Kategorier

Nasergate: En bombe i valgkampen

Ugebladet Se og Hør skriver i dag på deres hjemmeside, at Naser Khader har fået lavet sort arbejde af Ekstra Bladets bagsideskribent Michael Jeppesen.
Læs hele historien her.
Se og Hør har også lagt en lydfil ud på siden, hvor Naser Khader noget desperat råber “Du må citere mig for én ting. Du er et svin, et svin, et svin” i telefonen til bladets chefredaktør – og Naser Khaders ven – Henrik Qvortrup.
Valgkampen tager dermed en dramatisk drejning, hvis sagen indeholder oplysninger, der med troværdighed beklikker Ny Alliances formands personlige moral.

BT har historien. Aller-bossen Betina Aller har endda forsøgt at stoppe artiklen fremgår det. Naser Khader afviser ALLE anklager blankt. Bedømt på hans reaktion i telefonen, så lyder han dog ret desperat.

Peter Lautrup-Larsen på TV2 News turde ikke forudsige, hvad sagen betyder. Han var skeptisk og samtidigt lidt rystet.

Henrik Qvortrup har i hvert fald en pointe så langt, at hvis det var Fogh, som sagen drejede sig om, så havde alle medierne kastet sig over statsministeren som frådende ulve. Khader har meget på goodwill-kontoen hos journalisterne og har nogle fremragende rådgivere, men hvor sagen ender, tør jeg heller ikke spå om. Fakta må på bordet og vurderes. Umiddelbart kan man ikke bare afvise Qvortrups oplysninger, blot fordi de bliver bragt til torvs af et ugeblad.

Det springende punkt handler om troværdighed. Ifølge Qvortrup på News så havde Michael Jeppesen ikke sendt Khader en faktura. Pludselig dukker der en faktura op, der er dateret fire dage tidligere at samtalen har fundet sted. Hvordan hænger det sammen? Juridisk er der intet at komme efter, så vi må hver især afgøre, hvem vi tror på. Samlet bedømt er jeg ikke overbevist om, at alt er kørt helt efter bogen i den sag.

Kl. 14.55

Hvilket drama!

Naser Khader anlægger sag med Henrik Qvortrup. Det var budskabet på TV2 News for lidt siden. Khader afviser ALLE anklager og går nu benhårdt og direkte efter Qvortrups strube. Han kræver Qvortrup mere eller mindre fyret fra Se og Hør. Beskeden til Kenneth Plummer og Jens Olaf Jersild på DR var at Qvortrup var inhabil til at kommentere politik. Uden Qvortrup kan de sgu godt lukke programmet!

Jeg er lidt bekymret her. Ikke over injuriesag m.v. Men vi har en politiker fra et snart magtfuldt midterparti, der afgør, hvem der bliver den næste statsminister, som kræver en chefredaktør fyret. Og vi ser store dele af pressen holder sig ude af diskussionen formentlig/måske i frygt for, at de risikerer at afgøre valgkampen. Jeg ved det ikke.

Men når pressen tier, så har vi da altid blogs til at diskutere sagen.

Kl. 16.08

Jeg ser nu, at alle medier er på sagen. Det er de nok først nu, hvor Khader klart har udtalt sig.

Michael Jeppesen kalder sagen “en stor løgn”. Og han af alle ved jo, hvad han taler om.

Kl. 18.44.

Simon Andersen, Nyhedsavisen beretter om spin-krigen mellem Naser Khaders pressechef Ulla Østergaard a.k.a. “Spindulla” og Qvortrup. Julelegene fortsætter og underholdningen er i top i valgkampens hidtil mest spegede sag. Læs Simon Andersens vurdering af sagen her.

Læs Qvortrups leder om sagen i Se og Hør.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

68 kommentarer til “Nasergate: En bombe i valgkampen”

Den er ikke god for Khader. Der er helt sikkert en pæn del af hans potentielle vælgere, der ikke vil bryde sig om at høre ham sige “svin” fire gange til en person, der indtil i dag blev regnet for at være én af hans venner.

Jeg har altså et stort problem med Henrik Qvortrup og hans såkaldte “kildekritik.” Det er sgu nemt at spinde en god historie sammen når man selv er den eneste der har adgang til primærkilden, ikke en gang dennes identitet offentliggøres.
Jeg har lige set Qvortrup forsvare sin sag på Tv2 News og den virkelige historie er jo en anden end da den først blev fremlagt. Naser har nu i “god tro” taget imod sort arbejde.
Jeg er dog klart enig i at hvis historien har noget på sig, så har Khader et kæmpe problem. Ikke blot som du skriver med hans personlige moral, men bekræfter også den fordom folk har at han er en politisk newbie der har rodet sig ud i en historie mere erfarne politikere aldrig ville komme i nærheden. Fornuftige politikere ville altid sørge for at hyre det mest snehvide firma de ville kunne opdrive i kongeriget.

Gode gud, har lige selv hørt lydklippet med Nasser. Hvordan kan han få lov af sin pressechef til at fare i flinten på Qvortrup på den måde?
Det er da det dummeste svar på et personangreb jeg kan huske jeg har set, (eller hørt).

Come on, det er sgu da et lavpunkt for Qvortrup og dansk journalistik. Ingen grund til at kalde det andet. De gamle svinere med uffes hus osv står da slet ikke mål med den her. Jeg troede decideret du lavede satire med oplysningen om at de har offentliggjort Nasers helt rimelige reaktion på lyd..

5. Helt uenig. Hvis der er tale om fis i en hornlygte, så skal Khader jo bare afvise historien stille og roligt, og det kan man jo ikke sige at han gør.

En hurtig rundtur på mediernes hjemmesider viser, at historien ikke er omtalt – jeg har i hvert fald ikke fundet den. Der er nok en del redaktioner, der har travlt med at tjekke Se og Hørs historie, før de evt. selv hopper på den. Hvis Khader er uskyldig, så vil det uden tvivl også komme tydeligt frem, måske endda give lidt sympati og skærme manden mod senere angreb.

Men hvis den er sand, så er det spændende hvor kraftigt den vil blive taget op af medierne, der jo indtil videre har taget på NA med fløjlshandsker. Og ikke mindst om den flytter noget på meningsmålingerne og i hvilken retning.

Alt andet lige – og baseret på jysk oprindelse (ja, min bil har træk) – så vil borgerlige vælgere måske være knapt så fordømmende overfor sort arbejde.

Og hvad er det med ham Jeppesen?

7. Jeg tror din vurdering af situationen er helt rigtig. Det afgør næppe valget, men det kan få betydning, hvis historien holder vand.

Det der foregår lige nu er en spin-krig på troværdighed mellem Henrik Qvortrup på den ene side og Naser Khader og hans spin-folk på den anden side.

Jyderne og sort arbejde. Jov, men nu er det jo primært de “hellige københavnere” der vil stemme på ham!;-)

Hvad med Jeppesen. Tjah, hvis det havde været alle andre end en medarbejder, der havde været rodet ind i sagen, så havde Ekstra Bladet nok ofret sagen et par linjer ;-).

Som jeg kan læse mig til sagen lugter det af at Naser har handlet i god tro – betalt moms til firmaet som så har lønnet sine medarbejdere sort – men jeg må samtidigt sige at Nasers reaktion virker lidt mistænkelig…

@Kimpe
Classy.dk har også det der problem med brillerne, bare med omvendt fortegn 🙂

Khader får lavet sort arbejde = ret alvorligt, men ikke afgørende. Værre fordi han er en af de “arrogante selvfede Københavnere”.

Khader sviner Q til = meget slemt. Han viser at han ikke har kontrol over det, og ikke kan “damage control”.

Fogh var DØD af begge dele.

Q viser bare sin klasse ved at gå efter gamle venner også. Han er simpelthen det tætteste vi kommer på en Faust. Og han ligner også. LOL

Hvis Mr. Perfect…. ahem… Naser Khader, var i god tro, synes reaktionen at modsige dette kraftigt… Eller som salig Shakespeare ville have sagt: Methinks he protesteth too much!

I øvrigt er det jo ligemeget hvis der foreligger en faktura. Hvis Khader har betalt en faktura har han nemlig ikke fået lavet sort arbejde. Så er det firmaet bag fakturaen der har et problem.
Ellers kunne vi beskylde Anders Fogh Rasmussen for at underbetale de vagter hans ministerium har hyret gennem et firma.

“Du er et svin!” siger Naser Khader og tilføjer”Og iøvrigt har jeg kneppet din søster”.

Det er faktisk ret sobert hvad Se og Hør skriver:

“Selv siger Khader og hans kæreste, at de troede, at alt foregik efter bogen. Der er al mulig grund til at formode, at det vitterligt var deres overbevisning. Og i juridisk forstand har Khader næppe gjort noget forkert.”

og fortsætter:

“Men det måske allermest tankevækkende i denne sag er Khaders reaktion, da han fik at vide, at SE og HØR agtede at bringe disse artikler. Jeg opfordrer alle til på SE og HØRs hjemmeside at høre, hvordan dansk politiks nye nøglefigur håndterer en presset situation.”

Hmmm.
Måtte Khader lynhurtigt udvikle sin evne til, at håndtere kritik og pres.

Har ikke hørt Khaders reaktion, – har egentlig heller ikke lyst. Det er altid pinagtigt, når nogen mister selvkontrollen. Mon ikke den svigagtige ven, snarere end historien i sig selv, er baggrunden for heftigheden?

Sammenligning til Søvndal, der er grebet i en lodret løgn af Auken-kaliber. En løgn, der vel at mærke har højeste politiske relevans modsat Khaders private forhold, og som rødmende forsvares med endnu en løgn ad den afklædte partiformand.

Egentlig synes jeg bedre om Khaders følelsesudbrud end Søvndals kynisk kalkulerede nødløgn.

Lad os nu se, hvem medierne kaster sig over: Khader eller Søvndal?

->Poul Højlund.
Ingen af dem. Søvndalhistorien er død og Khader er journalisternes yndling.

Jeg ville nu ikke være helt sikker mht. Søvndal. Den ligger simpelthen lige til højrebenet for VKO-politikkerne i de kommende debatter.

Der er silencio stampa overalt i den danske medieverden. Hverken Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Nyhedsavisen eller DR har i skrivende stund et ord om sagen. Man vil jo nødig være skyld i, VKO-flertallet fortsætter…

Jon, du har selvfølgelig de bedste briller, ingen tvivl om det. Og en selvudnævnt idiot er du jo også (folk kan checke begge disse påstande ved at klikke sig ind på Jons blog via navnet), så du vinder. Jeg har dog ikke tænkt mig at kalde dig et svin, er jo ikke NA-mand 🙂

Jeg ser nu at Søvndalhistorien ikke handler om Pia K. på Slotspladsen men om plejehjem. Min fejl.

Jeg har kigget aviserne igennem på nettet, og det er kun BT der har historien om Khadar. Havde det været Fogh eller Kjærsgård havde der været en mediestorm nu.

Tja – rent faktisk giver historien om det sorte arbejde jo bare endnu mere medvind til 40% i skat kampagnen. Hvordan var regnestykket, var det 90 el. 100 kr. man som topskatteramt lønmodtager skulle tjene for at give en topskatteramt håndværker 10 kr. i hånden. Mon de tør bruge det argument? Det ville da ligne en tilståelse 🙂

/Nicolai

Hvad lurepasser de for?
Søvndal vil få revet sin løgn i næsen fordi den er næsten “drilleri”.
Khader vil ikke høre for det andet, fordi det er meget betændt og ikke så klart hvad der er sket.

–> Henrik:

Spørgsmålet om hvilke stemmer, der flyttes, er interessant uanset baggrund. Et formål med at tampe løs på Søvndal, der vitterlig fortjener det, ville være at flytte stemmer over til NA. Sålænge der flyttes fra venstre mod højre, er det jo til fordel for VKO.

En løgnagtig Søvndal er langt værre end end en følelsesfuld Khader, nybegynder som både partiejer og dansker.

NA skal nok sikre AF en fortsat periode; deres forbehold er ren forhandlingsteknik, – uden forbehold ville de være for billigt til salg rent politisk.

Jeg er i øvrigt ikke til NA, – dog skal Samuelsen roses igen og igen for at sætte flad skat på den politiske dagsorden.

Hvilket drama! skriver du Jarl.

Yes. Og enhver, der overværede det live interview TV2 News havde med Khader foran indenrigsgården i Kastrup for en time siden, så et politisk selvmord for åben skærm.

Khader var fuldstændig ude af kontrol. Han gentog “SVIN” overfor Qvortrup flere gange: Han kendte helt klart ikke historien i Se&Hør i detaljer. Qvortrup har jo netop identiteten på den anonyme håndværker, der optræder i artiklen. Han har den tilbagedaterede regning fra håndværkerfirmaet. Men Khader fuser frem, også patetisk med bemærkningen om, at hans kone havde grædt. Han raser mod DR og alle andre medier, der bruger Qvortrup som kommentator. Og han begrunder sit valg af Mikael Jeppesens firma med, at han da må være troværdig, eftersom han “er ansat på EkstraBladet”.

Altså: Khader overtræder ALLE regler for klassisk damage-control. Han går simpelthen i opløsning LIVE.

Vil den velopdragne middelklasses konstruktion af den “rigtige” indvandrer igen sejre?

Nu bringer alle avisernes hjemmesider Ritzau-telegammet om hans tanker om et injurie-sagsanlæg, men der bør være horder af journalister, der går i kødet på denne “stinker”.

Fortsættelse følger – forhåbentligt.

Fra Se&Hørs hjemmeside:

Ekstra Bladets Michael Jeppesen indrømmede over for SE og HØR i en båndet samtale den 29. oktober, at der ingen faktura var '“ begrundelsen var, at arbejdet ikke var færdigt endnu.

Men stillet over for SE og HØRs afsløringer fremskaffede Michael Jeppesen på magisk vis onsdag en faktura dateret den 25. oktober – altså fire dage FØR den dato, hvor han erklærede, at der ikke forelå en faktura.

Ken B Rasmussen”

Hvis troværdighedskampen falder ud til Qvortrups fordel, så kan det – efter min ringe vurdering – godt blive et større problem for Khader. Ikke så meget p.g.a. det sorte arbejde, men mere fordi han så i givet fald lyver så kraftigt. Og han er jo tidligere fanget i en usandhed. Han har meget (fortjent) goodwill fra Muhammed-krisen; men det bliver opbrugt på det tidspunkt.

Ligesom cigaren i sig selv ikke var det store problem for Clinton, men hans benægtelse blev det.

Hej Jarl,

Jeg synes ikke man kan konkludere – ud fra dit link til B.T. – at fr. Aller har prøvet at standse historien. Det virker som om, Naser har kontaktet hende, hvorpå hun har tjekket med Q om han var sikker på, at historien holder vand. Det har Q så sagt, at han mener, hvorefter fr. Aller selvfølgeligt trækker følehornene til sig som hun jo også bør gøre.

At Khader har følt det nødvendigt at gå til toppen virker, efter min ringe mening, ret desperat, ikke mindst sammenholdt med hans – hmm, kommentar – til Qvortrup.

29.
Hej Mikael
Jeg kan godt se, hvad du mener. Men læser man billedteksten så ser det alt i alt ud som om, at Qvortrup også er under et pres fra sin udgiver. Du vurderer det anderledes, og jeg kan godt se, hvad du mener. Men ikke nok til at jeg vil ændre min tekst.
Jarl

I Guder! Hvor er substansen i dette? Der er ikke gnist af politik, kun mediefnidder og personsnot. Er dette virkelig niveauet og betingelserne for dansk politik anno 2007?

Søvndal lyver i politisk ærinde; ingen gider røre ved sagen. Men se The Gentlemen Of The Press et. al. gå til makronerne, når sagen er aldeles ligegyldig. Jeg tror, at jeg napper en TV- og blogfri aften – med cigar til!

Politiken kan ikke ligefrem beskyldes for at forsøge at stramme Søvndal-historien; de skriver blot at han “overdrev”

Men sagen er jo den at Søvndal fortalte en løgn, som han fulgte op med en ny løgn. Eller som Højlund skriver, så lyver han i politiks ærinde. Og efterfølgende forsøger han med en bortforklaring om det “generelle niveau”.
Måske flueknepper jeg nu, men at “overdrive” noget er afgørende forskelligt fra “løgn og løgn” – ergo synes det foreløbigt at Søvndal er sluppet billigt afsted.
Enig med Højlund i at dette principielt er mere interessant end “sort-arbejde”-sagen.
Det eneste interessante ved den er Khader’s pinlige og overdrevne reaktion – ikke særligt elegant håndteret.

Apropos Søvndal, så sagde han jo om Pia Kjærsgaard, der påstod, hun var blevet verbalt forulempet af SFU’ere på Christiansborg Slotsplads, at hun havde “talt usandt” og gjort det i “ond tro”. Kan han mon selv se hykleriet?

Søvndal er vor tids Auken. Demagog ind til benet, men dygtig indtil han afsløres. Og jeps, det var en politisk relevant løgn, de er de værste.

Men Khader afslører muligvis nogle personlighedstræk som diskvalificerer ham, og forsøget på at få Qvortrup fyret ser ikke godt ud.

Her er lidt “guf”.
Jeppesen er vistnok tidligere sidegadeveksellerer ud over at være EBs bagsideskribent og virksomhedsindehaver.
Jeppesen hævder iflg EB ( http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/valg07/article354062.ece )
at han har dokumentationen i orden, og at der ikke er noget at komme efter overhovedet.

Mit bud:
Q er løbet med en halv vind. Sagen smuldrer.

Khader står tilbage med en ødelagt troværdighed fordi vi allesammen kan se at han ikke engang kan klare presset i en valgkamp. Hvordan kan han så klare en tung ministerpost?

#31
TAK! Substans?? Kan ikke være mere enig. Men dum dum dum retorik af Khader.. øv. Den pæne mand…

30, Jarl.

OK, fair nok, selv om det normalt ikke er journalisten, der skriver billedtekster eller overskrifter. Kanhænde en redaktionssekretær har strammet den lidt rigeligt.

Under alle omstændigheder viser sagen, at Khader har et følsomt/hidsigt (valg selv) gemyt, som er værd at tage med når man skal vurdere hans egnethed som evt. kommende top-politiker.

Jeg undrer mig over flere ting. Eksempelvis skriver revisoren ikke, hvornår der er afregnet moms. Til gengæld siger de, at fakturaerne – der er altså er dateret for et par dage siden – indgår i firmaets regnskaber fra i sommmer. Og Khader selv siger, at de først blev færdige i sidste uge. Og at de slet ikke er betalt endnu. Mon revisoren vil skrive under på, at momsen er betalt i sommer? Det har han ikke gjort endnu i hvert fald. Og hvad med lønsedler? Kan Jeppesen fremvise lønsedler?

Desuden har jeg meget svært ved at forstå, hvorfor Khader truer med at anlægge sag. For hvad? S&H har da ikke gjort noget kriminelt – og slet ikke Qvortrup. Khader skulle nok tage at tale med en advokat først – han vil fortælle, at den sag taber han med stor sandsynlighed. Måske kunne han vinde en sag i Pressenævnet, men næppe hos domstolene.

Og så lige den der med “det Khader ikke spiser”, som han nu siger. Altså svin. Det er da det dummeste, han endnu har sagt. Og så gentog han det tilmed i dag – til fjernsynet!!! Og så har han tilmed den frækhed at stå og sige, at han “jo ikke er dum”. Det var da det dummeste, jeg længe har set en politiker gøre!

Bemærk i øvrigt, hvor meget Khader snøvler og taler sort i denne her sag. Meget få sætninger hænger sammen. Det hele er meget forvirret. Særligt i DR 18:30, hvor teknikken tilmed koksede, så Khader ikke kunne få lov til at forholde sig til Mette Wahlsted Vestergaards (eller Michael Kristiansens?) konspirationsteori om, at hele historien var et gag iscenesat af Jeppesen.

Kasper:

Jeg så desværre ikke DR 18.30, så oplevede ikke Vestergaards eller Kristiansens konspirationsteori.
Kan nogen uddybe teorien ? (hvem, hvad, hvorfor)

Meget kan man sige, men Khader har da ihvertfald fået rigeligt med tid og mulighed for at forklare sin version af sagen i tv – det har han tilgengæld ikke gjort særligt elegant.

Jeg synes det er fint, at Khader viser at han besidder et par velvoksne cojones, og viser den pisseirriterende flab til HQ, at når man sigter så lavt, så er et par verbale øretæver ikke af vejen – endsige et par bogstavelige, syngende af slagsen, for den sags skyld: Jeg forstår derfor godt, at den wimp til HQ ikke havde løgene til at tage debatten med NK i studiet – han var sikkert blevet ydmyget med et af NK’s gennem mange år indøvede kampsportstag!

Herligt at se (og høre), at selv en toppolitiker stadig har blod i årerne, som endda kan komme i kog – uden at alverdens spinkællinger kan stoppe det: ” HQ, du er et SVIN!” (citat slut).

Khader begår flere grove fejl her.

1) Han viser, at han ikke kan beherske sig og bekræfter dermed rygterne om det uberegnelige temperament. Det har effekt på NAs vælgere og potentielle vælgervandrere fra K og V.

2) Han truer med en injuriesag. Den trussel virker måske på de vælgere, der er påvirkelige overfor den slags så som politianmeldelser og deslige. Der er intet juridisk at komme efter i det HQ har skrevet eller sagt.

3) Efter alt at dømme har Khader fået udført et stykke arbejde ud fra et sms-baseret tilbud. Han har ikke set noget skriftligt tilbud. Det er ikke nogen kriminel handling. Hvis Jeppesen har sorte håndværkere ansat, er det i sig selv heller ikke noget problem for Khader. Men at den pågældende håndværker har fået udbetalt sin løn i kontanter, bliver et problem for Khader, fordi han har valgt et useriøst firma til at løse opgaven.

Det er en møgsag for Khader – han har i mine øjne længe haft problemer med troværdigheden, for eksempel den gang, han i radioen fortalte, at hans børn var blevet afvist af en daginstitution på Frederiksberg. Det viste sig ikke at holde vand…

@Nicolai Zimling Fich

Jeg må indrømme, at er uenig med dig mht. at Khadar besidder et par velvoksne cojones. Khadar har af TV velvilligt fået stillet tid til rådighed for at nærmest uforstyrret at kunne give sin version af sagen, og det har til trods de gunstige betingelser mildest talt ikke sluppet godt fra. Han har ærlig talt været totalt usammenhængende, og de mærkværdige forklaringer han har fået rodet sig ud i mht. fakturaen, behøver man vist ikke at have den store regnskabsindsigt for at kunne se at det slet, slet ikke hænger sammen.

Og så har vi slet ikke berørt hans til tider hidsige optræden og uheldige sprogbrug. Hvis den mand virkelig bliver en magtfuld figur i Dansk politik kan man frygte for hvordan han reagerer, hvis der skulle opstå en rigtig krise.

Thomas: Hvis du ikke reagerede sådan ca. lige sådan, hvis din kone blev kørt så langt ud, at hun græd, så lad mig give dig et godt råd:

Lad være med at sige det til hende! (hvis du vil have noget i resten af det 21. århundrede).

Jeg synes det kunne være herligt, hvis vi fik en (stats)minister med temperament og nosser. Vi skal jo huske på, at politik godt må tilføres lidt passion i ny og næ. Ellers ender det hele i DJØF’et gråt slipsebroderi og kællingesniksnak.

Jeg vil anbefale alle der er i tvivl, om at sætte sig i sofaen, kun iført pils, bar røv og sokker, smække ‘300’ på DVD’en, og efter filmen lige gruble i 3 picosekunder over, hvad fanden det er de flueknepper over flere måneders finanslov…Så erklær dog svensken krig etc!!!

#46 Nicolai

Jeg har ikke hørt om, at Khaders kone er blevet kørt så langt ud, at hun græd.

Nu har jeg gennemset indslaget fra 18.30 tv-avisen, og Khader formår i det indslag på meget usammenhængende vis at forklare, at det tog ham to måneder at finde en vinduespudser, at han ikke er dum, at Khader ikke ved, hvor HQ skriver historien. At Se&Hør kræver “det umulige af ham”. Desuden væver Khader om sin kone og om sin “bagbo”, der skal betale noget af beløbet. Det forekommer overhovedet ikke troværdigt.

#47 Thomas L

Jeg har ikke set samme indslag som dig, eller også er vores sporgøre bare forskellige, for jeg forstod udmærket sammenhængen i det han sagde. NKs reaktion er den eneste naturlige og HQ er i denne situation et ‘svin’ (citat slut).

Nu må intellektualiseringen og den politiske analyse stoppe. Dette handler om, at en mand går laaaangt over stregen, og fortjener sine prygl.

Nu har kæltringen så den frækhed/dumhed, at gå ud og analysere NKs reaktion som et problem, en reaktion som idioten (HQ) selv har fremprovokeret – det er sgu ´ da spin af en selvopfyldende profeti- FØJJJJ!

Tilføjelse:

Desuden siger Khader, at han fortryder at have kaldt HQ ordret citeret “det jeg ikke spiser” (altså svin). Det er sgu da bizart at sige den slags. Khader svarer desuden om HQ: “Jeg ved ikke hvad hans dagsorden er”.

Jeg spørger så: Hvorfor skulle HQ have en “dagsorden”, bare fordi Khader ryger i fedtefadet?

Lad mig i øvrigt lige citere præcist hvad Khader siger om de der vinduespudsere, som pludselig kommer ind i billedet. Enhver ved, at det er svært at skaffe håndværkere, men når Khader siger flg., skurrer det da fælt i mine ører:

“Ved du hvad. Det tog os næsten to måneder her i sommers at finde nogen vinduespudsere, der ville pudse vores vinduer, hvidt.”

“Er… Jeg er da ikke dum, jeg… at jeg får nogen øh til at arbejde sort for mig.”

Jeg er ikke klogere på hændelsesforløbet efter at have hørt Naser Khader i DR tv-avisen. Det er muligt, manden simpelthen bare er dum eller dårlig til at formulere sig. Det er ikke nogen forbrydelse, men det er sandelig ikke noget godt udgangspunkt for at skulle bestemme hvem der skal være statsminister her i Danmark.

Hold da fast Thomas – jeg tror lige du har slået verdensrekorden i hyperanalyse:

En partileder formulerer sig en smule usammenhængende i en personligt og emotionelt opkørt situation, og vupti; så diskvalificeres manden udi at bedrive det hverv han har vaæret valgt til siden  ´94.

Lad den bare ligge her. Jeg har ikke et horn i siden på hverken HQ elle NK af personlig art, men du respekterer tilsyneladende ikke NK, uanset hvad.

Khader væver og bæver i hele mediebilledet, men det mest slående synes jeg er hvor god Henrik Q er (se bla. http://politiken.dk/politik/article412110.ece hvis man skulle have glemt det).

Det er en fornøjelse at se ham i aktion ud fra et rent håndværksmæssigt synspunkt – det er næsten spild at have ham hvor han er.

Min nominering til dagens mest fladpandede kommentar-citat (tak til Nicolau Zimling for at levere det): “Ellers ender det hele i DJØF'et gråt slipsebroderi og kællingesniksnak.”

#51 Nicolai

Det er jo nu en gang nyttigt at se på, hvad manden faktisk siger.

Jeg er ikke fan af HQ eller Se&Hør, og jeg har ikke noget horn i siden på Naser Khader som sådan. Manden fortjener kredit for de moderate synspunkter han taler for – i opposition til flertallet af sine herboende trosfæller.

Men når det er sagt, mener jeg manden skal måles efter samme alen, som hvis det havde været en Bent Bendtsen eller andre dødelige. Og det forsømmer pressen en blok. Med tv-avisens interview som en undtagelse. De gik ham på klingen, cadeau for det.

Naser Khader kører sig selvbevidst i stilling til en ganske anderledes politisk position, end vi har oplevet ham i før. I øjeblikket er han måske den mest indflydelsesrige politiker. Det kræver som det allerførste noget personlig stamina at udfylde den plads. Og den synes jeg ikke, han viser ved at kalde HQ for et svin.

@Kimpo – langt højere oppe (post 9) kan du ikke holde dig til sagen og få dine misforståelser om min person behandlet et andet sted?

Ad Simon Andersen analysen: Fantastisk at NAs damage control er “kynisk” og ikke bare “professionel”. Overkørt spinspekulation.

Det er underligt så kort folks hukommelse er når det drejer sig om Khader og hans mindre kønne meritter.

Det går jo virkelig ikke at rode i hans gøren og laden medmindre denne er positiv.

Så står folk til gengæld også i kø for at agere klakører.

Lakmusprøven på Khader som værende accepteret på lige fod med alle øvrige Danske politikere må bl.a. være, at også han ristes offentligt på samme måde, som man ingen problemer har med at gøre med øvrige politikere.

Men sådan forholder det sig ikke.

Hvordan kan det mon være ?

Khader vinder næppe den anlagte sag mod Quortrup (hvordan går det foresten med Morten Messerschmidts sag mod BT?!), men han skal selv passe på med at bruge skældsord om andre offentligt. Mogens Camre vandt engang en injuriesag mod en nabo, der i avisen havde kaldt ham for “en nar”. “Svin” ligger ikke inden for grænsen for, hvordan man offentligt må titulere andre.

@Claus: Hvis du mener det, burde du måske foregå mig med et godt eksempel i stedet for at lufte din fornærmelse her.

NA er måske “kyniske” fordi de faktisk går temmelig meget amok ift. det Qvortrup/S&H spiller ud med. I skrivende stund ved vi jo faktisk ikke om vi skal tro på at Khader var i god tro.

Enkelte har kririseret Khader for det sproglige.
– Nu må I stoppe.
Jeg ved ikke hvor mange af jer, der har arbejdet sammen med nydanskere. Jeg har, og med enkelte undtagelser, så er det sådan at selv de bedst uddannede kan have problemer med at finde ord og kontekst i pressede situationer. Men meningen plejer vi at finde ud af i fællesskab.
Det er da en betingelse når vi har et multi etnisk samfund.

Jeg synes, I alle sammen glemmer en enkelt ting.

Qvortrup har været fast gæst i Nasers hus. Han har været en del af den “drengeklub”, der blandt andet også består af et par andre journalister og forfatteren Jakob Kvist, som kører forlaget ArtPeople. I en artikel om denne drengeklub i…tror det var Berlingske…advarede Kvist endda for nogle måneder siden Naser om at han “Nærer en slange ved sit bryst”.

Nu har Henrik Qvortrup så gjort den fejl at dolke en ven i ryggen. Naser kommer hjem og finder ud af, at hans kone står og stortuder over at Qvortrup har presset hende for at få info. Som om det ikke var nok, at manden konstant render rundt med sikkerhedsvagter og familien hele tiden modtager dødstrusler, så kommer en af VENNERNE gudhjælpemig nu og jager dolken ind mellem skulderbladene.

Jeg tror ikke, jeg kunne have reageret anderledes, hvis en af mine betroede venner satte vores venskab over styr for at sælge blade midt i en valgkamp.

Jeg kender Naser som en mand, der nærmest er umenneskeligt rolig. Når han reagerer på denne måde, er det fordi det virkelig er alvorligt.

Noget helt andet, så tror jeg, Naser kommer ud af det her som en klar vinder, med endnu større sympati ude i befolkningen. Det kan jeg sikkert ikke overbevise de forudindtagede blandt jer om. Men faktum er, at da sagen kørte i går, kunne jeg ikke finde en eneste poll på noget website, der ikke tippede til Nasers fordel. Tror, Qvortrup har dummet sig rigtig meget – og nu har han også mistet TV2 som “kunde”…

@Morten: Den historie læste jeg også. Det er den vinkel Khader skal lægge på hele sagen. I stedet for at stå og true med injuriesag og den slags.

@Thomas L:

Thomas, jeg tror bare vi repræsenterer to vinkler på sagen, selv om vi politisk sikkert er enige om det meste:

1. Du reagerer med en politisk analyse, og respekt for det. Jeg er selv en person der ynder at holde hovedet koldt, på trods af mit ikke helt nordlige temperament.

2. Jeg kan ikke følelesesmæssigt og moralsk lade være med at anlægge den empatiske vinkel på selve den situation, der er opstået mellem to mennesker, med en i rollen som provokator og den anden som forsvarer sig mod dennes provokation og angreb.

1 & 2 kan selvfølgelig ikke adskilles helt, men jeg mener ikke, at NKs reaktion skal ligge ham politisk til last (effekten bliver nok heldigvis også omvendt, jf. pkt 69 af Morten Bay). Her synes jeg du – og mange andre – er alt for fokuserede på skakbrættet, og glemmer at der er mennesker bag. Når man -selv som toppolitiker – rammes langt under bæltestedet, vel at mærke uden for den politiske ‘scene’, fx i egen privatsfære – så er de for mig at se ikke utroværdigt, at man reagerer som menneske.

Den omvendte, kalkulerende mangel på følelsesreaktion ville snarere fremkalde betænkelighed hos mig: Er manden beregnende halvsociopat? Hvordan kan man stiltiende accepetere et frontalangreb på ens familie, med den personlige integritet i behold?

Det, der bringer mit pis i kog er, at alle hopper med på HQs vogn, og analyserer stolpe op og stolpe ned fra en politisk vinkel.

For mig at se skal man komme ned på jorden, og blot konstatere, at her er en mand der reagerer som alle andre mænd ville reagere, med mindre de er decideret illoyale kujoner. Enhver – selv idioter – beskytter deres familie, når denne bliver angrebet og drevet til tårer, det er logik (eller måske biologi).

Ved at danse efter HQ’s pibe, anerkender man hans tynde dækken sig under en journalistisk dagsorden og dermed understøtter man den syge logik HQ i denne sag har ført sig frem på, og som forhåbentlig bliver hans fald: At NKs temperament er urovækkende…det svarer til, at jeg losser Henrik Sass’ kone i røven til et vælgermøde, indkasserer en velfortjent røvfuld fra HSs side og derefter fremturer med et triumferende: SE! -manden er jo voldelig! Det er politisk utroværdigt!….jeg kan ikke komme det nærmere, end at vi to nok repræsenterer disse to vinkler på sagen, og derved bliver vores vægtning sikkert.

PS:Jeg var øjensynligt lidt for hurtig, til at konkludere, at du skulle have noget imod NK som person. Det dementerer du. Beklager antagelsen!

@Kimpo:

Ingen er skam fredet. Heller ikke hos undertegnede. Jeg har blot empati og respekt for NK i den pågældende situation, som i øvrigt forstyrrer den generelle debat om politik lidt for meget, skulle den fortsætte ind i næste døgn!

Hvad vil det i øvrigt sige – i din optik – at være ‘en forkælet politiker’? (Det er ikke ment som et ironisk-retorisk spm!).

De højreorienterede læsere på Morgenfascisten Jyllands-pesten er ikke i tvivl. Poll på Jp.dk:

“Afstemning Khader-Qvortrup
Hvem tror du mest på i striden om påstået sort arbejde hos Naser Khader (NA)?”

14140 stemmer:

24% Henrik Qvortrup
65% Naser Khader
10% Ved ikke.

Men omvendt har Qvortrup solgt afsindigt mange blade i dag. Så hvem er taber?

Khader har masser af skeletter i skabet, som ikke bliver bragt til torvs i MSM, læs blot Uriasposten, hvis kommentatorer jævnligt minder os om dem. MSM ville aldrig skåne en normal dansk toppolitiker.

Og til NZ: Det er fint at du er empatisk og har et rent hjerte, men vi HAR hørt det, og det burde ikke være særlig relevant for bedømmelsen af Khader. Når du hele tiden forsøger at få den empatiske vinkel ind i debatten, forsøger du jo også at afskærme manden mod kritik.

Alle alarmklokker burde efterhånden ringe, men SAGEN er vigtigere. Og SAGEN er jo, at vi for alt i verden må minimere DFs indflydelse, sådan at overklassen kan score kassen med god samvittighed uden at høre på det evige brok fra den underklasse som hver dag betaler dyrt for masseindvandringen af kulturelt utilpassede.

Projekt Khader er antidemokratisk i hele sin essens. Og den normale kritik er slået fra, efter den snakkende klasses stiltiende overenskomst.

Qvortrup er den frække dreng som siger det alle tænker.

Lukket for kommentarer.