Måned: november 2006

Det forlyder, at Thor Petersen igår på Venstres gruppemøde skamroste sig selv over at de offentlige udgifter nærmest er løbet løbsk. “Alle har fået noget”, sagde Thor begejstret, som var han en anden Anker Jørgensen. Vi taler om en mand, der som finanspolitisk ordfører ålede Lykketoft for at lade pengene fosse ud af statskassen. At sige at Thor Petersen er en politisk vendekåbe – en ideologisk kamæleon – er en underdrivelse. Hans finanslov er en hån mod liberale kernevælgere. Så vis dog, at det er Venstre og De konservative og ikke Dansk Folkeparti, der regerer dette land!

Der er andre, der ryster på hovedet over en såkaldt borgerlig regering kan puste sig op til så lidt. Der er bla. de gode folk i CEPOS:

– Thor Pedersen sagde, inden han blev finansminister, at forskellen på en V-minister og en socialdemokratisk er, at V-ministeren kan leve op til sine egne budgetmålsætninger. Men vi må konstatere, at Thor Pedersen i sin ministertid ikke har levet op til det løfte, siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen i dag til Berlingske.

Men der er også andre borgerlige, der demonstrerer et klarsyn. Blandt dem Claes Kastholm. Læs hvad han bl.a. skriver i sin glimrende kronik i Berlingske i dag:

– Hvis man gør status for de borgerlige fem år med Finansloven som målestok, får man et nedslående resultat. Den offentlige sektor opkræver flere penge end nogensinde. Væksten i det offentlige forbrug er langt over én procent om året og overstiger regeringens egen målsætning med omkring 50 procent. Det årlige stærkt opreklamerede drama, der går under betegnelsen finanslovsforhandlingerne, handler stadig om småpenge. I forgårs blev Finansloven 2007 færdigforhandlet ved, at Dansk Folkeparti fik forhøjet ældrechecken med 1.000 kr. og fik nedsat sodavandsafgiften med 30 øre. Hvad er det for et narreværk!

Det kan ikke siges bedre.

Det var Dansk Folkepartis mærkesager, der blev tilgodeset ved dette års finanslov. Det kan derfor ikke undre, når Pia Kjærsgaard ifølge Berlingske erklærer sig for 'tindrende tilfreds'. Det har hun også al mulig grund til. For DF har fået det som de ville over hele linien. Oveni får DF æren for at syge og gamle har fået et løft. Det er formentlig de færreste danskere, som er imod netop disse forbedringer.

DF's chefforhandler Kristian Thulesen Dahl er i realiteten blandt Christiansborgs mest magtfulde personer. 'Tulle', som han kaldes, har endnu engang spillet kortene fornuftigt sådan, at DF fremstår som et absolut indflydelsesrigt parti med hjertet på rette sted for de svageste i samfundet. Det er DF, der sørger for at få skillingerne ud af Venstres pengepugere.

Thulesen Dahls omsorg omfatter også en anden svag gruppe i samfundet nemlig sodavandsfabrikanterne, som nu slipper med 30 øre mindre i afgift pr. liter sodavand, der ryger over disken. DF får på den måde samtidig også gjort noget ved grænsehandlen eller sagt på en anden måde: ødelagt mange indvandrerkioskers geschæft med at sælge billige polske colaer over disken. Det er en nærliggende tanke, at denne sidste fortolkning af 'grænsehandelsargumentet' ikke ligefrem falder på klippegrund hos mange DF'ere.

Der er bestemt også lavet forlig til venstre, hvor der er lavet aftaler især med de radikale, hvor der afsat massive midler af til investeringer til forskning, trafik, politi og miljø. Men dette års finanslov er efter mange avisers mening en historisk gavebod. Pengene fosser ud af statskassen, så at sige. Thor må være stolt.

Men hvor var det liberale i finansloven? Hvor var de ideologiske mærkesager? Forleden dag kom Venstres kronisk søvnige gruppeformand Svend Erik Hovmand til at indrømme til Ekstra Bladet, at skatteloftet faktisk var blevet brudt ude i nogle kommuner. Hvis det er synspunktet hos den tidligere skatteminister, hvordan skal Venstre så kunne overbevise vælgerne om at skattestoppet består? Men det er måske heller ikke meningen?
Som liberal må man dog notere, at sodavandsafgiften faktisk er et skridt i liberal retning, men hvor ellers? Hvorfor var der ikke noget guf i finansloven til Venstres kernevælgere? Er det en af Thor Petersens hemmeligheder han gemmer inde i rentekammeret? God knows.

Meget tyder ellers på, at netop liberale mærkesager for tiden er lidt på vej tilbage i Venstre, men der kommer samtidigt mange forskellige udmeldinger. Fx er flere Venstre-MF'ere i disse dage af den opfattelse, at de nu skal i gang med de liberale ideologiske projekter, som gennem lang tid har samlet støv i skufferne. Måske tillader Claus Hjort, at Venstre-MF'erne må mene noget igen – også på velfærdsområdet. Nogle forstår ikke, hvad kontrolfreaken i Prins Jørgens Gaard egentlig har gang i. Måske kom svaret i dag.

'Far', som Fogh også kaldes, har nemlig i går ringet til journalist Thomas Larsen på Berlingske Tidende for – som så mange gange før – at fortælle ham, hvad han skal skrive i sin 'analyseklumme' onsdag. (Thomas Larsen har i en del år fx også levet af at skrive ret så kedelige bøger, som politikere har indtalt på bånd for ham. Bøgerne har rædsomme titler som fx ' Fogh '“ I godtvejr og storm')
Men nu har 'Far' sagt til Thomas, at han er i gang med at lave en kvalitetsreform af den offentlige sektor. Fx er embedsmændene i gang med forberedelser, og der skal laves debatoplæg og siden tager 'far' på roadshow, hvor han vil holde 'stormøder' rundt om i landet for at få inspiration og idéer, der kan effektivisere den offentlige sektor. I klummen står:

Når det gælder den kommende kvalitetsreform, vil regeringen også skulle investere '“ og det er man klar til '“ men grundlæggende vil Fogh overbevise danskerne om, at vejen til en bedre offentlige sektor ikke kun går gennem flere penge, men nok så meget handler om at få mere kvalitet for pengene. Han vil henvise til, at i en situation med mangel på arbejdskraft kan den offentlige sektor ikke blot udvides, da det vil dræne den private sektor.

Hvis der er hold i meldingerne, at regeringen ikke bare vil øge de offentlige udgifter, men vil lægge kursen om. Så er det godt nyt, men det er formentlig ikke det, der er tilfældet. I klummen står der nemlig videre:

Fogh ved, at det bliver svært at vinde den dagsorden. Alle målinger viser, at regeringen har tabt første del af velfærdskampen, og mere sofistikerede målinger dokumenterer, at vælgerne anser Thorning for at være den stærkeste garant for velfærden. Men hvis Fogh skal vinde næste slag om velfærdspolitikken og samtidig løse en stor, reel udfordring, er han tvunget til at følge det spor, han nu har lagt.

At forbedre velfærden uden at bruge flere penge er en kæmpeopgave. Hvis det mislykkes, må Fogh bruge flere skattekroner til at finansiere det øgede offentlige forbrug – og dermed også begrænse det private forbrug.

Gad vide om skattestoppet '“ regeringens ideologiske figenblad – holder meget længere end sin fem års fødselsdag om to uger?

I en ny biografi 'Svend' om Svend Auken skrevet af BT-journalisterne Andreas Karker og Michael Børsting, er der – som det er kutyme for at skabe opmærksomhed om udgivelser – blevet lækket 'lækkerier' fra bogen til pressen. Biografien bringer ny fokus på Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsens rolle i den uendelige historie om fløjenes magtkampe i Socialdemokratiet. Nu beskyldes Sass for at have bedrevet dobbeltspil i forbindelsen med Nyrups fald. I går skrev JyllandsPosten om sagen:

'Ifølge bogen var Henrik Sass Larsen den første, som opfordrede Mogens Lykketoft til at stille op som formand for Socialdemokratiet. Det skete i foråret 2002 i forbindelse med, at Poul Nyrup Rasmussen i en kuldsejlet fornyelsesplan forsøgte at få placeret Sass Larsen som politisk ordfører i partiet.
–  »For at gøre skaden endnu værre spiller Henrik Sass Larsen dobbeltspil over for Nyrup. Den mand, som Nyrup kæmper for at få med i ledelsen, flirter voldsomt med Lykketoft få måneder, før Nyrup fremlægger planerne om sit nye hold, « står der i bogen, som henviser til, at Sass Larsen under en folketingsdebat henvender sig til Mogens Lykketoft:  »Det er da vist på tide, at han går af, « siger Henrik Sass Larsen ifølge bogen med direkte adresse til Poul Nyrup Rasmussen.

Henrik Sass benægter '“ ikke overraskende '“ at have sagt som beskrevet. Udsagnet kunne strengt taget være en analyse mere end et decideret ønske eller en direkte opfordring. Historien er efter min vurdering tynd, men det er egentlig ikke min pointe.

Henrik Sass Larsen har som politisk ordfører redet på bølgen af fremgang for S i de sidste mange ugers meningsmålinger. En fortjent fremgang skabt af få fejl, sikker strategi, et efter alt at dømme dygtigt lederskab og ikke mindst Foghs vanskeligheder i velfærdsdebatten samt befolkningens dalende opbakning til danske tropper i Irak.

Sass er god til at levere kommentarer, der går til kanten, men endnu ikke over den. Udtalelserne skal reflektere glæde over fremgang og kritik af Fogh, dog uden at hovere. Det har han hidtil klaret helt godt. Men det er naturligvis ikke alle socialdemokrater, der kan se genialiteten hos Sass. Han er og bliver en fløjkriger og har været det altid. Det ligger lige for hos nogle af hans mange modstandere at pille noget af glansen af ham. Der er ro i Socialdemokratiet lige nu, men sårene fra de mange fløjkampe er på ingen måde helet. Socialdemokrater står i en meget lang kø for at slagte ham, den dag han løber ind i problemer. Derfor har en type som Sass meget store problemer med at nå helt til tops i sit parti. Han er en spreder mere end en samler. Omvendt har Sass ved at binde sig til Helle T. store chancer for at nå langt i dansk politik. Denne blogger tror på, at det med tiden vil lykkes for ham med eller uden karaktermordforsøgene undervejs.