Måned: december 2007

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 19. december 2007.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen var i går tvunget til at indgå en aftale med kommunerne og regionerne, der må lade de offentligt ansattes lønninger stige med sammenlagt 5,1 milliarder kr. over de næste tre år. Pengene er dog ikke målrettet de lavestlønnede, og derfor udestår et lønslagsmål mellem de forskellige grupper af ansatte ved overenskomstforhandlingerne i foråret.
Naturligvis vil FOA-bossen Dennis Kristensen og hans fæller brokke sig højlydt over denne bugnende pose penge, som de er blevet stillet i udsigt. I krogene lykønsker de nok hinanden for godt lobbyarbejde, selvom at de især skylder Pia Kjærsgaard en stor tak for at have droppet sit samarbejde med Anders Fogh. Også Helle Thorning-Schmidt fortjener en ekstra julehilsen for at have gjorde op med vores 108-årige model for overenskomstforhandlinger. Hun har ansvaret for, at der nu er skabt et fortilfælde for, at popularitetssøgende politikere i fremtiden frit blander sig i dem.
Regeringen har for længst bevist, at den er holdningsløs og uansvarlig, men det er intet imod socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti, når det gælder om at spille hasard med økonomien. Tømmermændene følger i de kommende år. For nu vil den private sektor følge trop med lønstigninger, der matcher det offentlige områdes fire procent. På sigt ender det med inflation, og at færre udlændinge køber de dyrere danske varer.
Fornøjelsen ved lønfesten bliver ligesom den lille drengs, der tissede i bukserne for at holde varmen. Det lunede også godt. I hvert fald i begyndelsen.

Ny Alliance har besluttet at droppet musketéreden mellem de tre partistiftere og samlet magten hos Naser Khader. Det er længe siden at der har været lejlighed til at rose det lille midterparti med selvmordstendenser, men denne gang er der faktisk grund til at lette på hatten og rose Alliancens folketingsgruppe. Vælgerne og ikke mindst partiets samarbejdspartnere kan nu langt om længe alene nøjes med at samle opmærksomheden om Khader for at kunne tage endelig pejling af, hvad der bliver partiets endelige politiske kurs. Dermed skal man på Christiansborg ikke længere spekulere i, om hvorvidt en Gitte Seeberg mon kan finde på at nedlægge veto, hvis og når Ny Alliance indgår politiske aftaler med regeringen.

Naser Khader var især under valgkampen presset fra de to andre partistiftere. Problemerne med de uafklarede magtforhold blev udstillet under valgkampen, hvor vælgerne længe ikke vidste, hvilken statsminister, regering og politik de fik, hvis de stemte på Ny Alliance.

Hvis Weekendavisens skildring af personstridighederne er korrekt, så er personkonflikterne mellem de tre partistiftere dybere end hidtil antaget. Hans Mortensen beskrev i avisen fredag, at Seeberg og Anders Samuelsen under hele valgkampen hev og slev i Naser Khader for at trække ham i hver sin retning.
Seeberg ville trække partiet over imod SR, mens Samuelsen – ifølge en Ekstra Blads-artikel under valgkampen – skulle have lavet en underhåndsaftale med Venstres næstformand Lars Løkke Rasmussen om at NA ville opgive kravet om dronningerunde mod at få politiske indrømmelser. Mere speget blev sagen fordi, at den nu forhenværende NA-spindoktor Ulla Østergaard '“ uden Khaders vidende '“ skulle have formidlet mødet, ved at Samuelsen og Løkke skulle have mødtes på Østergaards bopæl. I fem år var Østergaard Løkkes spindoktor i Indenrigs og Sundhedsministeriet. Både Samuelsen og Løkke benægter dog, at forhandlinger skulle have fundet sted. Samuelsen/Østergaards påståede forhandlinger bagom ryggen på Khader har tilsyneladende skadet NA-spindoktorens forhold til den nu mere magtfulde NA-leder. Måske er det en af årsagerne til, at Østergaard har forladt projektet.

Under alle omstændigheder er der tale om en god nyhed for VK-regeringen, at der er tegn på, at der kommer lidt skik på det kuldsejlede NA-projektet. Mange dømmer NA'erne færdige, død og borte, men med en afklaring af ledelses- og magtforholdene i partiet er der nu lagt skinner ud til en positiv retning, hvor vælgerne igen kan tage partiet lidt alvorligt.

Det store spørgsmål er dog om partilederen besidder de rigtige evner til at lede partiet. Det har Naser Khader i hvert fald til gode at få demonstreret. Han har i hvert fald ikke ret mange flere skud i bøssen i forhold til at få skabt troværdighed hos vælgerne og uden Anders Samuelsen som sin tætteste politiske samarbejdspartner, så giver jeg ikke partiet mange chancer at komme over nedrykningsstregen ved næste valg. Foreløbig er diskussionen om Khaders evner som partileder og evt. udskiftning med den efter min mening langt mere driftsikre Anders Samuelsen parkeret på sidelinjen.

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 15. december 2007.

Det går godt i Danmark. Landet har stort set ingen økonomiske problemer og nærmer sig fuld beskæftigelse. Det kan ikke blive med at gå godt, og derfor bør man 'sætte sin lid' til de 179 folketingspolitikere, som aldrig forspilder en chance for at forbruge skatteborgernes penge på offentlig velfærd og service. Jo hurtigere des bedre.
Før valget lovede regeringen vælgerne at bruge stort set hele det økonomiske råderum på at opkvalificere den offentlige sektor. Til gengæld stak Socialdemokraterne borgerne velfærdsrettigheder i udsigt. Imidlertid genvandt Fogh regeringsmagten, og siden er skeletterne væltet ud af skabet. Der er udsigt til økonomisk lav vækst de næste par år, selvom at der nu er så megen gang i den, at økonomien ikke kan klare mere forbrug.
Økonomerne trygler den nølende regering om at gøre noget ved det rekordhøje offentlige forbrug. Kan oppositionen så hjælpe regeringen til at føre en ansvarlig økonomisk politik? Tværtimod. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har de seneste dage arbejdet målrettet for yderligere at destabilisere økonomien. Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Schmidt vil blande sig i overenskomstforhandlingerne ved at give fem milliarder kr. til den offentlige sektors lavestlønnede.
Det vil utvivlsomt starte en lønfest, som uden tvivl breder sig til resten af arbejdsmarkedet. Men det er ikke Pia K og Thornings ansvar, hvis økonomien koger over. Nej det er regeringens, mener de.
De gode tider risikerer at fise ud i inflation. Takket været vore uansvarlige politikere.