Vælgerne '“ og især svingvælgerne '“ læser altså ikke politikernes hjemmesider og weblogs, før de render hen og sætter deres kryds i stemmeboksen. Derfor afgør politikernes optræden på Internettet på ingen afgørende måde om, hvorvidt det bliver Anders Fogh eller Helle Thorning-Schmidt, der bliver statsminister.
I sidste uge skrev avisen Computerworld en interessant artikel med overskriften ' Næste folketingsvalg afgøres på nettet'.
Avisen havde talt med en række eksperter, som alle peger på, 'at nettet inden for de næste år bliver afgørende for at vinde valgene til folketinget.'
Kommentator og journalist Niels Krause-Kjær siger bl.a. til Computerworld:
'Om ganske få år kan man glemme alt om at blive valgt, hvis ikke man er tilstede ude på nettet.'
Gid det var så vel. Hjemmesider er et glimrende “visitkort” for kandidater, men det altafgørende i mange år frem bliver nu stadigvæk omtalen i de redigerede TV-nyhedsprogrammer og aviserne, som også findes på nettet.
Men som tiden går, bliver flere og flere vælgere vant til at tjekke kandidaternes hjemmesider ud, og hvis ikke kandidaterne fremstår moderne og klare i deres budskaber og fremtoning, så er de i fare for at blive valgt fra. Jeg tvivler meget stærkt på, at 'nettet' – her forstået som hjemmesider og blogs – bliver så afgørende. Det er immervæk kun en brøkdel, der har tid til at læse og sætte sig ind i, hvad de handler om.
Nyheder bliver i stigende grad læst/set på nettet. Spørgsmålet er, om det også er på nettet '“ når vi netop ser bort fra mediernes nyhedssites – at vælgerne rent faktisk møder politikerne og deres budskaber.
Det er endnu mere interessant, om de såkaldte 'svingvælgere ' lader sig påvirke af nettet. Gruppen bliver ofte groft defineret som “det lyserøde segment”, der enten stemmer på Venstre/DF eller S og i øvrigt er notorisk uinteresserede i politik. Hvorfor skulle denne vælgergruppe pludselig lade sig påvirke af, hvad den falder over af politiske hjemmesider og blogs på nettet?
Undersøgelser har vist, at vælgergruppen er lavt uddannet. Den læser kun få aviser og går mere op i kæledyrenes almindelige velbefindende, end om der nu er sprunget endnu en bombe i Bagdad. Formentlig har vælgergruppen aldrig opdaget eller gået op i, om de har fået indkodet DR2 på deres TV eller P1 på deres radio.
Denne '“ ret så interessante gruppe af vælgere '“ har de seneste 4-5 valg afgjort, hvem der skal være statsminister i Danmark, og det er helt klart TV, der er deres foretrukne informationskanal. Det er nok bl.a. derfor, at Statsministeren har et TV-transmitteret pressemøde frem for en weblog, når han skal forklare befolkningen om sine beslutninger.
Vælgergruppen '“ som Mogens Lykketoft engang betegnede som 'Taxa- og Bodegadanmark' er muligvis på nettet, men det er ikke for at se, hvad Villy Søvndal mener om FNs klimapanels seneste rapport. Derfor mener jeg, at en forestilling om, at 'nettet' “afgør” de kommende folketingsvalg er decideret forkert.
Ikke desto mindre gav Niels Krause-Kjær i Computerworld Helle Thorning-Schmidt dette sikkert velmente råd om,hvad hun bør foretage sig, hvis hun skal gøre sig håb om at slå Anders Fogh Rasmussen:
– Hun skal ud på nettet. Og hun skal være aktiv derude. Det kan være farligt og det kan gå galt, men jeg tror ikke, at hun har noget valg.
Gu’ har hun så! Hvad skulle der i øvrigt 'gå galt på nettet', ja det aner jeg ikke. Hvordan skal hun være aktiv? Netannoncer? Det er jo opfundet forlængst, og det er da utvivlsomt tænkt ind i en valgkampagne. Blogs? Det tror jeg ikke på, vinder noget folketingsvalg. Men måske er fundraising via nettet en idé for S. De er håbløst bagud mht. fundraising i sammenligning med Venstre.
Krause-Kjærs konklusion er i det store hele forkert. Thorning skal tværtimod fortsætte den strategi, som hun engang har lagt med at bruge mest tid på at møde mennesker live. Det er sjovt nok også den strategi, som 'AFR' '“ altså den rigtige statsminister – følger. Internettet er KUN et supplement. Det afgør intet. Hvad der skulle være farligt ved nettet, som Krause antyder, synes jeg er svært at få øje på. Det skulle da næsten kun være, hvis hun (for)brugte al sin tid på nettet frem for at møde vælgerne. Hun kan altid få en eller anden partifunktionær til at passe hendes valgkontor i 'Second life' eller 'Myspace'
Strategerne hos Socialdemokraterne og Venstre ved efter alt at dømme betydeligt mere om valgkampe end Niels Krause-Kjær. Det var da vist godt, at hans sommerferie-projekt med at lave EU-valgkampagne for de konservative i 1994 ikke blev til noget.
9 kommentarer til “Nettet afgør næppe næste folketingsvalg”
Enig. Nettets betydning for valgkampen er nok nærmere som hjælp til at organisere græsrødderne.
Helle Thorning-Schmidt bruger i hvert fald ikke sin tid i Folketingssalen, hvor hun vel har talt en fire, fem gange på mere end to år. Er det slet ikke vigtigt, at hun præsenterer sig selv og sin politik der?
Selvom seertallene ikke er specielt høje, er der da mange gange flere, der kigger med en eftermiddag på DR2, end der måtte komme for at se hende et eller andet sted i provinsen. Måske skulle strategien altså være at debattere lidt i Folketingssalen engang imellem, hvilket i øvrigt burde være en selvfølgelighed for en hvilken som helst politiker, specielt da for en partiformand for landets næststørste parti. Er hun måske bange for at blotte sine faglige svagheder?
Apropos Second Life så minder al den mediefokus der er på politiske blogs i øjeblikket en smule om den mediefokus der er på Second Life: vildt overdrevet.
Hvis man skal tro aviserne, og det skal man jo, så er Second Life noget helt fantastisk, noget alle moderne mennesker skal sætte sig ind i. Ja, og fremadsynede firmaer, for pokker da, de kan ikke undvære en tilstedeværelse i Second Life. Så ryger de af toget til fremtiden. Men Second Life har i realiteteten kun få aktive brugere. Og hvad er det så lige der er mest værd? At være til stede i Second Life eller at få sin tilstedeværelse i Second Life omtalt i denne første verdens medier? Det er det sidste.
Noget lignende kan siges om den politiske blogosfære. Hvor mange er vi lige som følger med herinde? Relativt set ikke mange. Uriasposten har pt. 1700 læsere (i følge chart.dk), og deres holdninger og sympatier er forholdsvis veldefinerede. Derfor er det også en smule grotesk at politiske bloggere spås en fantastisk fremtid. For helt ærligt. Det giver sgu’ ikke megen street credit at vide hvad der sker i blogosfæren. Ligesom jeg selv græmmes når andre mennesker i fuld offentlighed diskuterer deres oplevelser i World of War Craft. At de ikke skammer sig over at henslæbe deres liv foran skærmen!
Alt det her net-halløj er hypet, og i sidste ende appelerer det mest til nørder. Mig selv inkluderet. Men flertallet af verden og vælgerne er ikke nørder. Og de gider ikke sidde foran en computer hele tiden. De vil leve deres liv og nyde deres familier. Og for at sige det lige ud, så tager det lidt tid og koster lidt anstrængelser hvis man skal følge med i de politiske debatter, særligt hvis man vil have bloggernes små spidsfindigheder med.
—
I øvrigt er det lige før jeg vil sige at jeg interesserer mig mere for mit kæledyrs velbefindende end for de sidste nye dødstal fra Bagdad. (Jeg har godt nok ikke noget kæledyr, men det bliver det jo ikke bedre af.)
Grotesk, javel, men den menneskelige hjerne er nu engang sådan indrettet at tal alene ikke siger os meget, mens et forsømt og lidende dyr får os til at reagere med de aller stærkeste følelser når vi har det foran os. Særligt hvis det er et pattedyr hvis øjne vi syntes ligner menneskers. En sæl for eksempel.
Derfor var vi også mange som følte ubehag ved at se Saddam blive hængt, uden at være i stand til at fremkalde tilsvarende føleleser på vegne af hans ofre. Fordi vi kun kender til dem på et intellektuelt plan. Og det fremkalder altså ikke de store følelser.
Det er et spørgsmål om hvad hjernen er i stand til at behandle og hvordan.
—
Hvad angår Helle Thornings optræden i Folketingssalen, så er det da det mest ligegyldige sted en politiker kan stille sig op. Ingen gider se debatterne på DR2. Når nyhedsudsendelserne transmitterer er det altid ultrakort. Og i øvrigt flytter debatterne i Folketingssalen ingen ting. Den reelle politik aftales i partiernes grupper og i udvalgene. Og mellem venner. Talerstolen er en museumsgenstand som har sin primære funktion når den en gang om året vises frem til nydanskere i forbindelse med statsborgerskabsdagen, eller hvad den nu hedder.
Hej Jarl (og alle andre),
endnu en gang tak for et spændende indlæg, der rejser et par interessante spørgsmål.
Som du selv og Rasmus pointerer, så er det ikke swing-votes, der i første omgang kapres ved at blogge, have en fancy hjemmeside, eller ved at kandidaterne er at finde på myspace, facebook eller Second Life (sidstnævnte er i øvrigt det mest overvurderede og hypede, jeg umiddelbart kan komme på).
Men nettet er ufattelig vigtigt som led i den medielobbyisme, man kan føre som parti. Det interne medlemsblad eller nyhedsbrev, der når ud til en i antal dalende mængde mennesker (i takt med den nedadgående del af befolkningen, der er medlem af et parti), er på vej ud, og i stedet anvendes hjemmesiden som den primære kommunikationskilde. Indirekte! Til medierne, ikke til vælgerne. Hjemmesider, blogs og profiler på diverse social-networking-sites bliver sjældent læst af mange lyserøde vælgere, men journalister som du selv er altid på jagt efter den gode historie. Derfor internettet som medie for partiet, der søger at lave lobby-arbejde til et eksternt medie.
Som Rasmus nævner tror jeg dog også at græsrødder i stigende grad vil finde sig organiseret på nettet. Større niche-blogs bliver til meningsdannere, Ungeren organiserer demoer annonceret på deres hjemmeside, og ethvert parti og ungdomsparti med respekt for sig selv er organiseret med et eller flere intranet(-s).
Dog skal der ikke herske nogen tvivl om, at fænomenet, som det kendes fra bl.a. USA, ikke eksisterer i nær det samme omfang herhjemme. Min favorit-kandidat, Barack Obama, opfordrer på sin hjemmeside, http://www.barackobama.com, sine støtter til at organisere sig, blogge om ‘deres kampagne-oplevelse’, og ikke mindst sende flere penge til hans kampagne. Sidstnævnte resulterede i globale chokbølger, da Obama gennem sin massive goodwill-kampagne (“We don’t care about how much money we get – we care about how many people donate and get involved”) rent faktisk havde samlet næsten lige så mange penge ind som sin partifælle, Hillary Clinton.
Nu er USA også et lidt særpræget tilfælde, da valgdeltagelsen er så lav – valget i 2005 (eller for den sags skyld i 2001) blev godt nok ikke afgjort på nettet, men det blev måske ikke engang afgjort i TV? Vælgerne havde – tror jeg – truffet deres beslutning længe inden de respektive valg, og 3 ugers kampagne rykker ikke meget i nogen retninger.
Som ungdomspolitiker og kommunikationsansvarlig kan jeg på robust grundlag sige er der ingen tvivl om, at ungdomspartier bruger internettet meget. Enormt meget, faktisk. I Radikal Ungdom opererer vi i øjeblikket med både hjemmeside, blogs til alle ordførere, intranet, samt profiler på flere sociale netværk (arto.dk, facebook.com). Det er vores outreach til nuværende og potentielle medlemmer. Vi skyder snart en undersøgelse i gang, hvor vi bl.a. hører egne medlemmer om deres indtryk af hjemmesiden, og jeg er meget spændt på, hvad undersøgelsen kommer til at få af resultat.
Den politiske debat trives for vores (og hermed mener jeg ungdomspartier under et) vedkommende bedre på nettet end ved en normal paneldebat, da vi bl.a. tillader medlemmer eller interesserede at diskutere åbent på debatfora, og vi henvender os direkte til læserne ved brug af kampagner. Måske fordi de etablerede medier sjældent følger op på vore historier, og fordi vi henvender os til en gruppe, der færdes nemmere på internettet som medie end på fx nyhedsudsendelser eller aviser.
Om vi her er de toneangivende og således vil ‘smitte af’ på vore respektive moderpartier, eller om vi blot henvender os til komplet forskellige segmenter (eller nærmest generationer!) efterlader jeg fortsat uvist. Men i takt med fragmenteringen af nyhedsbilledet, nedrustningen af Christiansborg-redaktioner på landets medier, og på sigt et manglende samlende offentligt mediebillede forudser jeg at vælgerne vil søge til de politiske primærkilder; og disse vil være at finde på partiernes hjemmesider, med alt hvad det indebærer af teknologi!
Mvh Jacob Packert,
(som i øvrigt synes at Helle Thorning bør være aktiv med nogle konkrete politiske visioner før hun bevæger sig online og er aktiv på nettet.)
Tak til alle for indlæg.
@JanChris
En talemåde på “Borgen” lyder sådan: Du kan sagtens bevare en hemmelighed ved at fortælle om den fra folketingets talerstol 😉
Læren fra FV2001 er, at det ikke er på Christiansborg at valget bliver vundet. Det gælder om at komme ud og møde vælgerne. Det er bl.a. derfor Fogh render land og rige rundt og fortæller om sin velfærdsreform. Thorning er også meget på landevejene. Det er klogt af dem begge to.
Hvorfor skulle Thorning gå på folketingets talestol? Hun risikerer bare at lade sig fedte ind i diskusioner om EUs jordbærdirektiv m.v. Ikke ligefrem spørgsmål som en “statsmand in spe” bør ligge og rode med. Hverken Fogh eller Uffe havde som oppositionsledere for vane at gå på talerstolen i tide og utide. Det har man ordførere til.
Andreas@
Meget enig i dine betragtninger. Det virkelige liv foregår altså ikke på nettet. Så sluk nu for PC’en!
@Jacob
Tak for dit indlæg, som er både klogt og indsigtsfuldt. Det vil jeg læse mange gange!
Jeg tror dog, at du overvurderer vælgernes trang til at søge til de “politiske primærkilder”. Det er kun en brøkdel “eliten” og så netnørder, der vil det.
Andreas, det er rigtigt, at folketingsdebatterne ikke får politikerne til at ændre holdning, men nu er det vel også sjældent, det sker i det hele taget.
Du skriver, at ingen gider se debatterne på DR2. Har du tal, der kan dokumentere det? Jeg påstår ikke, at der sidder hundredetusinder af danskere foran tv-skærmene, men der er stadig mange, mange flere, end hvis Helle Thorning-Schmidt tager på plejehjemsbesøg i Nakskov eller hvilke ligegyldigheder, hun ellers måtte finde på.
I øvrigt er det simpelthen ikke rigtigt, at TV-Avisen og TV2-Nyhederne ikke dækker folketingsdebatterne. Man ser ofte, f.eks. i går, relativ lange indslag fra Folketinget. Måske er det fordi, du ikke ser nyheder ret tit, og så ligger hunden jo begravet et helt andet sted…
Jarl, du spørger, hvorfor Thorning-Schmidt skulle gå på talerstolen? For at lære at debattere med en stor forsamling og kunne besvare kritiske, uventede og komplicerede spørgsmål. Er det ikke relevant for en kommende statsminister at besidde de evner? Kan man bare dumpe ned fra himlen og blive statsminister?
Sammenligningen med Anders Fogh holder jo ikke vand. Allerede før han blev statsminister, havde han jo deltaget i hundredevis af folketingsdebatter og besvaret et tilsvarende antal kritiske spørgsmål.
Jeg synes, det er lidt bekymrende, at politisk interesserede- og vidende personer her på bloggen er flintrende ligeglade med, om en potentiel statsminister kan begå sig i en folketingsdebat, men nu om dage er det åbenbart nok at smile til tv-kameraerne og sige det, man tror folk gerne vil høre.
JanChris@
Lige til den sidste bemærkning. Mon ikke der er andre mere væsentligere ting at bekymre sig om? Jeg tror det.
Du har da helt ret i, at Thorning retorisk ikke er på niveau med Fogh. Det ved enhver. Men hvad synes du, Socialdemokraterne skulle gøre da? Udstille dette misforhold ved at følge din opfordring? Det kan du da ikke i alvor forlange?
Jo, Gu’ kan man dumpe ned fra himmelen og blive statsminister. Hvis vælgerne altså ønsker det. Er det fair eller rimeligt. Næppe. Men siden hvornår har det været et kriterium i politik?
JanChris:
OK. For retfærdighedens skyld skal jeg gerne indrømme at jeg lod mig rive lidt med i min tidligere kommentar.
Jeg ved ikke hvor mange der ser folketingsdebatter på DR2, men det er næppe mange. Det må du indrømme. Alene på grund af tidspunktet.
Hvad angår nyhedsudsendelser er din mistanke ikke helt forkert.
Ret skal være ret 🙂
Jeg vil dog indevende at når en politiker besøger et plejehjem så dækker medierne jo faktisk også det – ligesom de altså tilsyneladende dækker debatterne i Folketinget. Særligt de lokale medier vil være interesserede når en af landets store kendisser kommer til byen.
I de lokale medier fortæller man gode hitorier om døgnets begivenheder. Og sådan noget er god presse for politikere. Her kan de fremstå som de vil, og i de lokale medier kan de fange vælgerne i hyggestunden sammen med kaffen og lige før kryds-og-tværs’en. Det er en positiv sammenhæng hvor talerstolen i Folketinget er kedeligt mundhuggeri.
Gallup lavede en undersøgelse umiddelbart efter sidste valg, der gav et spændende billed af, hvordan danskerne havde brugt de politiske partiers hjemmesider. Op imod 100.000 vælgere havde brugt Venstres hjemmeside til at finde ud af, om de skulle stemme på partiet. Samtidig vil jeg ikke være så kategorisk – men det gælder jo de fleste forhold 🙂 – i forhold til svingvælgernes brug af nettet. De er vist nok rimelig meget til de nye medier, og knap så meget på Berlingske og TV-Avisen 18.30.
Nu har jeg jo ikke (mere) indflydelse på, hvordan de politiske partier skal gribe næste valg an. Og man skal aldrig putte alle sine æg i en hat (eller radio :-)). Men jeg vil satse på nettet, da det efter min opfattelse vil få større betydning end dagbladsannoncer i næste valg.
Men ellers er det nogle spændende emner, du kaster dig over. Vi snakkes ved…!
Vith