SF overtog ganske mange radikale vælgere ved folketingsvalget. Fortsætter denne tendens ved valget til Københavns Borgerrepræsentation i 2009, kan den radikale borgmesterpost i København være i fare. Manu Sareen blev ikke valgt til Folketinget og spøger nu i kulissen som ny radikal leder. Dermed vakler tronen nu under Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam. Læs analysen her.
Måned: november 2007
I mandags så jeg en kedsommelig halvtimes dokumentar-udsendelse “Bag valget” om folketingsvalget 07 på DR1. Set-uppet er skåret over den samme læst som den fremragende ny-klassiker 'Kandidaterne' fra 1998 som Michael Kristiansen og Jakob Kvist lavede om præsidentvalget mellem Uffe og Nyrup. “Bag Valget” er dog en slags billigudgave med lidt heftigere klipning og masser af infantile 'bum'-effekter, når der skiftes scener. Resultatet er himmelråbende ringe, og det er tydeligvis lavet af folk uden hverken særlig interesse eller viden om politik eller politiske kampagner.
TV2 lavede en lignende udgave, som blev bragt dagen efter valget, der dog var en anelse bedre. Her var det mest dramatiske indslag dér, hvor en irriteret Helle Thorning-Schmidt nægtede at kommentere sossernes dårlige meningsmålinger overfor en journalist og endte med at forlange kameraer og båndoptagere slukket.
Mest interessant fra DRs reportage fra FV07's campaign-trail var scenen, hvor Anders Fogh i sin kampagnebus blev interviewet af Jyllands-Postens politiske reporter Anders Langballe. Baggrunden for interviewet var, at udenrigsminister Per Stig Møller '“ endelig og befriende klart '“ fik fortalt Naser Khader, at hans krav om at få gennemgået påstandene, der blev fremført i TV-dokumentaren “Den hemmelige Krig, kunne han godt glemme:
– Khader tror hverken på den danske regering, forsvaret eller soldaterne, men alene på sin gode ven Guldbrandsen, der lavede filmen og nu laver en film om ham selv. Mon ikke han efterhånden skulle udvise mere kritisk sans i forhold til sine venner end til regeringen, forsvaret og soldaterne, hvis store indsats og sandfærdighed jeg ikke vil så tvivl om. (Iflg. Ritzau 5. november 2007)
Jyllandsposten spørger så i bussen om Foghs holdning. Hans svar lyder:
– Jo men altså, Per Stig Møllers udtalelser dækker da også min holdning. Men jeg tror, at jeg har udtrykt mig tilstrækkelig klart om den sag.
Der er altså tale om en presset statsminister, som helst ikke vil grave dybere grøfter i forhold til Naser Khader, men dog bakker klart op om sin udenrigsministers utvetydige holdning. Hvilket må være det samme som, at Fogh er enig i synspunkterne.
Men så sker der ting og sager. Politiken.dk skriver:
Interviewet trykkes først torsdag morgen på avisens forside. I mellemtiden har en vred statsminister krævet af journalisten, at han trækker den omtalte del af interviewet tilbage. Hvis ikke, vil statsministeren kræve et dementi.
Avisen har i interviewet på forsiden fjernet statsministerens opbakning til udenrigsministerens kritik af Naser Khader.
—-
Man kan forklare sig frem og tilbage. Der kan trækkes på skuldre og lades som ingenting, og man kan jo altid bare benægte. Men det der står tilbage er, at Jyllands-Postens redaktion – der ellers er så berømte og feterede for deres enestående forsvar for ytringsfriheden under Muhammed-krisen '“ tilsyneladende nu lod sig presse til at fjerne citater fra statsministeren.
Den 4. statsmagt? Demokratiets vagthund? Vi er sat i verden for at gå magten efter i sømmene?
Please, give me a break!
Ja, så er det ulig noget nemmere at klandre Henrik Qvortrup for brugen af en betalt anonym kilde i en af hans historier om Khaders brug af sort arbejde i privaten.
Hvor er proportionerne henne? Hvad siger hyklerne over på redaktionen i Viby?
Læs JPs leder onsdag om sagen
Journalist Jakob Nielsen er som tidligere nævnt her på bloggen kommet med efterårets mest interessante politiske bogudgivelse, nemlig en biografi om Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt. Jakob var så venlig at sende mig et eksemplar af bogen, og det er der kommet en anmeldelse ud af, som man kan læse her.