Kategorier

Nettet afgør næppe næste folketingsvalg

Vælgerne '“ og især svingvælgerne '“ læser altså ikke politikernes hjemmesider og weblogs, før de render hen og sætter deres kryds i stemmeboksen. Derfor afgør politikernes optræden på Internettet på ingen afgørende måde om, hvorvidt det bliver Anders Fogh eller Helle Thorning-Schmidt, der bliver statsminister.

I sidste uge skrev avisen Computerworld en interessant artikel med overskriften ' Næste folketingsvalg afgøres på nettet'.

Avisen havde talt med en række eksperter, som alle peger på, 'at nettet inden for de næste år bliver afgørende for at vinde valgene til folketinget.'

Kommentator og journalist Niels Krause-Kjær siger bl.a. til Computerworld:

'Om ganske få år kan man glemme alt om at blive valgt, hvis ikke man er tilstede ude på nettet.'

Gid det var så vel. Hjemmesider er et glimrende “visitkort” for kandidater, men det altafgørende i mange år frem bliver nu stadigvæk omtalen i de redigerede TV-nyhedsprogrammer og aviserne, som også findes på nettet.

Men som tiden går, bliver flere og flere vælgere vant til at tjekke kandidaternes hjemmesider ud, og hvis ikke kandidaterne fremstår moderne og klare i deres budskaber og fremtoning, så er de i fare for at blive valgt fra. Jeg tvivler meget stærkt på, at 'nettet' – her forstået som hjemmesider og blogs – bliver så afgørende. Det er immervæk kun en brøkdel, der har tid til at læse og sætte sig ind i, hvad de handler om.

Nyheder bliver i stigende grad læst/set på nettet. Spørgsmålet er, om det også er på nettet '“ når vi netop ser bort fra mediernes nyhedssites – at vælgerne rent faktisk møder politikerne og deres budskaber.

Det er endnu mere interessant, om de såkaldte 'svingvælgere ' lader sig påvirke af nettet. Gruppen bliver ofte groft defineret som “det lyserøde segment”, der enten stemmer på Venstre/DF eller S og i øvrigt er notorisk uinteresserede i politik. Hvorfor skulle denne vælgergruppe pludselig lade sig påvirke af, hvad den falder over af politiske hjemmesider og blogs på nettet?

Undersøgelser har vist, at vælgergruppen er lavt uddannet. Den læser kun få aviser og går mere op i kæledyrenes almindelige velbefindende, end om der nu er sprunget endnu en bombe i Bagdad. Formentlig har vælgergruppen aldrig opdaget eller gået op i, om de har fået indkodet DR2 på deres TV eller P1 på deres radio.

Denne '“ ret så interessante gruppe af vælgere '“ har de seneste 4-5 valg afgjort, hvem der skal være statsminister i Danmark, og det er helt klart TV, der er deres foretrukne informationskanal. Det er nok bl.a. derfor, at Statsministeren har et TV-transmitteret pressemøde frem for en weblog, når han skal forklare befolkningen om sine beslutninger.

Vælgergruppen '“ som Mogens Lykketoft engang betegnede som 'Taxa- og Bodegadanmark' er muligvis på nettet, men det er ikke for at se, hvad Villy Søvndal mener om FNs klimapanels seneste rapport. Derfor mener jeg, at en forestilling om, at 'nettet' “afgør” de kommende folketingsvalg er decideret forkert.

Ikke desto mindre gav Niels Krause-Kjær i Computerworld Helle Thorning-Schmidt dette sikkert velmente råd om,hvad hun bør foretage sig, hvis hun skal gøre sig håb om at slå Anders Fogh Rasmussen:

– Hun skal ud på nettet. Og hun skal være aktiv derude. Det kan være farligt og det kan gå galt, men jeg tror ikke, at hun har noget valg.

Gu’ har hun så! Hvad skulle der i øvrigt 'gå galt på nettet', ja det aner jeg ikke. Hvordan skal hun være aktiv? Netannoncer? Det er jo opfundet forlængst, og det er da utvivlsomt tænkt ind i en valgkampagne. Blogs? Det tror jeg ikke på, vinder noget folketingsvalg. Men måske er fundraising via nettet en idé for S. De er håbløst bagud mht. fundraising i sammenligning med Venstre.

Krause-Kjærs konklusion er i det store hele forkert. Thorning skal tværtimod fortsætte den strategi, som hun engang har lagt med at bruge mest tid på at møde mennesker live. Det er sjovt nok også den strategi, som 'AFR' '“ altså den rigtige statsminister – følger. Internettet er KUN et supplement. Det afgør intet. Hvad der skulle være farligt ved nettet, som Krause antyder, synes jeg er svært at få øje på. Det skulle da næsten kun være, hvis hun (for)brugte al sin tid på nettet frem for at møde vælgerne. Hun kan altid få en eller anden partifunktionær til at passe hendes valgkontor i 'Second life' eller 'Myspace'

Strategerne hos Socialdemokraterne og Venstre ved efter alt at dømme betydeligt mere om valgkampe end Niels Krause-Kjær. Det var da vist godt, at hans sommerferie-projekt med at lave EU-valgkampagne for de konservative i 1994 ikke blev til noget.

Kategorier

Pausestillingen mellem Niels Krause-Kjær '“ Carsten Mai: 1-1

DR-sporten er på vej til at blive nedlagt. Liberale jubler. Socialdemokrater ( i dette enkeltstående tilfælde bør efter manges mening også henregnes undertegnede) begræder situationen. Anyway, så har det fået den umiddelbare konsekvens, at DR-sportens ansatte er gået i strejke. Derfor springer Jarls Blog hjertens gerne til for at levere pausestillingen i en ret så interessant tvekamp mellem to spindoktorer. I det blå ringhjørne: Carsten Mai fra Konsulenthuset Gunbak og i det røde: Niels Krause-Kjær '“ journalistisk altmuligmand og igennem 11 måneder officiel spindoktor for Per Stig Møller under den konservative “borgerkrig” sidst i 90’erne. Flere mener i øvrigt, at forbindelserne mellem den tidligere KU-formandskandidat Niels Krause-Kjær og den konservative top fortsat er intakte, imens Krause giver den i rollen som “fri og uafhængig” kommentator, journalist m.v.

Mandag lagde Krause-Kjær ud i klummen 'Spin-Off' ved at koge lidt mere suppe på historien om konsulenthuset Gunbaks direktør Carsten Mais problemer med at forklare sin egen dobbeltrolle, hvordan han i en kort periode kunne rådgive Post Danmark og CityMail på én gang. Det var en historie, som Berlingske Business-journalisten Jonas Schrøder dækkede i forrige uge.

Krause skriver i sit indlæg 'konsulenter i gråzonen' bl.a.:

..årsagen til denne klumme er at Carsten Mai som administrerende direktør for nylig droppede et fortroligt kundeforhold og kontrakt med virksomheden CityMail til fordel for en mere lukrativ kontrakt med Post Danmark. Det norskejede CityMail indbragte sagen for PR-brancheforeningens bestyrelse, som netop har kritiseret Gunbak PA for uetisk adfærd '“ en advarsel mellem det gule og røde kort.
Det interessante er Carsten Mais reaktion, der i sin frækhed kræver modsigelse. I en klassisk spin-operation, hvor det gælder om at syne proaktivt og aflede opmærksomheden, er han gået offensivt ud med at starte en ny brancheforening med to hovedformål: Oprettelse af et uafhængigt etisk nævn, samt et register for lobbyister. Initiativet blev efterfulgt med et indtrængende erklæring om, at branchens etik ligger ham meget på sinde.

..

Carsten Mai erkender at hans image har fået skrammer i sin karriere, men mener netop at det gør ham kvalificeret til at stå i spidsen for en etisk diskussion i PR og lobbyist-branchen.

Krause-Kjærs indlæg bærer præg af, at han netop ikke mener, at Carsten Mai ligefrem er den rette mand til at stå for oprydningen i PR og lobbybranchen. Krause mener ligefrem, at det svarer til, hvis man indfører flere våben blandt eleverne på amerikanske skoler for at dæmme op for en fremtidig situation, hvor en elev går amok med en pistol som på Virginia Tech. Eller med andre ord: At man lader ræven vogte gæs.

Heri har Krause efter min mening unægteligt en helt klar pointe, men Carsten Mai kom dog kraftigt tilbage i kampen ved at udligne med dette pragtskud i form af et indlæg i Berlingske Tidende i dag under overskriften 'Krauses Karrusel'. Her fremhæver Mai den gamle, men særdeles relevante historie, hvor Krause selv havde store problemer med at forklare sin egen tvivlsomme dobbeltrolle:

'Krause blev ansat på Jyllands-Posten, og mens han burde være kritisk og uafhængig reporter, blev det afsløret, at han tjente flest penge på at skaffe de konservative flest mulige stemmer op til valget til Europa-parlamentet i 1994
Denne alvorlige dobbeltrolle blev afsløret af Jyllandsposten på et tidspunkt, hvor Krause-Kjær underviste på Danmarks journalisthøjskole. Avisens chefredaktør Jørgen Ejbøl tog kraftigt afstand fra sagen.'

Jeg må indrømme Carsten Mai fuld credit for at påpege det helt relevante forhold, at Niels Krause-Kjær '“ der har for vane ustandseligt at føre sig frem som uhildet moralsk overdommer i medierne '“ på ingen måde har noget at lade så mange andre høre. Krause kastede sten, men boede selv i et glashus. Det er altid velgørende, når hykleri (igen) bliver afsløret. Man må spørge sig selv, præcis som Mai gør, om Krause vitterligt er den rette mand til at belære andre om dobbeltroller.

Nu venter jeg på Niels Krause-Kjærs næste træk. Vi er flere, der har hentet både cola og popcorn frem og som imødeser med intens spænding anden halvleg af 'spindoktorernes gladiatorkamp'.

Your move, Krause!

P.s. Just for the record: Jeg var indtil for to år siden ansat som rådgiver i Gunbak PA, men kender hverken Krause-Kjær eller Carsten Mai privat eller i jobmæssig sammenhæng.

Update!

Krause replicerer på Berlingske Business onsdag eftermiddag, der skriver:

Niels Krause Kjær havde kun et skuldertræk til overs for Carsten Mais læserbrev, da Business.dk kontaktede ham for at få en reaktion.

'Carsten Mai forholder sig overhovedet ikke til det indhold, der rent faktisk er i min klumme, nemlig at der er et problem i PR-branchen '“ og at det er vigtigt, at de rigtige og stærke kræfter står i spidsen for at stramme op,' siger Niels Krause Kjær, der ikke vil kommentere Carsten Mais udmelding om, at Krause Kjær selv havde rod i etikken i 1980erne.

'Det må han selv ligge og rode mig. Men jeg må da konstatere, at hans fortid som spindoktor ikke fornægter sig,' lyder det fra Niels Krause Kjær.

Til trods for dette lidt forkølede udfald af Krause-Kjær, så kunne det godt se ud som om, at han herefter trækker sig fra valpladsen. Desværre. For det så ellers til en start ganske lovende ud for underholdningen. Måske Carsten Mai kan replicere på Krause-Kjær. Kom så, Mai!

Læs hele Berlingske Business’ artikel “PR-direktør går til modangreb”

Update Torsdag 11.45.

Krause-Kjær uddyber i sit læserbrev i dag i den berlingske avis sit synspunkt, som Berlingske Bussiness skrev om i går. Dertil indrømmer han også, at han “hjalp en kammerat i en sommerferie” med et kampagneprojekt “som aldrig blev til noget”. JPs redaktion med den daværende redaktør Ejbøl i spidsen, så anderledes på det dengang. Efter sigende er Krause blacklistet til evig tid på Jyllands Postens redaktion, men han er altså fin nok til at undervise på Journalisthøjskolen og lege smagsdommer. Sådan er der jo så meget. Men Krause skal trods alt have, at han blankt indrømmer, at han “nok skulle have ladet være” med at lave det sommerferieprojekt for de Konservative samtidig med jobbet som “kritisk journalist” på JP.

Kategorier

Find pengene, Brian!

Så kom DRs spareplan, og som ventet er det licensbetalernes favoritter på DRs programflade, nemlig sport og underholdning, der bliver sparet væk.

Det er en katastrofe for DR som institution, men det er licensbetalerne, som i kraft af forringede muligheder og færre programtilbud nu betaler for, at en stribe politikere og DR-bureaukrater i skøn forening lod økonomien i prestigebyggeriet i Ørestaden og i DRs drift løbe løbsk.

Der bliver åbenbart ingen TV-transmissioner fra VM i Fodbold i 2010 eller OL i 2008 og 2012 på DR, og reelt set nedlægges kulturinstitutionen DR Sporten efter 60 år. Det er Gunnar Nu Hansens, Niels Niels-Christiansens, Palle Holgersens, Claus Borres, Svend Gehrs m.fl. gamle institution som nu smides på historiens losseplads på grund af uduelige bureaukrater og handlingslammede politikere.

Lad alle os sportselskere håbe, at TV2 i stedet magter at løfte opgaven, når de efter alt at dømme køber rettighederne af fallitboet i Ørestaden. Spørgsmålet er nu i hvor høj grad, at danskerne fremover er pisket til at købe TV2s sportskanal for at få adgang til de mest seværdige sportsbegivenheder.

Peter Møller fra DR sporten har sagt op i protest – 300 andre DR-medarbejdere skal fyres. I aften på Dr Nyhederne kl 18.30 så man en harmdirrende studievært Jeppe Nybroe “grillstege” DR’s generaldirektør Kenneth Plummer med kritiske spørgsmål i studiet. Institutionens prestige er totalt i bund og medarbejderne må med rette føle sig snigløbet af politikerne og ledelsen.

De ansvarlige politikere er naturligvis i gang med at vaske hænder. Prøv at læse, hvad kulturminister Brian Mikkelsen skriver i sin pressemeddelelse:

“Jeg konstaterer imidlertid med tilfredshed, at DR agter at overholde de public service-krav, som er indeholdt i public service-kontrakten – også på sportsområdet”

Jamen så er alt jo godt. Kulturministeren jagter ellers så flittigt mediernes linser for at kunne berette om alle de sportsbegivenheder, som han vil have til Danmark, men intet tyder på, at han vil sikre seerne og lytterne de samme muligheder – som tidligere – for at kunne se dem. For nu skal licensbetalerne betale mere for at se sport på de private kanaler. Licensen slipper ingen for at betale, selvom de nu får mindre for pengene.

DRs direktion havde reelt ikke andet valg end at spare sporten og underholdningen væk. Det kunne jo ikke gå ud over den klassiske musik, DR-nyhederne og hele P1-programfladen. Det skyldes de almindelige public service forpligtelser.

Måske har DR Generaldirektør Kenneth Plummer og Co. decideret spekuleret i at spare netop de programmer væk, hvor det gør mest ondt på seerne. Måske for at fremprovokere et politisk stormløb mod regeringen. Det vil dog ikke lykkes så længe Anders Fogh er statsminister. Han vil hellere dø end bøje sig for folkelig pres.

I stedet bør Helle Thorning-Schmidt og kulturminister Mogens Jensen frem til folketingsvalget aldrig forpasse enhver mulighed for at minde danskerne om, at det netop var VK-regeringens manglende initiativer, der gjorde, at DR Sporten forsvandt, fordi Anders Fogh og Brian Mikkelsen af ideologiske årsager ikke ville lade DR tilflyde flere midler, da institutionen stod i en delvis selvforskyldt, men overordentlig vanskelig situation.

Og skyggekulturminister Mogens Jensen MF (S) er skam gået i gang og siger til TV2 Politik:

“Det er et politisk ansvar, at DR lever op til sine forpligtelser. Det ansvar hviler tungt på kulturminister Brian Mikkelsen. Han må sikre, at DR har de ressourcer, som er nødvendige. Brian Mikkelsen vil gerne være sportens minister, og derfor må han også have en særlig interesse i at sikre en rimelig dækning,”

Jarls Blog er vi enige med Mogens Jensen. DR Sporten hører med til public service forpligtelserne. Derfor vil den ideelle situation være, at finansministeren fandt pengene i stedet til DRs fortsatte drift, men INDEN for budgettet!

Det står tilbage, at Brian Mikkelsen er alt andet end sportens minister. Han er vicevært i Kulturministeriet, og det er blot tom snak at tale om nogen “konservativ indflydelse” i VK-regeringen. Brian Mikkelsen er mere optaget af at fortsætte på taburetten fremfor at varetage de prisgivne sportsinteresserede licensbetaleres interesser!