Kategorier

Samuelsen slås med vindmøller

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 5. januar 2008.

Tre måneder. Så lang tid giver Ny Alliances landsformand Leif Mikkelsen sig selv og sine partifæller at få vendt den efterhånden synkefærdige skude. Men er det ikke skønne spildte kræfter? For mens Mikkelsen og Naser Khader p.t. er på rundtur i medierne for at tale en positiv stemning op blandt partiets tilbageblevne græsrødder, der kan puste lidt troværdighed i projektet, ja så insisterer Anders Samuelsen på at diskutere og forsvare Lars Kolinds opsigtsvækkende og spøjse forslag om 40 procent flad skat på Fyn. Ifølge Samuelsen, så er Kolind tilsyneladende blevet groft misforstået, da forslaget blot skulle illustrere, at en lavere marginalskat generelt skaber mere økonomisk dynamik. Kastrationen af Kolinds politiske troværdighed var således et udslag af mediernes og politiske modstanderes onde vilje. Måske var Kolind derfor også helt uden skyld, da han lidet ydmygt bemærkede, at hvis han blev valgt til folketinget, var han ikke helt sikker på om det var værd at sidde valgperioden ud. Ikke desto mindre var Kolind ingenlunde i tvivl om, at hans ganske få politiske meritter ufortalt, kunne gøre det bedre end selveste statsministeren.
Det er i grunden gådefuldt, hvorfor Samuelsen kaster sig ind i en endegyldigt tabt debat om flad skat på Fyn, for dermed at fremstå som en Don Quixote, der slås med vindmøller.
Khaders lederevner debatteres fortsat, men det hidtil eneste alternativ, Samuelsen, demonstrerer nu, at han er endnu mere politisk tonedøv.
Mon der går hele tre måneder, før Ny Alliance lukker ned?

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

18 kommentarer til “Samuelsen slås med vindmøller”

Ja, det er en gyser hvor længe Alliancen holder. Når den på et tidspunkt går i opløsning, bliver det spændende at se hvad topnavnene så gør. Malou Aamund kan jo nok finde på noget bedre at lave, det samme gælder sikkert Jørgen Poulsen, men hvad med de tre stiftere? Kan de fortsætte i politik? Umiddelbart ser det vanskeligt ud, for det vil kræve at de kan blive lukket ind i et af de gamle partier og få en nogenlunde sikker kreds. Og så skal det nok også ske sådan rimelig snart, så der kan opbygges en ny personlig profil frem til næste valg.

Under alle omstændigheder tror jeg Ny Alliance overlever som organisation. Se bare Fremskridtspartiet og CD… Der er altid en tosse som har lyst til at være formand, så organisationen kan sikkert godt leve videre, men Folketinget er det nok slut med efter næste valg.

Der går mere. Men det er fordi det tager tid at sive ind.

I øvrigt er det forfriskende med lidt tonedøvhed i dansk politik.
Jeg mener faktisk at den form for “musikalitet” der fordres her i andedammen er skadelig for debatten. Det er jo helt umuligt at “komme igen”.
Der er en massiv modstand mod nye tanker – både blandt politikere og i medierne blandt kommentatorer og journalister.
Flokdyrene skriger “tonedøv” og bekræfter hinanden i at “sådan KAN man da virkelig ikke sige”.
Ja Samuelsen slås mod vindmøller – men det er en ædel kamp.

Ny Alliance har – om ikke andet – åbnet mine øjne for, hvor ualmindelig snæversynet og indspist den politiske verden er her i landet.
Vi har brug for de tonedøve, der vil skide på de uskrevne “spilleregler”.

Jeg holder med Samuelsen og Kolind.

Der er en objektiv forskel på, at Samuelsen går ud og diskuterer Kolinds forslag, som jo rent faktisk er politik, modsat Khaders lederevner og Jørgen Poulsens gyldne håndtryk, der jo bare er fnidder.

Jeg har lidt svært ved at se, hvad Samuelsen ellers har af muligheder i den nuværende situation, end netop at diskutere politik – og navnligt nogle af de ideer partiet blev bygget på, i håbet om at komme tilbage til tiden, hvor folk kunne forstå og identificere sig med projektet.

1. Interessant debat.

Gitte Seebergs tid i politik vil nok være helt slut efter en sprængning. Jeg ser ikke hende få asyl hos hverken V eller RV. Hos K må der være lukket.

Samuelsen vil formentlig kunne blive optaget i Venstres Folketingsgruppe.

Khader tror jeg ikke på har nogen fremtid nogle steder. Der er i hvert fald lukket hos RV og hvad skal hos V eller K?

Måske er de mindre tillokkende alternativer i virkeligheden det bedste argument for at de tre kører videre uanset, hvad der sker.

2. Respekt for dit synspunkt. Men synes du vitterligt at det er smart af Samuelsen at genoplive en forlængst tabt debat?

Der er forskel på at HAVE ret og FÃ… ret, og Samuelsen VIL HAVE RET uanset omkostningerne. Det synes jeg er både forbavsende urutineret, men også ret uprofessionelt.

3.

Med sin insisteren på at debattere Kolinds skatteforslag for Fyn udstiller Samuelsen da Naser Khaders manglende evne som partiformand til at skære igennem en diskussion.

Man kan konstatere at Alliancens manglende ideologiske fundament skader partiet netop nu. I nedgangstider er der brug for aktive medlemmer som gider arbejde for andet end egen vinding. (Et bedre, mere retfærdigt samfund fx.)

Ny Alliance har ikke nogen ægte, sammenhængende politisk vision, ja ikke engang en politisk, ideologisk identitet. Det er et parti båret af egeninteresser og omstændighedernes nødvendighed for de velplacerede kandidater. Og det er der ikke mange frivillige som gider kæmpe for i det lange løb. (Knap nok selv disse kandidaters signifikante andre, hvad Malou Aa’s far allerede har demonstreret.)

Af samme grund hører man at medlemmerne siver hastigt fra Alliancens mailinglister. Man bebrejder dem intet som helst. Det er umuligt at se et højere formål med det parti.

4. “Respekt for dit synspunkt. Men synes du vitterligt at det er smart af Samuelsen at genoplive en forlængst tabt debat?”

Tabt i forhold til hvad?

Valgkampen er historie og for NAs vedkommende tabt på gulvet, men det er da smart nok at bruge Kolinds dårligt timede skatteforslag (der jo aldrig har været ment som andet end en provokation) til at understrege at NA – eller i hvert fald Samuelsen – mener det alvorligt det dér med et konkurrencedygtigt skattesystem.

Hvis NA skal genrejses må det blive på mærkesager, der adskiller partiet fra de Radikale. Om Samuelsen ene mand kan trække det læs er dog tvivlsomt.

I øvrigt er jeg enig med Langemark; der er brug for nogle flere ‘tonedøve’ politikere i dansk politik.

Hugin.

Man kan vurdere det her spørgsmål fra mindst to vinkler:

1. Hvad er realpolitisk klogt at gøre?
2. Hvad er ideologisk ædelt at gøre?

At en politiker står fast på upopulære mærkesager og kaster sig ud i på forhånd tabte diskussioner er nok populært blandt dennes sympatisører. Det er bare ikke særligt klogt hvis politikeren også vil forsøge at vinde lidt tilslutning i en bredere kontekst. Det må man mene hvis man tilslutter sig det første perspektiv.

Et parti har gerne en række mål det vil maksimere, særligt disse tre:

– At gennemføre partiets politik
– At få stemmer og dermed politisk repræsentation
– At komme i regering og nyde de goder det medfører

Målene kan være forbundne, fx at få stemmer (gennem populære udmeldinger) og gennemføre sin politik (fordi man er repræsenteret i fx parlamentet), men kan også være modstridende, fx at gennemføre sin (upopulære) politik og få stemmer ved et valg.

For en politiker gælder det om at agere så ingen af disse mål skades mere end de andre gavnes. Hvis man vil ændre samfundet og gennemføre sin politik, må man argumentere for den, ganske som Samuelsen gør. Men hvis man har en meget upopulær politik, kan det være man mister stemmer ved at argumentere for denne. Og det er ikke klogt, for det kan skade den vælgermæssige tilslutning. Det er den type balancegang politikere må udføre hver gang de udtaler sig.

I den aktuelle sag har Samuelsen kastet sig ud i et ideologisk ridt hvis mål det er at forklare hans politik, men som kan skade ham selv og hans parti vælgermæssigt fordi emnet er upopulært. Det er dumt, i hvert fald når man anlægger det første perspektiv fra toppen af kommentaren. Men det kan man jo lade være med.

Man kan i stedet mene at politikere skal sige hvad de mener uanset hvad der sker. Og mener man det, så er Samuelsen jo på rette kurs. Risikoen er bare at han isolerer sig selv og sit parti såvel parlamentarisk som vælgermæssigt, og det gavner ikke ideologien.

Jarl: Nej jeg synes ikke det er “smart”.
Smart er noget man er, hvis man vil “opnå” sine “mål” og ikke tager hensyn til sine ideologiske holdninger, fordi de kan stå i vejen for “karrieren”.
Når karrieren stiller sig i vejen for sandheden i politik, får vi politikere der er villige til at lade sig lede af kyniske rådgivere hvis eksistensberettigelse lige præcis er, at forhindre politikerne i at sige noget upopulært.
Og så ender vi med de skrog vi har som politikere idag: En samling mennesker, der engang havde holdninger, og som nu har meningsmålinger og kommunikationseksperter.
Det er “smart”, men sørgeligt og forkasteligt.

Realpolitik er den praktiske manøvrering hen mod magten. Og så er det ligemeget hvad man mener – bare det ikke skader ens chancer.

De er så smarte allesammen.

Gunnar Langemark, jeg synes ikke, du er naiv! Det smarte afhænger jo af ens mål med at bedrive politik. Vil man gøre en forskel, påvirke folkestemningen i sin retning, så er det smart at sige sin mening. Der er ikke andre muligheder for at påvirke den almindelige mening i landet, og det er den almindelige mening, der styrer. Er ens ypperste mål en fin post til sig selv, og er man ligeglad med, om man gør en politisk forskel, så er det smart bare at sige det mest populære.

Desværre har de politiske kommentatorer ikke blik for denne forskel i det smarte, afhængigt af hvilken strategi man vælger. De har kun blik for den politisk indholdsløse karrierefremmende strategi, fordi de altid analyserer fra den karriereopportunistiske politikers synsvinkel, bl.a. fordi denne politikertype udgør deres kildenet, som de gerne vil please for at få nye oplysninger til morgendagens analyse.

Det forhold giver efter min mening en ofte temmelig uinteressant politisk analyse, som ikke fokuserer på, i hvilket omfang det lykkes for politikerne at sætte sig nævneværdige spor i den førte politik, men alene har øje for mandater, procenter, meningsmålinger og fokusgrupper.

jeg havde en kemi lærer hvis mantra var: genkendelsens glæde er altid den største, og hvis Samuelsen skal have modnet befolkningen til at tænke nye tanker er det ret risikofrit at gøre det nu, der er lang tid til næste valg, og gemytterne og paraderne er nede hos de resterende partier, så det ikke bliver høvlet igennem på samme måde som under en valgkamp. Så selvom det virker som en “vild gåsejagt” er jeg ikke sikker på, at det ikke er et godt tidspunkt at gøre det på.

Jeg er glad for at NA igen er begyndt at tale skat. Jeg er overbevist om at det var det de vandt frem på og ikke modstand mod DF.

At de begyndte ensidigt at satse på at fortælle at NA ikke var DF skyldes at de, som alle politikere, færdes i en medieklokke hvor hadet mod DF er overvældende.

Jeg er enig med folk i, at det er en god ide at have politikere der tør sige de upopulære ting. Bl.a. derfor jeg tror, det kunne være godt at have et parti som Liberalisterne i Folketinget.
Men Samuelsens forsvar af Kolinds forslag minder om en efterrationalisering, hvor man prøver at påstå manden sagde noget andet end han gjorde; da han var ude med forslaget, blev det ihvertfald fremlagt i medierne, som et egentligt forslag, der skulle gennemføres til gavn for hans fynske vælgere. Han var jo blandt andet ude med det argument, at man burde bruge erhvervslivets metoder, såsom at foretage begrænsede forsøg.
Endvidere er påstanden om, at et forslag om lavere skat på Fyn illustrerer de dynamiske effekter, også lidt vrøvl økonomisk set. Grunden til at det ville fungere så godt på Fyn blev grundet i, at folk ville flytte til Fyn – denne dynamiske effekt er bare den mindste effekt, hvis man sænkede skatten i DK. Den mest betydende og omdiskuterede effekt er derimod effekten på folks arbejdsudbud / skattepligtige indkomst. At tro folk strømmer til DK fra udlandet, fordi vi sænker vores indkomstskat til 40-50 pct., holder jo ikke. Specielt ikke hvis man som NA ikke afviser skatteomlægninger, så det samlede skattetryk ikke sænkes markant.

@ 14: Helt enig. Hvis de havde holdt skattefanen højere er der ingen tvivl om, at de havde klaret sig bedre. Om ikke andet fodi de så ville tale om, hvad de var FOR og ikke bare hvad de var IMOD.

Men problemet med denne strategi var jo, at de havde (og har) en frontfigur som dels ikke forstår skattepolitikken og dels har formuleringsevner på niveau med et førskolebarn, så de var jo nødt til at køre med sloganet “Pia er Dum”, som han kunne fremføre uden at falde helt igennem (jeg mener, mere end han gjorde…)

Så jo, Alliancen er død efter næste valg og spørgsmålet er så bare, hvem der tør tage faklen med skattedebatten op uden at blive gjort til grin i den offentlige opinion.

Ifølge denne artikel i Ingeniøren var Kolind en dyr vækkelsesprædikant for Oticon. Lyder som en typisk radikal politiker. God til form og populisme – intet indhold:

“Samtidig lægger Lars Kolind pres på organisation og bestyrelse ved at skabe ekstern opmærksomhed om sit projekt. Mirakelprædikanten bliver på rekordtid hele pressens yndling.

Bag kulisserne koster projekt 330 imidlertid underskud på et tocifret millionbeløb hver måned, og bestyrelsen griber ind for at sikre de sidste rester af egenkapitalen. Økonomen Niels Jacobsen bliver sidestillet direktør, og han driver forretning i stedet for vækkelse. Kuren virker næsten omgående, og langt fra rampelyset gør Niels Jacobsen holdingselskabet klar til børsnotering den 11. maj 1995. ”

http://ing.dk/artikel/57800

Lukket for kommentarer.