Måned: januar 2007

Helle Thorning-Schmidt har en klar interesse i at skabe konfrontationer med Anders Fogh Rasmussen. For uanset om statsministeren kommenterer eller undlader at kommentere Thornings kritik af ham, så aktiverer TV-billeder med hans reaktion negative følelser hos kvinder. Det skubber dem over den politiske midte og i armene på socialdemokraterne eller de radikale.

Når statsministeren afviser at møde Helle Thorning-Schmidt i duel og nedladende siger, at S-lederen 'ikke har noget projekt', så er det '“ naturligvis ubevidst – nærmest hele kvindekønnet, han nedgør. Fogh fremstår som 'manden', der irettesætter og belærer 'kvinden', Helle Thorning. Især må det provokere, når kvinden, der belæres er veluddannet og intelligent med en moderne og sympatisk fremtoning.

Situationer som denne får kvinder til at fravælge Fogh, og det bliver et problem for ham, hvis valgkampen bliver lige så tæt som ved folketingsvalgene 2001 og 2005.

Nu kunne man(d) indvende, at det mest er 'emanciperede venstreorienterede kvinder i Hovedstaden', der går mest op i disse ting. De kvinder er alligevel helt ude for Foghs’ rækkevidde og i øvrigt stemte de heller ikke på Venstre ved de sidste to valg. Min tese er, at Foghs kommunikation over for Helle Thorning-Schmidt ikke desto mindre også påvirker en anden og for ham langt mere interessant vælgergruppe, nemlig hele midtergruppen af kvinder, som til daglig er ligeglade med politik, men som alligevel har en selvopfattelse, der minder om gruppen af 'emanciperede mv.'. Flertallet af midtergruppen stemte faktisk på VKO ved de seneste valg, og det er netop den vælgergruppe, som ifølge alle undersøgelser afgjorde de to seneste valg.

I slutspurten af 2001-valget bad Venstre partiets medlemmer at sende nogle postkort til usikre vælgere i familie og vennekredsen. Et af postkortene havde en glimrende tegning af Erik Werner, der viste Poul Nyrup klappe en gruppe ældre mennesker på hovedet. Teksten lød: Træt af at blive talt ned til? Så i Venstre er man klar over, at det sjældent kan betale sig for statsministre at optræde for belærende. Måske var det en idé for socialdemokraterne at lave en lignende tegning med Fogh, der står og belærer en kvinde om, hvordan det hele hænger sammen?

Fogh minder mange mennesker om Krønikens 'Kaj Holger', der høster anerkendelse som en dygtig forretningsmand og evne til at drive fjernsynsvirksomheden “Bella”, mens de bløde '“ menneskelige egenskaber ikke er tydelige. To gange har Foghs modstandere været mandlige teknokrattyper, der begge var gode til tal og det politiske håndværk. I begge tilfælde vandt Venstres leder, fordi han til sidst hos vælgerne fremstod, som den 'mest driftssikre', og den præmis gælder stadig. Helle Thorning må gerne overtage 'Bella', men kun hvis S-lederen overbeviser alle om, at hun kan gøre det mindst ligeså godt som 'Kaj Holger'. Det bliver Foghs opgave at påpege, at det kan Thorning ikke, men det får han svært ved uden at falde i fælden, som 'bedrevidende mand'.

S-ordførerholdet, 'der skal vælte Fogh' er blevet sat. Det blev et kompromis mellem fløjene, og som altid var der vindere og tabere.

Bjarne Laustsen får comeback som ny boligordfører. Laustsen var den første ordfører efter FV 2005, der blev 'halshugget'. Som arbejdsmarkedsordfører demonstrerede han offentligt, at han ikke helt havde fattet, at Helle T faktisk havde besejret Frank Jensen ved formandsvalget 40 dage tidligere. Den nordjyske maskinarbejder korreksede offentligt sin formand på efterlønsspørgsmålet, men nu har Laustsen vist i en periode, at han har kunnet vare sin mund. Laustsen tilhører beton-fløjen (a.k.a. Auken-fløjen) hos Socialdemokraterne.

Den erfarne Anne Marie Meldgaard som i sin tid noget så eftertrykkeligt smækkede med døren, da hun gik som integrationsordfører, er tilbage. Ligesom Laustsen bliver hun dermed også belønnet for at vise god disciplin, være loyal osv. Meldgaard hører til på S's flytninge-strammerfløj.

Lone Møller var ifølge presseforlydender sur over at blive væltet som sundhedsordfører. Det er der ikke noget at sige til, selvom vælgerne næppe vil savne sandpapirstemmen. Hun blev tilbudt kommunal-området, men det politisk mest interessante er ligesom overstået med gennemførelsen af kommunalreformen. Så nu kan hun sidde og surmule i gruppen. Det plejer ikke at gå stille af. Kommunalområdet bliver overtaget af veteranen og skatteelskeren Ole Stavad '“ manden, der sørgede for, at S ikke fik indflydelse på kommunalreformen. Stavad genopstiller i øvrigt ikke.

På sundhedsområdet bliver Møller erstattet af Jens Peter Vernersen. Hans arbejdsfacon er at skyde på alt, hvad der bevæger sig. Vernersen er en rigtig loyal partisoldat, der uden tøven bider regeringens ministre i haserne, kræver deres afgang eller hiver dem i samråd. Ind imellem med god grund. Med Vernersen på denne post signalerer man et ønske om mere konfrontation med regeringen, hvor Møller stod for en linje, der var mere præget af dialog og ønske om konkret indflydelse. Begge ting har sin charme. På denne side af et valg og med en presset sundhedsminister virker det derfor som et klogt træk af Helle T, at indsætte en rottweiler som Vernersen på sundhedsordførerposten.

Morten Bødskov er en type, der kan lidt af hvert. Intellektuelt, taktisk og strategisk er han i den øverste klasse af alle de nævnte ordførere. Det er helt sikkert et fornuftigt træk at forfremme ham til finansordfører. Thomas Larsen på Berlingske mener, at han sammen med Thornings inderkreds '“ Sass Larsen og Lykketoft '“ skal udgøre S's “angrebsteam” på velfærdsområdet, der skal matche Finansminister Thor Pedersen og Skatteminister Kristian Jensen. Det lyder rigtigt, derfor kunne det godt være noget, som socialdemokraternes spindoktor har hvisket Larsen i øret.

Retsordførerposten går til Karen Hækkerup, som har gjort det godt som forbrugerordfører, hvor hun bidrog pænt til at få Lars Barfoed til at bide i græsset. Nu er det justitsminister Lene Espersens skalp, som det gælder. Det bliver formentlig end noget sværere opgave. Espersen laver nemlig ikke så mange fejl som Barfoed, og så har hun fem års rutine på retsområdet. Hækkerup skal – til trods for medlemsskab af retsudvalget – først nu til at begynde.

Nyhedsavisen skriver på deres hjemmeside i aften, hvad flere politiske iagtagere har fornemmet i de sidste dag: Partierne gør klar til den forestående valgkamp ved at holde strategimøder. Det islandsk-ejede dagblad mener at vide, at der holdes hemmelige møder mellem regeringen og Dansk Folkeparti, hvor “valgkamp” står på dagsorden.

Ikke overraskende vurderer Nyhedsavisen, at valgkamptemaerne bliver skat, velfærd samt udlændinge og miljø/klima. Sidst men ikke mindst bliver lederskab også et tema.

Til Nyhedsavisen siger Michael Kristiansen, som er Anders Fogh Rasmussens forhenværende spindoktor og blandt V’s valgstrateger ved FV2001 og FV2005:

“Der er ingen tvivl om, at velfærd bliver et stort tema. Men den økonomiske situation på valgtidspunktet er afgørende for, hvordan temaet bliver behandlet. Jeg tror, at oppositionen vil forsøge at sætte alt inden for den nære velfærd på dagsorden. De vil finde hvert et nedslidt klasseværelse og sige, at det er Foghs skyld, at det ser sådan ud”.

Professor i statskundskab på Københavns Universitet, Hans Jørgen Nielsen ser de seneste ugers satsning fra regeringen på en ny miljø- og energipolitik som et defensivt træk, der skal dække regeringens svage punkter af.

 »Det største problem for Fogh er, at han er igennem drejebogen. Hvad skal han nu? Hvad er hans nye projekt? Derfor tror jeg for eksempel, at statsministerens forberedelser til næste valg kan være en løsning på problemet for de afviste asylansøgeres børn, «

—

Kristiansen og Hans Jørgen Nielsen har begge fat i noget meget væsentligt. Regeringen er i gang med (endnu engang) at identificere, hvor deres flanker er. Helle T’s angreb skal “pakkes ind vat”, som Kristiansen udtrykte det, da S-lederne ved de sidste to valg blev gjort tandløse. Det skete simpelthen ved, at VK-regeringen stjal Socialdemokraternes politik ved lige inden valget at vedtage oppositionspartiets forslag .

Hvis jeg var Helle T, så ville jeg holde krudtet meget tørt, og simpelthen lade være med at blotte mig ved at stille velfærds-forslag.

Nervekrigen frem mod valget er godt igang, men presset hviler på regeringen. Det er dem der i favoritrollen, det er dem, der skal genvælges. Taber Fogh er det formentlig slut med en hel generation af VK-politikere.

Går S frem uden at få flertal, er det alt andet lige en sejr for Helle T. Den viden bør kunne skabe ro i socialdemokratiet til i ro og mag at få planlagt en god valgkampagne.