Måned: november 2007

Anders Fogh Rasmussen har sat sit nye ministerhold og der er tale om en gedigen skuffelse, hvor stort set kun gamle slidte ansigter fylder op på ministerbænkene.

Jeg forstår ikke, hvorfor Helge Sander, Ulla Tørnæs og Carina Christensen får lov at fortsætte som ministre. De er hverken populære eller respekterede. Hvad tænker Anders Fogh og Bendt Bendtsen dog på?

Troels Lund Poulsen skal være miljøminister. Et ulogisk valg. Han har slet ikke den nødvendige profil. Det skulle da lige være fordi, at han som VU-formand ihærdigt forsvarede Shells dumpning af Brent Spar-boreplatformen i Nordsøen.

Birthe Rønn Hornbech bliver ny integrationsminister. Det er et overraskende og modigt valg, der skal signalere nye og lidt mildere tider på asylområdet og designet til at række hånd indover midten. Til gengæld er det ikke noget DF’erne bliver vilde med. Hornbech er 64, så det var vel sidste chance, hvis hun skulle være minister. Det bliver ikke nogen succes. Hun er ude igen om et år til halvandet. Hornbech bliver desuden kirkeminister.

Connie Hedegaard bliver ny klimaminister, hvilket var ventet. Lene Espersen beholder sit justitsministerium på syvende år…

Jakob Axel Nielsen bliver sundhedsminister, og dermed blev Transportministeriet en svingdør for ham. Bendtsens darling Carina Christensen bliver transportminister. Familieministeriet nedlægges og ryger ind under det ny velfærdsministerium.

Claus Hjort Frederiksen og Bertel Haarder , Per Stig Møller overlever som ministre. Mere af det samme. Haarder mister dog sin plads i koordinationsudvalget til Kristian Jensen. Dermed sikrer Fogh, at Kristian Jensens fremtid i Venstres ledelse bliver cementeret. Han er nu den officielle nr. 3 i partiet.

Eva Kjer Hansen, Brian Mikkelsen og Kristian Jensen fortsætter på deres sædvanlige poster. Heller ikke her tør Fogh prøve noget nyt.

Det efterhånden for indhold udtømte indenrigsministerium bliver nedlagt og splitttet op i to dele. En del går til det såkaldte Velfærdsministerium, som bliver slået sammen med det tidligere Socialministerium og som Karen Jespersen står i spidsen for, mens den anden del ryger over til Lars Løkke Rasmussens finansministerium.

Inger Støjberg står lidt overraskende ikke på ministerlisten. Hun bliver i stedet Venstres nye politiske ordfører. Spørgsmålet er om Hans Chr. Schmidt overlever som gruppeformand for Venstre. Det vil jeg næsten tro.

Kan man tale om en større ministerrokade? Det mener jeg ikke. Det er iøjnefaldende, at gengangerne er i overtal og regeringen er overrepræsenteret med ministre i tresserne.

Kl. 11.10

Èt lyspunkt hos de konservative: Henriette Kjær er blevet valgt til ny politisk ordfører, der erstatter den skingre Pia Christmas-Møller.

Dermed får Kjær nu et politisk comeback af de helt store efter at hun måtte gå af som Familie og forbrugerminister efter “Markisegate” i februar 2005.

Pia Christmas-Møller er reelt blevet afsat som politisk ordfører og er nærmest krøllet sammen og smidt over i hjørnet. Det er formentlig et resultat af hendes opsigtsvækkende soloridt da hun krævede EU-afstemning om reformtraktaten et par dage før landsrådet uden at have taget folketingsgruppen i ed.

Se hele “ministerholdet” her.

Blogklumme fredag den 23. oktober 2007.

VKO holder Anders Fogh ved magten, men i det daglige får statsministeren brug for at arbejde med et bredere flertal. Det giver Pia Kjærsgaard ham lov til så længe, at der ikke bliver pillet afgørende ved den stramme udlændingelovgivning. Derfor indeholder det såkaldte 'regeringsgrundlag' flere indrømmelser til midterparterne.
Ny Alliance og De radikale får for eksempel den indrømmelse, at ulandsbistanden eller 'negerpengene', som Thor Pedersen kalder dem, bliver sat op til niveauet fra før 2001.
Regeringen foreslår også en skattereform med henblik på at sænke skatten på arbejdsindkomster. Det bliver derfor spændende at se, hvorvidt det bliver Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti, som enten bærer en sådan reform igennem eller ender med at få skylden for at aflive den. DF er dog udstyret med vetoret og kan derfor aflive alle forkromede idéer, der måtte komme på bordet.
Foreløbig skal en skattekommission de næste to år mure sig inde og overveje nye skattesystemer. Resultatet er givet på forhånd: Skatten skal ned på den sidst tjente krone, hvilket vil sige, at dem der tjener mest, naturligvis får mest ud af en ny skattereform.
Fogh kan de næste par år læne sig tilbage og afvise al skattedebat ved at henvise til, at 'en skattekommission arbejder'. Det var i øvrigt samme arbejdsform, som han brugte da en velfærdsreform blev diskuteret, hvor Venstre holdt op med at mene noget om velfærd, mens velfærdskommissionen arbejdede. Da arbejdet forelå, skrottede regeringen dog hovedparten af idéerne.

Ekstra Bladet bragte i går et bizart interview med den meget forhenværende danske toppolitiker og nys udsparkede radiodirektør Jens Rohde, der gentog sine skingre påstande om, at socialdemokratiets ordfører Henrik Sass Larsen blandt andet havde lækket et uddannelsespolitisk oplæg og et sundhedspolitiske oplæg til Venstre. Påstandene blev oprindeligt fremført af Ekstra Bladet lørdagen før valget, men endnu har ingen dokumentation for dem set dagens lys.

Dette faktum stopper dog ikke ex-radiodirektøren, som således har kastet sig ud i et sandt hævntogt mod Sass Larsen. Faktisk konkluderede Rohde i går i TV-Avisen, at 'påstand står mod påstand', men hævder dog eller snarere spekulerer i, at der skulle findes, hvad han kalder for “dokumentation”, da Venstre måske skulle have registreret en to år gammel telefonsamtale, der bekræfter kontakten mellem de to daværende politikere. Og hvad beviser det, kunne man indvende?

I øvrigt gætter jeg forsigtigt på, at Venstre og navnlig Anders Fogh helst vil glemme alt om Rohde og hans sidste mediestunt før valget.

Rohde må indrømmes en særlig sans for at sætte sig i centrum for begivenhederne, og det fornægter sig heller ikke denne gang. Rohde kan nemlig huske at han førte ovennævnte telefonsamtale med Sass, netop fordi at han førte den liggende i sit badekar 'splitter-Kong Hans', hvorefter han bagefter bemærkede til sin kæreste, at det da var utroligt at man kunne føre politiske forhandlinger i sådan en position. Jeg tror en sådan malerisk udpensling af pikante detaljer fra privatsfæren kaldes for 'overinformering' på nydansk, men det fortæller da også lidt om, at Rohdes situationsfornemmelse er hastigt aftagende.

Hvad kan man mene om de herrers troværdighed? Det er åbenlyst at én af de to er fuld af løgn eller måske snarere har overdrivet indholdet af 'informationerne', som i 2005 pludselig skulle være tilgået Venstre. Jens Rohde har i hvert fald aldrig sat sit lys under nogen skæppe, så det overrasker ikke mig, at han ophøjer evt. informationer som noget nær statshemmeligheder. Hvis og såfremt at der er noget om snakken, altså at Rohde og Sass skulle have haft en sådan fortrolighed, så må én ting nu stå lysende klart for alle og enhver, og det er, at Jens Rohde nok ikke er en mand, som man betror sig til. Medmindre man altså vil have det til at stå i Ekstra Bladet.

Henrik Sass Larsens karriere kan nok ikke undgå at have lidt skade af Jens Rohdes forunderlige og selvovervurderende kamikaze-ridt, af de anonyme kilder blandt andet i socialdemokratiet, der bekræfter historierne og de kommentatorer, som upfront karaktermyrder ham i avisen. Men det overlever Sass nok på det lange sigt. Til gengæld spår jeg, Jens Rohde som værende definitivt og helt færdig i dansk politik. Men det kan da være, at han af sine venner på Ekstra Bladet får tilbudt stillingen som bagsideskribent efter ham, som handlede port med Naser Khader? Rohdes fantasi, troværdighed og ego er da nogenlunde på samme niveau!