværdigt, at den sidstnævnte gruppe skal sikre K fremgang på det længere sigt. SFs vælgere har nok bare været høflige, når de har talt i telefon med Gallups interviewere.

Spekulationerne om Bendtsens fremtid vil fortsætte, men han bliver efter alt at dømme siddende frem til næste valg. Alligevel tyder meget på, at Lene Espersen har bragt sig i en position som kronprinsessen. Det gør hende udsat. For kritik internt og eksternt. Aviserne vil spekulere, og politikere, journalister, erhvervsfolk og embedsmænd vil tage pejling af, at det er meget sandsynligt at hun en dag vil sætte sig i stolen som K-partiformand. Denne uges snak har klart styrket Lene Espersens position. Hun vil formentlig få flere middagsinvitationer fra erhvervsledere og andre hofsnoge, som vil stå sig godt med en kommende leder.

Indsigtsfulde konservative kilder beskriver Lene Espersen som en person med ambitioner, vilje og råstyrke til at være leder. Og så er justitsministeren pragmatisk, sådan at forstå, at hun gerne deler magten og tilgodeser folk som Brian Mikkelsen mfl. Om det rækker til at skabe fremgang for de konservative. Det må tiden vise.

Hvad så med Connie Hedegaard?

Ja hun er jo stadig i spillet endnu. Miljøministeren har også ambitionerne, men nogle konservative vurderer, at det kniber med råstyrken, hvis det kommer til et hundeslagsmål om lederposten. Man peger på, at hendes flugt fra posten som politisk ordfører i 80’erne er et tydeligt bevis på, at hun kan finde på at stikke af før spillet om magten går rigtigt i gang.

Det vurderes, at Hedegaards temperament ligner Per Stig Møllers på den måde, at hun har svært ved at tåle kritik. Konservative iagttagere vurderer derfor, at det kan blive et problem, hvis hun bliver formand. For hun vil have det svært med at dele magten med andre. Nogle forestiller sig et scenarie med Hedegaard som partileder, hvor 'alt splittes i atomer', fordi hun ikke vil tilgodese 'den anden side'. Man peger på, at hun som 'semiradikal tror, at hun har en intellektuel ophøjet ret til at regere, og at alle som mener det modsatte, skal udraderes'.

Jov. Det er som alle ved ikke en overdrivelse, at kimen til splittelse hos de konservative er klart tilstede, og at det derfor for alle parter gælder om at undgå en situation, hvor den aktiveres.

Ikke desto mindre er Lene Espersen – i dag – den absolut største favorit til at efterfølge Bendt Bendtsen.

Kategorier

Jarls Blog i JP-søndag

I fint selskab med socialdemokratiske bloggere som Kristian Madsen og Kasper Hyllested er Jarls Blog omtalt i søndagens udgave af Jyllands-Posten:

I artiklen 'Politiske pirater' i tillægget 'Indblik' ses de tre ovennævnte som eksempler på politiske bloggere:

De skriver til politikere, journalister og andre political junkies. De analyserer, provokerer og løfter sløret for det indre liv i de politiske partier. Selvom de politiske pirater i dag skriver til en lille skare, spås de en langt større rolle i fremtidens politiske liv.

Også andre politiske blog-sites er nævnt: Uriasposten, Dansk Politik, progressivt.dk og 'Punditokraterne'.

Om Jarls Blog skriver JP bl.a.:

Jarl Cordua er navnet på en de mest aktive danske politiske blogger i øjeblikket. Nøjagtig som Kasper Hyllested har han været politisk aktiv i en årrække, og har også en fortid som medarbejder på Christiansborg. I Corduas tilfælde hos Venstre.
Hans blog hedder “Jarls blog”, og selvom han fra sin platform i cyberspace leverer historier, analyser og kommentarer med udgangspunkt i alle Folketingets partier, så fylder beretningerne om livet i Venstre mest.

– Min vurdering er, at det først og fremmest er politikere, journalister og andre Christiansborg hang-arounds, der følger med. Political junkies, kan man vel kalde den slags. Folk, der som mig interesserer sig for politik, siger Jarl Cordua.

Også i Venstres top og i folketingsgruppe bliver der læst med. For med Jarl Corduas kritiske tilgang til partitoppen, hans solide kendskab til Venstre og hans gode kontakter i partiet, ligger bloggen som en lurende fare.

Læs hele artiklen i Jyllands-Posten.

Kategorier

Presset på Jelved vokser

Forleden gik Konservativ Ungdoms afgående formand Kasper Hülsen og en enkelt K-borgmester Eva Nejstgaard ud i offentligheden og slog hårdt på tromme for, at der med tiden bør ske et skift på partilederposten i Det Konservative Folkeparti.

Skrækken i ansigterne hos de konservative folketingsmedlemmer og tillidsfolk stod straks at læse med udsigten til endnu et afsnit af komedieserien:

'Blodig magtkamp i det Konservastive Dolkeparty'.

De radikale lider øjensynligt af det samme problem som de konservative med en udbrændt leder, der er nået til vejs ende med sin strategi, men blindt nægter at vige pladsen. Måske af frygt for at tomrummet måtte udløse en efterfølgende blodig strid om lederposten. Der er dog én markant forskel på de to partiers måde at håndtere den interne kritik. Hos de konservative lukker man debatten ned, og fejer den ind under gulvtæppet. Det gør man ikke hos de radikale. Her tør partiets tillidsfolk tage debatten om den fejlslagne radikale strategi endda i fuld offentlighed i medlemsbladet “Radikal Politik”.

En af Jyllands-Postens Christiansborg-journalister læser “Radikal Politik” og skrev i går fredag:

Uroen i Det Radikale Venstre lader sig ikke dæmpe af en tavs partitop og folketingsgruppe.

Flere radikale medlemmer tager bladet fra munden og kritiserer skarpt partiet for at føre en fejlslagen strategi med “Den Anden Vej” i det nyeste nummer af partiets medlemsblad Radikal Politik, der har tema om partiets strategi.

Her er to eksempler fra 'Radikal Politik':

– Den Anden Vej er urealistisk, uforklarlig, og uinspirerende. Uanset hvor meget vi er imod den nuværende udlændingepolitik, er det ikke klogt til stadighed at profilere os herpå. Det gavner DF og V mere end os selv, og det ødelægger det for vores venner i S, skriver Henrik Juhl Madsen fra Rødovre.

– Ved at stille ultimative krav til en regeringsdannelse, som S og VKO aldrig vil acceptere, har man sat sig mageligt til rette på oppositionsbænkene for en lang periode også efter næste valg. Dermed vil den næste regering med sikkerhed blive en VKO regering under ledelse af “den farlige mand”, Anders Fogh. Det har da aldrig været radikal politik, skriver Lars Vestergaard.

Andre indlæg i “Radikale Poltik” bakker – naturligvis – loyalt op om Jelved og strategien “Den anden vej”.

Hvor må det være en lettelse for radikale vælgere at erfare, at der åbenbart eksisterer radikale tillidsfolk, der også har kunnet analysere sig frem til den indlysende konklusion, at tiden er kommet for et radikalt strategisk sporskifte.

Det logiske træk, at Jelved trækker sig for at lade en ny leder formulere en ny strategi, er der trods alt endnu ikke fremsat krav om i det radikale medlemsblad. Varer Jelveds stædighed ved i det uendelige og fastholder “Radikal Politik” en sådan liberal linje, så ender man måske med også at kunne læse formulerede krav fra radikale græsrødder om hendes afgang i det radikale medlemsblad?

Min egen analyse er, at en ny radikal leder uanset om det bliver Margrethe Vestager eller Morten Helveg Petersen må lægge en strategi, der indeholder en eller anden form for tilnærmelse til Socialdemokratiet.

Det er de socialdemokratiske spindoktorer formentlig også nået frem til, og derfor har de en interesse i, at holde debatten om Jelveds fejlslagne strategi i gang. Ifølge Jarls Blogs oplysninger er de også gerne proaktive om dette emne i forhold til pressen.

I denne weekend har ex. 'Søndagsavisen' Jelveds 'katastrofekurs' på forsiden. Hvorvidt man kan tillægge S-spinfolkene 'æren' for det er uvist, men man kan roligt konkludere, at presset på Jelved vokser og vokser.