Helle Thorning-Schmidt er presset i defensiven. Det viser en stribe meningsmålinger, hvor Socialdemokraterne ligger klart under forrige valgresultat. Enhedslisten er i de samme målinger sendt til tælling efter deres tete-a-tete med den kvindelige islamistiske folketingskandidat, der ikke vil give hånd til mænd. Kun Villy Søvndal '“ som snart kun vil blive tituleret det folkekære 'Villy' '“ samler stemmer sammen på en måde, der gør at venstrefløjen samlet set, formentligt er lidt styrket. Det er dog ikke et succesparameter for en socialdemokratisk statsministerkandidat. Hendes problemer blev især synlige i forbindelse med at regeringen havde problemer med at 'sælge' deres skattepakke. Thorning lod mandag aften kun andet geled rykke ud og skyde regeringens skatteaftale ned med budskabet om, at der var tale om 'skattelettelser til de rige'. Selv var hun – i følge de forklaringer jeg har hørt – enten 'med på telefon fra Køge' til TV2 News eller ikke til at få fat i, fordi hun var til et debatmøde med KDs formand Bodil Kornbek. Regeringen har en 'lortesag' '“ i manges optik '“ men væk er altså S-formanden til at skyde på den. Denne udsøgte fornøjelse overlod hun “storsindet” så dermed til ham som 'Mogensen'& Kristiansen' udnævnte til 'oppositionens leder', nemlig ingen ringere end 'Villy' Med sædvanlig elegance og med megen retorisk finesse og tyk ironi fik SF’s leder sagt 'tillykke til de konservative' for endelig at have fået gennemført borgerlig politik til glæde for de rigeste her i landet. I programmet Mogensen & Kristiansen '“ som efter min mening bare bliver bedre og bedre '“ spurgte 'Dr. Blå', Michael Kristiansen, 'Dr. Rød' Peter Mogensen, hvad i alverden det er der foregår i Socialdemokratiet, når man som Thorning kan prioritere KDs formand højere end denne enestående sjældne situation til at få skovlen under Fogh? Peter Mogensen så mere end flov ud, slog ud med armene og opgave at forklare. Han mente dog, 'at der var nok lidt at tale om i den socialdemokratiske lejr'. Ja, mon ikke! Siden er Thorning dog vågnet op for at meddele danskerne, “at de ti milliarder i skattelettelse bliver rullet tilbage” sådan at hver en krone kan blive brugt på – ja, rigtigt gættet – den offentlige sektor!
Helle Thorning blev valgt som S-højrefløjens formandskandidat i 2005. Siden er hun kun drevet i én retning: Mod venstre. Da hun startede som formand gik S ind for skattestoppet. Siden har partiet flip-floppet et par gange, for nu under kongressen helt at forlade skattestoppet. Nu ønsker man en 'skatteomlægning' og indbyder Ny Alliance og de radikale op til dans. Med hensyn til de offentlige udgifter, så er partiet også vendt tilbage '“ presset af VK-regeringen '“ til en tresser og halvfjerdser politik, hvor enhver krone i statskassen skal bruges på den offentlige sektor. Under denne kongres forfaldt Thorning også til populistisk venstrefløjsretorik ved at foreslå at man dropper at købe jagerfly (Det bliver først aktuelt i 2015) for så at bruge pengene på den offentlige sektor. Det lyder igen som Socialdemokraterne under Anker Jørgensens oppositionsperiode i midten af firserne, hvor S også var meget aktive med hensyn til at skære ned på forsvaret. Europaparlamentsmedlem Poul Nyrup Rasmussen har i denne uge fået plads i en række aviser til sit korstog mod “kapitalfondene”, som han kræver skal reguleres, hvilket endnu kan ses som et tegn på, at S i opposition trækker mod venstre. Man kan næsten sige, at Frank Jensen tabte valget om formandsposten, men Auken-fløjen vandt alligevel slaget om den førte oppositionspolitik.
En kommentar til “Thornings venstredrejning”
For nylig var der på bloggen en debat om, hvorvidt Danmark havde været mere borgerligt-liberalt, hvis vi havde haft en socialdemokratisk regering i dag.
Jeg synes, indlægget fint underbygger min påstand om, at det faktisk havde været bedre med en (også af navn) socialdemokratisk regering og en behård liberal opposition.
Så kunne debatten have handlet om, hvorvidt sænkningen af topskatten (5 procentpoint), som SR udførte, var nok. Man kunne have forsøgt at holde SR fat på en lav offentlig vækst, 0,5% jf. år 2010-planen, og man kunne have debatteret, om SR-regeringens stramninger i dagpengereglerne skabte nok incitament til at tage et arbejde o.s.v.
Det er jo surrealistisk at opleve, at det forhold at grænsen for topskat nu skal følge lønudviklingen og ikke prisudviklingen, bliver kritiseret for at være gaver til de rige. Det var ikke sket under Nyrup.
De nyeste udmeldinger fra Socialdemokraterne nævnt i Jarls indlæg viser, at det vil tage nogle år, inden debatten kommer tilbage på niveau, målt på en liberal skala, med det, den var under Nyrup.