Kategorier

NCCs sidste kort

(Opdateret mandag kl. 19.44)

NCC fastholder i en redegørelse til medarbejderne, at en navngiven venstrepolitiker har forsøgt at presse penge af entreprenørkoncernen.

NCC skriver i redegørelsen i følge Jyllands Posten:

'NCC fik af Jesper Schou Hansen den opfattelse, at han i Københavns Borgerrepræsentation ville stemme for en ny lokalplan, hvis NCC brugte kommunikationsfirmaet Waterfront hvor Jesper Schou Hansen er ansat og samtidig gennem foreningen Københavns Fremtid betalte penge til Venstres valgkamp i København.'

Videre skriver NCC i redegørelsen:

'Vi oplevede desuden, at Jesper Schou Hansen lod det hænge i luften, at andre virksomheder måske har succes med at opnå politisk tilslutning gennem lignende handlinger'.

NCC erkender, at de “har lært af sagen”:

'Men vi har nok lært noget af denne sag allerede. Vi har måske været for naive i kontakten med politikere, for vores folk mødes stort set kun med embedsmænd fra kommunerne. I fremtiden vil vi være meget mere direkte, hvis vi udsættes for noget lignende. Vi vil ikke leve med løse hentydninger, men gå lige til benet og spørge ind til, hvad meningen er, « siger NCCs kommunikationsdirektør Bo Dybkær til avisen.

Med redegørelsen spillede NCC '“ som tidligere forudset af Jarls Blog '“ sit sidste kort i sagen.

Det er forståeligt, at NCC har brug for at forklare sig overfor de undrende medarbejdere, der formentlig med vantro i vinterferien har oplevet deres ledelse gå planken ud med, hvad der indtil videre mest ligner stærkt injurierende beskyldninger. Beviserne har i hvert fald hidtil ikke imponeret hverken juridiske eksperter eller størstedelen af journalistkorpset. NCC-ledelsens hidtil seneste træk minder i det hele taget om terrænbordsmanøvrer i førerbunken i de sidste dage inden Berlins fald.

Bo Dybkær og Co's selverkendelse om, at man har været 'naive' kommer noget sent, og det må da være tvivlsomt om han og resten af NCCs inkompetente ledelse i det hele taget får lov til nogensinde igen at forhandle med politikere eller embedsmænd. Forsigtigt tipper jeg på en løbende, men tidlig pensionering til hele ledelsesholdet.

NCCs redegørelse kan måske bruges af venstrepolitikerens advokat som yderligere dokumentation til den sag om bagvaskelse, som han '“ måske – ender med at føre mod entreprenørkoncernen. I hvert fald siger han her til aften til TV2 Lorry, at han agter at føre en sådan sag mod NCC, hvis politiet ikke rejser tiltale imod ham.
NCC derimod imødeser en sådan sag med “sindsro”, siger Bo Dybkær.

Kategorier

Tal om sammenblanding af interesser

Der er ingen tvivl om, at NCC-sagen bliver en klassiker som case i PR og lobby branchen. Hvordan undgår man som erhvervsvirksomhed at udsætte sig for korruptionsmistanke? Hvordan skal virksomheder og politikere reagere og navnlig ikke reagere? Hvornår er det, at et firma hyrer nye PR-folk ind til at rådgive sig om en tabt sag, fordi ens egen kommunikationsafdeling selv er blevet fedtet for meget ind i sagen, så de har mistet overblikket? Og endelig: Kan man arbejde som lobbyist og politiker på samme tid?

I min bog kan man ikke arbejde som lobbyist i sager, hvor man som politiker er sat til at varetage almenvældets interesser. Det er nu ikke det samme som, at man ikke kan være politiker og lobbyist på samme tid. Men politikeren/lobbyisten har ansvaret for, at alle er klar over, hvornår man har diverse kasketter på. I sager, hvor der er modstridende interesser skal man lade dem passere til andre ordførere. Det tilsiger almindelig sund fornuft.

I går i det udmærkede program 'Jersild og Spin' på DR2 anførte Lotte Hansen '“ såkaldt Spin-ekspert – og som får penge for at flashe kommunikationsbureauet Advices navn på den reklamefri TV-kanal, at den pågældende Venstrepolitiker havde arbejdet som lobbyist for nogle dækfirmaer samtidig med, at han havde været '“ hold nu fast '“ trafikordfører i Københavns Borgerrepræsentationen.

Ærligt talt, så synes jeg, at Lotte Hansen , som hun i øvrigt har for vane, kom med et fortænkt eksempel, som oven i købet er banalt og baseret på grundlæggende manglende indsigt i mandens arbejde – begge steder. Dækfirmaerne ønsker avisomtale af deres produkter og at brande deres navne. Det må derfor være uhyre marginalt, hvad dækfirmaer mister ved, at biltrafikken bliver begrænset, og at der bliver nedlagt parkeringspladser i byen. Hvis man absolut skal være ligeså jomfrunalsk som Lotte Hansen, så vil jeg da påpege det betænkelige i, at hun med sine betragtninger er med til at ødelægge det konkurrerende firmas relation til sine kunder. Læsere af Jarls Blog kan selv konstatere, at det er en bevidst strategi fra Advice at miskreditere en række kommunikationsfirmaer i branchen. Hidtil har det været lidt i dølgsmål og ved særlige lejligheder, men forleden blev Advice-chefen afsløret i at bruge sit eget netværk på K-forum til sin systematiske nedrakning af konkurrerende PR-bureauer. I går kunne man konstatere, at den smart markedsførte Frøken Spin følger chefens parole, når hun er på tv. Jeg synes, det er både skam- og smagløst, og tvivler i øvrigt på, at det er effektivt. For den slags “julenumre” bliver jo opdaget. Respekt giver det i alle tilfælde slet ikke.

Den pågældende sag, hvor Lotte Hansen – og nu i dag også Politikens leder '“ anlægger som præmis for deres vurdering af sagen, at multinationale dækfirmaer skulle have særlige interesser i Københavns trafikpolitik er så proportionsløs, at det skriger til himlen.

For mere end 10 år siden var jeg assistent for et V-folketingsmedlem, som i modsætning til hovedparten af de store teleselskaber var interesseret i at skrue en telelovgivning sammen, der var fri og som gav små selskaber adgang til det gryende mobilmarked. Det var milliarder af kr., som den sag handlede om, og Danmark endte '“ efter mange forhandlinger '“ at få en fri telelovgivning. Undervejs blev det pågældende folketingsmedlem ringet op af en person, som præsenterede sig som det konservative medlem af EU-parlamentet, Christian Rovsing, som bad om at få et møde om sagen. V-politikeren imødeså med interesse mødet med den teknik-interesserede politiker, som for 30-40 år siden var TV-star og gæstekommentator ved amerikanernes månelandinger. På mødet gik det imidlertid op for V-politikeren, at Rovsing ærinde var et ganske andet. Han kom for at tale det svenske teleselskabs TELIAs sag. Med andre ord: politikeren var ikke politiker, men lobbyist. Der var intet formelt i vejen med det, men Rovsing spillede ikke med åbne kort fra start af, og det mente vi var lige en kende for smart. Telia og Rovsing opnåede derved det stik modsatte af deres intention, da ordførerens tillid til dem, selvsagt var forduftet.

Kategorier

Ingen bukser af det spin

Krudtrøgen er efterhånden ved at lægge sig efter den værste spin-krig i København siden sidste kommunalvalg. Det er så småt tid til at gøre regnskabet over 'døde og sårede' op.

Den “hovedmistænkte” Venstre-politiker er afhørt uden på noget tidspunkt at være sigtet i sagen. Politiet må nødvendigvis bruge den fornødne tid til at vurdere alle ender og kanter i sagen, men de foreløbige juridiske vurderinger går på, at der ikke bliver rejst sigtelse mod nogen.

Medierne har i de sidste dage endevendt Søren Pinds valgkampagnefinansiering. Folk med en lille smule kendskab til valgkampagner ved, at det er sædvanlig praksis i USA, at kandidater selv samler penge ind. Det har de forskellige donorer sagtens kunnet finde ud af '“ indtil nu. Alle bidragydere til Søren Pinds valgkasse har naturligvis vidst, at der ikke fulgte nogle politiske modydelser med. NCC derimod fik '“ ifølge Søren Pind – blandet tingene sammen og gjorde efterfølgende en stor sag ud af det. Hvor smart det var, ja det vil snart vise sig. NCC har længe blødt økonomisk, nu er det også troværdigheden, der siver. Jeg havde solgt mine aktier i det firma, hvis jeg havde nogle.

Venstres pæne pengemand Fritz Schur er i dag i Berlingske ude at belære alle om, hvordan man bør opføre sig i pengeindsamlingsregi. Manden med et af de største og tungeste netværk overhovedet i Danmark har øjensynligt længe følt en stigende irritation over konkurrencen fra Pind og andre, som har fundet på at 'hente vand ved de samme kilder', som han. Mange er stadigvæk forbløffede over, hvor hurtigt og nemt Jens Rohde fik midler til sin valgkampagne ved folketingsvalget i februar 2005. Spekulationer har derfor længe gået på, at det netop var Claus Hjort og Anders Foghs gode ven, Frits Schur, som på en eller anden måde medvirkede til at finansiere Rohdes valgkamp, som efter mit skøn kostede mellem 1,5-2 millioner kr. Men det er spekulationer. Der er ingen, der ved det.

Ritt Bjerregaard må glæde sig over, at den (formodentlig snart tidligere) mistænkte politiker er tilpas vingeskudt, at hans politiske karriere ligger i ruiner. Han har længe været mere end en torn i øjet på hende og Teknik og Miljøborgmesteren Klaus Bondam med kritiske spørgsmål og benhård oppositionspolitik. Flere aviser med den efterhånden organisationsmæssigt dagligt decimerede 'Nyhedsavisen' i spidsen har '“ efter min mening – ladet sig groft misbruge til at kolportere NCC's kommunikationschefen Bo Dybkærs spin. Om lidt vasker avisens redaktionschef Simon Andersen rutinemæssigt sine hænder mht, at folks navne med urette er hængt ud, mens han lakonisk meddeler, at det hele er politikernes egen skyld.

Det bliver i øvrigt spændende at følge, i hvor høj grad Ritt Bjerregaard, andre socialdemokrater, spindoktorer og/eller embedsmænd på den ene eller den anden måde har bidraget til den moderne københavnske udgave af Dreyfuss-affæren.

Der findes et fint reklamebureau, der hedder Advice, der ejes og drives af en gammel socialist, der i 1980'erne sad og redigerede et SF-agtigt blad, der gik under navnet 'Politisk Revy'. Denne mand skiftede på et eller andet tidspunkt 'afghanerpelsen' ud med jakkesættet og gik ind i kommunikationsbranchen. Til trods for at han ingen særlig erfaring har om valgkampagner eller politisk kommunikation eller spin, så har han ladet sig udråbe til en eller anden ekspert, som aviserne kan ringe og spørge om valgkampagner, og hvad folk gjorde rigtigt og forkert osv. Han har nu oprettet et i øvrigt genialt og lækkert netværk med 1000 kommunikationsfolk, hvor folk kan blogge m.v.

Advice-manden kan af en eller anden grund ikke lide ungdomspolitikere, der var aktive i 1990'erne. Det var et 'betændt miljø', hævder han, og bruger sit netværk til at kolportere sin faste overbevisning om, at især Søren Pind skulle have optrådt arrogant og lidt i stil med mafiaen, og at der var en særlig kultur omkring Pind og hans folk, som var “betændt”. NCC-sagen er sidste kvist på den stamme, vurderede han i forgårs. Normalt en adfærd, man vil kategorisere som decideret spin om end en lidt klodset og uelegant udgave af det, forstås.

Til trods for, at han ejer det pågældende netværk, generer han sig heller ikke for at rakke ned på konkurrerende konsulentfirmaer og fortælle gamle sladderhistorier om folk, som han måske – måske ikke – har hørt i sin VL-gruppe. Det er sandelig 'stil' over ham, men måske bliver den samme mand nødt til at æde sine ord i sig igen. Måske han skulle tilbyde Bo Dybkær fra NCC et job? Eller Kramers gamle spindoktor Carsten Mai? De socialdemokratiske spindoktorer var jo sådan nogle pæne mennesker forstår jeg, sammenlignet med Venstres “betændte” folk.

P.S. Jeg har aldrig været ansat af Pind som spindoktor, men udelukkende arbejdet ulønnet under kommunal og folketingsvalgkampagner og deltog i øvrigt slet ikke i KV05. Lotte Hansen '“ det er hende, der taler – ind imellem, at Henrik Qvortrup siger noget begavet i Jersild og Spin, arbejder hos ADVICE. Hun har tidligere hævdet i netop 'Jersild og Spin”, at jeg skulle modtage penge for mit arbejde som spindoktor for Søren Pind og Martin Geertsen. Det er, som så meget andet hun siger, helt forkert.

Læs i øvrigt Advice-mandens svar.