Måned: december 2007

Venstres tidligere leder i København, Martin Geertsen går af ved årsskiftet og bliver afløst af Pia Allerslev både som Kultur og Fritidsborgmester og som den borgerlige oppositions leder i København. Måske vil Ritt Bjerregaard bruge skiftet på lederposten til at afsøge og afprøve mulighederne for et samarbejde med Allerslev? Læs analysen her.

Blogklumme bragt i Nyhedavisen den 5. december 2007.

Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondams tid kan meget vel rinde ud efter næste kommunalvalg i 2009. Det netop afholdte folketingsvalg var en katastrofe for de radikale i København, hvor partiet mistede halvdelen af deres vælgere og to ud af tre tidligere valgte mandater.
Vælgerne skiftede især de radikale ud med SF, og hvis tendensen igen viser sig ved kommunalvalget, så kan de radikale ikke længere være sikre på igen at blive et borgmesterparti. Sandsynligheden er stor for, at de må afgive deres borgmesterpost til SF, der så får to.
Er Bondam så populær i byen, så det opvejer tendensen? Det er nok tvivlsomt, for borgmesterens hidtidige indsats har mildt sagt været omdiskuteret, selv blandt partifæller.
For et par måneder siden luftede græsrødder en idé om, at lade Marianne Jelved slutte sin politiske karriere som partiets spidskandidat i København. Måske kunne veteranen sikre partiet et tilstrækkeligt godt valg til, at de beholder borgmesterposten.
Ved folketingsvalget håbede Bondam på at partiets gruppeformand på Københavns Rådhus Manu Sareen fortsatte karrieren på Christiansborg. Men det kiksede, og dermed slap Bondam ikke af med en anden mulig rival som spidskandidat.
Den internt i partiet populære Sareen droppede forleden sit deltidsjob som integrationskonsulent, og får nu mere tid til at forfølge de politiske ambitioner.
Skulle Sareen udfordre Bondam, så har borgmesteren intet at lade andre høre. For Bondam kom nemlig selv til magten ved at vælte partiets siddende borgmester.

Anders Fogh Rasmussen og hans efterfølger Lars Løkke Rasmussen var før valget overbevist om, at store dele af det liberale Danmark prioriterede et kommende samarbejde med Ny Alliance og de radikale på bekostning af en fortsættelse af VKO-politikken. Før, under og her lige efter valget fik Anders Fogh derfor justeret regeringens politiske kurs, som i øvrigt også har massiv opbakning i det konservative folkepartis ledelse.

Kun Claus Hjort Frederiksen og formentlig også den ny forhenværende finansministser Thor Pedersen har været notoriske 'VKO-folk' fra start til slut. Nu har regeringens “VKO-fløj” tabt lidt af af deres indflydelse i regeringen, hvor Kristian Jensen har overtaget Pedersens post i regeringens koordinationsudvalg og Lars Løkke er blevet finansminister og knyttet tættere til Fogh på bekostning af Claus Hjort. Både Kristian Jensen og Lars Løkke vurderer jeg til at ligge på linje med statsministeren, dvs. de foretrækker samarbejdet ind over midten med NA.

Valgresultatet viste dog et VKO-flertal, og selvom at regeringsprogrammet rækker hånden hen over midten, så demonstrerede Ny Alliance klart i torsdags i folketingssalen, at de nødigt stemmer sammen med regeringen og Dansk Folkeparti, medmindre at det er højest nødvendigt fx ved at de får politisk indflydelse. Derfor greb Naser Khader og co. muligheden for at stemme for en fræk drille-dagsorden om regeringens politik '“ i øvrigt sammen med venstreoppositionen. VKO kunne så alene vedtage en ret indholdsløs DF-dagsorden om kvalitetsreformen. Internt i Venstre, herunder hos Fogh, har der siden i torsdags været en åbenlys frustration over, at Ny Alliance ikke bed til bolle og vedkendte sig, at de stod bag regeringen.

I dag i Børsen siger en “central regeringskilde”, at kreditten hos Dansk Folkeparti er ved at være overtrukket, som følge af Foghs flirten med Ny Alliance m.v Det kan næsten kun være Claus Hjort, som er kilden til den oplysning, og han har også motivet til at lække den til pressen. Beskæftigelsesministeren er den i regeringen, der har det bedste forhold til Pia Kjærsgaard. Han har som før nævnt konstant været loyal overfor samarbejdspartneren og forstår derfor partiets frustration over at blive overset af Fogh til trods for, at DF holder statsministeren ved magten. I øjeblikket kan man opleve en mobset DF-chef udstille sin irritation på alle TV-kanaler og nærmest hvislende bemærke, at'det er som om, at det ikke er gået op for Fogh, hvad der blev valgets resultat'.

Beskæftigelsesministerens fortrinlige forhold til DF kan meget vel vise sig at blive Claus Hjorts politiske livsforsikring denne valgperiode ud. Så længe at han sidder med i Vk-regeringens top, så vil Pia Kjærsgaard formentlig stadig lade nåde gå for ret og støtte Fogh, selvom at han øjensynligt trækker store veksler på DF-toppens tålmodighed.

På den anden side. Hvis DF midt i valgperioden ender med at vælte Fogh-regeringen. Hvem vil det egentlig gå mest ud over? DF eller regeringen? Jeg tror Pia Kjærsgaard får svært ved at forklare sine vælgere, hvis hun pludselig skulle trække tæppet væk under en regering, som hun har støttet siden 2001, og som reelt er garanten for en stram indvandrerpolitik. Omvendt er DF dog ikke forpligtet til at stemme for enhver politik, som regeringen måtte fremlægge.

Dansk politik er i sandhed blevet mere spændende end det har været de seneste 6 år.