Kategorier

Jarls blog i Deadline

Hvad kan man bruge en politisk blog til? Det forsøgte Dagbladet Politikens kommentator Peter Mogensen og min ringhed at give et fornuftigt svar på lørdag aften i programmet “Deadline”på DR2.

Se debatten her (ca. halvvejs inde i programmet)

En anden blogger – Kasper Hyllested – har måske i skuffelse over debatten i Deadline lørdag aften – skrevet et ret så interessant og tankevækkende indlæg om politiske blogs, som fortjener opmærksomhed.

Kategorier

To aviser opfordrer BTs chefredaktør til at gå af

BTs chefredaktør Arne Ullum bliver nu opfordret fra to aviser til at trække sig som chefredaktør ovenpå, hvad der efterhånden tyder på, er en regulær løgnehistorie om Morten Messerschmidts påståede heilen i Tivoli for mere end to uger siden. At den tidligere politikere også har sunget 'nazisange' fastholder efterhånden kun B.T, der nu også har trukket lidt i land omkring, hvorvidt der blev råbt “sieg heil” i Grøften i Tivoli. Messerschmidt-sagen ser altså dermed ud til at have 'backfiret' op i hovedet på Ullum, som nu krampagtigt kæmper for resterne af sin journalistiske karriere.

Netavisen 180 grader skriver fredag aften i en leder:

-At købe avis er en tillidssag. Man skal kunne stole på, at de folk, som laver avisen, leverer pålidelige informationer om de begivenheder, de skriver om. Arne Ullum, B.T.s øverste chef, kan læserne ikke have tillid til længere, og han er derfor uegnet til at lede en avis. I avisens og læsernes interesse bør han gå af.

Nyhedsavisens journalistiske chefredaktør Simon Andersen skriver fredag:

– Dagbladet B.T. kæmper desperat for at vise sit værd '“ som regel forgæves. Avisen er et forvirret rod af lir, forbrug, lidt sex, lidt kendis-stof, lidt vold og, sjældent, en politisk historie. Som i fredags, hvor B.T. under overskriften ‘Hyldede Hitler i Tivoli’ påstod, at det unge Dansk Folkeparti-medlem Morten Messerschmidt havde råbt  »Sieg Heil «, heilet og dertil sunget nazisange under en våd frokost i Tivoli. God historie. Hvis den var sand. Det er den ikke. Artiklen, der tvang Morten Messerschmidt til at forlade sit parti '“ og som har lagt hans karriere i ruiner '“ er et pinligt stykke journalistisk makværk, der burde få B.T.s chefredaktør til at undskylde dybt. Og derpå forlade sit job.

De to redaktører står langt fra alene med deres hårde kritik af BT og Arne Ullum:

– At sige, at nogen hylder nazismen, svarer til at beskylde dem for at være pædofile eller voldtægtsforbrydere. Og så skal man være hundrede procent sikker i sin sag. Det er en af de skarpeste beskyldninger, man kan rette mod en folkevalgt politiker. Hvis der er berettiget tvivl om en historie, og det synes jeg, der er i denne sag, så forekommer det mig meget voldsomt, for ikke at sige journalistisk uhæderligt at gå ud på den der bombastiske facon,
siger Troels Mylenberg, der er centerleder for Center for Journalistisk ved Syddansk Universitet til 180 grader.

Andre kendte meningsdannere, som hævder at vide noget om presse har også meldt sig på banen med hård kritik af Ullum og BT:

Nyhedsavisen skriver fredag:

Niels Krause-Kjær (..) har ikke troet på, at Morten Messerschmidt var nazist.

– Det er en fuldstændig absurd beskyldning, og det har jeg været overbevist om hele tiden, siger han.

Nyhedsavisen beder kommunikationseksperten Henrik Byager om at give bl.a. BT og Ullum karakter for deres indsats:

– B.T. lugter en god historie, men da andre medier går historien igennem, så er der ikke ret mange, som støtter B.T.s udlægning. B.T. har få kilder. Avisen overdramatiserer og overgør det, der er foregået. Jeg nægter at tro på, at 45 Se og Hør-journalister ikke havde set historien, hvis den virkelig var der.
– De er dumpet, 5.

Men man kan også i stedet læse, hvad andre end de sædvanlige kloge-aager, mener. Fx Grand Prix-komponisten Michael Teschl '“ som i øvrigt erklærer sig som mangeårig socialdemokrat – mener om sagen. Han er i hvert fald ikke særligt imponeret af sin partifælle Torben Lunds ageren i sagen.

Teschl skriver på sin blog torsdag:

– I aftes (onsdag) blev BT-redaktør Arne Ullum gennemhøvlet af en veloplagt Jesper Steinmetz fra TV2-nyhederne kl. 22:00. (Indslaget kan ses på TV2s hjemmeside), og man sad efterfølgende tilbage med forstærket indtryk af, at en reel menneskejagt – et karaktermord – er slået ganske grundigt fejl for Arne Ullum & co.
Det eneste de faktisk har, er et selskab på 3-4 mennesker, der synger to linier af hvad de troede var den tyske nationalsang.
Arne Ullum gør nu alle der ikke er klar over tysk historie – specielt indenfor emnet nationalhymner – til nazisympatisører.

Hvad jeg personligt finder forargeligt, er den kyniske spin-agtige tilgang Arne Ullum har til at leve op til sit ansvar og offentlighedens forventning om at få en ordentlig forklaring på, hvad der er op og ned med hensyn til det egentligt passerede i Tivoli. Torsdag aften på DR2s Deadline forsøgte han at bilde seerne ind, at første vers af Tysklands nationalsang “Lied der Deutschen” – komponeret i 1841 – var, hvad Ullum kaldte de såkaldte “Nazi-vers”. Det ved enhver med en smule sagkundskab er en formulering, der er opfundet til lejligheden. Der findes intet formuleret i Tyskland omkring denne nationalsang, der går under betegnelsen “nazivers”. Det var rent spin! Første vers er hverken forbudt eller nogen ting, men fordi tyskerne udmærket ved, at det let kan misforstås har de i 1990 klogeligt strøget det fra den officielle hymne og siden 1949 ladet være med at synge dem ved idrætsbegivenheder, officielle begivenheder m.v. Det er sagen. Intet andet.

Lørdag i Berlingske Tidende sætter Claes Kastholm Hansen yderligere trumf på. Da muren faldt den 9. november 1989 rejste de tilstedeværende medlemmer af den tyske forbundsdag – ifølge protokollen for mødet – og sang den tyske nationalsang – Ullums såkaldte “Nazivers” inklusive. Man ser det for sig: Tysklands forbundsdag synger en nazisang. Hvis Ullums påstande skulle give mening, må man undre sig over, hvorfor de fire allierede herefter alligevel tillod en tysk genforening.

Ullum! Du er journalistisk ussel, og du misinformerer bevidst for at redde dit eget skind. Gå af!

Kategorier

B for Burka

Tænk, at man skulle nå at opleve den dag, hvor Pia Kjærsgaard fremstod som en langt mere moderat politiker end den tidligere radikale kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, der til gengæld virker mere og mere fanatisk.

Torsdag i “Debatten” på DR2 blev Burka-sagen fra Odense og Gerners PR-stunt med at iføre sig et tørklæde her forleden og meget andet godt debatteret. I studiet var foruden de førnævnte damer Sørine Gottfredsen, som var klart den mest afbalancerede og mest fornuftige at høre på i debatten, samt en tørklædeklædt muslimsk kvindelig læge, Suher Othman.

Jeg må nok konstatere, at Elsebeth Gerner Nielsens synspunkter og retorik var skinger og rabiat som nogensinde. Oveni at hun ikke overbeviste nogen, så lavede den tidligere minister nogle ret urene tacklinger på Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Og det mener jeg uden selv at være stor fan af Dansk Folkepartis også meget hårde retorik eller partiets synspunkter for den sags skyld.

Gerner var endog meget polemisk og utrolig usaglig på en måde, som radikale ellers normalt føler sig højt hævet over, og det undrer. Det Radikale Venstre har faktisk en tradition for at lade de gode argumenter frem for de store følelser tale. Gerners mere end besynderlige opførsel i TV-studiet bryder fuldstændig med den tradition. Selv den muslimske læge, der også havde stærke synspunkter, måtte distancere sig fra Gerners hadefulde angreb på DF-lederen, der virkede lidt rystet i situationen, til trods for hun jo ellers har oplevet lidt af hvert.

Som radikal kunne man umuligt være tilfreds med Elsebeth Gerners ganske mærkværdige præstation, hvor man nærmest sad med en fornemmelse over, at nu var “kæden da hoppet helt af” et eller andet sted.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort må være en glad mand i disse dage. Jeg er sikker på, at han tager Elsebeth Gerner med i sin aftenbøn for hendes 'tørklædestunt' forleden på Gl. Strand. Sammen med Asmaa og dagplejemoren fra Odense har VK og Dansk Folkeparti fået præcis den debat, de ønsker sig: Nej til Burka i dagplejen og tørklæder – alt det der signalerer anti-demokratisk 'middelalderlig mørkeagtig mullah-tænkning', og hvor mindst 90 procent af befolkningen er enig i det synspunkt. Selv de gamle kommunister i DKP fatter ikke, hvad der mon foregår i Enhedslisten, når de kan finde på at opstille en åbenlys islamist som Asmaa Abdol-Hamid, der fx. ikke vil give hånd til mænd.

Det er heller ikke alle i de radikale, der begriber, hvad Elsebeth Gerner Nielsen og Marianne Jelved har gang i med deres hæmningsløse forsvar for religiøse symboler i det offentlige rum. Radikale frihedstænkere som Brødrene Brandes, der brugte hele deres liv på at bekrige religionens indflydelse i politik og i menneskers liv, må jo rotere i deres grave. Naser Khader kan naturligvis heller ikke forstå, hvordan Gerner med Jelveds velsignelse '“ så åbenlyst støtter islamisternes dagsorden '“ ved at provokere offentligheden med sin poseren med tørklæde sammen med Skovserkonen på Gl. Strand.

I går fik Frederiksbergs mangeårige rådmand Pernille Høxbro nok. De radikale var blevet et sekterisk elitært parti helt uden interesse for at få politisk indflydelse, lød afskedssalutten. Jeg gad vide, om hun bliver den sidste, der forlader partiet, før dette radikale mareridt er overstået. Hvis Gerners holdninger vitterlig er altdominerende, så bør Naser starte sit nye parti i morgen. Måske er Høxbros exit første raket, der fyres af, før “hovedfeltet” følger efter?

For Helle Thorning-Schmidt må tørklædesagen give mindelser til Muhammedsagen. Det værste er dog, at de radikales borgerkrig nu mere eller mindre risikerer at bryde ud i lys lue. Enhver ved, at så længe Marianne Jelved og hendes hengivne disciple '“ som udgør et flertal i partiet '“ har magten og fortsætter deres 'visnekurs', ja ligeså længe hedder statsministeren Anders Fogh Rasmussen. Marianne Jelved bærer et kæmpeansvar for, at oppositionen ikke står samlet. Når historien engang skal skrives, så bliver det ikke Helle Thorning eller Naser Khader som får skylden for, at oppositionen i årene 2005-2007 i realiteten var gået af. Men jeg gør mig ingen forestillinger om, at Jelved nogensinde indser det. For så var hun gået af som leder forlængst.