Kategorier

Berlinmuren intakt på Svanemøllevej

Der findes et monument over tidligere tiders naive politikeres rigide behov for at regulere samfundets mest banale økonomiske transaktioner mellem forbrugere og forretninger. I gamle dage lignede Danmark – efter kl 17.30. – DDR. Berlinmuren er godt nok forlængst faldet, men lukkeloven den består!

Men det skal være slut om to år, siger Venstres ordfører Jacob Jensen, som chokerer alle ved at fremsætte dette liberale forslag. Nu skal det være '“ hold fast '“ tilladt for forretningerne at holde åben hver søndag. Yes, hver søndag!

Berlingske skriver:

Det mener Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen, der er klar til at tage et endeligt opgør med lukkeloven, når den efter planen skal genforhandles i 2009.

– Jeg skal ikke gå rundt på Christiansborg og bestemme, hvornår folk skal handle. Og dermed heller ikke hvornår butikkerne skal holde åbent, siger Jacob Jensen. Hos de Konservative vil partiets erhvervsordfører Per Ørum Jørgensen slet ikke tage stilling til om lukkeloven skal bevares eller afskaffes. Og det synes han bestemt heller ikke, at Venstres ordfører burde gøre. (?)

– Det er mangel på respekt for den lovgivning, vi laver i Folketinget. Jeg er meget skuffet over det. Nu ved jeg godt, at Jacob Jensen er ny erhvervsordfører, men det er skuffende. Og det må du citere mig for, siger Per Ørum Jørgensen, der begrunder sin skuffelse med, at den politiske aftale om lukkeloven løber frem til 2009, mens der året forinden skal laves en analyse af, hvordan lovændringen virkede.

Denne blogger er nu mest chokeret over, at Per Ørum “jeg er meget skuffet” Jørgensen kan få sig selv til at sige sådan noget vrøvl. Men mon ikke manden bare har gjort sin pligt ved at stå vagt om den lukkelov, som lobbyisterne fra De Samvirkende Købmænd evig og altid render De Konservative på dørene med?

De seneste 15 år er lukkelovens engang så ulideligt snerrende bånd gudskelov blevet løsnet. I dag må vi købe bajere i kiosken, præcis når og hvor vi vil, og ikke, hvornår De Samvirkende Købmænd og deres emsige adm. direktør John Wagner vil. (Fat det, Wagner!)

Berlingskes artikel omhandler kun selve nyheden i den genoplivede lukkelovs-sag. Baggrunden har de desværre enten ikke fået fat i '“ eller ikke vurderet som relevant.

Lad mig derfor skære sagens egentlige realiteter ud i pap for læserne af Jarls Blog: Wagner er tidligere generalsekretær for De konservative og har aldrig været en ven af liberale tanker. I firserne under Schlüter fik han effektivt bortjaget alle selvstændigt tænkende mennesker ud af partiet. Da han så endelig gik af, var stort set alle de bedst begavede ungkonservative flygtet over i Venstre '“ hvor de (midlertidigt viste det sig) fik bevilget 'politisk asyl'.

Siden fik Wagner et velbetalt job og fin titel, der på fortrinligt vis passede som fod i hose til hans reaktionære holdninger. Oven i fulgte endda et fint kontor i et kæmpepalæ i ambassadekvarteret på Svanemøllevej i Hellerup. Nu handlede det om at forhale fremskridtet og den moderne udvikling i detailhandlen mest muligt. Dette job har han passet aldeles glimrende ved at fastholde og ikke mindst udnytte sine gode kontakter hos de Konservative. Efter min mening har han rigeligt fortjent sin sikkert høje gage. De 1300 købmænd har al grund til at være godt tilfredse med deres særdeles effektive lobbyist.

Kategorier

Løkke lancerer sig selv som velfærdsminister

Ekstra Bladet har snakket med en række ministre, folketingsmedlemmer og ikke mindst spindoktorer, og det er der søndag kommet en stort opsat artikel ud af med to budskaber:

– En regeringsrokade skulle være på vej efter sommerferien.

– Lars Løkke vil være ny velfærdsminister

Der er et halvt år til sommerferien, og meget kan ske i dansk politik på den tid. Derfor er Ekstra Bladets artikel i dag om en kommende regeringsrokade ikke andet end en sædvanlig Christiansborg-snak, og efter min vurdering kan man roligt regne med at hverken Fogh eller Hjort har bidraget dertil. (Måske Hjorts spindoktor '“ hun er den af spindoktorerne, der render med mest sladder og er leveringsdygtig i alskens historier til især Ekstra Bladet for at gøre sig selv interessant). Hverken Fogh eller Hjort selv kan have nogen som helst interesse i at snakke med Ekstra Bladet om en mulig rokade om et halvt år.

I artiklen luftes ideer til udskiftninger på ministerbænkene. Der er ingen overraskelser: Ulla Tørnæs, Flemming Hansen, Hans Chr. Schmidt og Eva Kjer Hansen er i fare for at ryge ud. Ny kandidat på udskiftningslisten er Helge Sander, hvis politiske egenskaber ingen med bare et normalt intellekt kan lade sig imponere af.

'Nye folk' på indskiftningslisten er V-folk som miljøordføreren Eyvind Vesselboe og den tidligere Ã…rhus-borgmester Louise Gade. I min optik bestemt habile folk, men slet ingen folkeforførere, der hverken kan tilføre regeringen speciel politisk tyngde endsige popularitet. Hos de konservative peger kilderne på den landadelige miljøordfører Chr. Wedel-Neergaard og den nyslåede skatteordfører Jacob Axel Nielsen. Der siges mange pæne ting om de to, men igen tvivler jeg på, at deres appel rækker meget ud over de lokale konservative vælgerforeninger.

At dele af artiklen baserer sig på konservative drømmerier om en snarlig glorværdig fremtid ses ved det udtalte håb, at Frederiksbergs borgmester Mads Lebech skulle optræde på en ny ministerliste. Lebech, der er næstformand i det konservative folkeparti, er formentlig den absolut bedst begavede '“ både politisk og taktisk – i hele partiet. Intellektuelt er forskellen på Bendt Bendtsen og Lebech som David og Goliath i fysisk størrelse. Ingen tvivl om, at Lebech ville være et kæmpeaktiv som leder af de Konservative, men ikke nu. Han skal gøre arbejdet færdigt på Frederiksberg, og det betyder også at han skal finde en afløser FØR han begiver sig ind i landspolitik. Måske kunne han blive kompromis-kandidaten frem for de to kvindelige kandidater Lene Espersen og Connie Hedegaard. Jarls blog spår Lebech en kæmpefremtid som landspolitiker, hvis han altså selv vil.

Lars Løkke har ikke medvirket i Ekstra Bladets artikel, skriver avisen. Det er dog svært at tro på. Hvem andre end Løkke kan være kilden til idéen om en velfærdsminister? Efter at han ifølge Ekstra Bladets kilder har 'fuldført sin mission' som indenrigsminister med kommunalreformen og er 'sluppet nogenlunde helskindet gennem kræftskandalen' står han på spring som ny “superminister” ved at have forberedt sig omhyggeligt ved allerede i forbindelse med kommunalreformen at have etableret “et nyt velfærdssekretariat” i sit ministerium. Det er vist sådan verden ser ud fra Lars Løkkes synspunkt, men det er da pænt af Ekstra Bladet sådan at gengive hans verdensbillede for alle os andre.

Kræftsagen er på ingen måde slut. Omtalen af sagerne fortsætter jo, selvom Løkke ikke personligt er blevet hæftet op på den i samme omfang som i starten. Hvem siger, at det fortsætter? Løkke fik nogle måneder til at rette op på forholdene, og ændrer de sig ikke i mærkbar positiv retning, så har Fogh og hele regeringen et problem. Kræft er noget alle kan forholde sig til. Det er langt mere vigtigt end så mange andre noget mere abstrakte politiske problemstillinger. Det ved Løkke også godt.

På ét punkt er der dog en klar nyhed: Løkkes ide ´med at blive ny superminister – som han nu vælger at lancere i Ekstra Bladet '“ er et forsøg på at bringe i spil, at han snarligt får en langt mere central rolle i regeringen. Husk på, at indenrigsministeren ikke sidder med i regeringens inderkreds og mest centrale udvalg. Som velfærdsminister vil han sidde for bordenden, når samfundsingeniørerne er i værkstedet. Det vil give ham en helt unik position og magt, og man kan roligt regne med, at det også handler om at holde Kristian Jensen væk fra indflydelse i regeringen. Løkke tager rivaliseringen med skatteministeren dybt alvorligt, og som evt. velfærdsminister har Løkke også mulighed for at profilere evt. liberale holdninger i en regering, hvor socialdemokratiske velfærdsholdninger for tiden er totaldominerende.

Gid den reelt set mest liberale af Løkke og Jensen en dag vil vinde!

Kategorier

Sædskat – brud på skattestoppet?

Danske sæddonorer skal betale skat af de penge, de tjener ved at levere sæd. Det skriver Nyhedsavisen på deres hjemmeside i dag.

Det er indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i et brev til Folketingets sundhedsudvalg oplyser, at sædbanken Cryos skal indberette honorarer til sæddonorer.

Sædbanken har ellers tidligere advaret mod et skattekrav, fordi den frygter, at en registrering vil skræmme donorerne væk. Men Lars Løkke Rasmussen skriver i brevet, at kravet om anonymitet i lov om kunstig befrugtning ikke gælder i forhold til skattemyndighederne.

Nu har jeg ikke – hverken på den ene eller den anden måde – personligt haft gavn af den manglende skat på sæd. Det jeg undrer mig over er, at Lars Løkke – en liberal sundhedsminister – fastholder skat på sæddonation. Det er jo næppe de store midler, der nu tilflyder i statskassen, men til gengæld mindsker man donorers incitament til at levere et par anonyme klatter til menneskeslægtens bevarelse. Det er næsten så uliberalt, som det kan være. Skattesystemet frem for mennesket!

Dermed kan vi gøre regnskabet op for, hvem i Venstres kronprinsedyst, der i dag har vist sig som den mest liberale: Lars Løkke har reelt brudt regeringens skattestop, mens Kristian Jensen har talt for skattelettelser.