Måned: april 2007

Siden politiet fik ryddet Jagtvej 69 har byen måttet stå model til de unge autonomes evindelige pressestunts med besatte skoler mig her og besatte fabrikslokaler mig der. TV2 News, der oftest ikke har andet at lave, rykker også troligt ud hver gang med et kamerahold og en ophidset praktikant som reporter, der formulerer sig helt vildt dårligt. Altså medmindre en eller anden stakkel finder sit halvautomatiske våben frem og myrder 32 mennesker på en skole i USA, der afbryder 'løjerne', hvorefter Poul-Erik Skammelsen på skammeligste vis må bruge sit store talent på at holde snakken i gang hjemme i studiet, mens der ventes på klarhed om tragediens omfang og detaljer. Poul-Erik, helt ærligt hvordan kunne du dog gå til TV2 News og dømme dig selv til ustandselige gentagelser, tomgangssnak og værst: glemsel?

I går gik de unge hærværksmænd så i gang med at besætte endnu et hus. Denne gang var det Stevnsgade Skole på Nørrebro, som Ritt ellers tidligere stillede dem i udsigt. Det blev heldigvis ikke til noget. Skolen blev hærget af graffiti og hærværk. Præcis som det er sket så mange andre steder, hvor de autonome tidligere har demonstreret deres demokratiske sindelag og manglende respekt for andres ejendom ved at brænde folks biler, smadre ruder, ødelægge veje, brænde containere af og smadre lokaler og dyrt inventar på Christianshavns Gymnasium. Også i går passede politiet deres arbejde og fjernede 150 besættere, hvor af de 37 blev anholdt. Desværre uden at de blev hevet i dommervagten.

– Det kan undre, at de ikke passede bedre på bygningen, hvis de virkelig ønskede at blive der. Men de nåede altså både at ødelægge køkken og toilet, inden vi rykkede ind, fortæller den centrale vagtleder hos Københavns Politi til Ritzau.

Gad vide hvad der egentlig foregår inde i hovederne på dem. Det fik jeg et fingerpeg om, da jeg faldt over et læserbrev fra en vis Christine Gade i dagens udgave af Metro Xpress:

Forår i Vestre Fængsel

Så blev det forår, tænkte jeg i lørdags Og det var nok så anden gang i år, at jeg tænkte det, men det tænkte jeg.

Nå ja det giver sgu ikke rigtig mening. Det er nok en litteraturdrop-out ude fra KUA, der har kæmpet sig igennem romanen “Ulysses”. Sproget – en såkaldt “indre monolog” – lyder, som var det skrevet af en James Joyce-wannabe.

Jeg stod tidligt op og spiste morgenmad, og da klokken så var hen ad 13.15, tog jeg bussen fra Amagerbro til Københavns hovedbanegård, hvorfra jeg tog bussen hen til Enghave Plads, hvorfra en masse mennesker skulle afgå klokken 14.

Det er aldrig for sent at spise morgenmad'¦

Vi når til Vestre Fængsel, hvor vi spiller usandsynlig høj musik til fordel for de indsatte, folk kravler op i træerne og danser og hygger i det dejlige vejr.

Jeg gad vide, hvad hun mon ellers har spist ud over 'morgenmad'? Svampe?

Her er det så jeg tænker: Hvordan kan Ritt Bjerregaard nyde sin æbleplantage i forårsvejret, når hun (forhåbentlig) ved, at ekstremt unge mennesker ikke må opleve deres ungdom, blot fordi hun er stædig, og ikke kender til det virkelige liv, hvor det ikke er lutter lagkage at være menneske.

Ja, tag den, Ritt!

Man forstår, at det er et ualmindelige hårdt liv at være autonom, og på Jarls Blog har vi naturligvis den allerstørste sympati med de unge.

For mere munter læsning og indsigt i de autonomes alternative og kreative verdensbillede, så anbefaler jeg Malthe Månebarn Busks hjemmeside 'žForenede Eder'œ

Dagens chokmelding i medie- og politisk interesserede kredse er, at Lisbeth Knudsen overtager chefredaktørstolen på Berlingske Tidende. Det sker på baggrund af, at den hidtidige chefredaktør Niels Lunde søger nye græsgange efter, at han “ikke følte sig motiveret” til igen at stå i spidsen for nye tocifrede millionbesparelser i koncernen. Det udlægger JP som at Lunde “går i protest” mod besparelserne. I al høflighed bør man sige held og lykke til dem begge to, og tillykke til “Fru Knudsen”, som nu er tilbage i den danske medieverdens A-kæde efter nogle måneders tilværelse som blogger sammen med alle os andre. Nu skal hun i gang med at fyre folk. Der skal ske besparelser på 175 millioner over to år, og netto skal der fyres ca. 250, men kun ca. 30 stillinger på selve avisen.

Det store spørgsmål bliver, hvad redaktørskiftet ellers betyder for den københavnske borgerligheds hoforgan Berlingske Tidendes udvikling og fremtid? Lisbeth Knudsen havde i 1970'erne og 1980'erne sin gang på avisen, som en i øvrigt meget respekteret og dygtig politisk journalist. Siden blev hun i starten af 1990'erne chefredaktør på A-pressens hedengange 'Det Fri '“ eller snarere prøveløsladte '“ Aktuelt'. De sidste år var Lisbeth Knudsen – som det er de fleste sikkert bekendt – nyhedsdirektør i Danmarks Radio. Der er ingen, der betvivler Lisbeth Knudsens glimrende kompetencer som erfaren journalist og leder af en stor mediekoncern, så selvfølgelig kan hun udfylde jobbet som chefredaktør. Men hvorfor skal det lige være på Berlingske Tidende?

Man kan sige meget om Niels Lunde, men hans synspunkter var indiskutabelt borgerlige, selvom han efter manges mening leflede lige lovligt meget for regeringen og holdt af at gnubbe skuldre med topministre. Lunde fulgte lidt i de samme fodspor som forgængeren Karsten Madsen lagde, selvom han trods alt ikke fandt på at sende sommerpostkort til statsministeren '“ som Madsen gjorde – med ordlyden, at han var 'regeringens defensor'. Lunde er trods alt mere begavet end som så. Til gengæld var Lunde ikke vild med journalister, der udstillede VK-regeringens manglende borgerlige profil. (Mit bud er, at Lunde nu bruger sin nyvundne frihed til at sætte sig ned og skrive en god politisk thriller, som han har gjort før)

Lisbeth Knudsen er ikke liberal-borgerlig af overbevisning. Det er centrum-venstre og efter alt at dømme socialdemokraterne, der står hendes hjerte nærmest. Der er ikke mange chefredaktørstole ledige i Danmark '“ og slet ikke på aviser med centrum-venstre synspunkter. Hvorfor er hun så blevet ansat på en borgerlig avis? Her er mit bud:

Berlingske Tidendes ejere med den britiske mediemogul David Montgomery i spidsen har stillet nogle meget høje indtjeningskrav. For at nå dem, har fokusgrupper sikkert vist, at avisen i stedet må appellere mere til det store midterfelt af aviskøbere. Det er alle de avislæsere, der stemmer på Socialdemokratiet, de radikale og såkaldte venstrefløjskonservative. For ikke at genere abonnenter med midtersynspunkter, så har man sat Lisbeth Knudsen ind som en garant, da hun netop ikke forbindes med højreorientering eller borgerlighed. Og hvor skal borgerlige københavnske avislæsere i øvrigt ellers gå hen? Jyllands-Posten har lukket deres ( i øvrigt katastrofalt ringe JP-København tillæg) og deres redaktionelle dækning ligner i øvrigt på mange måder både Berlingske Tidendes og Politikens. Det er formentligt det lukrative 'Connie Hedegaard-segment', som man slås med Politiken om. Her findes alle de veluddannede kulturradikale med god økonomi, som både læser avis og er interessante for annoncørerne. Det handler kort sagt om penge og mindre om holdninger. Berlingskes ejere har måske lavet lidt den samme analyse som Anders Fogh Rasmussen har gjort i politik. Avisens politiske profil skal være midterorienteret, så avisen dermed kan kæmpe med Politiken om læsere med midterholdninger.

Mit bud er dog, at Lisbeth Knudsen generelt vil fastholde Berlingskes profil på store dele af det politiske stof. Det er faktisk lidt af en gratis omgang, for en Niels Lunde magtede jo ikke at give avisen nogen større borgerlig profil. (Hvis man lige undtager oasen 'Groft Sagt').Det er i hvert fald den tidligere Berlingske-journalist Ole Birk Olesens kritik og baggrunden for, at han i løbet af denne måned søsætter sit netavisprojekt, hvor borgerlige journalister skal producere nyheder for borgerlige læsere. Med dagens skifte på Berlingskes redaktionsgang, så har Pilestræde virkelig givet deres tidligere medarbejder et godt rygstød til hans netavis 180 grader. Hvis reaktionerne på Berlingskes website er udtryk for, hvad avisens læsere mener om redaktørskiftet, så er der da nu blevet skabt fornyet interesse for Ole Birks produkt.

Kære læsere af Jarls Blog – tillad mig at bringe et lille reklameindslag:

“Erhvervsbloggen” er foreløbigt (og i al beskedenhed) et lille kompendium af egne artikler med portrætter af en lang række af dansk erhvervslivs absolutte topnavne. Læs om den sky Lars Kann-Rasmussen fra pengemaskinen Velux, tøjmilliardæren Troels Holch Povlsen, Bestseller, Jess Søderbergs for tiden mest sandsynlige efterfølger i chefstolen på Esplanaden Eivind Kolding A.P. Møller-Mærsk, netværkskongen Fritz Schur, Danfoss’ wunderkind Niels B. Christiansen, kongen af Strandvejen, slotssamleren Stig Husted-Andersen, dansk byggeris grand old man Finn Harald Simonsen, Kjartan Langvad fra den intellektuelle ingeniørfamilie bag entreprenørkoncernen Pihl, Aalborgs store søn, erhvervsikonet, developerkongen Thorkild Kristensen, Herman Sallings efterfølger i Dansk Supermarked Gruppen Erling Jensen og naturligvis den største af dem alle: Mærsk Mc-Kinney Møller.
Alle artikler er blevet bragt i det hedengangne ugemagasin “Fokus” i perioden 2006-2007. En enkelt portrætartikel er hidtil ikke blevet bragt, nemlig et portræt af formentlig dansk erhvervslivs mest beskedne topleder, Tom Kähler fra Rockwool.