Kategorier

Money for nothing

Rettelse tilføjet kl. 13.48

Thor Pedersens debativer har sendt regeringen til tælling for anden gang på to uger. I går startede finansministeren en krig med de offentligt ansatte dvs. en lille million vælgere. Det var 'en Thor', som en Venstremand formulerede det til Ekstra Bladet i dag. Finansministeren havde i øvrigt ikke klappet sine synspunkter af med statsministeren.

Det har ellers længe heddet sig, at Anders Fogh Rasmussen ikke har villet skifte Thor Pedersen ud, fordi finansministeren var så driftsikker. Lige dét punkt er i hvert fald sat til offentlig diskussion nu.

Lad mig slå fast med det samme, at jeg er grundlæggende enig med Thor Pedersen i det synspunkt, at forhandlinger med de offentligt ansatte skal føres mellem arbejdsmarkedets parter, og ikke som følge af blankochecks udstedt af populistiske politikere fra både højre og venstre side i folketingssalen. Ingen nævnt ingen glemt.

Thor Pedersens stunt i går i Politiken havde især et grundlæggende problem: Grundlaget, hvor på han udtalte sig om de offentligt ansattes lønninger, blev sat til heftig diskussion og finansministeren blev af fagforeningen FOA beskyldt for at overdrive lønningernes størrelse. Finansministerens troværdighed blev åbenbart undergravet/skred så afgørende, at Thor Pedersen tabte den diskussion i medierne.

Ved siden af at finansministeren udråbes som komplet utroværdig, så er han naturligvis også 'fedtet', når han ikke lige pludselig vil give bl.a. sosu-medarbejdere og politikfolk mere i løn udover, hvad deres organisationer selv kan forhandle sig frem til.

Man kan nok diskutere timingen i, hvorfor Thor Pedersen starter en debat om de offentligt ansattes aflønning på et tidspunkt, hvor regeringen er trængt i defensiven i hele sagen om skatteomlægningen.

Som de fleste ved, så er det ingen vindersag IKKE at ville forære en bunke skatteindtægter væk. Finansministeren kan godt starte en sådan principiel og ret vanskelig debat lige her og nu, før han fremsætter en ny finanslov. Men ville der ske så meget ved, hvis han i stedet havde ventet med den debat til EFTER et valg? Hvorfor Thor vælger at gøre det nu, og hvad i alverden ville han dog opnå med det? Det er svært at gennemskue.

Takket være især Nordsøolien og engangsindtægter ved pensionsbeskatning, som Peter Mogensen udmærket beskrev i går i Politiken, så har Danmark endelig penge i statskassen. Hvad gør politikerne og de allermest uansvarlige populistiske medier? De stiller krav om at brænde hele balladen af og så hurtigt som muligt. I dag foreslår Thor Pedersen med sit finanslovsforslag, at der næste år bliver pumpet yderligere 7,5 milliarder kr. ud i den offentlige sektor og i en i forvejen overophedet økonomi.

De offentlige ansatte får for lidt i løn. Det er en fastslået kendsgerning, hvis man skal tro medierne. Men hvordan er det lige argumentationen lyder, når fagforeningerne forhandler løn på det private arbejdsmarked. Jo, når der har været en produktivitetsgevinst, så vil medarbejderne have deres andel af kagen. Mig bekendt er produktivitetsstigninger i det offentlige ikke ligefrem værd at skrive hjem om. Så hvad er det lige, der berettiger, at de offentligt ansatte pludselig skal have mere i løn?

Desværre er den debat svær at vinde, når Ekstra Bladet, som kører kampagnen 'Pas på os eller pas dig selv' og deres læseres foretrukne partier Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er enige om at forære skatteborgernes penge til de offentligt ansatte. Helt uden at stille nogle modkrav. Anker Jørgensen må være en glad mand.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

6 kommentarer til “Money for nothing”

De spørgsmål, medierne (180grader undtaget) glemmer at stille, er:

Hvis de offentligt ansatte føler de sakker bagud ift. det private arbejdsmarked (løn ift. arbejdsvilkår), hvorfor er de så uvillige overfor at deres arbejdspladser bliver privatiseret?

Hvordan kan det være at de hver gang en off. arbejdsplads bliver privatiseret demonstrere imod de urimelige arbejdsvilkår de nu skal over på?

– bræstrup

Hvorledes var Thor Pedersens tal forkerte?
Såvidt jeg kan se er det fagbevægelsen der manipulerer, grænsende til regulær løgn.

Fagbevægelsen mener ikke at tillæg, pension, m.v. skal indregnes i lønnen, på trods af at det jo uomtvisteligt er en del af den kompensation ansatte (offentlige eller private) får for deres arbejde.

Især pensionen, over 15% for mange offentligt ansatte, vil løfte de ansattes løn over det påståede sulteniveau. Og den misforståelse er fagbevægelsen jo ikke interesseret i at rette. Den samme fagbevægelse der igennem de sidste 20 år har prioriteret at forhandle højere pensioner hjem til sine medlemmer, i stedet for højere løn.

Tillægene kan også være betragtelige, og er jo altså helt regulær løn, blot individuelle.

Jeg ved ikke om Thor P har lavet andre fejl, men for mig ser det ud som om de elendige danske journalister er ved at forære fagbevægelsen en knockout-sejr baseret på løgne!

/Limagolf

1. Tak for kommentarer Bræstrup,

2. Limagolf. Tak for kommentarer. Jeg må erkende at jeg i en tidligere udgave af min post i dag havde fået rodet to forskellige diskussioner sammen. Tak fordi at du påpegede dette! Undskyld til læserne for de fejltagelser, som jeg måtte have bibragt dem.

“Mig bekendt er produktivitetsstigninger i det offentlige ikke ligefrem værd at skrive hjem om. Så hvad er det lige, der berettiger, at de offentligt ansatte pludselig skal have mere i løn?”

Kan man ikke argumentere for, at produktivitetsstigninger i det private er en anden snak end produktivitetsstigninger i det offentlige?

Mange ansatte i f.eks. detailhandlen arbejder ofte på jobløn. Ofte 60-80 timer om ugen inkl. weekends mv. I det offentlige er der et mylder af satser og tillæg og reguleringer, og den glimrende pensionsordning, som detailhandlens ansatte kan skyde en hvid pind efter. HK’ere er en gruppe som er i efterslæb. De demonstrerer ikke og jamrer ikke med fakkeloptog og bannere som de offentligt ansatte. Thor Pedersen er modig og ansvarlig, måske er det hele taktikken bag.

Lukket for kommentarer.