Kategorier

En tynd historie

Jarls Blog har vi ikke for vane at forsvare Venstres topledelse, men der er trods alt grænser for, hvad man kan lade passere af sludder, der bliver skrevet om Venstre uden at reagere.

Politiken lader i dag tilgå læserne følgende nonsens:

Venstre giver politisk post til sponsorer, lyder overskriften.

– Formanden for Den Liberale Erhvervsklub, Fritz Schur, som har samlet et ukendt millionbeløb ind til Venstre, er også medlem af Venstres hovedbestyrelse. Dermed har  »stærke pengemænd « haft mulighed for at sidde med på første parket, når Venstres top, heriblandt statsminister Anders Fogh Rasmussen, tilrettelagde partiets politik, mener Socialdemokraternes partisekretær, Henrik Dam Kristensen.

Uha uha, tænker man. Men ved læsning af artiklen fremgår det, at Formanden for Venstres Erhvervsklub, Fritz Schur, spytter ca. 300.000 kr. i Venstres partikasse. Under én procent af Venstres budget, fremhæver Schur selv.

Her på Jarls Blog er vi rystede over Politikens lave niveau.

Påstand 1. Venstre giver politisk post til sponsorer

Sludder. Det er en gammel historie. Formanden for erhvervsklubben har i flere år siddet med ved bordet i Venstres Hovedbestyrelse. Politikens anvendelse af verbet 'giver', der signalerer en nutidig aktiv handling, er aldeles forkert og sandhedsfordrejende. Det burde almindelige overfladisk research have afsløret.

Påstand 2. 'Stærke pengemænd har haft mulighed for at sidde med på første parket, når Venstres top, heriblandt statsminister Anders Fogh Rasmussen, tilrettelagde partiets politik'.

Schur er ÉN stærk pengemand dvs. i ental. Altså overdriver Dam Kristensen. Desuden er selve påstanden om at Hovedbestyrelsen har politisk indflydelse helt hen i vejret, og det ved partisekretær Dam Kristensen udmærket. Det er ikke Venstres Hovedbestyrelse, der tilrettelægger Venstres politik, og der foregår intet af politisk interesse i dette organ.

– Der sker intet politisk interessant på Venstres hovedbestyrelsesmøder. Det er rent organisatorisk snak. Så helt ærligt: Jeg kan ikke se problemet, siger Fritz Schur til Jyllands-Posten. Og det har han fuldstændig ret i.

Venstres politik tilrettelægges i Venstres Folketingsgruppe – i hvert fald rent formelt. I virkeligheden udvikles Venstres politik nok nærmere hos de enkelte V-ordførere i et tæt samspil ad hoc med de enkelte ministre, Claus Hjort Frederiksen og statsministeren. At påstå alt andet er komplet latterligt, udtryk for nærmest bundløs uvidenhed eller bevidst forkert “spin”.

Jeg forstår godt Dam Kristensen og socialdemokraternes irritation over, at historien om HKs donation på 400.000 kr. til partiet stjæler overskrifterne. Èt af socialdemokraternes helt store problemer er netop fundraising. At HK har krævet modydelser i kraft af indflydelse på socialdemokraternes politiske program er derfor en kæmpe bjørnetjeneste til det parti, som fagforeningen angiveligt vil hjælpe. Socialdemokraterne kan lave alle de programmer, der pleaser HK og andre, som de vil. Det ændrer stadig ikke på, at det også i Socialdemokratiet er i folketingsgruppen og topledelsen, at politikken bliver til. Men jeg forstår godt, at HKs topledelse med John Dahl i spidsen skal have et alibi i forhold til medlemmerne for at kunne retfærdiggøre en kontant støtte til det gamle arbejderparti.

Socialdemokraterne bør dog melde ud én gang for alle over for samtlige donorer, at man altså ikke kan få indflydelse på partiets politik.

Og så skal den del af befolkningen som har sympati for fx. venstre side af det politiske spektrum indse, at de altså også selv – udover de skattefinansierede midler – skal være med til at finansiere partiernes valgkampe og drift. Der er masser af friværdier og pensionsformuer til rådighed som i dag bliver omsat i en masse pjat og pjank, rødvin, ferierejser, samtalekøkkener osv. Hvis man virkelig sympatiserer med Helle Thorning og Co., så er det altså med at sende en kæmpecheck ind imellem. Helt uden krav om modydelser.

Politiken har en baggrundsrubrik, der hedder “Magtens Korridorer” hver lørdag. Her kan man passende rette denne dags fejlagtige oplysninger til avisens læsere mht, hvordan politik i dagens Danmark bliver til.

Kategorier

Evt. tiltale i NCC-sag afgøres tidligst onsdag

Opdateret mandag eftermiddag

Ifølge Per Larsen fra Københavns Politi, så træffer politiet tidligst onsdag eftermiddag afgørelse om, hvorvidt der rejses tiltale eller ej i sagen, hvor entreprenørkoncernen NCC har haft mistanke mod mindst én Venstre-politiker i Københavns Borgerrepræsentation for forsøg på korruption. Det skriver Berlingske.dk

Ingen af de implicerede Venstrepolitikere er dog blevet bedt om at blive i Danmark, og den Venstrepolitiker, som NCC direkte anklager for korruption, opholder sig p.t. i Zimbabwe i Afrika. Dette ses af iagttagere som et tegn på, at politiet åbenbart ikke mener, at der er tilstrækkelige beviser for, at denne politiker har foretaget sig handlinger, som kan berettige en sigtelse for korruption.

Hidtil har juridiske eksperter på baggrund af de offentliggjorte oplysninger i sagen samstemmende overfor pressen tvivlet stærkt på, at der bliver rejst sigtelse mod nogen i sagen.

For en god gennemgang af NCC-sagen og hvad den kan få af konsekvenser for de implicerede kan jeg anbefale alle at høre P1 Orienterings indslag fra i fredags.

Kategorier

Jelveds person står i vejen for ny SR-alliance

Hvornår går Marianne Jelved af som leder af Det Radikale Venstre? For stort set alle kommentatorer på Christiansborg og omegn har det længe stået klart, at Marianne Jelveds person står i vejen for en omlægning af den radikale strategi inden næste folketingsvalg, hvor samarbejdet med socialdemokraterne på en eller anden måde 'genopfindes'. I denne uge viste en måling i Mandag Morgen, at et massivt flertal – 58 pct. – blandt de radikale vælgere anerkender, at Helle Thorning-Schmidt er oppositionens leder og statsministerkandidaten.

Ritzaus Bureau har forsøgt at lave en rundspørge til en række radikale lokalforeningsformænd '“ såkaldte kommuneformænd om, hvorvidt Marianne Jelved skal være leder EFTER næste folketingsvalg. Naturligvis har den radikale top forsøgt at spænde ben for initiativet ved at rundsende mails til tillidsfolkene med opfordringen om at “overveje grundigt, om de vil svare” på Ritzaus henvendelse. Alligevel deltog 27 af 87 radikale formænd i rundspørgen.

Ritzau skriver:

Heraf mener kun lidt under halvdelen , at Marianne Jelved bør være partiets politiske leder efter næste folketingsvalg. De øvrige er enten modstandere af Jelved som fremtidig leder eller svarer tvivlende på spørgsmålet.


Som jeg læser tallene, er der dermed en 13-14 stykker ud af 87, som indser, at Marianne Jelved (f. 1943) efter et folketingsvalg i 2008/2009 i en alder af 65-66 år næppe tager fire år mere som partiformand i opposition. Det er næppe en sensation, og jeg tipper forsigtigt på, at der er et markant flertal blandt græsrødderne, der mener til den tid, at der er et endnu større behov for fornyelse. Det er ikke et spørgsmål om at være imod Marianne Jelved som fortsat leder, men snarere et spørgsmål om at kunne regne. Det kan matematiklæreren Marianne Jelved efter alt at dømme også.

Marianne Jelveds insisternede forbliven som radikal leder stopper dog ind til videre spekulationerne om en efterfølger, og dermed udskyder partiet den imødesete kommende strid mellem storfavoritten Margrethe Vestager på den ene side, og en anden kandidat der kan samle hele partiet, og som også vil kunne få Naser Khaders støtte. Mit eget bud er Morten Helveg Petersen. Naser Khader som leder af Det Radikale Venstre har ingen gang på jorden, for han har ingen stor støtte blandt partiets græsrødder. Tværtimod.

Spekulationerne om Jelveds fremtidsplaner er interessante, fordi det er socialdemokraternes åbenlyse interessere, at Jelved går af hurtigst muligt. Dette skridt vil kunne bane vejen for en ny radikal leder '“ Vestager eller Morten Helveg eller en helt tredje- som under alle omstændigheder vil få flere frihedsgrader end Jelved for at reetablere SR-samarbejdet under Thornings ledelse. Det vil i øvrigt være fuldstændig i overensstemmelse med de radikale vælgeres ønsker.

Samtidig er socialdemokraterne også interesseret i, at der ikke spekuleres for meget i, at 'Khader-linjen' politisk vinder fodfæste. Khader og EP-medlem Anders Samuelsen er nemlig begge eksponenter for de radikale, der ikke afviser et samarbejde med VK-partierne.

Måske er det baggrunden for, at der for et par uger siden opstod en lidt besynderlig historie i Politiken, hvor klummeskribenten Peter Mogensen skrev om de fornyede rygter om, at Naser Khader var i gang med at danne sit eget parti. Khader mente selv at der var tale om 'spin' fra socialdemokraternes side. Omvendt kunne man indvende, at det på ingen måde er i sossernes interesse at destabilisere forholdene hos de radikale. Peter Mogensen er én af Nyrups tidligere presserådgivere, så derfor peger pilen i retning af, at der kunne være tale om et socialdemokratisk spin. Men det er rent gætteri, og personligt er jeg meget i tvivl om det. Anyway, Naser Khaders fremtidsplaner vedbliver med at være den store joker i dansk politik!

Naser Khaders egen massive afvisning af rygtet om at han gik solo var i øvrigt ret elegant og i John F. Kennedy-stil. Den afsluttende replik: 'Ich bin ein radikaler” var både morsom, ironisk og rammende og legede lidt med forestillingen om Khader som også noget selvovervurderende. Selvironi klæder jo os alle.