Kategorier

Lige til grænsen

Det er en finanslov, der kører lige til dansk økonomis kapacitetsgrænse, indrømmede dansk politiks mest omtalte og udskældte mand p.t. finansminister Thor Pedersen i går under fremlæggelsen af historiens hidtil dyreste finanslov.
Aldrig nogensinde har man brændt så mange penge af på offentlig velfærd triumferede finansministeren videre.

Man fik næsten helt medlidenhed med Socialdemokratiets finansordfører Morten Bødskov, som dernæst skulle forklare at finanslovsforslaget alligevel ikke var ambitiøst nok til trods for at regeringen '“ endnu engang – tydeligvis for enhver har overgået det gamle arbejderparti i økonomisk uansvarlighed.

Nu kunne Jarls Blog tilslutte sig koret af økonomiske mørkemænd herunder selveste Nationalbanken, der forudsiger den økonomiske katastrofe for landet. Helt så galt går det næppe. Efter et snarligt valg kan man håbe på, at fornuften så småt indfinder sig både i regeringskontorerne og i oppositionen. Dansk politik kan ikke fortsætte på denne måde.

Morten Helveg Petersen fra de radikale fremstod faktisk i går som den, der forfægtede de mest ansvarlige synspunkter. Den radikale finansordfører konstaterede, at finanslovsforslaget var 'en valgkampfinanslov'. Det er svært at være uenig i den vurdering. Men efter Thors krigserklæring imod de offentligt ansatte, så er valget formentlig skubbet minimum en måneds tid.

Nu har politikerne kommenteret på finanslovsforslaget, hvor en 'bagatel' af 7,5 milliarder kr. næste bliver pumpes ud i den offentlige sektor. Det er i øvrigt tre gange så meget, som den “uansvarlige” Nyrup-regering i sin tid planlagde for 2008. “Well those were the days! Nu vil vore folkevalgte i stedet vende sig imod det 'himmelråbende uretfærdige og socialt skæve' skatteforslag, der alt i alt rummer en minimal skattelettelse på 1 ½ milliarder kr. over et par år. Forhandlingerne kan stadig nå at køre skævt og i værste fald føre til en politisk krise og måske endda et valg.

Vore politikere interesserer sig ikke længere for proportionerne. De store samfundssnedkeres tid er som bekendt forbi og scenen totalt overtaget af populistiske symbolpolitikere både i Dansk Folkeparti, Venstre og socialdemokratiet.

Det er også derfor man skal høre på en masse klynk fra steder hid og did i den offentlige sektor, hvor man forsøger sig med rationaliseringer. Hvorfor skal vi ikke have noget?, lyder mantraet. De kan tage det helt roligt. Oppositionen og ikke mindst regeringen skal nok finde pengene i den “buffer', der altid er indregnet i finanslovsforslaget og som netop anvendes til det formål at lappe huller her og der i den offentlige sektor.

Det er ikke længere dejligt at være liberal!

N.B. Se lige Kristian Jensens geniale modtræk til socialdemokratiets kritik af VKs skattepolitik. Han er altså ikke ueffen!

Kategorier

Dr. Rød vs. Dr. Blå

Som tidligere nævnt her på bloggen, så var der i fredags premiere på TV2 News’ nye “politiske magasin” med d’herrer eks-spindoktors Michael Kristiansen og Peter Mogensen. Jeg så programmet og var egentlig sådan lidt indifferent. Det var ikke skidegodt, men heller ikke røvdårligt. Men jeg blev da meget klogere, da jeg læste Dr. Madsens syleskarpe diagnose af TV-showets problemer ovre på kommunikationsforum.dk Snyd ikke jer selv for det!

Kategorier

Money for nothing

Rettelse tilføjet kl. 13.48

Thor Pedersens debativer har sendt regeringen til tælling for anden gang på to uger. I går startede finansministeren en krig med de offentligt ansatte dvs. en lille million vælgere. Det var 'en Thor', som en Venstremand formulerede det til Ekstra Bladet i dag. Finansministeren havde i øvrigt ikke klappet sine synspunkter af med statsministeren.

Det har ellers længe heddet sig, at Anders Fogh Rasmussen ikke har villet skifte Thor Pedersen ud, fordi finansministeren var så driftsikker. Lige dét punkt er i hvert fald sat til offentlig diskussion nu.

Lad mig slå fast med det samme, at jeg er grundlæggende enig med Thor Pedersen i det synspunkt, at forhandlinger med de offentligt ansatte skal føres mellem arbejdsmarkedets parter, og ikke som følge af blankochecks udstedt af populistiske politikere fra både højre og venstre side i folketingssalen. Ingen nævnt ingen glemt.

Thor Pedersens stunt i går i Politiken havde især et grundlæggende problem: Grundlaget, hvor på han udtalte sig om de offentligt ansattes lønninger, blev sat til heftig diskussion og finansministeren blev af fagforeningen FOA beskyldt for at overdrive lønningernes størrelse. Finansministerens troværdighed blev åbenbart undergravet/skred så afgørende, at Thor Pedersen tabte den diskussion i medierne.

Ved siden af at finansministeren udråbes som komplet utroværdig, så er han naturligvis også 'fedtet', når han ikke lige pludselig vil give bl.a. sosu-medarbejdere og politikfolk mere i løn udover, hvad deres organisationer selv kan forhandle sig frem til.

Man kan nok diskutere timingen i, hvorfor Thor Pedersen starter en debat om de offentligt ansattes aflønning på et tidspunkt, hvor regeringen er trængt i defensiven i hele sagen om skatteomlægningen.

Som de fleste ved, så er det ingen vindersag IKKE at ville forære en bunke skatteindtægter væk. Finansministeren kan godt starte en sådan principiel og ret vanskelig debat lige her og nu, før han fremsætter en ny finanslov. Men ville der ske så meget ved, hvis han i stedet havde ventet med den debat til EFTER et valg? Hvorfor Thor vælger at gøre det nu, og hvad i alverden ville han dog opnå med det? Det er svært at gennemskue.

Takket være især Nordsøolien og engangsindtægter ved pensionsbeskatning, som Peter Mogensen udmærket beskrev i går i Politiken, så har Danmark endelig penge i statskassen. Hvad gør politikerne og de allermest uansvarlige populistiske medier? De stiller krav om at brænde hele balladen af og så hurtigt som muligt. I dag foreslår Thor Pedersen med sit finanslovsforslag, at der næste år bliver pumpet yderligere 7,5 milliarder kr. ud i den offentlige sektor og i en i forvejen overophedet økonomi.

De offentlige ansatte får for lidt i løn. Det er en fastslået kendsgerning, hvis man skal tro medierne. Men hvordan er det lige argumentationen lyder, når fagforeningerne forhandler løn på det private arbejdsmarked. Jo, når der har været en produktivitetsgevinst, så vil medarbejderne have deres andel af kagen. Mig bekendt er produktivitetsstigninger i det offentlige ikke ligefrem værd at skrive hjem om. Så hvad er det lige, der berettiger, at de offentligt ansatte pludselig skal have mere i løn?

Desværre er den debat svær at vinde, når Ekstra Bladet, som kører kampagnen 'Pas på os eller pas dig selv' og deres læseres foretrukne partier Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er enige om at forære skatteborgernes penge til de offentligt ansatte. Helt uden at stille nogle modkrav. Anker Jørgensen må være en glad mand.