Måned: april 2007

Medie-efterdønningerne som følge af Politiets rydning af Jagtvej 69 foregår i øjeblikket mest i Dagbladet Politiken, hvor der i en række artikler i søndags blev rejst kritik af politiets indsats under rydningen. Kilderne til artiklerne og den underliggende kritik var såmænd de autonome, der opholdt sig i huset under rydningen. Københavns Politi bad derfor i weekenden statsadvokaten om at gå ind i sagen. Dermed er den blevet sendt til 'hjørnespark', hvor alle parter herefter må afvente statsadvokatens undersøgelse.

I går blev min ringhed '“ i kraft af at være blogger – bedt om at kommentere Politiets spinindsats i sagen til dagbladet Politiken. Før jeg forfalder til almindelig selvfedhed vil jeg gerne dele æren med alle jer andre politiske bloggere, som er med til at give denne del af blogosfæren større og større troværdighed. For jeg er langt fra den eneste blogger, som optræder i de traditionelle medier.

I søndags var det David Troels Garby fra Dansk Politik, som satte noget af dagsordenen i Politiken med en fin historie om omfanget af toppolitikernes optræden i medierne. Imens disse linjer skrives, er det Jacob Mchangama fra Punditokraterne som er med i P1-radioprogrammet 'Kaffeklubben' med sine liberale tanker om samfundet, og mange andre programmer som “P1-Debat”, 'Harddisken' og Lasse Jensens 'Mennesker og Medier' har behandlet blogger-fænomenet og har ladet bloggere af forskellige karakter komme til orde.

Nyhedsavisen og Urban bringer dagligt indlæg fra deres bloggere i deres aviser, men også Jyllandsposten og Berlingske Tidende har tidligere skrevet om blogosfæren. Kim Møller fra Uriasposten lader man gerne kommentere Danmarks Radios dækning og bloggeren Kristian Madsen er politisk kommentator for “Nyhedsministeriet” på TV2 Radio.

Faktum er, at de traditionelle medier i stigende grad tager de mange bloggere alvorligt, og det synes jeg faktisk, at journalisterne skal have credit for.

I Dansk Folkepartis spinmaskinrum har der været travlt i de sidste dage. Især må partiets kreative kræfter have arbejdet på højtryk efter at d ´herrer Søren Krarup, Morten Messerschmidt og Mogens Camre har bidraget kraftigt til at debatten om muslimske kvinders ret til at bære tørklæde er blusset op igen.

Mogens Camre fik endnu engang formuleret nogle ret så kontroversielle udtalelser, som han for én gang skyld måtte trække i land. Han gik nemlig – også efter DF-toppens mening – langt over stregen, da han mente at en politisk modstander '“ Asmaa Abdol-Hamid '“ burde undergå psykiatrisk behandling. På Jarls Blog mener vi principielt, at debat mellem voksne mennesker bør ske i kraft af saglige argumenter. Det er en erkendelse som Camre også er kommet til, da han med lidt hjælp fra Pia Kjærsgaard og Co. trak sine udtalelser tilbage. En rigtig god idé!

På samme måde kunne man vel indvende, at Camre egentlig burde beklage, at han med sine udtalelser inddrog en hel befolkningsgruppe af sindslidende i et angreb på en politisk modstander, der selv efter Pia Kjærsgaards standard var langt under bæltestedet.

Det er derfor lidt påfaldende, at DF som følge af at Kronprinsessens fødsel i går følte sig kaldet til skænke 25.000 kr. til Landsforeningen SIND.

I DFs pressemeddelelse stod bl.a.:

I anledning af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys nedkomst har Dansk Folkeparti valgt at skænke 25.000 kr. til Landsforeningen SIND, som Kronprinsessen er protektor for.

– Vi glæder os over, at Prins Christian nu har fået en lillesøster. Fødslen af den lille prinsesse vil vi markere med donationen til Landsforeningen SIND, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard.

Dansk Folkeparti får dermed med sin pæne donation placeret sig i vælgernes bevidsthed som det mest royale parti i landet. Men på samme tid får man såmænd også lukket evt. en kritik fra SIND eller andre effektivt ned.

For ingen andre partier har doneret penge til velgørende organisationer i anledning af Marys fødsel, hvad der heller ikke er tradition for, at partierne gør. Mary er også protektor for andre foreninger, der altså ikke modtog penge fra DF i denne omgang.

Det er derfor mere end nærliggende at konkludere, at DF har haft et andet motiv – end blot at udtrykke sin helt legitime og spontane glæde over kronprinseparrets familieforøgelse '“ da de bortskænkede 25.000 kr. af medlemmernes kontingenter. For hvorfor gik de rare penge lige netop til de sindslidendes interesseorganisation? Medmindre det alså var lidt kontant kompensation for Camres lidet gennemtænkte udtalelser. Vi ved det ikke, men sådan kunne det godt se ud.

Søren Krarup er en fantastisk mand for dansk politik. Der er ikke nogen som ham, der får vælgerne til at orientere sig om de politiske partier, diverse toneangivende politikere og politiske holdninger i al almindelighed.

Det er muligt, at Svend Auken, Niels Helveg mfl. ser ud som at de er oprørte over Krarups efter min mening alt andet end liberale holdninger til tørklæder på folketingets talerstol og den 'smagfulde' sammenligning af muslimske kvinders hovedbeklædning med det af Holocaust så sørgeligt belastede oprindelige frugtbarhedssymbol, hagekorset.

I hemmelighed tror jeg dog, at politikerne i virkeligheden er begejstrede for, at Krarup med sine udtalelser nu har skabt mulighed for denne voldsomme debat. Svend Auken og Søren Krarup er nu på et tomands roadshow i danske medier til gavn for begge parter. Man kan sige som 'Arne Hvid' fra punkt1-reklamerne 'Det er en ren win-win' situation for politikerne.

På dén måde er Krarup befriende. SF, Socialdemokraternes venstrefløj og de radikale kan pudse deres profil af som de tolerante, og omkring Dansk Folkeparti sker der en samling omkring Pia Kjærgaard fra det betydelige antal mennesker i dette land, der hverken læser Politiken, har taget en humanistisk uddannelse på RUC eller KUA, bor på Indre Østerbro, drikker cafe latté, ser DR2, kører deres børn i børnehave på Christiania-cykel med ladvogn foran, ser franske film i Grand-biografen på mandage og i øvrigt 'skammer sig' over den danske flygtningepolitik.

Ude på byggepladserne, på bodegaerne, på værestederne, i de sociale ghettoer derimod, hvor de små i det danske samfund opholder sig og ryger deres cigaretter, løfter man for en gang skyld hovedet, lytter og ser Krarup '“ godt nok i intellektuel indpakning '“ bekræfte deres almindelige holdninger om, at muslimske indvandrere '“ bør stilles over for valget: at enten integrerer de sig her og nu eller også bør de pakke kufferterne øjeblikkeligt og forsvinde ud af landet.

Jeg synes ikke, at min holdning er repræsenteret i sagen. På den ene side mener jeg, at menneskers påklædning er en helt privat sag. På den anden side bør alle mennesker tage hensyn til de omgivelser, som de befinder sig i. Eksempelvis møder man ikke splitternøgen op til en jobsamtale, selvom man da har friheden til at gøre det. Men man skal nok ikke regne med at få jobbet, for selvom man er nudist af overbevisning, så er der ligesom stadig nogle spilleregler at følge.

Alle bør – efter min mening – tage deres religiøse symboler af, når de opholder sig i det offentlige rum. Men de bestemmer '“ trods alt – i sidste ende helt selv. Et lovkrav er uliberalt, strider mod vores grundlovs ånd og er i øvrigt helt hen i vejret.

I erhvervslivet har man løst problemerne med tørklæder for længst. Der er blevet designet et tørklæde, der passer til en eller anden uniform. Ligesom at politiets kvindelige personale har en nederdel til deres tjenesteuniform. Alle er glade, og der er ingen problemer.

Kan vi i øvrigt tillade os at diskriminere folk med en anderledes religion? Også selvom at religionen '“ i sig selv '“ er intolerant over for andre religioner? Er vores værdier stærkere end de andres? Hvis vi mener det, så bør vi tillade Asmaa Abdol- Hamid og andre provokatører, som debatten af muslimer har fremavlet de sidste år, at gå med tørklæde ligeså meget de vil. Også på folketingets talerstol, selvom at det i vores kultur er en uskik at blande religion og politik sammen.

Dagbladet Politiken glimrer faktisk i dag med et ganske afslørende interview, der fint udstiller Enhedslistens samkvem med de fundamentalistiske muslimer i det danske samfund. Jeg plejer ikke at fremhæve SF'ere, men kipper gerne med flaget for en venstrefløjspolitiker, der for længst har gennemskuet Asmaa Abdol- Hamid:

Politiken skriver:

Medlem af byrådet i Odense for SF Karsten Hønge har flere gange kritiseret Asmaa Abdol-Hamid kraftigt.

– Jeg kan ikke se, hvordan hun kan repræsentere venstrefløjen, for hendes religiøse holdninger ligger langt væk fra venstrefløjens venstrefløjens traditionelle værdier. I mine øjne står hun for Indre Mission i en muslimsk udgave med en nærmest victoriansk snerpethed og en voldsom krops- og seksualangst, siger han og fortsætter:

– Det er ikke tørklædet, der er problemet, men de tvetydige holdninger til for eksempel homoseksualitet, ytringsfrihed og udviklingslære, der gemmer sig bag tørklædet.

Videre skriver Politiken:

Selv vil Asmaa Abdol-Hamid ikke svare ja eller nej til, om hun for eksempel går ind for registreret partnerskab.

– Jeg stemmer for det, mit parti mener, siger hun.

Men kan du svare på, om du støtter registreret partnerskab?

– Jeg går ind for den personlige frihed.

Er du for eller imod dødsstraf?

– Jeg ønsker ikke de forhold i Danmark, der for eksempel er i USA og flere lande i Mellemøsten. Den straffelov, vi har i Danmark, er langt hen ad vejen fornuftig.

Men kan du svare ja eller nej til, om du er imod dødsstraf?

– Jeg synes ikke, at verden er så firkantet, at jeg bare kan svare ja eller nej på det spørgsmål. Skal jeg så også svare på, om solen er rød eller gul. Det irriterer mig at få det spørgsmål. Hvorfor stiller du ikke det samme spørgsmål til danske politikere, siger Asmaa Abdol-Hamid.

—

Asmaa, der altså ikke er firkantet og derfor ikke vil trykke mænds hænder hævder at repræsentere og forsvare personlig frihed, tolerance m.v. Det giver i og for sig god mening, at de gamle kommunister i Enhedslisten, der heller ikke var voldsomt tolerante overfor anderledes tænkende nu knytter bånd med muslimske fundamentalister. Nu mangler vi bare at en række kristne fundamentalister melder sig ind i Enhedslisten for dér at fortsætte kampen mod bøsser og registret partnerskab.