Jarls blog

Spekulationerne om Karen Jespersens fremtid i Venstre – Danmarks såkaldt liberale Parti – engang kendt som 'Bondevennerne' – kører på højtryk. Intet er formentlig afgjort, men indtil videre melder den ledige Guldborgssund-kreds '“ Svend Erik Hovmands tidligere domæne – hus forbi. 'Hun passer ikke lige til Falster', siger kredsformanden. Tjah. Det kan der nok være noget om.

Hva' mæ' Kjøwenhavn, så? Karen Jespersen vil kunne gøre livet surt for Marion Pedersen, Ulrik Kragh og Rikke Hvilshøj. Søren Pind bør kunne være sikker på én af de fire pladser i Københavns Storkreds, der omfatter Københavns, Frederiksbergs, Tårnbys og Dragørs kommuner.

Næh. Meldingerne på vandrørne går mere i retning af Jylland. Venstre har ingen kvindelige stemmeslugere af betydning i den befolkningsmæssigt tunge Østjyllands storkreds. Det vil være oplagt at opstille hende dér. Men også Nordjylland er en mulighed. Berlingske Tidende skriver, at Karen Jespersen er i spil til at overtage folketingets formand Christian Mejdahls – Indre Missions alibi for at stemme på Venstre – plads. Tænk, en gammel VS’er i stedet for den dybt kristne nordvestjyde.
Men der står jo også skrevet, at der er større glæde i himmerig ved én omvendt synder frem for 100 retfærdige!

Der er enighed på aviserne og i Christiansborg-miljøet om, at Karen Jespersen tager sig betalt med en ministerpost. De fleste peger på socialministerposten. Henrik Qvortrup siger det klarest ved i dag i Berlingske at stille det frække retoriske spørgsmål: Hvem tror I, at danskerne helst vil have på den post: Karen Jespersen eller Eva Kjer Hansen? Sover Dolly Parton på maven? Svaret giver i begge tilfælde sig selv.

Imod kunne dog tale, at Karen Jespersen nu satser sit på mange måder glimrende eftermæle. Hvorfor sætte det over styr? Hvorfor ikke kaste sig over et nyt ressort? Integrationsområdet fx. Rikke Hvilshøj topper ikke ligefrem popularitetsmålingerne, og integration er jo netop et område, hvor Karen Jespersen (og hendes mand) mener, at de har noget at bidrage med. Så hvorfor ikke give dem ansvaret for integrationen, når de nu er så meget klogere end alle andre?

Og så bringer Jarls Blog en lille velment advarsel til Anders Fogh og hans tro væbner '“ rotweileren, blodhunden, bulldoggen Claus Hjort Frederiksen. Friheden må gælde for Loke såvel som Thor. Derfor: Hvis Karen Jespersen undervejs pipper op om alt muligt, der på en eller anden måde er i modstrid med regeringstoppens fastlagte strategi og politik, så må alle forvente, at hun bliver slagtet ligeså nidkært som alle de øvrige '“ nuværende '“ venstrefolk er blevet det. Er Fogh og Hjort parat til det eller får hun specialbehandling?
For som socialdemokraten Kristian Madsen påpegede på sin blog: Karen Jespersen opererer '“ i modsætning til Fogh – ikke med drejebøger. Med andre ord. Hvor længe vil de evt. hvedebrødsdage mellem Venstre-toppen og Karen Jespersen vare? Hvis jeg var Christiansborgjournalist, så ville jeg slikke mig om munden blot ved tanken om de trakasserier mellem Karen J og Fogh/Hjort, der kan eller vil komme.

Opdateret 31.1.07 kl 08.23
Karen Jespersen bliver folketingskandidat for Venstre i en sikker kreds i Jylland, skriver Ekstra Bladet onsdag. Statsministeren sagde tirsdag på sit pressemøde, at hun er velkommen i partiet. Lige siden Jespersen meldte sig ud af Socialdemokratiet, har spekulationerne ellers især gået på, hvornår hun ville melde sig ind i Dansk Folkeparti, da netop dette parti har kombineret socialdemokratiske velfærdsholdninger med en stram kurs overfor udlændinge. Grundholdninger, der er som skabt for Karen Jespersen.

Hvorfor vil Karen Jespersen, der er fyldt 60, i folketinget igen? Hvad får hun ud af det? Var det ikke bedre at være klummeskribent og selvudråbt orakel om dansk udlændingepolitik? Hvad bliver hendes pris for Venstremedlemskabet? Integrationsministerposten? Det forhandles der stadig, mener Ekstra Bladet, som desuden kan fortælle, at det er Lars Løkke Rasmussen, der har formidlet kontakten mellem partiets top og den fhv. socialdemokrat, nu snart liberale politiker…

Jeg forstår statsministerens motiver. Med Karen Jespersen i ryggen bliver det endnu nemmere at vinde næste folketingsvalg. Den tidligere socialdemokratiske socialminister har appel langt ind i Socialdemokratiet og vil også kunne holde på de vælgere, der sidste gang stemte på Venstre og Dansk Folkeparti. I følge Ritzau sagde Fogh tirsdag på sit pressemøde:

'Karen Jespersen er bestemt velkommen. Hun har givet udtryk for nogle overvejelser, som jeg selv har stået for i flere år. Blandt andet den vægt, hun lægger på sammenhængskraften i samfundet. Så jeg ser klart nogle parallelle holdninger. Men jeg synes, at hun skal have lov til at foretage sine overvejelser selv.'

På dansk: Han er enig med hende i, at der eksisterer en islamisk trussel mod Danmark og vores værdier. Talen om 'sammenhængskraften' handler om, at etniske danskere i stigende grad ikke vil finde sig i at betale til en velfærdsstat, hvis ikke de samtidig ser, at der bliver stillet krav til de især de muslimske danskere.

Også jeg er tilhænger af en stram udlændingelov, og at alt skal gøres for at få integreret indvandrere m.v. Men som liberal er jeg også kritisk overfor velfærdsstaten. Jeg ønsker mindre stat og mere privat og frem for alt: lavere skatter. Ingen af delene er blomster, der nogensinde har vokset i Karen Jespersens have. Hun har siden sine tidligste år i VS – og siden i Socialdemokratiet – haft det ideologiske udgangspunkt, at staten skal løse alle problemer, og at politikerne altid kan plukke 'de rige' for at skaffe midlerne.

Nu mener Anders Fogh Rasmussen , at han og Karen Jespersen har noget til fælles. Det har de utvivlsomt. Men hvorfor skal han tage Danmarks liberale parti som gidsel for at fremme holdninger, der aldrig har været Venstres? Man kan kalde Foghs frierier til Karen Jespersen for pragmatiske. Eller kyniske. Hvad bliver dog det næste, som han og Claus Hjort sælger ud af for at få en periode mere som statsminister? Ja, deres bedstemødre lever næppe længere, så det er så ikke en mulighed.

Men de ku’ jo lige inden læse, hvad socialdemokraten Kristian Madsen skriver om sagen. De har jo erfaringer med Madam Jespersen.

Hvad laver Helle Thorning-Schmidt, mens 'Kaj Holger' a.k.a Anders Fogh Rasmussen styrer Danmark? Hun er ude og møde vælgere. She's on the campaigntrail, som de siger overthere. BT har i dag en reportage, der fint viser, hvordan S-lederen bruger sin tid. Som gammel kampagnerotte, må jeg løfte på hatten og vise min respekt til Thorning og hendes kampagnehold. De gør det helt rette. Helle T møder vælgere på gymnasier, arbejdspladser m.v. Hun ses i situationer, hvor S's leder tager kegler på sin sympatiske fremtoning. Det er mennesket Helle T, der vinder sjæle for Socialdemokraterne og fremstår i vinder-situationer plus at hun selv får daglige succesoplevelser. Venlighed, smil og glade ansigter giver selvtillid, og det er et uundværligt brændstof for enhver sand campaigner. Og campaigning, det er lige, hvad Thorning gør nu. Møder vælgerne, hvor DE er. Lytter til DEM. Hører om DERES problemer. Derved fremstiller socialdemokraterne også et billede af en Thorning, der møder folk. Får trykket deres hænder så at sige '“ 'press the flesh' '“ som det hedder på kampagneamerikansk '“ mens Fogh sidder på sit kontor inde i Prins Jørgens Gård langt væk fra almindelige menneskers problemer og virkelighed'¦ Det er nu næppe en fælde, som Fogh går i på langt sigt.

Undervejs rundt for at “møde folket” samler S-lederen råstyrke og erfaring sammen, til når det rigtig går løs i valgkampen. Hvis Thorning i stedet havde muret sig inde på Christiansborg, ville hun være blevet fedtet ind i al det daglige fnidder-fnadder, der foregår der. De daglige politiske markeringer har hun jo ordførerne til at ordne, og telefonen er opfundet, hvis et eller andet kræver hendes tilstedeværelse på Slotsholmen.

Man må komplimentere spindoktor Lars Kaspersen og resten af S-strategerne for at udnytte Helle Ts fordele maksimalt og for at skjule manglerne bedst muligt.

Henrik Qvortrup har igen i dag i Berlingske en rigtig analyse af Helle Thornings svagheder. Han og mange har ret i, at Fogh stadigvæk er storfavorit til at vinde næste valg. Men en anden vigtig pointe, som Qvortrup også understreger i klummen “Spin-off” er, at Helle Thorning er gået fra at være én, man regnede med, snart selv kastede håndklædet i ringen til en trussel, som Fogh selv tager alvorligt:

Selv Anders Fogh har tænkt tanken og vurderet den som realistisk. Ellers havde han næppe skruet sig så højt op retorisk, da han for et par uger siden erklærede det omsonst at mødes med en Helle Thorning uden tilhørende politik.
Ideen var selvfølgelig at sætte Socialdemokraterne under pres og bringe sig selv tilbage i offensiven. Men udførelsen var næppe så heldig. For mon de kvindelige vælgere, som Fogh så gerne vil appellere til, brød sig om den far-agtige, oppe-fra-og-ned-agtige form? Uanset hvad: Statsministeren fik afsløret sig selv som én, der nu for alvor frygter Thorning.
Hvad han så nok også gør. Han er klar over, at såvel Thornings køn som hendes uerfarenhed paradoksalt vil låse ham. Forstået på den måde, at han simpelthen vil kunne tillade sig mindre i de afgørende dueller. Problemet for Fogh er, at vælgerne nemt vil opfatte ham som upassende patroniserende i forhold til Thorning '“ også selv om han blot udkæmper en reel, politisk fight. Under valgkampen vil Fogh ikke kunne udnytte sin politiske styrke for fuld skrue, og retorisk vil Thorning faktisk kunne tillade sig en hel del mere end ham.

Før folk kaster op over, at jeg kanoniserer Helle Thorning-Schmidt her på bloggen, så lad mig lige endnu engang slå fast, at jeg ikke deler hendes politiske udgangspunkt. Alle dem af os, der stadig tør kalde sig liberale bør dog være glade for, at en socialdemokratisk leder for første gang i nyere tid har taget skattestoppet til sig. Det gør, at vi ikke har så meget at miste på valgdagen, ved at vælge sofaen frem for Anders Fogh, som har kastet vrag på liberalismen og nu åbenbart bare vil fylde taburetten ud længst mulig sammen med Claus Hjort.