Kategorier

Folket elsker amatører

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen lørdag den 27. oktober 2007.

Der findes to områder, hvor folk har en tendens til at overvurdere amatørers evner, og det er, når det drejer sig om erotik og politik, bemærkede historikeren Palle Lauring engang.
I alle tilfælde så har Ny Alliance for alvor erobret dagsordenen med deres mange nye kandidater. Først med erhvervsmanden Lars Kolind, der fører valgkamp på Fyn via sin blog siddende på sit jyske slot. Så var der gudesmukke Malou Aamund, hvis valgplakater er i overhængende fare for at ende på diverse karlekamre. Sidst, men ikke mindst '“ ej heller i egen optik '“ så er der Mr. Nødhjælp, Jørgen Poulsen, der et døgn inde i valgkampen har måttet sige farvel til sin pæne løn i tre uger. I stedet stiller han krav om, at 500 irakere skal have asyl i landet. Måske er Naser Khader ved at miste kontrollen over partiet, men alle tre er en stor nettogevinst for Alliancen.
S-formkurven er på vej op. Helle Thorning-Schmidt forfører med charme og klare budskaber. Pia Kjærsgaard er skarp som en ragekniv og har ved at fare i flæsket på Naser Khader skabt et nyt tyngdepunkt i valgkampen. Det profiterer Khader også på, som i øvrigt hele tiden bliver bedre. Det er ikke tilfældet med Bendtsen, som virker både træt og irriteret. Søvndals skarphed er overraskende forduftet her i starten. Den kreative Enhedsliste sender Asmaa rundt med klaphat og deres geniale Pia K- plakat, som fint modsvarer DFs Muhammed-plakat. Imens ruller Vs kampagne'¦2-2

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

3 kommentarer til “Folket elsker amatører”

og jeg tror politiske kommentatorer glemmer at folket elsker amatører. De ser på substans og professionalisme når de vurderer, og derfor tager de fejl. Charme, friskhed og nyhed er også faktorer der tæller.

Er det mig, der er en kage, eller kan det passe, at det er umuligt at finde ud af, hvad Malou Aamund (og sikkert også mange andre af de opstillede Ny Alliance-kandidater) står for? På Ny Alliances hjemmeside kan man kun finde navnene på dem, der opstiller, og en googling af hendes navn afslører ingen hjemmeside eller blog men masser af nyhedsartikler om, at hun stiller op for NA.

Lukket for kommentarer.