Kategorier

Thor P ny formand for Folketinget

Thor Pedersen bliver ny formand for Folketinget.

Det oplyser Venstres gruppeformand Hans Chr. Schmidt

Lars Løkke Rasmussen bliver ny finansminister, oplyser TV2.

———————————————-

Dermed er generationsskiftet i Venstre i gang. Lars Løkke er nu ubestridt Venstres kommende formand, og hvis Venstre kan fastholde regeringsmagten og landets næste statsminister.

Spørgsmålet er, om Claus Hjort Frederiksen, Bertel Haarder m.fl også går af i de kommende dage eller om Anders Fogh vil fastholde dem i regeringen for at sikre den erfaring.

DF vil ingen problemer have med at pege på Thor Pedersen, men det kan undre, for han er ikke et logisk valg til den post. Thor P er ikke ligefrem kendt på Christiansborg som verdens største parlamentariker dvs. at udtrykke holdninger om “respekten for folkestyret”, “demokratiet”, “andres synspunkter” og den dur. Han er tværtimod en “damptromle”, der kører over alt og alle, der står i vejen.

Så jo, jeg er ovenud overrasket over Foghs valg, måske det kan hænge sammen med DFs præferencer.

Thor Pedersen mener, at det bliver “fantastisk spændende at opleve den anden del af det parlamentariske arbejde.”

Yeah right! Helt ærligt, hvem tror på det? 😀

Thor Pedersen får lov at slutte sin politiske karriere på landets fineste politiske post. Hvem skulle dog have troet det? Fogh siger dermed pænt tak til Thor P. for en superloyal indsats igennem seks år.

Helge Adam Møller afviser, at han er blevet handlet af undervejs med et ben eller to. Men det får vi at se i de kommende dage! Mon ikke at han kan komme i præsidiet i det mindste.

I hvertfald står VKO bag Thor Pedersens kandidatur. S er tilsyneladende også blevet handlet af med en stribe udvalgsformandsposter. Kun de radikales Morten Østergaard kalder Thor P som Folketingets formand for “en ommer”. Det er faktisk lidt usædvanligt at RV kritiserer en kandidat som Folketingets formand med “Gamle Ninn”, som eneste undtagelse.

Nu afviser Foghs spindoktor Michael Ulveman TV2s oplysninger om, at Løkke skal være finansminister. Det lyder ærligt talt underligt. TV2 siger de har oplysninger fra regeringskilder. Der er da slet ikke styr på lækagerne. Ved Ulveman hvad der sker eller spinner regeringsmedlemmer? Hvorfor skulle de gøre det? Fogh bliver vel nødt til at udtale sig nu. Det er uholdbart, det der foregår.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

20 kommentarer til “Thor P ny formand for Folketinget”

[…] Jarl Cordua har følgende vurdering af udnævnelsen: “DF vil ingen problemer have med at pege på Thor Pedersen, men det kan undre, for han er ikke et logisk valg til den post. Thor P er ikke ligefrem kendt på Christiansborg som verdens største parlamentariker dvs. at udtrykke holdninger om 'œrespekten for folkestyret, 'œdemokratiet', 'œandres synspunkter' og den dur. Han er tværtimod en 'œdamptromle', der kører over alt og alle, der står i vejen.” […]

Sjovt.

Carsten Hansen (S) nåede lige at konstatere, at de støtter ham og sige, at han jo var vant til at skabe brede forlig (hvilket også var en lidt dum kommentar), før de radikale undsagde udnævnelsen. M Østergaard siger det er en ommer.

Hehe. 😉

@ 5

Jeg ville mene at set fra en kommunal vinkel ville Carl Holst eller Louise Gade være gode emner, men mon ikke at Fogh har opbrugt sin kvote af at tage ministre udenfor folketingsgruppen (Karen Jespersen) for tiden, i hvert fald for en post som Indenrigsminister, som i hvert fald formelt og historisk set er et prestigefyldt ministerium.

Jeg ville ikke afvise Søren Pind på posten, selv om jeg heller ikke vil sætte penge på det. Et andet bud kunne være at gøre Kristian Jensen til indenrigsminister, hvis man vil tage et yngre talent (er der sådan nogle i folketingsgruppen?) og gøre vedkommende til skatteminister.

Konklusionen er vel, at der er masser af kandidater i spil og det er fuldstændigt umuligt at gætte på 😉

På trods af det historisk dårlige forhold mellem Fogh (og Søllerød) og Pind, tror jeg også snart han kommer ind i varmen.

Han er et uomtvisteligt talent, driftsikker gennem otte år som Bygge- og teknikborgmester i København og så mange åbenlyse ministeremner er der jo heller ikke i Venstre og Konservatives folketingsgrupper…

Pind har gennem de sidste to år også bevist at han kan holde tand for tunge hvis han vil, endda i sådan en grad at han nærmest ikke har sagt noget overhovedet!

Så mon ikke Fogh, assisteret af Løkke kommer i tanke om ham på et tidspunkt. Eller er den sorte bog trods alt for fuld?

/Limagolf

Alle de nævnte er gode bud.

Louise Gade tror jeg vil stå på en ny ministerliste.

Jeg er i tvivl med Pind. Fogh går rundt og siger pæne ting om Pind for tiden. Måske kunne han blive ny politisk ordfører, hvis Troels Lund Poulsen skal være minister. Man kunne vel også forestille sig Pind som ny udenrigsordfører efter Jens Hald Madsen, der jo ikke blev genvalgt.

Ved at drage Pind med ind i ledelsen, får han i hvert fald lukket en flanke overfor de liberaltsindende er flyttet til NA, og så måske næste gang også får Liberalisterne at stemme på. Jeg krydser fingre, det ville være en fin mand at få lidt tættere på centrum 😉

/Nicolai

Mht Louise Gade. Jo, og jeg tror også det trækker i hende.

Selvom hun tabte borgmesterposten igen (som ventet – Ã…rhus er meget rød), så fik hun et voldsomt flot valg med det højeste antal personlige stemmer i Ã…rhus nogensinde. Hun er oplagt som integrationsminister.

Men der er det praktiske element, at hun stort set lige har født og såvidt jeg ved (og det har jeg læst…) stadig ammer. Så hun kunne måske ønske sig en anden timing. Jeg tror dog ikke, hun takker nej, hvis hun får budet…

Østergaards kritik af Thor Pedersen som uegenet til formandsposten fordi han ikke er kendt for et bredt samarbejde og forlig er da noget pudsig, taget i betragtning at Jelved blev omtalt som kandidat.

Hun har jo mest været kendt for hendes hysteriske forhold til DF, og har omtalt Fogh som en farlig mand osv.
Altså er de radikale jo ikke ligefrem selv leverandør af en samlende leder til formandsposten.
Men sådan er der jo så meget…

Tror også Louise Gade er et ret godt bud på ministerpost. Fogh har behov for nogle kvinder, Tørnæs og Eva Kjær, har ikke ligefrem imponeret, og så er der vel kun Karen J. tilbage.
Så mon ikke Louise G., Inger Støjberg og måske Anne E. og Ellen Trane er i spil med flere…

11. Ellen Trane er lige nu storfavorit som ny politisk ordfører efter Troels Lund Poulsen som skal være ny minister. Inger Støjbergs ministerchancer er lidt uafklarede, men lad os nu se. Fogh skal bruge kvinder i sin regering.

Hvis Anders Fogh vil have en integrationsminister med samme karakteristika som Rikke Hvilshøj, ligner Inger Støjberg eller Tina Nedergaard oplagte bud. De er begge dygtige, loyale og hårdtarbejdende. Jeg tror ikke, det ville falde i god jord hos dem, hvis de fik Louise Gade – altså én uden for Folketingsgruppen – sat for næsen, ligesom det var tilfældet, da Karen Jespersen blev socialminister.

13. Løkke vil – så vidt jeg ved – ikke acceptere Tina Nedergaard.

Støjberg har måske stadig et problem i forhold til familien Fogh Rasmussen.

@ 9

Iflg Arne Hardis, i weekendens udgave af WA, har (store) dele af venstres ledelse accepteret NA som et (muligt) langtidsholdbart fænomen i dansk politik, så mon ikke de lader dem om at dække den skatteliberale fløj af?

@ 14

Og så er det den uvidende spørger: Hvilke issues er der imellem Fru Støjberg og Fam Fogh Rasmussen?

Hvad har Løkke imod Tina Nedergaard ?

Løkke Rasmussen og Fogh, kan vel hurtigt blive enige om at de også har behov for nogle kvindelige ministre.

Og Tina N. og Inger S. er vel de to mest oplagte bud fra folketingsgruppen, altså bortset fra de nuværende kvindelige ministre, omend disse ikke ligefrem rider på en bølge af succes.

Hej Jarl.

Jeg er enig i din vurdering af Thor P. i forbindelse med formandsposten.
Hvem ser du som mere oplagt kandidat?

Mange venlige hilsener
K-A Andreasen

Lukket for kommentarer.