Statsministeren blev så rystet over Leif Mikkelsens exit fra Venstre i dag, at han måtte rykke i nødbremsen og true med valg, hvis flere fra VKs folketingsgrupper hopper over til Ny Alliance (NA). Lige nu har han 91 VKO mandater bag sig dvs. to mandater at give af. Selvom Anders Fogh Rasmussen ikke har noget flertal i mod sig i dag eller i morgen, så føler han åbenbart, at det nu er tiden til at ryste lidt med sabelen. Det låser situationen, sådan at tingene ikke ryger ud af kontrol. Alle centrale aktører '“ kendte og ukendte – i det politiske spil tvinges dermed til at stoppe op og lige tænke sig lidt om en ekstra gang. Foghs melding sætter uret i stå og han vinder lidt tid. Men hvad nu, hvis vi forestiller os '“ imod min forventning – at MF'ere fra VK render af gårde over hele linjen og han gør alvor af sagen?
En tommelfingerregel i dansk politik siger, at der skal være et flertal, som i realiteten ønsker et valg, før et valg udskrives. Det er ikke nødvendigt, men det plejer faktisk at holde stik.
Hvem ønsker et valg her og nu?
Svar: Ingen!
Ny Alliance – nej! Uanset hvad de går og bilder journalisterne ind, så vil de godt have tid til at bygge partiet op! Alt andet er rent bullshit efter min bedste viden om organisatorisk arbejde. Og det er immervæk en del efter 15 år i Venstre og VU.
K? De er skrækslagne ved tanken om, at måtte levere mandater til NA. Så skal Bendt Bendtsen jo hjem og kede sig på fødegården på Fyn. Det bliver slut med baller hos dronningen og hele tilværelsen som operettehelt. Den ønsker han naturligvis ikke at forlade.
DF? Hvorfor i alverden skulle Pia Kjærsgaard og “Tulle” risikere deres “rene” flertal med VK og al deres indflydelse? No way José!
Sosserne? De er ifølge den seneste måling, hvor NA får 17 mandater med til at afgive mandater til NA. Det er muligt, Helle Thorning-Schmidt spiller cool og siger på TV at Fogh bare kan komme an! Men realiteten er, at hun heller ikke har det store ønske om at møde vælgerne lige nu, hvor SR-alliancen endnu ikke er blevet smedet. Trust me!
Louise Frevert og Morten Messerschmidt? Nej '“ Så stopper lønindbetalingerne fra Folketinget. Messerschmidt håber at komme tilbage til DF inden næste valg. Frevert vælter næppe heller regeringen.
De nu knapt så radicooole? De bliver halveret. Marianne Jelved har – indrømmet – en forkærlighed for harakiri, men alligevel. Det var Uffes far redaktør og MF (V) Jens Peter Jensen med tilnavnet 'Døgnbrænderen', der engang sagde om de radikale:
'De radikale er ligesom kohaler. De vokser nedad, men de er gode til at holde fluerne væk!'
Han ville sikkert have brølgrinet af de sidste par dages cirkus!
Venstre? Fogh og Claus Hjort er drevne folk, der ikke taber hovedet. De har rystet raflebægeret, men de har ikke slået terningerne. Venstre skal også afgive stemmer til NA. Hvorfor ikke vente med at se tiden an mht. hvad NA politisk udvikler sig til? Ingen ved det i dag. Hvorfor træffe beslutninger, når man i virkeligheden ikke aner, hvad det hele skal ende med? Man har jo magten!
Befolkningen?
De ville blive rasende, hvis NA ikke når at komme på stemmeseddelen. Det ville blive udlagt som en uhørt kynisme af Fogh. Det risikerer han ikke at udsætte sig selv for. Faktisk viser en catinet-måling at VKO vil få 86 mandater. Med NAs 17 mandater har Fogh 103 mandater bag sig. Det er faktisk temmelig flere end de 94-95, som han har i dag.
Der kommer ikke valg foreløbigt.
18 kommentarer til “Ingen ønsker et valg nu”
Tak for gennemgangen – det hjalp – for det er altså ikke helt let at holde styr på, hvad der foregår!
Jeg savner også lige Jersild og spin – de burde sende en ekstra-udsendelse 🙂
@Trine-Maria.
Anytime:-)
Du har helt ret mht ekstra udsendelse af Skærsild & Spin.
Men de opererer vist ikke længere så meget uden for budgetterne på DR for tiden 😉
Hvorfor skulle Ny Alliance ikke ønske et valg? Fra nu at kan det lidt groft sagt kun gå tilbage. Hvis der kommer valg nu kan medierne beskæftige sig med deres underskriftindsamling (som ganske givet vil lykkes), uden at de behøver finde deres politiske ben.
Jep. Tak. Det var rart med en opklaring, som Trine-Maria skriver.
Nu kan man igen være det skarpeste hovede i de politiske diskussioner med vennerne:
“Jeg har det her fra pålidelig kilde…”
HA, HA!
😀
Argumentet om at det er lettere for NA at ride på en bølge end at præstere et tiltrækkende gennemarbejdet alternativ, er glimrende.
NA handler om følelsen af moralsk overlegenhed kombineret med ondt i egen pengepung. De vil efterhånden blive castet/gennemskuet som ren selvfed overklasse, så de har fordel af et hurtigt valg.
Med mindre altså de værdipolitisk venstreekstremistiske journalister slår ring om dem for good – og bærer dem igennem de næste par år med de velkendte manipulationer.
PS, alle disse input fra mig er selvfølgelig løse skud fra hoften – hvem fanden ved egentlig med sikkerhed, hvad vi snakker om? 😉
@Kimpo
Jeg er klar over at du har meget stærke synspunkter. Men jeg synes din retorik er svulstig og utroværdig. Jeg bliver ikke ret meget klogere, og forstår ikke din måde at argumentere på. Men det skal der være plads til!
Just for the record. Jeg er ren arbejderklasse, så fri mig for sammenligning med en overklasse, når jeg nu får den helt store skylle fra dig lige om lidt! 🙂
@Kimpo
Tror du jeg sad her og bloggede hver dag, hvis jeg ikke anede en lille smule, hvad jeg skrev om? 🙂 Så fandt jeg da på noget andet at lave!
Give me just a little bit of credit! 😉
Tv2 Lorry melder, at Rasmus Jønsson er ny spindoktor for Ny Alliance!
Spændende. Khader har i hvert fald fået en dygtig (og flink) mand. Held og lykke til Rasmus!
Jeg må sige jeg også har en smule svært ved at se hvorfor NA skulle være udtryk for moralsk og overlegen overklasse. Det virker som en noget paranoid analyse. Den har man selvfølgelig lov til at fremføre, men påstande virker ofte mest overbevisende hvis de underbygges med argumenter.
Med risiko for at det nu bliver personligt, så lad mig citere Onkel Henning fra 16. august sidste år:
Der var vist noget med at intet nyt er godt nyt…
(Resten af Onkel Hennings indlæg er i øvrigt også værd at læse. Her er linket igen.)
Rasmus Jønsson ny spindoktor for Ny Romance?
Så kan jeg i hvert fald ikke bruge den her artikel til noget alligevel (“Jønsson: Khader scorer på ægthed”)
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-6887537.html 🙂
Jeg fik da også lidt en klump i halsen da jeg hørte om en mulig valgudskrivelse, men formodede stadig at Fogh ville vente, for det vil ikke være ‘fair’ at udskrive valg, før det nye parti har fået underskrifter nok.
Og så mangler jeg virkelig en ordentlig meningsmåling, som man kan stole på. Lige nu er det vist ved at gå op i hat og briller, når alle orøver at måle hvad befolkningen stemmer hvis der er valg i morgen (og Ny Alliance får et sted mellem 4,0 og 47,8 procent af stemmerne!)
Mvh Jacob Packert
Hej Jacob!
Ny Romance – den var go! 😉
Du har i hvert fald ret mht meningsmålingerne. Men jeg tror nu på den der Catinet-måling, i hvert fald INDIKERER at der er skred i vælgerhavet. Jeg tror, at VKSR står til at aflevere noget til det nye parti. Hvor meget? Det er jo det helt store og gode spørgsmål!
@Jarlen:
Udfordret må jeg vel uddybe:
For det første skrev jeg “med sikkerhed”. Mit fokus var NAs politik. Trods stor viden om persongalleriet og politik i al almindelighed, vil selv du, Jarl, vel næppe påstå at du med sikkerhed ved hvilken politisk fisk NA ender med at blive?
De er endnu så ufærdige at de valgte ikke at dukke op i DR2-debatten og forklare sig overfor Lars Løkke, Bendt Bendtsen, Jelved og Thorning. Sådan læser jeg i hvert fald deres afbud.
Mht min retorik, tjaee, hver fugl synger vel med sit næb, men jeg har altså svært ved at se problemet. Jeg greb Nikolajs kommentar og andres vurderinger, der modsat dine går på at NA vil have gavn af et hurtigt valg. Analogien er Demokratiske Muslimer, en tidligere Khader-kreation som badede sig i folkelig begejtring, men endte med at fuse ud i det pinlige. Det er vel ikke en urimelig tanke at noget lignende kunne ske her: at begrejstringen for NA mere end noget andet er en (måske diffus) utilfredshed med den herskende tilstand.
Omkring den moralske overhøjhed: Det er hvad mere end noget andet er de radikales mærkesag. Altså DFs ondskab. Og når NA på første pressemøde 2 gange definerer sig negativt i forhold til DF, så har vi cirka en kopi af DRVs moraliseren. “Ondt i pengepungen” sigtede til skattepolitikken.
Jeg har altså sammenfattet de 2 mest fremhævede politikområder og stemplet partiet som “selvfed overklasse” – eller rettere: påpeget at sådan vil de formentlig blive angrebet på den lange bane – dømt på det nuværende indtryk.
Jeg håber hermed at have præciseret mine korte brokker, som jeg dog ikke mener er særligt mystifiserende.
@Andreas:
Dit valg af Onkel Henning som sandhedsvidne fortæller vel også en del om dig.
Mit problem går tilbage til tiden omkring de første politiske blogs i DK. Polariseringen var større end nu, hvor midten er fyldt bedre op.
Jeg endte med at lave polit-blogs, http://www.polit-blogs.net/ , for at samle debatten på en offentlig feed-liste, hvor vi slap for kvindernes snak om underliv og blomsterhave, hvilket senere blev til http://politik.blogbot.dk/ .
At slå sig op som bestyrer og samtidigt være en del af debatten var ikke let, slet ikke med min debatstil, og det er naivt at tro at man undgår fjender og misundelse. Andet er der nok ikke at sige til den sag.
Jeg kan så glæde mig over at den politiske blogosfære er vokset sig stor og stærk, hvilket gør een mindre sårbar overfor enkelte bloggeres mere eller mindre kamouflerede fjendtligheder 🙂
Jeg kommer fra den anden politiske kant og mener faktisk som Kimpo at NA vil tjene på, at få et valg lige så snart, de er opstillingsberettige. Hvis medlemtallene er rigtig og strømmen af gode solide folk ( speciel med organisation erfaring) forsætter så vil det minimum tage 3- 4 mdr. De Kristelige brugte over en halvt år og de har altså en solid partiorganisation og over 5000 medlemmer.
Jeg sikker på at de enten får problemer med at lave et program der enten ikke ligner de radikales fuldstændig eller omvendt hvis de mange nye folk fra andre partier får reel indflydelse, får lavet et program, som på det økonomiske område ikke hænger sammen
Og går der over et år vil NA ikke kunne undgå at tabe lidt af magien. Så er de bare et almindeligt parti.
Mon dog ikke der så er opstået nogen problemer. Jo en stor proces at få opbygget en organisation med 8 -10.000 medlemmer, mon dog der så ikke være nogen gevaldige nitter imellem som siger tåbelige ting til Kerteminde Dagblad mv.
Hvis der går over et år inden valget vil Khader heller ikke kunne skjule sig i debatten og vil blive nødt til at møde til konfrontaltion med sine politiske modstandere. Og det er altså min overbevisning, at dette ikke er Khaders styrke. NA er selvfølgelig kloge nok til at sende Samuelsen og Seeberg så meget som de kan, som behersker den form langt bedre. Men alligevel.
Med det er jo bare et bud.
PS: Jeg har også meget arbejderbaggrund som man kan have og har trods min uddannelse arbejdet adskellige år som ufaglært. Men elsker som sagt Fransk film. Nogen svagheder må man have lov at have.
Til Trine-Maria og Jarl – I efterlyste begge en ekstra udsendelse af Jersild & Spin på lørdag….jeres bøn blev hørt(Check selv hjemmesiden) Om det skyldes at de igen er begyndt at operere udenfor budgetterne i DR som Jarl påpeger tør jeg ikke vurdere … 🙂
Hmm, hvad sker der så for udmeldingerne fra Jelved og Pia. Er der rent spin og markering??
Min første reaktion da jeg hørte radioavisen var at de var ved at skyde sig selv gennem begge fødder, især Pia. Vi er slet ikke bange for NA, men vil gerne have et valg med det samme inden de får sig organiseret. Det lyder da ikke så godt…
/Nicolai
@ Nikolaj
Jeg forstår spørgsmålet.
Her er jeg enig med Per Lautrup-Larsen fra TV2, der sagde at det er udtryk for en slags frustration fra de to damers side.
Jelved – tror jeg – har læst situationen. Uanset hvor meget hun råber og skriger, så kommer der ikke valg. Hun har også behov for at signalere selvsikkerhed overfor de rebelsek græsrødder i baglandet: “Jeg er klar til kamp”.
Det samme kan man sige om Pia K, der nu kan fokusere på noget andet end de to udmeldinger. I DF kan de også analysere situationen. En ting er at sige at man ønsker et valg, en anden ting er at fremprovokere et valg. Hvis Pia K ønsker et valg, så kan hun jo bare ringe til statsministeren og forlange det. Hun er jo Foghs parlamentariske grundlag. Så hendesn “opfordringer” i pressen er møntet på hendes egen vælgerbase, der iflg. megafon i går jo netop ikke løber over til Naser Khader og Co.