Kategorier

Bland jer udenom

Vi skriver 2007, men alligevel er der for nogle politikere stadigvæk ingen grænser for politik. Nu vil borgerlige danske politikere også invadere privatsfæren, ja sågar privatlivets mere intime del. Vores sexliv.

I går forbløffede den konservative familie- og forbrugerminister Carina Christensen Danmark med sin opsang til os alle sammen om at få mindst tre børn. Da ministeren på 34 somre blev spurgt om, hvad hun selv havde bidraget med i den anledning, stod hun uforstående tilbage og gav det svar, at hun ikke har haft tid på grund af travlhed med karrieren i folketinget og hjemme på møbelfabrikken i Rugballe på Fyn.

Ministeren har ellers i de første to måneder af sin periode ikke rigtig dummet sig. Altså før nu. For siden udmeldingen i går, har danskere over det ganske land rystet på hovederne af den konservative minister og hendes forslag, der virker en kende altmodisch i sit indhold. Oven i savner det enhver troværdighed, når nu ministeren ikke selv har prioriteret moderskabet. Hykleriet svarer i format til den daværende undervisningsminister og evighedsstudent Ulla Tørnæs‘ opsang til landets studerende om at færdiggøre studierne i en fart.

Socialdemokraterne troede slet ikke deres eget held, da de i går i kølvandet på familieministerens opsang til danskerne kunne udsende en pressemeddelelse med en ordlyd i retning af: Bland dig udenom!
Dermed sagde socialdemokraterne egentlig bare, hvad utrolig mange danskere tænker. Blandt dem også mange liberale.

Jeg går ud fra, at Carina Christensen taler på regeringens vegne med sin udmelding. Hvad mener statsministeren om sagen?

Men ministerens forslag er dog i modstrid med Dansk Folkepartis synspunkter, for DF ønsker mindre sex i de små hjem. I hvert fald når det gælder de meget fertile unge mennesker:

Berlingske Tidende skriver:

Martin Henriksen, der er uddannelsespolitisk ordfører for DF, foreslår i dagens Berlingske Tidende blandt andet, at skolernes sexualundervisning skal lægge mere vægt på afholdenhed.

– Jeg kan ikke garantere, at ordet “seksuel afholdenhed” kommer til at indgå i vores nye partiprogram, men det er helt rigtigt, at vi ønsker mindre fokus på sexteknik og mere på de beslutninger og holdninger, der ligger omkring sex. Det er vigtigt, at vi fjerner det præstationspres, de unge er underlagt, siger Peter Skaarup (DF), der står i spidsen for at formulere partiets nye arbejdsprogram.

Ak ja. Dermed kan socialdemokraterne således for anden dag i træk tage hele stikket hjem:

– Nej til amerikanske tilstande i seksualundervisningen, siger Kirsten Brosbøl MF (S). Og hvor har hun dog evig ret.

Det har tidligere været fremme, at én af MF'erne fra DF engang i sine meget unge dage medvirkede i en pornofilm. Se, det kan man ikke ligefrem betegne som en prædiken om seksuel afholdenhed. Hvordan porno lige harmonerer med DFs udmelding om mindre sex og mere gymnastik står ikke lysende klart for mig. Her på Jarls Blog hænger vi ikke folk ud for deres små “ungdomssynder”, men det kunne være rart at vide, hvorvidt vedkommende egentlig bakker op om sit partis forslag på dette område, og om det dermed er et udtryk for, at den pågældende politiker så i mellemtiden er blevet “klogere”? For i modsat fald vil der jo være tale om hykleri.

Begge forslag virker ikke specielt gennemtænkte på mig. Der er ellers masser af opgaver at tage fat på i Danmark, så derfor undrer det mig, og jeg gætter på – også mange andre – at politikere har tid til at udtænke den slags fjollede forslag. Hvorfor bruger Carina Christensen fx ikke sin tid på at sikre os sunde fødevarer og mindre gammelt kød frem for at spille klog på, hvor mange børn vi bør have? Jeg spørger bare!

Dansk Folkepartis ordfører vil gerne skrue tiden tilbage til 1950'erne. Det er fint, men det bliver uden mig. Ungdomsoprøret og de kulturradikale havde i hvert fald fat i én ting, og det er, at samfundet ikke skal blande sig i folks sexualliv. Jeg gætter på, at Danmarks mest glatte politiker – Anders Fogh Rasmussen '“ inden dagen er omme har lagt kraftigt afstand til Henriksens politiske anakronismer.

Kategorier

1-0 til politiet

Jarls Blog er igen på gæstevisit på kommunikationsforum.dk.

I denne uge handler det om “medieslaget om ungeren”. Politiet imponerede ikke kun på gadeplan. Der var også styr på den strategiske kommunikation.

Læs hele analysen her.

Kategorier

Karen skulle kåres

I palæet 'Carlsminde' midt i Søllerøds velhaverkvarter holder Venstres Landsorganisation til. Jeg gætter på, at det er en mere end en almindelig sur morgen på Søllerødvej 30. Det regner uden for, og så kan medarbejderne læse i bl.a. Ekstra Bladet, at én af partiets ledende organisationsfolk er taget på fersk gerning i at blande sig i den demokratiske proces, forud for at Venstres Favrskov-kreds valgte Karen Jespersen som folketingskandidat. Hun skulle angiveligt 'kåres' uden modkandidater, og derfor blev en anden interesseret kandidat opfordret af Venstres Landsorganisations organisationssekretær til at trække sig.

Ritzaus Bureau skriver:

'Ifølge aviserne advarede Venstres organisationssekretær fra partikontoret i Holte, Finn-Erik Enderlein, i en mail den 24-årige Jonas Holm om, at det ikke ville fremme hans politiske karriere at stille op mod Karen Jespersen, der blev valgt som folketingskandidat på et møde torsdag aften i sidste uge. På mødet bragte et andet partimedlem Jonas Holm i forslag som kandidat. Men Jonas Holm betakkede sig, så det aldrig kom til en afstemning.'

Organisationssekretæren har i øvrigt erkendt at have sendt denne mail og formanden for den lokale kandidatbestyrelse, Palle Quistgaard, og partiforeningsformanden for Venstre i Lilleå, Geert H. de Lichtenberg, kritiserer Venstres top for deres indblanding.

Det er ufatteligt uklogt, at Venstres ledende organisationsfolk blander sig i den lokale opstilling, men de gør det alligevel. Det stod fx klart forud for sidste folketingsvalg i 2005, hvor Venstre i København endte med at ligge i åben krig med landsorganisationen, efter at den havde opfordret Venstres medlem af Borgerrepræsentationen, Pia Allerslev, til at trække sig som kandidat i Søndre storkreds’ 3. kreds. Den kreds var nemlig reserveret til Jens Rohde. Det efterfølgende forløb med blodig borgerkrig mellem Venstres kredse i København var ingen tjent med.

Historien fra Favrskov er dog et sundhedstegn. For der findes åbenbart stadig organisationsfolk i Venstre, der til trods for, at de er glade for at have opstillet Karen Jespersen som folketingskandidat, stadig ikke vil finde sig i, at blive styret af landsorganisationen i Søllerød. Formanden for kandidatbestyrelsen, Palle Qvistgaard, er en erfaren V-organisationsmand i det østjyske. Han er på ingen måde kendt for at være i oppositionen til ledelsen. Tværtimod. Når Qvistgaard er ude i offentligheden for at kritisere Venstres organisation, så er det fordi, at han føler sig trådt endog ganske meget over tæerne.

Hvor meget Venstres top er blandet ind i sagen, kan der kun gisnes om. Fogh selv plejer at overlade den slags detaljer til Claus Hjort. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at Claus Hjort – som altid – spiller en nøglerolle i historien. For Venstres landsorganisation ledes stadig de facto af beskæftigelsesministeren, der selv var partisekretær i mange år frem til 2001.

Enderlein og Co. har formentlig fået til opgave af Claus Hjort, at sikre at Karen Jespersen blev kåret som folketingskandidat uden sure miner eller intern lokal opposition. Der skulle ikke opstå historier i pressen om, at den tidligere socialdemokratiske minister ikke var liberal nok for dele af græsrødderne, der så i i en slags protest kunne stemme på en modkandidat i en “anything-but-Karen -aktion”. Den situation ville simpelthen forstyrre billedet af Venstres transformation til Det Nye Venstre dvs. et semi-socialdemokratisk parti, der deler vigtige afgørende værdier med Dansk Folkeparti og ikke mindst med Karen Jespersen.

Engang jokede vi – de lokale venstrefolk – med, at Claus Hjort var 'partiets reelle leder'. Når det kommer til de organisatoriske forhold og intrigerne, så er han på alle måder stadig det. Og han går også op i de meget små ting:

I 1990'erne var jeg organisationsmand i en lille Venstre-kreds på Christianshavn. En dag bemærkede vi, at chefpsykolog Arno Norske havde meldt sig under vort partis fane. Arno Norske '“ for dem, der ikke lige ved det – fik et lille kvarters berømmelse i 1987, da han som socialdemokrat stillede op til S-formandsposten. Den anden kandidat var Svend Auken, som ikke overraskende vandt med helt overvældende majoritet'¦

Den daværende partisekretær Claus Hjort var således skrækslagen, da han erfarede, at den mangeårige socialdemokrat Arno Norske nu havde set lyset og meldt sig ind i Venstre – Danmarks – dengang – liberale parti:

'Er I rigtig kloge? Vi risikerer, at han stiller op mod Uffe på landsmødet!' lød det fra den daværende partisekretær.

Helt så galt gik det ikke, men Arno Norske kandiderer stadig til tillidsposter i Venstre, dog fortsat uden at blive valgt til noget som helst.