Anders Fogh Rasmussen holdt i aften sin traditionelle nytårstale. Det er en såkaldt dåsetale dvs. optaget på forhånd, og journalisterne Ask Rostrup og Kim Bildsø Lassen sad i TV-Avisen på DR1 lige før den blev udsendt og nærmest vigtede sig med – på en lidt selvfed facon- at de skam havde læst talen og kendte dens indhold på forhånd. På den anden side var talen reelt renset for politiske nyheder og var naturligvis helt uden ideologiske markeringer. Befolkningen skal jo ikke blive mindet om, at Fogh faktisk er formand for Venstre – Danmarks liberale parti. Hvorfor har Claus Hjort egentlig ikke taget sig sammen til at fået pillet denne tilføjelse ud af partinavnet? Ja det afholder sikkert enkelte fra at stemme på partiet!
Nå tilbage til talen! De offentligt ansatte, som altså ikke er tilfredse med at blive sikret 5,1 milliarder kr. over de næste tre år uanset hvad der sker på det øvrige arbejdsmarked, fortsætter kampagnen for flere penge. Også efter at Thorning og Pia Kjærsgaard har taget katapultsædet ud af Dennis Kristensens og hans kollegers fortsatte korstog mod finansministeren og de øvrige offentlige arbejdsgivere for mere i løn. Tværtimod! Dennis K. fik på en indirekte måde at vide aaf statsministeren, at fører deres fagforeningers lønkrav til en offentlig lønfest, får det dansk økonomi til at brænde sammen '“ og de gode tider fordufter. Det forklarede Fogh egentlig meget pædagogisk. De gode tider med god beskæftigelse har skabt en “social revolution”, mente han. Men den fest risikerer altså at slutte. Så nu ved Dennis det! Han og hans medarbejdere får skylden, hvis det hele går ad helvede til! Jeg tror nu, at Foghs argumenter preller af på de enkelte sygeplejersker m.v. Presset vil blive opretholdt, men altså nu uden Pia Kjærsgaard og Helle Thorning. Naturligvis skulle Fogh udnytte det ved at lægge en eller anden form for modpres på FOA.
Afghanistan-soldaterne, deres indsats og tab blev samtidig kanoniseret på en efter min mening smagfuld måde. Her bliver regeringen svær at angribe '“ indtil videre. Men det kan jo ændre sig, hvis tabene fortsætter, og hvis oppositionen optrapper kritikken. Man må lade Fogh, at han i denne sag ikke lefler for folkeopinionen. I stedet trådte han i karakter og forsøgte faktisk at forklare os alle sammen, at Danmark ikke løber af pladsen, men tværtimod mener det alvorligt med at stå vagt om samt forsvare og udvikle demokratiet – også udenfor landets grænser.
Danmark skal nu være en 'drivende kraft' EU igen. Naturligvis ved at Danmarks forbehold skal afskaffes. Det er tydeligt for enhver, at Foghs politiske projekt frem mod sin afgang er at blive den statsminister, der afskaffer dem.
Og ingen nytårstale uden klimatruslen. Væk er Foghs tidligere skepsis og Lomborg-kammerateri. Klimatemaet er afpolitiseret i en grad så selv dronningen slog et slag for det i sin nytårstale i går. Også selvom at hun ifølge Ekstra Bladet gladelig brænder brændstof af på ikke aldeles nødvendige helikopterture. Majestæten må derfor lære, at hvis hun blander sig i politik på denne måde, så må hun også finde sig i også at blive målt på sine handlinger, og i sidste ende risikere at blive hængt ud som hykler.
Godt nytår!
14 kommentarer til “Slutter festen – så er det Dennis’ skyld!”
Fogh skal ikke sammenblande DK’s 4 EU-forbehold med klimatopmødet i 2009. De 4 små forbehold er en ganske lille sag, som nok overhovedet ikke rører DK’s kompetance ifht, at være en kvalificeret vært i dec2009.
Skæg for sig og snot for sig.
Klimaet skal ikke misbruges, som løftestang for Foghs karriere-ambitioner i EU. Dertil er klimaproblemerne for dødsens alvorlige. Jeg tror ikke Fogh har forstået, hvor alvorlig klimaproblematikken egentlig er, men HKH Margrethe har.
Ja, det er sjældent, jeg har lejlighed til at rose Fogh, så jeg vil istemme ros af Foghs tale vedr. Afghanistan.
Klima: I takt med at FN ´s klimapanel bliver mere og mere hysteriske, så kommer der mere og mere evidens for Henrik Svensmarks “chilling stars” teori; medens alene det faktum, at temperaturen stiger på antarktis, strider mod teorien om menneskeskabt klimaforandringer.
Argh, sikke noget vrøvl jeg skriver. Temperaturen falder på antarktis, når den stiger på Grønland. Det var det, jeg ville skrive.
@Carsten
Hold da op du er ude på et sidespor, de to ting er jo på _ingen_ måde sammenblandet i talen. Nu må du da godt nok spænde hjelmen…
@Carsten. Det hedder HM Margrethe, indtil vi får afskaffet det. HKH er til de “lavere stående” familiemedlemmer og HH er til de laveste.
Tankeeksperiment: Lad os droppe at stemme om de 4 forbehold – og i stedet stemme regionalt om reel indmeldelse i Unionen, med konsekvente substatsdannelser. Så kan vi blive fri for de udgiftstunge, uuddannede, nationalsocialister i Dansk Folkeparti og Enhedslisten (- 116 mia), der til gengæld kan få et “Jylland for Danskerne” (- 1.2 mio). De kan også få Grønland og Færøerne (- 3.8 mia).
Jeg hørte nytårstalentalen som en dygtig italesættelse af Danmark som et aktivt, åbent, udadvendt land der tager ansvar for sig selv og verden. Denne fortælling kom omkring ansvarlighed ved lønforhandlingerne, indsatsen i Afghanistan, EU-topmødet og vedtagelsen af udvidelsen i København, den internationale miljøkamp og endte i afskaffelsen af EU-forbeholdene.
Det er nok sammenblanding af ellers adskilte politikområder, men det er dygtigt og, for mig at se, effektivt udført. Fogh har altid været god til det med at kalde tingene noget smart. Han er retorisk set ret så klog, og det er denne nytårstale et godt bevis på.
Når man som Jarl Cordua kritiserer, at statsministeren undlod ideologiske markeringer i sin nytårstale, skal man samtidig ikke glemme, at statsministerens nytårstale per definition og traditionelt er, hvad man i snævre politiske kredse kalder en lejlighedstale, i hvilken det handler om at samle og styrke nationen, snarere end at skyde med ideologisk og realpolitisk spredehagl. Set i den optik kan man ikke andet end konstatere, at Anders Fogh Rasmussens tale overholdt genrekonventionerne.
@Bielefeld
Men statsministeren har vel netop tidligere med succes brugt nytårstalen til andet og mere end en lejlighedstale? Derfor er en forventning til at det skulle ske igen legitim. Og derfor kan analysen af talen også tage udgangspunkt i, at Fogh har valgt ikke at skære talen på den måde. I stedet for offensivt at sætte en ny dagsorden, som han tidligere har vist sig i stand til, ønsker han at behandle de dagsordener der allerede findes.
> Peter Løhmann
Bielefeld har ganske ret i, at en nytårstale skal samle den danske nation og ikke splitte den med ideologisk tungskyts.
AFR har ofte forsømt sit liberale arvegods, men en nytårstale er ikke det rette forum, hvis han skal rette op på fortidens undladelser.
David G.
Bielefeld, David G.
Principielt: Hvis ikke man skal sige noget af betydning, skal man ikke holde en tale.
Det er da for plat at f.eks. dronningens tale skal pakkes så meget ind, at kommentatorer skal bruge flere dage på at udrede, hvad der rent faktisk var temaerne i talen, og hvad hun rent faktisk talte om.
Nu har jeg ikke nærstuderet emnet, men jeg kan da huske at såvel Nyrup som Fogh selv tidligere har brugt nytårstalen som en tale med væsentlige emner med politisk indhold. F.eks. husker jeg selv bedst Foghs nytårstale, hvor han gjorde op med råd og nævn.
Og i år er han jo ikke ude og samle nationen. Han siger jo derimod at de offentlige ansattes forventninger ved de kommende overenskomstforhandlinger er for høje. Og implicit i det (og igen; der har vi jo faktisk en tale, hvor kommentatorer skal forklare os, hvad der rent faktisk bliver sagt i en tale) lægger at regeringen jo alternativt “vil gøre et eller andet”.
Hele det koncept med at forestille sig, at en politisk person kan være samlende i et demokrati – hvor det jo er meningen alle skal kunne komme til ordet, og meningerne dermed implicit er polariseret – finder jeg bizar.
Nu holdes en tale jo ikke blot for dens indhold. Selve handlingen har en betydning.
Det ville fx være upassende hvis en nygift brudgom ikke holdt tale for sin brud. Selv om han måtte have nok så lidt substantielt at sige, så er han af kulturelle og menneskelige grunde tvunget til at finde på et eller andet som passer til lejligheden.
På samme måde har både Dronningens og Statsministerens nytårstaler en funktion som rækker ud over deres egentlige indhold. De hører med til vores forståelse af at være en nation. Når Dronningen taler til nationen, er det med til at skabe en slags følelse af sammenhold fordi det er en begivenhed næsten alle danskere deltager i. Det samme gælder for Statsministerens tale som desuden er aldeles passende alene fordi den forhindrer majestætens tale i at stå alene. Danmark er jo da et demokrati.
Således misser man pointen med nytårstaler hvis man går alt for meget op i selve indholdet. En tale kan sagtens udfylde sin funktion selvom den er tømt for substans.
man kan da roligt sige at han ikke sagde noget man ikke havde forventet, hvilket måske passer sig fint til en nytårstale, men jeg må indrømme at når den mand taler om miljøet så ved jeg ikke om jeg skal grine eller græde, jeg vil godt vædde en hundredlap på, at om fire år er der sket nul og niks på miljø fronten, den eneste grund til at han nævner det er 1) popularitetsbarometeret stiger, 2) miljøkonferencen som giver street credit i EU, men hans handlinger (eller regeringens) er nærmest ikke eksisterende eller mildest talt pinlige, fint støttet op af kortsynede DF ´ere. Alene det at han nævner det i talen taler ærlig talt for hans skruppelløshed når det gælder leflen for befolkningen. jeg kan kun sige ét: ynk ynk ynk
Ad Kyndsberg
Det er aldeles ligegyldt, om du finder begivenheden “statsministerens nytårstale” bizar eller ej. Hovedsagen er, at en sådan nytårstale ikke egner sig til ideologiske udmeldinger. Det må statsministeren hellere end gerne gøre, men i andre fora og på andre tidspunkter. Hvis man savner ideologi i en statsministers nytårstale, har man simpelthen misforstået begivenhedens karakter. At Fogh Rasmussen så alligevel formår at snige nogle konkrete politiske sager ind i talen, er en anden og mindre principiel sag, og ændrer ikke på den lange tradition for det modsatte.
David G.
14:
“Det er aldeles ligegyldt, om du finder begivenheden 'œstatsministerens nytårstale' bizar”
Det er ikke begivenheden jeg finder bizar, men ideen om, at politikeres taler kan tømmes for politisk indhold.
Men, prøv så at forklar mig, hvad der gør selve konceptet “en politisk lejlighedstale, der skal samle nationen” til et begreb, der er mere end spin.