Kategorier

Helle T i topform Hey! Jeg kan godt li' Helle T's …

Helle T i topform
Hey! Jeg kan godt li' Helle T's nye stil og måde at kommunikere på under weekendens S-kongres. Dagens aviser er fyldt med hendes friske frække kommentarer og oneliners til gammelfar Fogh, der er vred og skuffet over kommunernes oprør. Selv har Fogh(endnu) ikke leveret svar på, hvorfor skatteborgerne ikke kan få den velfærdsservice, som han selv har lovet dem under de to sidste valg. Det bekymrer naturligvis spindoktorerne i Slotsholmens regeringskontorer, for det virker som om, at Helle T er ved at finde formen. Og det er påkrævet, hvis hun skal besejre statsministeren.

For Fogh kan stadig, det der med at stå uden manuskript og hypnotisere og imponere tilhørerne med brug af teleprompter, gennemsigtig talerstol, aggressiv gestikulation og retorisk hokus pokus på midtjysk, og det lyste også ud af Politiken-journalisternes reportage fra lørdagens Venstremøde i Odense Congress Center.
Her præsenterede Fogh endnu en re-blairiseret version af 'Det Nye Venstre' (Version 3.0'¦) der langt væk lyser af at være et til lejligheden opfundet spin-påhit, hvor Venstre nu vil forsøge at erobre en dagsorden med angivelig semi-venstreorienteret energi- og miljøpolitik, hvad det så er. Det er ikke muligt at indføre eller hæve grønne afgifter for det vil være i strid med skattestoppet, så det er ikke det Fogh har i tankerne,hvad er det så? Flere penge fra Thor P. til fredning? No Way! Nu har man afviklet den forrige regerings miljøpolitik, hvad vil man i stedet? Svar: Investering i vindmøller vil give vedvarende ren energi og gøre os uafhængig af oliesheikerne. Excuse me, men hvem kan være uenig i det? Det får vel ikke vælgere til at falde for Foghs pludselige forvandling til miljøaktivist? Det er for langt ude. Hvorfor så vælte Svend Auken som miljøminister? Meget kan man beskylde Auken for (Don’t mention Stoltenberg valgaftenen december 1990), men han brændte da for sit område. I modsætning for Fogh, der åbenbart bare vil fylde taburetten ud og adoptere hvilken som helst politik, så længe han blot kan blive siddende. Ud over at det er utroværdigt, så er det også uværdigt over for det hæderkronede og egentlige Venstre' ( Partiet med slogans som 'Frihed og Forskellighed', 'Mennesket i Centrum' og 'du må gerne være uenig') og, hvor formanden havde klare holdninger og var et menneske man kunne respektere.

Og så er Dam Kristensen tilbage i dansk politik som S-partisekretær. Det hjælper da helt tydeligt på Helle Ts chancer for en pæn fremgang til næste valg. Synd for socialdemokraterne at han ikke kan sidde i tinget samtidig. Alle med et minimum af indsigt ved, at MF-jobbet er, hvad man gør det til mht arbejdstid, og have Dam siddende i tinget vil under alle omstændigheder trække niveauet i S-gruppen betragteligt op. Welcome Back, Dam!

Tiderne er blevet anderledes i dansk politik. Fløjlshandskerne tages af i stigende omfang. Dansk Folkeparti og Venstre især har ingen grund til at være sarte. Der er brugt ganske hård retorik og især på udlændingeområdet har man ikke følt sig for fine til at henvise til horrible enkeltsager for at få folk til stemme på sig. Langt om længe er venstrefløjen vågnet op. Nu starter Socialistisk Folkepartis unge blomster '“ SFU'erne' en modkampagne, der skal få vælgernes øjne op for at DF's unge 'DFU'erne minder om Hitler Jugend': Et fantastisk brutalt karaktermord er sat i søen, som kommer efter, at DFU'ernes egen 'lærer-kampagne', der selv på patetisk vis forsøger at mistænkeliggøre hele lærerstanden som 'DFU-mobbere'. Det bliver meget spændende, at se om det lykkes for SFU. Med folk som Kenneth Kristensen i spidsen for DFU får de sikkert let spil, for han er da fuldstændig blottet for en Thulesen Dahls charme!

Kategorier

Claus Hjorts værdier Politiken citerer i dag Venst…

Claus Hjorts værdier
Politiken citerer i dag Venstres egentlige ideolog beskæftigelsesminister Claus Hjort for at sige, at Venstre deler centrale værdier om demokrati og ytringsfrihed med Dansk Folkeparti. Det er formentlig chokerende nyt for en hel del Venstrefolk, som mener, at partiet er rundet af Grundtvig, folkehøjskoler, frisind, plads til forskellighed og alt den, der sentimentale retorik som Venstretopfolk ynder at fylde landsmødesalene med. Reelt set er Venstremanden '“ der tegner partiets ideologiske linje p.t. – trådt ud af skabet, som den semi-socialdemokrat og kontrolfreak både han selv og Fogh er. For dem i Venstre (og de findes) der stadig begræder splittelsen af det forenede Venstre i 1905 og som derfor mener, at Venstres ideologiske frænder bør være Det radikale Venstre, er Claus Hjorts udmelding en bombe. For alle som har fulgt regeringens politik siden regeringsskiftet i 2001 bør det ikke være en nyhed, men indrømmelsen er en nyhed på linje med hvis Frank Aaen pludselig mente, at kapitalisme i bund og grund er godt. Det er vel egentlig klarest beskrevet af Venstres forhenværende politiske ordfører Radiokanalchef Jens Rohde, der '“ åbenbart i den nuværende Troels Lund Poulsens pludselige fravær – til Politiken kommenterer Hjorts udmelding om V og DF’s værdifællesskab:
– Det er vel egentligt mere spørgsmålet om at anerkende det. Det er det samme, når ingen vil vedkende sig, at de læser Rapport, mens det samtidig er et af de mest solgte blade i Danmark.
Meget kan man sige om Jens Rohde, men han var (er) altid god for en opsigtsvækkende replik.
Dansk Folkepartis holdning til anderledes tænkende i deres eget parti er velkendt. Tisser medlemmer ved siden af potten, bliver man smidt ud på stedet. Det er sådanne værdier Claus Hjort deler. Han kunne uden tvivl tænke sig den samme håndfaste praksis i Venstre. I stedet har han i Venstres folketingsgruppe indført et de facto forbud med at ytre sig frit, tænke nye idéer eller at vedstå sig de gamle liberale værdier, som han og Fogh ikke længere deler. Sidst har kontrolfreaken over alle kontrolfreaks Anders Foghs tilsyneladende paranoia nået et sådant niveau, at han ifølge en af dagens aviser nu har udstedt et latterligt forbud mod at bade sammen med anderledes tænkende i sit eget parti. Foreløbig gælder forbuddet indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som er blevet antruffet på badeanstalt med nogle af de liberalt-sindede folketingsmedlemmer, der angiveligt skulle være tilbage i Venstre. Jov, der er sandelig frisind og højt til loftet i det gamle bondeparti.

Kategorier

The return of Nyrup 'Halløj min ven! Her har du m…

The return of Nyrup
Halløj min ven! Her har du mig tilbage'! Sådan lyder Otto Leisners udødelige strofer til halvtredser-landeplagen 'Fiskerpigens Sang'.
Måske følte fhv. statsminister nuværende formand for de Europæiske Socialdemokrater Poul Nyrup det sådan forleden, da han via en pressemeddelelse lod de tåbelige ungarere vide, hvordan tingene hænger sammen i deres land:
Det er meget muligt at jeres premierminister på bånd har indrømmet, at han har fyldt jer med løgn. Men kære venner! Han er Ungarns socialdemokratis leder og derfor den bedste til at føre jeres land igennem den økonomiske krise, som I befinder jer i.
Sådan lød ordene ikke helt, men det var essensen af den store statsmands støtteerklæring til sin hårdt pressede løgnagtige partifælle Ferenc Gyurcsány, der i Budapest i øvrigt kendes som 'limousinesocialisten' på grund af sine bjergsomme evner.
Forunderligt nok besidder ungarerne og specielt ikke den ungarske opposition ikke helt samme klarsyn som Nyrup. Faktisk beder de ham om at blande sig udenom deres indre anliggender, hvilket formentlig kommer helt bag på Nyrup.
Det gør det dog ikke på mange af os andre, for Nyrup er jo netop nærmest internationalt kendt for at blande sig i andre demokratiske landes politiske processer. Som statsminister for snart mange år siden (Thank God!) gik han sammen med en række andre selvgode EU-regeringschefer, hvor de krævede af østrigerne at de valgte nogle andre politikere end dem, der efter det nyligt afholdte valg, viste sig at have flertal til at danne regering.
Den 20. november 2001 fortalte danskerne ham ellers klart og tydeligt, at de nu var endegyldigt trætte af Nyrups belæringer, derfor er der i og for sig en vis rimelighed i, at det nu er ungarerne – der for en stund – må lægge øre til dem.
Egentlig kan det undre, at Nyrup i samme ombæring ikke også fik fortalt svenskerne at de stemte på nogle forkerte i søndags, fordi Göran Persson '“ HSHB – 'Han Som Har Bestemt' jo faktisk er den bedste til at føre Sverige videre …
Tak til de mere end 400.000 danskere som i 2004 stemte på Poul Nyrup og eksporterede ham til Bruxelles!
Og god weekend!