Måned: marts 2007

Der er noget H.C. Andersen-agtigt over situationen med Bendt Bendtsen i går. “Partiets unge blomster KU'erne” insisterede – ligesom den lille dreng i “Kejserens nye klæder” – at sige tingene som de er: Med Bendtsen som formand får K ingen fremgang.

Ræsonnementet er jo klart for alle:
Bendtsen stoppede “værtshus-slagsmålet” i sin tid og har ført K til regeringsbænkene. Han er derfor sikret en hædersplads i partiets historie som redningsmanden, der fik rettet op på partiet og fik K i regering. Men nu er tiderne altså anderledes, fordi K's ambitioner bør være større og partiet har de personer på hånden, som kan føre partiet til ny storhed.

Pludselig blev der i går sat spotlight på mandens begrænsninger, og debatten om Bendtsen vil ikke dø. I fysik ville man tale om en 'irreversibel proces'. There is no way back!

På TV2 i går kunne man se en dybt rystet konservativ partiformand i en meget uvant defensiv situation, der tydeligvis pinte ham og hvor han nærmest klynkende overfor journalistkorpset på Christiansborg insisterede på, at der altså var tale om et 'mediestunt' fra KU'ernes' side, og at den kritiske borgmester var et 'hår i suppen'. Han forsøgte at være nonchalant, men det lykkedes slet ikke.

Der er flere hår i suppen, forstår man på Berlingske Tidende i dag, men de øvrige K- borgmestre m.v. ønsker ikke at lægge navn til kritikken. Det forhold gør så ikke de konservative ledelsesproblemer på langt sigt mindre. De bliver sådan set bare fejet ind under gulvtæppet.

'Brandslukning' kaldte Jyllands-Postens reportere rammende de konservatives manøvrer i går på Christiansborg. Begge kronprinsesserne gjorde deres bedste for at udtrykke deres harmdirrende indignation så klart og så hurtigt som muligt. Formentlig dybtfølt og i en fælles pressemeddelelse, så der blev lukket mest muligt ned for spekulationer. Det ændrer bare ikke på, at kritikerne i det konservative parti har ret i deres analyse. Det havde de går, det har de i dag og om to år medmindre, at Bendt Bendtsen indser sine helt tydelige begrænsninger og går af.

Bendtsen holder pladsen varm for to kandidater, der hver især eller sammen ville kunne gøre det betydeligt bedre end han. Det viste TV2 og Megafons meningsmåling jo også. Hvor mange partiledere på Christiansborg kan som Bendt Bendtsen kun mønstre en opbakning på kun 48 pct. som partiformand blandt sine egne vælgere? Svar: Ingen. Anders Fogh?? 90 pct. Mindst. Pia Kjærsgaard?. Tæt på 100 pct. Villy Søvndal? 80-90 pct. Selv Marianne Jelved må have højere tal, der i alle tilfælde er tættere på 100 end 50 pct.

Målingen viste i øvrigt, at hele 24 procent af de konservative vælgere foretrækker Lene Espersen som formand, mens 20 procent af de konservative vælgere ønsker Connie Hedegaard på posten. Det er da et kæmpeproblem, at over halvdelen af de konservative vælgere fravælger deres partiformand. Hvorfor TV2s journalister ikke kan læse deres egne meningsmålinger er mig uforståeligt.

K's spindoktorer kan fjerne debatten om Bendtsens afgang fra avisforsiderne for en tid. I korridorerne og mand og mand imellem vil snakken gå, indtil Bendtsen selv indser, at hans tid er ved at rinde ud.

Nogle spørger: Hvorfor nu? Bør K ikke vente til efter et valg? Omvendt kunne man spørge, hvorfor ikke nu? I god tid før valget. Ingen '“ og slet ikke nu '“ tror på at de konservative får fremgang ved næste valg. Respekten for Bendtsen hos vælgerne har længe været lille. Nu er den der ikke engang hos mange konservative. Og den manglende respekt for Bendtsens lederskab og person er efter min vurdering, langt mere udbredt end man overhovedet forestiller sig. Respekten mindskes dag for dag.

Opdateret torsdag kl 13.21

Politiet vil forelægge korruptionssagen om den mistænkte V-politiker fra Københavns Borgerrepræsentation for statsadvokaten, skriver flere medier onsdag eftermiddag.

Ifølge Jarls Blogs oplysninger, så har politiet opgivet at rejse en sag, men da NCC-sagen er så politisk inficeret har de vagtsomme og begavede mennesker hos politiet taget det kloge skridt, der gør, at de ikke bagefter risikerer at udsætte sig selv for kritik.

Sager af denne slags kan påklages til statsadvokaten, og det sker rutinemæssigt i sager i de sjældne tilfælde at de omhandler en korruptionsanklage, som i NCC-sagen. Derfor har politiet selv videresendt sagen til statsadvokat Karsten Hjort, sådan at man ikke står alene med ansvaret, når den '“ efter alle juridiske vurderinger – bliver lukket ned, uden at nogen bliver tiltalt.

At sagen har politiske over og undertoner står klart for enhver. Ekstra Bladet afslører i dag, at overborgmester Ritt Bjerregaard i august måned'“ i en helt anden sag – har bestilt et juridisk notat på skatteydernes regning (pris 35.000 kr.) hos advokatfirmaet DLA Nordic, der skulle vurdere, om der var mulighed for at rejse en sag over den pågældende V-politiker '“ 'Ritt-kritiker nr.1' for injurier. V-politikerne havde nemlig i skrift og i tale anklaget hende for magtfordrejning og ulovligheder i forbindelse med det meget omtalte billige boligbyggeri, hvor lejere '“ jfr. Ritts valgløfte – kun skal betale 5000 kr. i leje om måneden pr. lejemål. Notatet viste imidlertid, at Ritt ikke kunne vinde en sådan injuriesag.

Ritt Bjerregaard vil derfor ikke være ked af det, hvis denne politiker ikke længere får lov til at genere hendes arbejde på rådhuset. Nu får offentligheden lov at vente lidt længere tid, men det ændrer efter alt at dømme intet på udfaldet: at der ikke bliver en sag ud af al balladen.

—
Statsadvokat Karsten Hjorth oplyser, at han tidligst er færdig med at vurdere NCC-sagen engang i næste uge.

'Endelig', tænkte jeg, da jeg læste på Berlingskes hjemmeside, at den konservative borgmester i Allerød, Eva Nejstgaard, og KU-formanden Kasper Hülsen sagde det, som mange længe har tænkt:

At Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen slet ikke er den rette mand som leder af Det Konservative Folkeparti, hvis partiet skal have fremgang.

Berlingske skriver i dag :

For første gang i Bendt Bendtsens otte år lange karriere som formand for Det Konservative Folkeparti, siger ledende partifæller åbent, at Bendtsen ikke er den bedste til at sikre de Konservative øget opbakning fra vælgerne.

– Bendt Bendtsen har gjort det udmærket med at skabe ro i baglandet, men vi skal videre, og derfor er vi nok nødt til at tage den her diskussion, « siger Allerøds konservative borgmester, Eva Nejstgaard.

Konservativ Ungdom holder i weekenden landsråd og vil i den forbindelse lade de delegerede stemme om, hvorvidt justitsminister Lene Espersen eller miljøminister Connie Hedegaard er den bedste afløser for Bendtsen. Ifølge KU-formand Kasper Hülsen ville begge være bedre til at skabe fremgang.

I den analyse er jeg enig, og der tror jeg nok, jeg ville pege på Lene. Men både Connie og Lene er knaldhamrende dygtige, « lyder Eva Nejstgaards kommentar til KUernes initiativ.

Eva Nejstgaard er i øvrigt ikke den eneste K-borgmester, som mener, at det er på tide med et skifte på lederposten. Det er et udbredt synspunkt hos flere af de konservative borgmestre og formentlig også hos konservative vælgere og tillidsfolk.

Hvorfor?

Bendtsen er ingen billetsælger, og han giver på ingen måde indtryk af, at være en leder båret af hverken intellekt, karisma eller retorisk vid. Bendtsen er placeret i et teknisk kompliceret erhvervsministerium, og her udstilles hans beherskede uddannelsesmæssige baggrund og faglige færdigheder, så han fremstår lidt latterlig. Havde han siddet i et mere rent holdningsministerium som fx kultur, undervisnings eller justitsministeriet havde han haft det lettere med at få respekt. Bendtsens stærke sider '“ det jævne, folkelige og umiddelbare '“ trænger nemlig i baggrunden, når manden belærer den del af befolkningen, som faktisk interesserer sig for globaliseringen for dens konsekvenser og udfordringer. Den anden del, som han faktisk kommunikerer fint med, er bedøvende ligeglade med globaliseringen.

Der er og har aldrig været nogen større respekt for Bendt Bendtsen som politisk leder. Indflydelsen ligger det også tungt med. Tydeligst når man ser på de konservative krav om skattelettelser, som ikke bliver til noget.

Alle kan se Bendtsens begrænsninger som politiker, men ingen konservative tør sige det offentligt. Før nu.

De konservative ministre har åbenbart også svært ved at få øje på Bendtsens kvaliteter som toppolitiker:

Berlingske har bl.a. spurgt kulturminister Brian Mikkelsen:

Er Bendt Bendtsen den bedste billetsælger i Det Konservative Folkeparti?

– Den bedste billetsælger er en kombination af mange ting. Det er både at være en god leder, at kunne kommunikere budskabet og at kunne stå for nogen vanskelige sager. Det er jo alt andet lige en vanskeligere position, han har som erhvervsminister at skulle sælge dankort og administrative forenklinger og alt muligt andet i forhold til at tale rene linjer på mange andre områder, siger Brian Mikkelsen.

Det er altsammen rigtigt, men man kan undre sig over, hvorfor Mikkelsen ikke bare svarer “ja” på spørgsmålet. Måske fordi, at Mikkelsen har indset det samme, som alle os andre mht Bendtsens “billetsælger-evner”.

Hvor længe holder Bendtsen så?

Han kan sove roligt i hvert fald for en tid. Hverken Connie Hedegaard eller Lene Espersen har interesse i at starte et slagsmål om lederposten, mens partiet er regering. De risikerer selv hård intern kritik og modstand, hvis de pønser på det. Konservative tillidsfolk ønsker mindst af alt ballade ligesom i 1990'erne. Ydermere er det stærkt tvivlsomt, om begge de to kvinder er interesseret i at overtage ledelsen af partiet lige her og nu.

En Lene Espersen stod ikke i forreste række, da der var ballade sidst. Hvordan det end går med leder-ambitionerne har hun for øje, at der også skal være plads til hende efter et formandsvalg. Bla. derfor har hun kastet sig ud i et langt forsvar af Bendtsen til Ritzau onsdag formiddag, så hun fremstår mere katolsk end paven.

Det har hidtil heller ikke været Connie Hedegaards stil at kaste sig ud i interne slagsmål. Derfor kan man meget vel forestille sig, at den dag, hvor Bendtsen går af, har man internt handlet ledelsesposterne af. Mit bud er, at Connie Hedegaard bliver formand, mens Lene Espersen '“ hvis hun er ligeså loyal, som hun har været i sin ministertid '“ bliver tilgodeset på en eller anden måde. En ny leder har også brug for Lene Espersen.

Centralt i spillet står Brian Mikkelsen. Det er hans stemme, der bliver afgørende for, hvem af de damer, som bliver partileder.

Bendtsen og det konservative folkeparti kan gøre sig selv den tjeneste at sørge for, at der bliver skabt ro i partiet i forbindelse med et lederskifte. Fx kunne han annoncere sin afgang nu, så en ny leder kan stå i spidsen for partiet inden næste valg.

Måske skulle de konservative tage ved lære af socialdemokraterne og SF, som lod medlemmerne afgøre sagen ved en urafstemning. Det vil styrke en kommende leders mandat og skærme vedkommende for interne angreb. Forløber processen på en god måde, som man så det med formandsvalget mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen, så kan de konservative faktisk gå styrket ud af en 'formandskamp'. Det ville i givet fald være første gang i det konservative folkepartis historie, at det skete.